Luften i klubhuset var tyk og tung, en blanding af cigarrøg, øl og sved, der lagde sig som en klam film over Emmas hud. Hun knælede på det kolde, slidte linoleumsgulv, hendes knæ allerede ømme fra den hårde overflade. Det stramme, sorte latex-læder, der knap nok dækker hendes krop, klamrede sig til hende som en anden hud, og hun kunne mærke, hvordan materialet pressede sig ind i hendes kød, hver gang hun bevægede sig. Hendes bryster, næsten fritlagte i den dybe udskæring, hævede sig med hver tung indånding, mens hendes røv, indkapslet i den knap nok eksisterende shorts, var udsat for alle blikkene i lokalet.
Hun havde vidst, at det ville ende sådan her. Lars’ telefonopkald var blevet kortere og kortere, hans stemme mere anspændt, indtil han en aften havde smidt det ud der – Jeg har tabt alt, Emma. Alt. Og så var der kommet mændene. To af dem, store, brede, med ansigter, der ikke inviterede til diskussion. En million, skat. Og du er betalingen. Hun havde ikke engang protesteret. Hun havde bare nikket, mens tårerne brændte bag hendes øjenlåg, men aldrig faldt. For hvad var alternativet? At miste alt? At se deres datter vokse op i fattigdom? Nej. Hun ville gøre, hvad der skulle til.
Klubbens præsident, en mand med et ar, der skar sig ned gennem det ene øjenbryn og videre ned ad kinden, trådte frem. Hans hånd lagde sig tungt på hendes lår, fingrene grænsede mod hendes skridt, og hun kunne mærke varmen fra hans hud gennem det tynde stof. Du ved reglerne, ikke? Hans stemme var lav, en knurren, der vibrerede gennem hende. Du gør, hvad vi siger. Du tager, hvad vi giver dig. Og du klager ikke. Emma slugte, hendes tunge klistrede sig til ganen. Hun kunne se døren i den anden ende af lokalet, den tunge metalplade, der lovede frihed – eller i det mindste luft. Men hun vidste, der var ingen vej ud. Ikke før weekenden var ovre. Ikke før gælden var betalt.
Den første fyr skubbede sig frem gennem mængden, hans bukselåge allerede åben, hans pik stiv og rød, årerne pulserende under den tynde hud. Han greb fat i hendes hår, ikke hårdt endnu, men med en autoritet, der ikke tillod modstand. Åbn munden, ludder, hviskede han, og Emma adlød. Hendes læber skilte sig, og hun mærkede den salte smag af hans hud, da spidsen af hans lem rørte ved hendes tunge. Han stønnede, da hun lukkede læberne om ham, hendes kinder hulede indad, mens hun tog ham dybere. God pige, mumlede han, mens hans hofte begyndte at skubbe frem og tilbage, hans greb om hendes hår strammende. Hun kunne mærke spytten løbe ned ad hendes hage, mens han fyldte hendes mund, hans lem, der ramte bag i hendes hals, indtil hun næsten kvæledes. Hendes øjne vandede, men hun blinkede tårerne væk. Hun ville ikke give dem tilfredsstillelsen.
Bag hende føltes en anden hånd, grov og uforskammet, der skubbede hendes ben fra hinanden. Fingre gravede sig ind i hendes kød, og så – uden varsel – blev hun fyldt. En tyk, hård pik pressede sig ind i hendes fisse, strækker hende ud, mens hun stadig kvæledes på den første mands lem. Hun stønnede mod mundfulden af kød, og den lyd fik begge mænd til at grine. Hun kan godt lide det, sagde den ene, og den anden svarede med et dybt, gutturalt Ja, det kan hun. Emma kunne ikke svare. Hun kunne ikke engang tænke. Hendes krop var blevet et slagmark, et sted, hvor disse mænd kunne tømme deres lyster, og hun var bare… der. Et redskab. En betaling.
Og så kom den tredje.
Hun mærkede først fingrene, der smurte noget koldt og glat ind i hendes røv, før noget langt tykkere pressede sig ind. Hun skreg, men lyden blev kvælet af kødet i hendes mund. Smerten var skarp, brændende, som om hun blev flået itu indefra. Men ingen stoppede. Ingen brydede sig om det. Den mand, der tog hende i røven, greb fat i hendes hofter, hans negle grævede sig ind i hendes hud, mens han skubbede sig ind, centimeter for centimeter, indtil hun kunne mærke hans kugler presse mod hendes krop. Fuck, stønnede han, hun er så stram. De andre lo, og Emma kunne ikke andet end at tage det. At lade dem bruge hende, som de ville.
Hendes krop blev til en marionet, der blev trukket og skubbet i alle retninger. Munden, fissen, røven – alt blev fyldt, alt blev brugt. Hendes hud var dækket af sved, og hun kunne mærke, hvordan hendes krop begyndte at give efter, musklerne slap af i en underlig, forvrænget accept. Hendes støn blev til en konstant, dyb lyd, der blandede sig med mændenes grunts og de våde lyde af kød, der mødtes. En hånd greb fat i hendes bryst, knæede det hårdt, mens en mund sugede sig fast om hendes brystvorte, bidende, indtil hun skreg. Men ingen hørte hende. Ingen brydede sig.
Tiden mistede sin betydning. Det kunne have været minutter. Det kunne have været timer. Mænd skiftede, men rytmen forblev den samme – en uophørlig strøm af lemmer, der pumpede ind og ud af hende, hænder, der greb, munde, der bidt. Hun var ikke længere Emma. Hun var et hul. Et værktøj. En måde at tømme en gæld på.
Da den sidste mand endelig trak sig ud af hende, føltes det som om hendes krop kollapsede. Hun lå på gulvet, hendes ben spredt, hendes indre øm og brændende. Sæd dryppede ud af hende, løb ned ad hendes lår, mens hun forsøgte at trække vejret. Huden på hendes røv og skridt føltes rå og øm, som om den var blevet skrubbet med sandpapir. Hun kunne mærke, hvordan luften kildede i de åbne sår, hvor negle og tænder havde efterladt deres mærker.
Præsidenten knælede sig ned ved siden af hende, hans fingre strøg ned ad hendes kind, som om han var kærtegnet en elskerinde. Du klarede dig godt, skat, sagde han, hans stemme blid, næsten øm. Men du ved… en million er meget. Hans finger fulgte linjen af hendes underlæbe, og hun skælvede. Vi er kun lige begyndt.
Emma lukkede øjnene. Hun kunne mærke tårerne brænde igen, men denne gang lod hun dem falde. De løb ned ad hendes kind, blandede sig med sveden og sæden, der dækkede hendes ansigt. Hun tænkte på Lars. På deres datter. På det liv, de havde haft, før alt dette. Ville han nogensinde vide, hvad hun havde gjort? Ville han nogensinde forstå, hvor dybt hun var villig til at falde for at redde dem?
Hun åbnede øjnene igen og så op i præsidentens blik. Der var ingen medlidenhed der. Kun lyst. Kun forventning.
Og hun vidste, at hun endnu ikke var færdig.
Erotiske noveller skrevet af trylle