DDen kolde efterårsluft strøg ind gennem det åbne vindue i lejligheden på Fyn, mens Emma stod ved køkkenbordet og skar æbler i små stykker til deres datter, Clara. Den lille pige, knap et år gammel, sad i sin højstol og klappede begejstret med hænderne, hver gang Emma lagde et stykke frugt foran hende. Emma smilte træt, men varmt. Søvnmanglen som nybagt mor havde efterladt mørke skygger under hendes øjne, men der var en nyfundet styrke i hendes bevægelser—en ro, der ikke havde været der før graviditeten og fødslen.
Lars stod ved det store panoramavindue i stuen, en kop kaffe i hånden, mens hans blik hvilede på udsigten over de rolige marker, der strakte sig ud mod horisonten. Han havde været tavs siden morgenmaden, og Emma kunne næsten mærke tankerne, der arbejdede bag hans blå øjne. Han drejede sig langsomt om, lænede sig mod vindueskarmen og foldede armene over brystet. ”Vi skal til London i weekend,” sagde han pludselig, stemmen lav og bestemt, som om det var en beslutning, der ikke kunne diskuteres.
Emma løftede øjenbrynene, men fortsatte med at skære æblerne. ”London? På så kort varsel?” Hun tørrede hænderne af på et viskestykke og vendte sig mod ham. ”Hvem skal passe Clara?”
”Jeg har talt med dine forældre. De kan godt tage hende fra fredag aften til søndag.” Lars tog en slurk af sin kaffe, hans blik fast på hende. ”Det er vigtigt.”
Emma mærkede, hvordan hans tone sendte en lille gysen ned ad hendes ryg. Der var noget i den måde, han sagde vigtigt på—noget, der ikke handlede om arbejde. Hun lagde kniven fra sig og tørrede hænderne ordentligt af, før hun gik hen til ham. ”Hvad er det for noget, Lars?” spurgte hun, stemmen blød, men med en understrøm af mistro. Hun kendte ham for godt til ikke at genkende, når han planlagde noget, der ville udfordre hende.
Han satte koppen fra sig og greb hende om hoftepartiet, trækker hende tættere til sig. Hans hænder var varme, næsten brændende gennem det tynde stof i hendes bluse. ”Jeg vil vise dig noget. Nogen.” Hans ånde strejfede hendes kind, og hun kunne dufte den svage lugt af kaffe og noget andet—noget mørkere, mere mandligt. ”Nicolaj bor der.”
Emmas hjerte sprang et slag over. Nicolaj. Navnet lød som en advarsel, en lovelse. Hun huskede ham fra fortællingerne—Lars’ tidligere elsker, den mand, der havde deltaget i deres mest intime, mest forbudte fantasier, før alt var gået i stå. Hun føltes, hvordan hendes krop reagerede alligevel, en varme, der samlede sig mellem hendes ben. ”Du vil have mig til at…” Hun turde næsten ikke sige det højt.
Lars’ smile var langsomt, næsten ondskabsfuldt. ”Jeg vil have dig til at give slip. Til at lade dig tage.” Hans tommelfinger strygede over hendes underlæbe, og hun åbnede munden lidt, vejrtrækningen pludselig tung. ”Du ved, hvor meget du nyder det. At blive taget. At blive brugt.”
Hun skulle have protesteret. Skulle have sagt, at hun var mor nu, at hun ikke kunne bare forlade Clara, at hun ikke var den samme pige som før. Men ordene udeblev. For i stedet for modstand føltes der kun en dyb, pulserende længsel i hende—en længsel efter at blive fyldt ud, efter at miste kontrollen, efter at blive set på den måde, kun mænd som Nicolaj kunne.
Clara blev afleveret hos Emmas forældre fredag eftermiddag, og alligevel føltes det som om, tiden siden da havde været en sløret drøm. Flyveturen til London var gået i en tåge af forventning, Lars’ hånd på hendes lår under hele turen, fingrene, der langsomt bevægede sig højere op ad hendes inderside, indtil hun havde måttet bide sig i læben for ikke at stønne højt i kabinen. Taxikøren, der havde kørt dem til hotellet, havde kigget dem efter i bakspejlet med en blanding af misbilligelse og nysgerrighed, mens Lars’ fingre havde arbejdet hende op, indtil hendes undertøj var gennemblødt.
Nu stod de i suites værelse på det eksklusive hotel i Mayfair, og Emma føltes, hvordan hendes hjerte bankede hårdt i brystet. Lars havde åbnet en flaske champagne, men hun havde nægtet et glas. Hun ville være ædru. Ville mærke alt.
Døren åbnede, og Nicolaj trådte ind.
Han var højere, end hun havde forestillet sig, bredere i skuldrene, med mørkt, næsten sort hår, der var klippet kort, og øjne så blå, at de næsten virkede usædvanlige. Hans krop var muskuløs under den mørke skjorte, der spændte over hans brystkasse, og hans hænder—store, med tykke fingre—var foldet løst foran ham, mens han lukkede døren bag sig.
”Emma,” sagde han, stemmen dyb, næsten en growl. Han gik ikke hen imod hende. Ventede.
Lars skubbede hende let fremad. ”Sig hej til Nicolaj, skat.”
Hun samlede sig. ”Hej,” hvesede hun, stemmen knap hørlig.
Nicolajs blik gik fra hendes ansigt ned ad hendes krop, langsomt, som om han allerede udklædte hende med øjnene. ”Du er endnu smukkere, end Lars har beskrevet.” Han tog et skridt frem, og pludselig var han foran hende, hans krop tæt på, men ikke rørende. ”Men du ved, hvorfor du er her, ikke?”
Emma slikkede sig over læberne. ”Jeg…” Hun kiggedes hurtigt over på Lars, der stod og iagttog dem med en blanding af stolthed og grådighed. ”Jeg er din denne weekend.”
Nicolajs hånd skød ud, greb hende om hagen, og hans tommelfinger pressede sig mod hendes underlæbe, tvang hende til at åbne munden. ”God pige,” mumlede han, før hans mund ramte hendes, hårdt, krævende. Hans tunge skubbede sig ind, og Emma stønnet mod hans læber, hendes krop reagerede øjeblikkeligt, som om den havde ventet på dette i årevis.
Hans hænder greb hendes hofter, løftede hende næsten af gulvet, mens han pressede hende op mod væggen. Hans krop var solid, umulig at flytte, og hun kunne mærke, hvordan hans lår pressede sig imellem hendes ben, tvang dem fra hinanden. Lars’ stemme lød fjernt, opmuntrende, mens hun hørte ham trække lynlåsen ned på sine buksers, den velkendte lyd af stof, der blev bevæget.
”Fuck, se på hende,” hviskede Lars, og Emma vidste, at han stod og stimulerede sig selv, mens Nicolajs hænder rev hendes bluse op, knapperne sprængte af og faldt til gulvet med små, metalliske kling. Hans mund forlod hendes for et øjeblik, lige nok til at han kunne trække hendes bh ned, frigøre hendes bryster. ”Sådan nogle smukke, fyldige bryster,” mumlede han, før hans mund lukkede sig om hendes venstre brystvorte, sugende hårdt, indtil hun skreg.
Hendes fingre gravede sig ind i hans skulder, negle, der skar ind i stoffet, mens hans fri hånd skubbede hendes nederdel og undertøj ned ad hendes ben. Kølig luft strejfede hendes våde fold, og så var hans fingre der, tykke, ru, skubbende sig ind i hende uden varsel. ”Du er våd,” sagde han, stemmen en growl mod hendes hud. ”Våd for en fremmed.”
”Ikke fremmed,” stønnet hun, hovedet kastet tilbage mod væggen. ”Din. Jeg er din.”
Hans fingre krøllede sig inde i hende, fandt det ømme punkt, der fik hende til at bukke sig imod ham. ”Ja, du er,” hviskede han. ”Og du vil tage alt, hvad jeg giver dig, ikke?”
Hun nikket, ordene ude af stand til at danne sig. Hans fingre forsvandt, og så var det hans kønslem, der pressede sig mod hendes åbning, tyk, varm, enorm. Hun åbnede øjnene og så ned, så ham guide sig selv ind i hende, centimeter for centimeter, indtil hun føltes, hvordan hendes krop strækkede sig for at tage ham imod, brændende, næsten smertefuldt. ”Fuck,” udbrød hun, stemmen brudt.
Nicolaj greb hende om halsen, ikke hårdt nok til at kvæle, men nok til at holde hende på plads, mens han begyndte at støde ind i hende, hårdt, uforsonligt, hver gang hans hofter ramte hendes, sendte en bølge af smerte og nydelse igennem hende. ”Du tager min pik så godt,” stønnet han, mens hans greb om hendes hals strammedes lidt. ”Lars har trænet dig godt.”
Emma kiggedes over på Lars, der stod og masserede sin egen stive kønslem, hans øjne mørke, fastlåst på det sted, hvor Nicolajs krop mødte hendes. ”Gør du ikke, skat?” spurgte Lars, stemmen hæs. ”Nyder du at blive fucket af en anden mand?”
”Ja,” hviskede hun, tårer pressende sig frem i hjørnerne af hendes øjne. ”Gud, ja.”
Nicolajs tempo øgedes, hans åndedræt blev hårdere, og pludselig trakkes han sig næsten helt ud, før han ramte hende igen, dybere denne gang, så hun skreg. ”Du er min denne weekend,” gentog han, ordene slørede af lyst. ”Og jeg kommer til at fylde dig med min sæd, indtil du drypper af den. Forstået?”
Hun nikkede, kroppen anspændt, tæt på at eksplodere. ”Ja. Ja.”
Hans hånd slap hendes hals og greb i stedet hendes hofte, løftede hende op, så hendes ben omkransede hans talje, mens han bar hende de få skridt hen til sengen og kastede hende ned på ryggen. Han rev det sidste tøj af hende, før han greb hendes ankler og skubbede hendes ben op, så hun lå åben og udstillet foran ham. ”Se, hvor smuk du er,” sagde han, mens hans hånd gled ned over hendes mave, ned til hendes fold, hvor hans fingre igen begyndte at arbejde hende op. ”Se, hvor våd du er for mig.”
Lars kom tættere, knælede ved siden af sengen, hans egen kønslem rød og opsvulmet i hånden. ”Fuck hende,” sagde han, stemmen næsten en bøn. ”Fuck hende, indtil hun ikke kan gå.”
Nicolaj smilede et farligt, sultent smil—før han positionerede sig selv og med ét hårdt stød skubbede sig selv ind i hende igen. Emma skreg, hendes krop buede sig op fra sengen, mens han begyndte at knalde hende, hårdt, ustandseligt, sengen knirkede under dem. Hans hænder greb hendes hofter, holdt hende på plads, mens hans kønslem hamrede ind i hende, hver gang dybere, hver gang mere brutalt.
”Jeg kommer til at sprøjte min sæd så dybt ind i dig,” stønnet han, ”at du vil mærke den i ugevis.”
Og så var der intet andet end hans krop, der ramte hendes, hans stemme, der fyldte rummet, Lars’ hæsende åndedræt ved siden af dem, og den voksende, uundgåelige fornemmelse af, at hun var tæt på at bryde sammen—at blive taget, på en måde, hun aldrig ville glemme.
Erotiske noveller skrevet af trylle