Måske kan denne historie læses for sig selv, men det er nok en bedre idé at læse første del, historien "Styrelseskursus", først.
.............
Det var lørdag eftermiddag, da dørklokken hylede sin kunstige ding-dong-lyd ud over min treværelses på anden sal. Jeg var en smule forundret. Lørdag eftermiddag? Hvem kom hos mig lørdag eftermiddag?
Jeg trykkede på knappen med taleboblen og sagde et langtrukkent ”Jaaa?”
”Det er Konstance. Må jeg lige komme op?” skrattede anlægget.
Det er svært at afgøre ud fra lyden i en skrattende dørtelefon, men min fornemmelse fortalte mig, mens jeg trykkede på knappen med nøglen, at Konstance lød nervøs. Da jeg syntes, at jeg havde trykket på knappen længe nok, åbnede jeg lejlighedsdøren og spejdede ud i opgangen. Efter nogle øjeblikke dukkede en søgende Konstance op. Kulsort manke, som altid. I dag i cowboybukser og en løsthængende tunika i en ubestemmelig lys farve. Dress to impress er noget andet. Og ja, hendes mørke øjne flakkede, og hun virkede også nervøs, da hun gav mig et knus.
Så kiggede hun alvorligt på mig. ”Jeg… jeg har gjort noget…” fik hun frem.
I min fantasi begyndte jeg at udpensle alt muligt, som hun kunne have gjort, som slet ikke lignede hende, og min fantasi endte med at forberede mit sind på, at lige om lidt ville politiet banke på døren. Det gjorde de så ikke, men hun talte videre.
”Jeg … jeg har været i styrelsens adressekartotek for at finde din privatadresse. Det… det må man jo ikke, så… så jeg håber, at… at du ikke har noget imod det.” Hun kiggede brødebetynget ned i gulvet.
”Hvorfor?”
”Jeg… jeg har fortalt min mand om det, der skete på sidste styrelseskursus. Vi… vi havde sex… det har vi lidt oftere siden kurset… og Simon… han kommenterede på vort sexliv… og så kunne det pludseligt ikke være i mig længere.”
”Og min adresse?”
”Han… han sidder i bilen på en parkeringsplads nogle hundrede meter herfra. Jeg ville trods alt ikke give ham din adresse uden lov. Men… han vil gerne tale med dig.”
”Med mig?” spurgte jeg forsigtigt.
”Han.. han virkede faktisk ikke sur. Jeg var … lidt overrasket… selv om… jeg har jo ikke giftet mig med en mand, som bruger sit krudt på at være sur. Men… han var endnu mindre sur, end jeg havde forventet… Men… han vil gerne tale med dig… Må jeg hente ham? Eller må jeg bringe dig til bilen? Eller … eller skal jeg bare tage hjem?”
”Hvad vil han?”
”Hvis jeg vidste det…” Hun bed sig nervøst i underlæben uden at ænse det. ”Men han virker ikke vred… og Simon er altså slet ikke typen, tror jeg … håber jeg... som laver en scene, men jeg ved det ikke.”
Var der en ting, som jeg ikke havde lyst til, var det at få besøg af en forsmået ægtemand. På den anden side… et eller andet sted havde han vel ret til en samtale. Jeg ved jo godt, man ikke ejer nogen, men jeg havde trods alt været inde i hans kone og moren til hans børn, og det bør man vel et eller andet sted tage alvorligt.
”Kom med ham” sagde jeg tøvende, tvivlende.
Jeg kunne se lettelsen tage bolig i hendes krop. Det var en noget mere afslappet Konstance.
”Tak. Du er et stort menneske, Severin.”
Lidt efter var hun gået. Der gik nogle minutter, før de ringede på døren igen.
”Vi er her. Jeg håber, du ikke har fortrudt” lød Konstances stemme i dørtelefonen. Var hun nervøs igen? Lidt efter hørte jeg hendes skridt i opgangen fulgt af et sæt andre skridt. Var Simon, hendes mand, lærer? Akademiker? Han arbejdede ikke med hænderne, kunne man se, da han kom op af trappen iklædt en tynd Fjällräven-jakke, ternet skjorte og mørke bukser.
”Tak, fordi jeg måtte komme” sagde han, og der var intet i hans stemme, som tydede på, at han ikke mente det. Så tilføjede han: ”Og jeg vil gerne understrege, at dette ikke på nogen måde er et fjendtligt besøg.”
”Må jeg byde på noget?” spurgte jeg forsigtigt.
”Hvis det kan vente…” svarede Simon. Så vendte han sig mod Konstance: ”Elskling, vil du ikke finde en bager eller sådan noget og købe noget kage til os? Og jeg vil sætte pris på, hvis det tager sådan cirka en halv time.”
Konstance så overrasket over på sin mand og så over på mig. ”Men…” prøvede hun. Jeg nikkede stille.
”OK” sagde hun så. Så vendte hun rundt og trak lejlighedsdøren til efter sig.
Jeg bad Simon sætte sig ved mit spisebord.
”Og?” spurgte jeg.
Simon rømmede sig. ”For nogle timer siden kommenterede jeg – under akten, om jeg så må sige - at Konstance var blevet så løssluppen i sengen her på det sidste. Jeg ved ikke, om jeg skal uddybe, men hun har – og nu ved jeg, det er siden årets styrelseskursus – selv taget initiativ til at give mig et blowjob i ny og næ. Hun har nogle gange slikket mig ren efter sex. Og forleden, da vi bollede helt normalt og meget traditionelt, vendte hun sig pludselig om, slikkede på min pegefinger, lagde sig med enden i vejret, ledte min finger i sin ende og sagde: "Tag mig videre, elskede."
"Som sagt: For nogle timer siden forstod jeg. Konni blev helt stiv, da jeg nævnte det med løssluppenheden.
´Der er noget, vi må tale om!´ sagde hun så stille. ´Jeg… jeg har været dig utro´, og så begyndte hun at fortælle, at løssluppenheden kommer af…, hvordan var det, hun sagde: ´Jeg kan jo ikke snyde dig for noget, som jeg har givet en anden!´
Jeg tænkte lidt. Så bad jeg hende finde din adresse, mens jeg kørte ungerne til hendes forældre, og så kørte vi herover i nogle timer. Nu er jeg så her og har sendt hende ud at købe kage, så jeg kan tale frit. Jeg… jeg kan forstå, at meget af det, som hun har givet, kommer af, at du har taget styringen, og hun fortæller, at det gjorde hende både varm, våd, villig og… løssluppen. Jeg kan godt lide løsslupne Konstance, men jeg skal være ærlig over for mig selv og sige: Jeg gider ikke bilde mig selv ind, at jeg har evnerne eller overhovedet gider styre i sengen. Jeg vil nyde, ikke styre. Og så slog det mig: Hvis præmissen er, at jeg ikke snydes for noget, som hun giver dig, så kunne det, at hun får lov til at dyrke dig inden for visse rammer faktisk give mig noget, som jeg kan lide og give hende noget, som hun kan lide og måske endda har brug for, og dig noget, som jeg forventer, du kan lide. Du kan da lide at bolle med Konstance, ikke?”
Jeg var lidt målløs. Sad Simon her og tilbød mig, at jeg kunne have sex med hans kone?
”Ja, selvfølgelig” svarede jeg befippet.
”Godt” mumlede Simon. ”Jeg har absolut ingen erfaring i at dele koner. Jeg… jeg har tænkt på, om det her var en mulighed. Og nu skal du høre efter: Du skal selvfølgelig passe på hende! Intet forbudt, intet skadeligt og sådan.”
Jeg nikkede ivrigt.
”Jeg forestiller mig det sådan: En weekend i kvartalet, som vi tre aftaler, kan Konni komme til dig. Den ene af weekenderne kan vi godt snakke om, at den kan udvides med nogle dage, så Konni og du kan komme lidt væk, og hun kan udleve noget af det, som hun til daglig prøver at kontrollere væk. Og der ud over, så kan jeg jo også give jer lov til at være sammen, når det passer. Er du med så vidt?”
Jeg nikkede.
”Men der er fire betingelser til hendes fripas, hvis jeg kan kalde det det: Jeg kan godt fornemme, at Konni godt kan lide, når du styrer, at det giver hende et kick. Og det er fint, men så snart hun ikke vil udføre noget, som du forlanger af hende, er hun ikke din længere. Når det sker, er hendes fripas udløbet, for så har du været for uforsigtig og ikke kommunikeret. Det er hendes og min sikkerhed. Det giver dig den opgave, at du selv i styringen bliver nødt til at kommunikere med hende. Det er selvfølgelig underforstået, at du, hvis det virkelig sker, at hun ikke vil mere, skaffer hende hen til en togstation eller sådan noget i præsentabel stand.”
”Selvfølgelig” nikkede jeg.
”Betingelse to: Konstances behåring er ikke din sag!”
”Javel” svarede jeg og greb mig i, at det vist lød mere aggressivt end det var ment, men det lod nu ikke til at forstyrre Simon.
”Betingelse tre: Ingen billeder og film – med én og kun én undtagelse. Men undtagelsen er vigtig: Du tager hver dag, I er sammen nogle billeder af hende i frække situationer og af- og påklædninger med hendes egen telefon. Du udvælger, hvilke billeder hun skal sende til mig og hun skal forsyne dem med nogle lækre, frække ord. Det, tror jeg, er en udfordring for hende, men det skal du give hende tid til, for når jeg nu må undvære hende, så vil jeg gerne have lidt ud af det.”
”Er hun med på det med billederne?” spurgte jeg tvivlende.
”Det ved jeg ikke. Hun ved intet om det her. Hun ved kun, at vi taler.”
”Du har ikke snakket med…??”
Simon rystede på hovedet. ”Men uden billeder, ingen aftale.”
”OK. Og betingelse 4?”
”Betingelse 4 er: Ingen andre mænd. Jeg ved, der var en kvinde med på jeres kursus. Det har Konstance fortalt, men jeg er faktisk ikke urolig med kvinder. Det er selvfølgelig ikke logisk i de her lighedstider, men sådan er det.”
Jeg nikkede. ”Ingen andre mænd er fint med mig. Men Simon, har du tænkt, at ting kan udvikle sig – både i den ene retning, at vi, når vi nu vil hende begge to, måske kunne lave noget sammen. Og i den modsatte retning, at det ikke virker for en af jer?” indvendte jeg.
”Hvis det ikke virker for Konni, så må vi tale. Jeg kan ikke først give lov og så bagefter bare løbe fra det uden videre, men jeg tænker, at Konni er indrettet sådan, at hun vil kræve, at jeg trives med ordningen, hvis hun skal være med. Og det andet… altså… hvis Konni og du er med på betingelserne, så … så tror jeg faktisk, at det vil gøre hendes hjerne godt at opleve, at vi også rent fysisk kan være sammen om hende uden at blive uvenner. Jeg tænker, at hvis hun og du er med på aftalen, så bliver i dag jo, selv om det kun bliver nogle timer, før vi tager hjem, én af de lejligheder, hvor jeg giver hende lov til at være sammen med dig – og så kan du jo tage styringen over hende.”
”Her, i dag?!!!” Dagen blev mere og mere overraskende.
”Hvis hun accepterer, kan du styre hende, så hun opdager, at vi kan være to om hende uden at blive uvenner. Det er nyt land for mig og hende, så gå lidt gelinde” opfordrede han.
”Vi må se, hvad hun siger” indskød jeg. Simon nikkede.
Lidt efter ringede det kunstige ding-dong. Konstance var stadig nervøs, kunne jeg fornemme. Efter at Konstance havde stillet bagerposen i køkkenet, bad Simon hende tage plads.
Simon forklarede omhyggeligt, roligt og sagligt – dybt imponerende – sit forslag for hende. Jeg kunne se, at det kværnede i hendes hoved, at hun ikke kunne tro, hun hørte dét, hun hørte. Der måtte være en hage.
”Det er der også. Hagen er den, at hvis Severin forlanger noget, du ikke vil gå med til, så er dit fripas aflyst” forklarede han.
”Ja, men hvad nu, hvis der er en ting, som han vil, som jeg ikke vil, men jeg ellers slet ikke vil have det til at stoppe?” indvendte Konstance.
”Egentlig er det, jeg forlanger bare, at I bliver ved med at kommunikere, og Severin bliver ved med at lytte til dig. Måske kunne du foreslå noget andet i stedet… hvis du ellers kan få det over dine læber” tilføjede Simon med et smil.
Der gik nogle trækninger over hendes ansigt. Så begyndte hun at græde. ”Det her…. Det her har du ikke fortjent, Simon!” hulkede hun.
Simon rejste sig og gik om til hende. Han gav hende et ømt kys på panden og holdt om hende.
”Elskling” sagde han stille, ”du har ret: Jeg har ikke fortjent dig. Ingen gør sig fortjent til et andet menneske, men du er den største gave, jeg har fået i mit liv. At blive elsket af dig er fantastisk. Og jeg… jeg vil bare gerne se dig lykkelig.”
Konstance greb fat i ham og de kyssede. ”Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige” hulkede hun.
”Så vær stille” foreslog Simon. Lidt efter tilføjede han med et nik til mig: ”Og nyd det, Konstance!”
”Konstance. Nu er faktisk et af de øjeblikke, hvor Simon har givet dig lov til at være sammen med mig.”
”Ja, men…” fik hun frem med et forvirret blik på Simon. Men han nikkede blot. Konstances hænder sank. Det virkede, som om hun prøvede at overgive sig til det, som hun anede, ville komme, men som kontrollerende Konstance ikke ville, mens løsslupne Konstance intet hellere ville.”
”Konstance, gå ud og lav os kaffe. Når du kommer tilbage med kaffe, kage og kopper, så har du smidt tøjet. Du må gerne beholde skoene på” befalede jeg stille. Ikke fordi skoene var noget, men fordi hun gerne måtte føle sig ekstra nøgen med sko på.
Med kejtede bevægelser rejste hun sig. Der var oprør i hende. Kontrollerende Konstance prøvede at stoppe hende, men det lykkedes ikke. Vi hørte hende rumstere i køkkenet. Der gik nogle minutter, så kom hun tilbage med en bakke. Termokande, kagetallerkener, krus og kage. Hun dækkede til tre, men jeg stoppede hende: ”Når du drikker kaffe, sidder du på skødet af en af os, og når du spiser kage, sidder du på skødet af den anden, og du holder selvfølgelig dine ben pænt spredte, ikke?”
Konstance rødmede, men nikkede. Der kom to tallerkener på min plads – og to krus hos Simon. Så satte hun sig pænt på Simons skød og spredte benene: ”Er du virkelig ikke sur? Jeg kan slet ikke begribe, hvad du giver mig lov til.” Simon smilede blot.
”Konstance, når du har sat dig, så tager du din ledige hånd – eller Simons, hvis han vil – og gnubber din klit lige så let. Og det bliver du ved med, indtil du skal bruge begge hænder til noget.”
Hun vendte sig tøvende mod Simon. ”Vil du?”
”Med største fornøjelse” sagde Simon, kyssede hende på kinden, og en hånd forsvandt ned mellem hendes ben og begyndte at røre hendes mørke behårede skød.
Hun prøvede artigt at drikke kaffe, og det blev da også til en slurk i ny og næ.
”Det går ikke så godt” konstaterede jeg.
”Det...det er ret… intenst” prøvede hun at forklare.
Simon nikkede: ”Og lækkert” tilføjede han.
”Tak” klynkede hun.
”Er det ikke tid til kage?” foreslog Simon.
Konstance nikkede og rejste sig. ”Du skulle gnubbe klitten” måtte jeg minde hende om. Langsomt gik hun imod mig. Noget var faldet på plads.
”Sender du ikke kontrollerende Konstance i seng igen, som du gjorde på kurset?” sagde hun med et fast blik.
”Kig ned af dig selv!” forlangte jeg. ”Kontrollerende Konstance sover for længst!”
”Tak” hviskede hun, mens hun satte sig på mit skød med et lille suk.
Hun prøvede så at håndtere kagegaflen med højre hånd. Det gik ikke så godt, for hun er venstrehåndet. Så skiftede hun hånd.
”Nu kommer kagen til at dufte af våd fjams” sukkede hun rødmende og prøvede med kagegaflen igen. Det gik noget bedre. Hun fik spist et par bidder kage.
”Det føles helt forkert med højre hånd dernede” sukkede hun, ”som om en fremmed prøver at nulre mig på en enormt kejtet måde.”
”Jeg kan made dig” foreslog jeg. Lidt efter sad jeg med hendes kagegaffel i hånden, mens hun skiftede hånd.
Jeg fodrede Konstance med et par bidder. Hendes vejrtrækning var blev tungere, men den var ikke i nærheden af, hvordan jeg vidste, hun kunne lyde.
”Konstance, vil du gerne noget mere intenst end at gnubbe din klit let?”
”Ja” brummede hun.
”Hvad vil du, Konstance?”
”Må jeg røre mig rigtigt?”
”Røre? Hvad mener du?”
Simon fulgte opmærksomt med i ordvekslingen uden at mæle et ord.
”Må jeg ikke godt onanere rigtigt?”
”Når du siger ’rigtigt’, betyder det, som du plejer?” ville jeg vide.
”Ja” klynkede hun.
”Ja, men Konstance, har du nogensinde fortalt Simon, at du plejer at onanere?”
”Severin” bønfaldt Konstance krebserød i bærret.
”Har du vist ham det?” vedblev jeg.
Konstance rystede på hovedet. Det virkede, som om jeg ikke skulle fortsætte med at gøre det mere pinligt med hende med ord.
”Konstance, hvis du gerne vil onanere, så må du jo spise din kage fra en skål på gulvet, imens du ligger med din smukke rumpe i vejret, så må du give den fuld gas. Der er en frisk økoagurk i køleskabet. Jeg har også et kondom.”
”Ja tak” klynkede hun, og hun klynkede ikke, fordi hun var noget sted nær orgasmen. Konstance klynkede, fordi hun havde svært ved at vise sin liderlighed. Var det skam? Var det kontroltabet? Det er svært at sige, men hun kæmpede tappert mod kølige og kontrollerede Konstance, som hun var til hverdag.
”Hent agurken!” forlangte jeg med et tydeligt klaps på hendes bagdel. Jeg selv kom tilbage samtidig med hende med et kondom og glidecreme. Det krævede både koncentration og overvindelse for Konstance at sætte kondomet på agurken og smøre det under Simons og mine årvågne øjne. Jeg stillede hendes kagetallerkenen på gulvet, tog hende blidt om nakken og trykkede hende let ned. Hun fulgte lydigt med.
”Som en tæve i løbetid” sagde jeg stille, da jeg trykkede hende helt ned.
”Ej… stop…” sukkede hun.
”Ej.. stop?”
”Det laver totalt tivoli i min hjerne, når du taler sådan. Alting blinker og snurrer rundt.”
”Dejligt” sagde jeg og rakte hende agurken, som gled ubesværet ind i hende. Hendes hænder blev aktive. Hun glemte helt at spise, men det skulle jeg ikke kommentere nu. Jeg havde presset hende langt ud af sin komfortzone og ind i sin liderlighed lige nu, og jeg tænkte, at det også kunne blive for meget.
”Tror du, du kan komme sådan?” spurgte jeg.
”Ja” klynkede hun.
”Simon nyder synet, kan jeg se.”
”Jeg … føler mig … så nøgen” sukkede hun, mens hænderne gjorde deres.
”Og det er så dejligt. Husk at spørge om lov, før du kommer!”
Hun nikkede ordløst og fortsatte sit forehavende.
Simon rystede smilende på hovedet, som om det var en ny verden, han havde opdaget at se sin kone med røven i vejret onanere med hænder og agurk. Hans lem kæmpede med at komme fri af benklæderne – og det gjorde mit såmænd da også. Og det var også noget af et syn, vi så.
”Må jeg komme?” spurgte hun pludselig hektisk.
”Du skal lige holde lidt længere” forlangte jeg.
Lidt efter spurgte hun igen. Jeg gav lov. Konstance skreg, og det var næsten en fontæne, som skød ud af hendes underliv, som strittede op fra gulvet.
”Hold da helt op” kommenterede Simon, som bevægede sig hen imod hende. Sammen rejste vi hende op, og hun var lige i øjeblikket så leddeløs som en sæk kartofler.
”Tværs over bordet på maven” foreslog jeg, og lidt efter lå Konstance på tværs over spisebordet.
”Vil du have fissen eller munden?” spurgte jeg Simon. Han smilede, pegede på Konstances bagende og begyndte at åbne sine bukser. Jeg åbnede bukserne, mens jeg gik om på den anden side af bordet.
”Åh Gud!” udbrød Konstance, da hun opdagede indtrængningen i sit køn. Mere nåede hun ikke at sige, før hun uden modstand åbnede sin mund og prøvede at koncentrere sig om at sutte min pik så godt som muligt, mens Simons jern bankede ind i hende – og vi var ikke altid i takt.
Jeg kunne se på hendes øjne – og høre på de små lyde, som kom, at den kontrollerende Konstance, som nok mente, at hun skulle komme til efter orgasmen, lige så stille var ved at forlade hende igen, og hendes hjerne var ved at blive mere og mere ét med hendes liderlighed igen.
Jeg var faktisk imponeret over Simons stamina. Jeg var på nippet til at få udløsning, mens Simon støt som en damphammer hamrede sit køn ind i Konstances. Jeg kom først, og hendes mund tog imod, og i et øjebliks klarhed rakte jeg ud efter glidecremen, mens mit skrumpende lem stadig var i Konstances yndige mund og blev slikket rent, tog glidecreme på to fingre og holdt dem klar. Simon nikkede. Han var med på, hvad der skulle ske. Da Simon tømte sig med et brøl, stak jeg krævende, men ikke hårdt to fingre op i hendes numse. Det virkede nøjagtigt som på Styrelseskurset: Konstance gurglede noget uforståeligt med min pik i munden og spændte i hele kroppen. Så blev hun aldeles slap igen. Ordløst lod jeg hende nyde bølgerne i kroppen et øjeblik, før jeg forlangte, at hun skulle komme ned på knæ og slikke Simon ren.
Hun gjorde det lydigt. Men hun var rød i bærret igen. Kontrollerende Konstance var ved at vågne igen. Hende måtte vi jo nok arbejde med hen ad vejen.
”Tak, tak, tak” udbrød hun, som stadig sad ved Simons fødder. ”Jeg… jeg kan ikke begribe, at jeg har sådan en god mand. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige” hulkede hun.
Simon gjorde det eneste rigtige. Han bøjede sig ned og kyssede hende blidt og insisterende.
”Du behøver jo ikke sige noget, Konni.”
”Jeg var så bange, og nu er jeg helt rolig” sukkede hun.
Simon holdt om hende og smilede til mig.
”Kan du selv klare oprydningen?” spurgte han mig.
Jeg nikkede.
”Så går jeg ned og henter bilen på parkeringspladsen. Jeg dytter, når jeg er kommet frem, så behøver Konstance ikke gå så langt. Hun virker lidt færdig.”
Så vendte han sig mod Konstance: ”Så kan du tale om det, du skal tale med Severin om og kysse ham farvel, hvis du vil.”
Jeg sagde farvel til Simon. Det havde virkelig ikke være noget fjendtligt besøg. ”Og når du kun skal ned af trappen og ud til bilen, behøver du ikke have mere end tunikaen på for Simon.”
”Men…” prøvede hun, men jeg rystede bare på hovedet og puttede hendes tøj i en pose.
”Jeg føler mig godt nok nøgen” sukkede hun, da hun havde taget tunikaen på.
Jeg smilede. ”Man kan intet se, hvis du ikke bukker dig.”
Hun smilede: ”Eller et vindpust.”
Det var et langt og dybt kys, som jeg kyssede den halvnøgne Konstance farvel med. Hun besvarede det grådigt.
Hun tog en dyb indånding, da det dyttede foran huset. Jeg fulgte hende ned af trappen. Hun hastede ind i den ventende bil. Jeg vinkede, da bilen lidt efter satte sig i bevægelse, men det var Simons hånd, som kom ud af sidevinduet og vinkede tilbage. Om Konstance var optaget er ikke til at vide.
Men jeg kan da fortælle, at det ikke gjorde mig noget, at Konstance havde søgt min privatadresse i Styrelsens IT-system. Måske kunne det være sjovt for os at lege med, at jeg rent faktisk havde noget på altid korrekte og kontrollerende Konstance. Det kunne man da i hvert tilfælde bruge en tanke eller to på...
Rettet af anne1
Kære læser
Bedømmelser, kommentarer og taksigelser (Jeg ser også gerne på kvinders billeder...) er ubeskriveligt motiverende og velkomne.
Tak.
HamDér
Erotiske noveller skrevet af HamDérHistorien er rettet af HamDer