Emmas fingre skælvede, da hun stirrede ned på telefonen, hvor Peters besked stadig lyste op fra skærmen. "Hun vil have et barn. Med ham." Ordene brændte sig ind i hendes bevidsthed, mens Nicolajs varme ånde stadig kildrede hendes nakke. Hans hånd lå tungt på hendes hofte, fingrene let krøllede, som om han ventede på, at hun ville give efter for hans provokationer. Men chokket fra beskeden havde frosset hende fast, krop og sjæl.
"Hvem vil du være, Emma?" hans stemme var dyb, næsten hånlig, mens han gentog spørgsmålet. "Den, der tilgiver… eller den, der tager hævn?"
Hun trakkede sig væk fra ham, huden pludselig klam af en blanding af lyst og vrede. "Jeg ved det ikke," hviskede hun, men hendes tanker var allerede et andet sted. Et mørkere sted. Et sted, hvor hun ikke længere var offeret, men jægeren. Med et hurtigt greb snuppede hun sin telefon og åbnede chatten med Peter. Fingrene fløj hen over tastaturet, ordene kom ud i en strøm af raseri og begær.
"Han tager hende med til Azorerne. De vil fucke derude, Peter. På stranden. I vandet. Overalt. Og hun vil blive gravid. Med HANS barn."
Send-knappen blev trykket ned med en vrede, der fik hendes negle til at grave sig ind i håndfladen. Sekunderne tikkedes væk, mens hun ventede, åndedrættet hurtigt og ujævnt. Da svaret endelig kom, var det ikke det, hun havde forventet.
"Og hvad vil du gøre ved det, skat?"
Det enkle kælenavn fik hende til at bide sig i læben, indtil hun smagte blod. Skat. Han kaldte hende det, selvom han vidste, hun var her med Nicolaj. Selvom han vidste, hun var fyldt med en anden mands sæd for bare få timer siden. Og alligevel—eller måske netop derfor—fik det hende til at føle sig set. Ønsket.
Hendes svar kom lige så hurtigt som hendes puls. "Jeg vil have, at du fucker mig. Hårdt. Uden noget imellem. Og så vil jeg have, at vi filmer det. Og sender det til dem."
Telefonen vibrerede næsten øjeblikkeligt. Peters svar var en enkelt, brutalt ærlig sætning: "Jeg er på vej."
Nicolaj rejste sig op fra sengen, hans krop en skygge af muskler og selvtilfredshed, mens han strakte sig ud som en løve, der netop havde nedlagt sit bytte. "Du ser ud, som om du har set et spøgelse," sagde han, mens han trakkede bukserne op over sine hofter, den tykke bulge i underbuksen en stum påmindelse om, hvad han lige havde givet hende. "Eller måske tænker du på, hvordan det ville føles at have min svangerskab i dig i stedet for hans?"
Emma ignorerede ham. Hendes øjne var låst på skærmen, hvor Peters sidste besked hang i luften som et løfte. Et løfte om ødelæggelse. Om genoprejsning. Om at tage tilbage, hvad Lone og Nicolaj forsøgte at stjæle fra hende.
"Du hører ikke efter," konstaterede Nicolaj, mens han trådte tættere på. Hans fingre greb hårdt om hendes hage og tvang hende til at se op på ham. "Men det er okay. Du behøver ikke sige det. Jeg kan se det på dig. Du vil have mig til at gøre dig gravid. Du vil have mit barn i dig, så Lone ikke kan."
Hun sparkede hans hånd væk, vreden pludselig så skarp, at det føltes, som om hun kunne skære ham med blot et blik. "Fuck dig," spyttede hun ud, mens hun rejste sig op fra sengen, hendes nøgne krop glinsende af sved og hans tørrede sæd. "Du tror, du ved alt, men du ved ingenting."
Han lo, en dyb, rumlende lyd, der fik hendes mave til at snøre sig sammen. "Jeg ved, at du er våd for mig lige nu. Selvom du hader mig for det."
Hun svarede ikke. I stedet samlede hun sine ting sammen med håndbevægelser, der var alt for hastige, alt for urolige. Hun vidste, at han havde ret. Hendes krop forrådte hende, varm og øm mellem benene, mens hendes sind skreg efter hævn. Men hun ville ikke give ham tilfredsstillelsen at se det.
"Jeg tager af sted i morgen," sagde han pludselig, stemmen blødere nu, næsten eftertænksom. "Med hende. Og vi kommer ikke tilbage, før hun er fyldt med mit frø."
Emmas hånd standsede midt i luften, mens hun greb efter sin bh. Hun vendte sig langsomt om, øjnene smalle. "Gør det," udfordrede hun ham, stemmen lav og farlig. "For så ved jeg præcis, hvad jeg skal sende dig, når du ligger derude og stønner i hende."
Ude på gaden var luften kølig mod hendes ophedede hud, da hun endelig forlod Nicolajs lejlighed. Hun gik hurtigt, hælene klikkende mod fortovet som et krigsråb. Hendes telefon summede igen, og denne gang var det ikke Peter. Det var et billede. Et billede af Lone, iført en stram, hvid bikini, der knap nok dækkede hendes fulde bryster og den glatte, brunede mave, der snart måske ville bule med Nicolajs barn. Teksten under var kort: "Vi ses på den anden side. – L"
Emma standsede op, åndedrættet pludselig ude af takt. Hun kunne næsten lugte solcremen, føle den varme sand under sine fødder, høre Lones skrig, mens Nicolaj tog hende bagfra, hans hænder groft grebet om hendes hofter, hans kønsdel dybt begravet i hende, ubeskyttet, rå, frugtbar.
En bil bremsede skarpt op foran hende, og døren blev smækket op. Peter sad bag rattet, hans øjne mørke med en blanding af lyst og bekymring. "Stig ind," befalede han, stemmen ru af begær.
Hun adlød uden at tøve. Døren faldt i med et dump, og før hun overhovedet havde sat sig ordentligt, var hans mund på hendes, tungen krævende, hans hænder groft grebet om hendes bryster, knægtæskende hendes brystvorter, indtil hun hvæsede af smerte og lyst.
"Du vil have hævn," mumlede han imellem kyssene, hans ånde varm mod hendes kind. "Og jeg vil give dig det. Men først skal du have min pik. Dybt. Uden noget imellem. Så hun kan se, hvad hun går glip af."
Emma greb fat i hans hår, trækker hans hoved tilbage, så deres øjne mødtes. "Og så filmer vi det," hviskede hun, mens hun føle hans erektion presse mod hendes lår. "Og sender det til dem. Mens de ligger derude og fucker."
Peters øjne flammede, og et langsomt, ondskabsfuldt smil spredte sig på hans læber. "De skal se, hvordan du skriger, når jeg kommer i dig," lovede han, mens hans hånd glidede ned mellem hendes ben, fingrene allerede våde af hendes spytvæske. "De skal se, hvordan du tager min sæd. Hver. Eneste. Dråbe."
Hun bøjede sig frem, hendes læber tæt på hans øre. "Og så skal de vide, at det er mig, der bærer dit barn. Ikke hende."
Hans stønnen var dyb, dybt i halsen, da han skubbede hende ned på sædet, hans hænder allerede travlt optaget af at rive hendes tøj af. "Fuck, Emma," hvæsede han, mens han frigjorde sin kønsdel, tyk og hård, årerne pulserende under huden. "Du er så fucking ondskabsfuld, når du er sur."
Hun smilte, mens hun greb fat om ham, hendes tommelfinger kredsede om den glinsende forhud. "Og du elsker det."
Erotiske noveller skrevet af trylle