Mathilde var ikke den eneste der ankom til parkeringspladsen lige på den gode side af sin officielle mødetid. Det havde trukket ud med at få afleveret den mindste i børnehaven, som altid havde meget svært ved mandag morgener, men hvem havde ikke det?
Sensommeren var i skifte til efterår - en lumsk tid med hvad der føltes som sommervarme i solen og snigende efterårskulde i skyggen. Med et skævt smil tænkte hun for sig selv, at det jo var et meget godt billede på livet i sig selv.
Det vrimlede med biler og forhastede kolleger, der navigerede imellem hinanden efter enten et sted at parkere eller småløb til fods mod indgangen i det store firmadomicil.
Mathilde vidste godt, at hun lige så godt kunne køre helt ned i bunden til det fjerneste hjørne, for at finde en ledig parkeringsbås på det her tidspunkt.
På vejen passerede hun sin ægtemands nye smarte bil, der nok var ankommet som én af de første for flere timer siden, sikkert på samme tid som ’vampyren Sylvenia’, som var Mathildes yndlings øgenavn blandt de mange, for deres afskyelige direktør. De to biler holdt i hvert fald side om side.
Hun havde ikke set ham siden fredag eftermiddag, hvor han tog afsted på et firma jagtarrangement i Sverige, som i bund og grund kun gik ud på at smøre magtfulde folk i SkyTowers kundekreds.
Mathildes mand var stjernesælger og én af dem der råbte ”PIK” højest på fredagsmorgenmøderne, til direktricens evindelige tilbagevendende dårlige joke og forkortelse for ’penge i kassen’.
Han var en kamæleon, hendes mand, der på én eller anden måde altid formåede at vinde folks blinde tillid og overbevise dem om, at han havde deres vise sten til succes, uden at gennemskue at han bare malkede dem for penge. Den evne gjorde ham til firmaets mest succesfulde sælger og han var altid den der blev hevet op af hatten, når en kunde var ’besværlig’. Det hed det sig, når nogen ikke blindt ville købte den varme luft, som var det man egentlig solgte i koncernen.
Mathilde var udmærket klar over, at en jagttur i en mondæn svensk luksushytte betød smarte sælgere og modne mænd med alt for mange penge og magt, samlet til et orgie af druk, coke og thailudere, men det rørte hende ikke det fjerneste. Jo mindre hun havde med ham at gøre jo bedre.
Det havde aldrig været det store kærlighedsmæssige sus imellem dem, men de var et smukt par at se på, der kunne opbygge en facade sammen og leve uden at skulle bekymre sig det store om økonomi. Status og anseelse havde betydet noget for Mathilde da hun var yngre, nok mest fordi hun selv kom fra begrænsede kår i sit barndomshjem. Hun var lækker med lækkert på, hvilket var det vigtigste for ham, da de valgte hinanden i sin tid.
Hun blev så gravid undervejs, de blev gift, købte hus og levede det borgerlige liv ud af til, men i virkeligheden havde de hver deres liv nu. De stillede op som kernefamilie til højtider, juletræsfest i firmaet, familiesammenkomster, første skoledage og den slags, for at holde facaden intakt. Ellers levede han sit jet-setter liv udenfor parcelhuset og hun tog sig af at skabe et hjem og godt liv for nu verdens tre dejligste unger. Det han bidrog med, var egentlig bare at hive en fed hyre hjem til hende og hendes børn og et godt sted at bo. Når han en gang imellem var hjemme, sov han på kontoret og børnene havde ikke et særlig nært forhold til deres far og savnede ham sjældent.
At han undervejs havde fået hende ansat i firmaet som receptionist, var egentlig kun fordi hans trofæ af en kone, som klassisk hjemmegående husmor, ikke passede ind i facaden som den perfekte moderne kernefamilie. Hun behøvede derfor ikke arbejde af økonomiske årsager, men hun spillede med og passede sin rolle, så alt gik op med glansbilledet. Selvom receptionist nok var verdens kedeligste job, var det alligevel godt nok at hun fik input udefra og kontakt med andre mennesker, hvor det ikke kun handlede om børnefødselsdage og Aula.
Mathilde kom ind ad hovedindgangen og gik med målrettede skridt om bag skranken med et par godmorgener sendt med på vejen til kendte ansigter. I starten hadede hun deres medlidende blikke, men havde efterhånden vænnet sig til dem.
Alle i koncernen kendte hendes mand og vidste hvordan han horede til højre og venstre med stort set alt, der havde en puls. Det de ikke vidste var, at hun var skideligeglad og egentlig var taknemmelig for, at hun på den måde slap for at lægge mere krop til ham.
Han kunne vel bedst betegnes som rendyrket psykopat og narcissist. Han forstod i hvert fald at grine, græde og sige de rigtige ting på de helt rigtige tidspunkter for egen vindings skyld, hvilket var med til at gøre ham til Direktricens kæledægge. Han havde nok også allerede fået sig de første par streger denne morgen, for at kunne klare dagen efter weekendens ’strabadser’.
Imens computeren startede op og Mathilde kom af jakken i rummet bag skranken gøs hun. Det burde have været tid og hun undrede sig stadig over, at det ikke skete i sidste uge. Hun vidste ikke helt, om hun skulle være lettet over at det måske var overstået, eller blive frustreret hvis det var, men hun var stadig forberedt og klar, bare for en sikkerheds skyld.
I flere år efter den yngste blev født, havde Mathilde følt sig som aseksuel. Der var kun børnene og deres velfungerende liv uden ham der havde interesseret hende. Hun var blevet meget praktisk i sin fremtoning, påklædning og udseende, hvilket havde slået det sidste ihjel af hans interesse for hende. Det passede fint, for så kunne hun også føle sig sikker på, at han ikke gav hende én eller anden kønssygdom.
I denne periode havde hun mest lignet og ageret som en helt klassisk speltmor.
Da den mindste var børnehaveklar var det så, at han gerne ville have justeret facaden og have sin smukke kone tilbage til fremvisning, som moderne arbejdende kvinde, hvorfor hun nu stod her.
Som receptionist skulle hun jo være præsentabel, så det at vende tilbage til stilfuld påklædning, gå med makeup og høje hæle, havde langsomt vækket hendes lyst til at være en sexet og begæret kvinde igen.
Hun havde i sin årelange morboble glemt hvor meget det betød for hendes selvværd og lyst, at en mand åd hende med øjnene, at blive flirtet med og alt det der. Det havde været rart at genopdage og hun kunne tydeligt mærke, hvordan det gjorde hende til en bedre version af sig selv.
Pedellen Bjarne eller ’Facility Manageren’, som hans fine officielle titel var, åbnede døren fra baggangen og kom ind med et lille nik og genert smil. Det lille vindpust der fulgte med, krøb op under Mathildes korte kjole og brisen kærtegnede hendes nøgne køn, der resulterede i spontan gåsehud.
”Godmorgen!”, svarede hun med et indadvendt smil. Bjarne Pedel, som de fleste bare kaldte ham, var en introvert mand af få ord, men god som dagen var lang.
Han satte sig til rette ved sin computer i receptionens baglokale og begyndte at se sine mails igennem, der sikkert mest handlede om interne skænderier, parkeringspolitik, kontorvinduer der bandt og alt muligt andet i den boldgade. Han sukkede i hvert fald allerede opgivende, bare ved at have læst de første par beskeder. Tilbage i skranken rettede Mathilde på sit tøj, inden hun greb håndtasken hun havde sat fra sig på sit bord i forbifarten, for at stille den ned på gulvet.
Da hun bukkede sig, opdagede hun den røde diode lyse under bordet og hun snappede efter vejret og hjertet begyndte straks at hamre.
Det meste af fredagen havde hun brugt på at fundere og gennemgå, hvilke kolleger der eventuelt havde ferie, var blevet opsagte, var fratrådte eller sygemeldte, siden der ikke skete noget i den uge.
Det var stadig ikke lykkes at regne ud hvem det kunne være og hun havde næsten opgivet. Det røde lys under bordet fortalte nu, at det ikke var overstået på nogen måde og at det var i dag.
Mathilde priste sig lykkelig over, at hun alligevel havde forberedt sig denne mandag morgen, bare lige for at være helt sikker. Hun kunne også mærke en dyb lettelse over, at det ikke var slut eller at hun havde regnet ud hvem det kunne være for den sags skyld. Selvom det var en besættelse at finde ud af det, ville det samtidig ødelægge det hele, hvis hun gjorde. Med stadigt dunkende hjerte og en puls, der føltes som om den var ved at springe ud af halsen, satte hun sig ned og loggede på sin computer.
Ganske rigtigt, så snart hun var på, kom vinduet op på skærmen, med livebilledet fra kameraet, der filmede sædet på hendes kontorstol. Mathilde spredte knæene og viste sin parathed, som hun skulle.
En tekstbesked kom straks op under billedet: ”Det var godt, du troede vel ikke at du slap?”. Der var ikke mulighed for at skrive tilbage og det eneste hun aktivt kunne gøre, var at lukke vinduet på skærmen, men det turde hun ikke før hun fik lov. ”Klokken ti femten, du ved hvor – der må lukkes nu”
”Godmorgen… jeg er Charlotte, jeg skal til jobsamtale nu her halv ni…”, lød en venlig kvindestemme foran skranken. Mathilde klikkede febrilsk på krydset i hjørnet af skærmen og så op på en nydelig smilende moden dame.
”Øh, ja undskyld… jeg ser lige i kalenderen”. Med dirrende hænder fik hun startet det hele op og tog stakåndet tilløb til at sige noget. Det krævede at par dybe indåndinger og fokus, før hun kunne samle sig om bookingoversigten i systemet.
”Tag det roligt, jeg kender god det der med at have været et helt andet sted og lige skulle tilbage igen…”, sagde damen og sendte Mathilde et gennemborende skælmsk smil, der fik hende til at føle sig fuldstændig gennemskuet. ”Det er lokale fem, lige der ovre…”, fremstammede hun og pegede.
”Tak!”, svarede damen og så unægtelig ud som én, der vrikkede lidt ekstra indbydende med numsen imod skranken, da hun gik over mod mødelokalerne.
Ti femten, det virkede pludseligt som ufatteligt lang ventetid. Det hele begyndte et halvt års tid efter Mathilde startede i SkyTower som receptionist. Det var her hendes lyst var begyndt at vågne igen, og når hun så en mand lave elevatorblikket, som hun samtidig fandt attraktiv, begyndte hun at fantasere om at han bare kom tog hende. Ikke noget med samtykke ellers skabe anden kontakt først, bare tage hende.
Fantasierne udviklede sig og blev mere og mere levende i hendes hoved. De bevægede sig stødt over i, at hun skulle overrumples, tages med magt og bare bruges og efterlades bagefter.
Det var nok en blanding af de fleste kvinders famøse voldtægtsfantasi eller trang, kombineret med praktikken i ikke at skulle forholde sig til andet end sex og rå tilfredsstillelse, samtidig med at føle sig så begæret, at en mand ikke kunne styre sig.
I koncernen havde alle medarbejdere en arbejdscomputer og telefon stillet til rådighed, der som personalegode også måtte bruges privat. Det var derfor kun de færreste der havde eller brugte andet udstyr end det, og hun var ingen undtagelse.
For at finde afløb for sin lyst og trang, begyndte Mathilde at søge voldtægtsporno på nettet og blev hurtigt næsten besat af at onanere til det. Efterhånden var børnene knapt nok faldet i søvn om aftenen, før hun lå inde i sengen og var i fuld gang.
Hun havde naturligvis været forsigtig og gjort alt for at slette historiker og kun bruge ’privat vindue’ når hun søgte sit onanimateriale, da det jo stadig var firmaudstyr hun brugte, med brugerprofiler administreret af SkyTowers interne IT afdeling.
Pludselig en dag, som et lyn fra en skyfri himmel, var vinduet fra før så poppet op på hendes skærm. Mathilde havde først været fuldstændig desorienteret og der gik et stykke tid inden det gik op for hende, at livebilledet var af hendes egne knæ under bordet. Hun havde efterfølgende i vild panik kigget ned og opdagede den røde diode for første gang. Den sad på et meget lille kamera, sat fast på bagsiden af skranken, i højde med hendes stolesæde.
Det havde næsten svimlet for hende og da hun rettede sig op og så på skærmbilledet igen, hvor efter beskederne, eller rettere afpresningen begyndte i en lind strøm.
”Jeg ved alt hvad du laver og hvad du drømmer om!”, var det første der stod, efterfulgt af data om hendes søgehistoriker og visninger, der kom frem i ét væk. Det blev endnu værre, da videoklip af hende selv, der lå og onanerede hjemme i sengen, tonede frem. De kunne kun være optaget af kameraet på den bærbare.
Hun havde som første reaktion bare skyndt sig at lukke vinduet, men det kom op igen af sig selv med det samme. ”Det her forsvinder ikke og du har kun to muligheder nu!”, stod der.
Mathilde følte sig fuldstændig blotlagt og ydmyget. Vedkommende i den anden ende kendte til alt det, hun ikke engang ville dele med sine mest betroede veninder og værst af alt: nogen havde kigget med ind i hendes mest intime rum og havde tilmed optaget det!
Hun havde ikke fået meget betænkningstid, inden beskederne fortsatte: ”Enten bliver det her offentliggjort eller også gør du som der bliver sagt!”
Hele hendes liv passere næsten revy, sammen med alle de konsekvenser det ville have for både hende, men især også for børnene.
”Spred knæene, hvis du forstår og er samarbejdsvillig!”, stod der til sidst og hun havde ikke skullet tænke sig om to gange, før de røg ud til hver sin side. Det var jo ikke et reelt valg hun blev stillet overfor og hun var klar til at gøre hvad som helst. En række instrukser fulgte og sluttede med tilladelsen til at lukke vinduet.
Fra dette øjeblik var overgrebet og afpresningen i fuld gang. Da hun var kommet sig over det første chok, gik resten af dagen i en grådkvalt stemning, hvor hun følte sig fuldstændig udstillet. Det var sammen med en paranoia over om alt og alle hun mødte, kunne se direkte ind i hendes inderste tanker.
I et totalt paradoks, fik dette samtidig hendes pirring og liderlighed op på et niveau, hun ikke anede eksisterede. Det var netop alle disse følelser der havde været med i hendes fantasier og så snart de blev virkelige, var tændingen endnu større, end hun havde kunnet drømme sig til. Fra den dag havde hun dog aldrig surfet porno igen og havde kun brugt nettet ’fornuftigt’.
Nu sad hun så her igen og ventede, med en krop der som altid arbejdede sig helt op inden det skulle ske. Mathilde var fjern i sit arbejde og heldigvis var der ikke så meget at se til, da hele huset syntes mandagssløve og uengagerede. Bjarne Pedel gad heller ikke rigtigt at lave noget og sad bare i baglokalet og spillede 7-kabale. Uret ovre på væggen gik ufatteligt langsomt imens.
Langt om længe blev den ti og en del kom ned i kantinen for at hente kaffe, nogle gik ud for at ryge og et par stykker forsøgte at sludre med Mathilde ved receptionen, men måtte hurtigt erkende, at det var hun vist ikke i humør til i dag.
Minutterne gik, folk begyndte at finde tilbage på kontorerne og der blev stille i hallen igen. Ti tretten. Mathilde rejste sig med bævrende knæ, satte det lille skilt med ’Er straks tilbage’ frem på disken og sagde kort til Bjarne i baglokalet: ”Jeg sal lige på toilet”. Han nikkede bare og fortsatte sit spil.
Ude ved toiletterne drejede Mathilde forbi og fortsatte ned ad kældertrapperne og låste sig ind med sit nøglekort i katakomberne, som de blev kaldt. Der var kun den svage beredskabsbelysning at orientere sig efter i den dunkle gang, der altid vakte uhygge hos hende.
Hun skyndte sig ned til depotrummet, gik ind og lukkede bag sig. Der måtte ikke tændes lys, men hun kendte det også så godt nu, at hun nemt kunne finde sin position i det sorte mørke, hvor hun efterhånden havde stået så mange gange før.
Der gik ikke mange sekunder, før et par resolutte hænder hev hendes kjole op om hofterne og en fast hånd pressede hende forover ved nakken mod reolen, som hun med en hånd i hver side greb fat i og holdt godt fast.
Stemmen snerrede hæst i hendes nakke: ”Der var du din lille orgasmeluder!”, hun sukkede dybt og kunne næste være kommet, bare af den faste behandling og de nedladende ord.
Et pikhoved blev kort gnedet op imellem hendes våde og dunkende kønslæber, før det blev lagt tilrette i åbningen. ”Du holder din kæft med det her, ellers bliver det værst for dig selv, det ved du godt, ikke?”
Mathilde sukkede som svar og kæmpede stadig mod den første orgasme bare ved ordene. Selvom hun hørte dem hver gang, var de vigtige og hun havde brug for at høre dem.
Pikken pløjede sig op i hende uden hensyn og begyndte at hamre hårdt i en fast rytme. Hun kunne ikke undertvinge et højt udbrud da suset tog hende med det samme. Et hårdt slag faldt straks over hendes ene balle og stemmen vrissede: ”Så hold dog kæft, du ved godt at du skal være stille, ikke en lyd!”
I det samme hørtes kælderdøren gå ude på gangen og et moment efter kom Bjarne Pedels umiskendelige slæbende skridt forbi udenfor depotrummet. Hun kunne nemt have råbt om hjælp, men lod være og holdt i stedet sine støn indestængte, imens pikken kneppede uanfægtet videre.
Et par hænder greb fat om hendes bryster udenpå kjolen og æltede så hårdt, at hun vrængede og gav lidt efter i knæene. Den søde smerte forplantede sig direkte i underlivet og Mathilde kom igen, denne gange længere og dybere.
Stødene hamrede fortsat løs og hun følte næsten at lette fra gulvet, hver gang voldtægtsmandens underliv ramte hendes røv. Det var hårdt, brutalt og nådesløst. Mathildes krop blev ved med at kvittere med bølgetoppe af forskellige højder, imens den insisterende og forpustede mandestønnen eskalerede bag hende.
Til sidst stønnede den hæse stemme: ”Så får du månedens ladning, værsgo orgasmeluder!”
Stødene blev først hurtigere, og så langsommere igen og mere koncentrerede. Han holdt sig oppe i nogle sekunder et par gange, og pustede så til sidst ud, da de sidste sammentrækninger havde pumpet hele hans ladning langt op i hende.
Pikken blev uden tøven eller hensyn trukket ud nogle sekunder efter, og samtidig med lyden af en lynlås der blev lukket, smækkede døren bag hende. Hun vendte sig rundt i mørket og lænede sig stakåndet op ad reolen et par minutter imens de sidste små efterorgasmer arbejde sig gennem kroppen. Med et saligt smil trak hun kjolen ned om hofterne igen og listede ud. I det svage lys på gangen sikrede hun sig, at alt tøjet og håret sad nogenlunde ordentligt, inden hun gik op.
Oppe på sin stol var det med et bredt smil, at Mathilde sad og følte den dybe ro lande sin i forløste krop. Hendes eneste bekymring lige nu var, om hun nogensinde ville kunne blive tilfredsstillet med ’almindelig’ sex igen.
Hun kom til at smågrine over en evigt tilbagevendende tanke, når hun sad her bagefter. Den, der mestrede at iværksætte det her, måtte jo været et teknisk geni med ekstraordinær adgang til firmaets it-udstyr, men hun kunne simpelthen ikke forbinde nogen af nørderne oppe fra Intern IT som værende i stand til at præstere den dominans og råstyrke der lå bag overgrebsmanden, hverken fysisk eller mentalt. Hun slog det hen og forsøgte at koncentrere sig om indbakken i sin mail i stedet.
Mathilde kiggede kort under bordet og sikrede sig at det røde lys var slukket, inden hun listede en finger ned for at samle en smagsprøve op fra hendes drivende våde skød. For sent opdagede hun sin gennemblødte kjole mod sædet og hun var nødt til at gå ud og tørre sig. Nærmest sidelæns, smøg hun sig langs væggen i hallen, hen til toiletterne, så ingen skulle risikere at se hende bagfra. Lidt rådvild, efter at have presset ud og tørret, var det eneste hun kunne finde på at skjule pletten på kjolen med, at tage sin cardigan af og binde den om livet.
På vej ud fra toilettet var Mathilde lige ved at blive rendt over ende af sin mand, der fulgte damen, der havde været til jobsamtale ud, sammen med Direktricen. Ægteparrets blikke mødtes kort og han studsede over sin strålende kone, inden han fortsatte uden at sige noget til hende…
Erotiske noveller skrevet af Davie Jones