Grevens store hænder gled op under de korte skørter på min stuepigeuniform og kærtegnede min numse og indersiden af lårene.
”Åh, Brigitte, du er kold her bagpå,” pustede grev Francois i øret på mig:
”Du er nok ved at blive forkølet, det kan en erfaren mand som jeg mærke på en ung kvindes balder. Det er nok bedst, at jeg varmer dem op”.
Greven tog hårdere fat, samtidig med at han pressede sit underliv ind mod min bagdel og kørte lidt op og ned.
Grevens underliv mærkedes underligt hårdt, men det hjalp vist ikke at protestere.
Hvordan havde jeg dog rodet mig ud i den situation?
Yvette og jeg var blevet ansat som stuepiger hos grev Francois for en uge siden.
Greven selv var med til at ansætte os, der var flere ældre piger, der søgte stillingen, men greven gik rundt om os, kiggede på os bagfra op og ned af ryggen og sagde så, at han syntes at sådan nogle kønne, unge piger skulle have chancen.
Siden vi blev ansat har Grev Francois været meget opmærksom på Yvette og mig.
Forleden stod jeg på en stige og støvede af, da greven stillede sig forneden og kiggede op på mig nedefra. Det var lidt flovt, for oldfruen, der lagde tøj frem til os, havde ikke lagt nogen trusser frem til mig om morgenen.
Oldfruen sagde, at greven havde sagt, at de unger piger skulle spare lidt på undertøjet, så jeg måtte gå uden trusser den dag. Greven stod meget længe og kiggede op på mig og spurgte ligesom lidt fraværende til, hvor gammel jeg var, og om jeg havde en kæreste? Måske havde han slået sig, han havde i alt fald ligesom en lidt stivbenet gangart, da han gik derfra.
Den gamle kokkepige fnisede, da jeg fortalte hende det og sagde: ”Ja, det varer nok ikke længe, før greven og hans venner putter jer to små kyllinger i kasserollen.”
Hvad mon hun mente med det? Yvette og jeg arbejder ikke i køkkenet og skal ikke i nogen kasserolle.
I forgårs kaldte grev Francois mig hen til sig. Jeg ved ikke, om han var genert, han kiggede mig i hvert fald ikke ind i øjnene, men gloede lige ned i min halsudskæring og spurgte, om en lille pige som mig ikke frøs, når jeg havde så lidt tøj på?
Det var da et sært spørgsmål, for jeg ved, at greven selv har bestemt, hvordan vi skal gå klædt, og vores stuepigeuniformer er meget dybt nedringede foran. Til gengæld er vores skørter meget korte, så man kan ikke alene se det meste af vores ben, men man kan også se trusserne, når vi bøjer os frem.
”Unge pigers ben har godt af luft, n’est ce pas?” siger greven.
Jeg ved ikke hvor han har den ide fra.
Og nu var jeg ved at gøre rent, da greven kom ind. Han var først lidt streng og brokkede sig over, at der ikke var gjort ordentligt rent forneden på bogreolen. Det kunne ikke passe, for der havde jeg lige været, men greven sagde, at jeg skulle bøje mig ned og se efter.
Da jeg bukkede mig fremover – jeg skulle ikke knæle, sagde greven, for det så ikke så pænt ud - tog grev Francois mig om hofterne. Han sagde, at det var fordi jeg ikke skulle tabe balancen, det var da pænt af ham, men så var det altså, at han tog mig op under skørterne bagfra og sagde, at min numse var kold og skulle varmes.
Og med et fast greb trak han op i kjolen, så han kunne se min ende, som trusserne strammede over og gav mig et par solide klask bagi. Jeg hvinede lidt, men greven satte sin hånd ned igen og sagde, ”Jeg må lige mærke efter” og det gjorde han så også, helt ned på indersiden af lårene.
”Jamen, monsieur dog!” sagde jeg, men greven var åbenbart tilfreds, så efter et sidste klask på min bagdel gryntede han lidt og gik ud, men det var ligesom, han havde fået den der lidt stivbenede gangart igen.
Lidt efter vendte han tilbage og præsenterede sin ven, baron Charles, der hilste venligt på os.
Greven spurgte os, om vores stuepigeuniformer passede. Vi sagde, at det gjorde de, men greven stillede os op ved siden af hinanden, han ville selv personligt mærke efter om kjolerne passede hen over numserne på Yvette og mig. Det brugte han meget tid på, men han havde vist haft en hård dag, for han begyndte at puste og trække vejret dybt.
”De må også hellere mærke efter om de unge pigers kjoler sidder rigtigt, baron Charles!” sagde greven og baron Charles undersøgte os lige så grundigt, han blinkede til os og gav os begge et venligt klap bagi, så vi hvinede.
”Men, søde piger, I skal jo også lære noget, mens I er her. F. eks at hjælpe husets herre med hans tøj. Prøv nu at se, hvor rodet mine bukser sidder foran. Knap mine bukser op, Brigitte, og træk dem ned!”
Jeg var lidt overrasket. Hørte det her virkelig med til stillingen?
”Naturellement! Det er helt i orden, gør nu, som jeg siger. Og Yvette, gør du det samme ved baron Charles.”
Jeg knælede ned og knappede grevens bukser op. Det var lidt svært, fordi hans lem nedenunder var blevet så stort, at det var ved at sprænge det hele, men jeg fik da halet grevens benklæder lidt ned og befriet hans store møbelbanker fra sit fængsel.
Nu stod grevens lanse stiv og strunk ud i rummet og gloede på mig med sit ene øje.
Var den ked af det? der løb i alt fald ligesom en tåre fra den.
”Ja, det er fint, I små søde lamseben. I skal også hjælpe os med noget andet, så nu skal I lære det, man kalder at ”polere sømmet”.
Greven tog min hånd og lagde den på hans stive lem og viste mig, hvordan jeg skulle trække hånden frem og tilbage for at få forhuden til at glide frem og tilbage. Det gav en kildrende fornemmelse i min mave, men hvad havde det med søm at gøre?
”Du har nok ikke set sådan én før, min søde pige?” sagde greven, men der var han nu dum, for naboens dreng, Pierre, nede i landsbyen har da også sådan en fætter.
Det fandt jeg ud af en dag, hvor vi havde set borgmesterens hingst, Valiant, bedække vores hoppe, Charlotte. Pierre og jeg stod sammen og så på, hvordan hingsten med sit enorme lem, tyk som en mands arm, var sprunget op på hoppen og hvordan den store stive hingstepik var gledet lige op i hoppens skede.
Pierre havde stået stakåndet ved siden af med blanke øjne. Bagefter havde han spurgt mig, om vi ikke skulle gå ind i stalden og lege Valiant og Charlotte, så kunne han være Valiant og jeg kunne være Charlotte.
Pierre havde taget sin tissemand frem af bukserne – det var besværligt, fordi den var blevet så stiv. Men selv om den ikke var nær så stor som Valiants, kunne vi fint lege, at Pierre var hingsten, der sprang op på hoppen bagfra og parrede sig med den.
Så vi gjorde ligesom hestene, det gjorde lidt ondt i begyndelsen, men var også dejligt, så Pierre og jeg har leget ”Borgmesterens hingst” flere gange siden, Pierre er rigtig glad for den leg.
Så jeg vidste godt, hvad der skulle til, også da greven sagde, at jeg skulle tage hans stav ind i munden for at gøre den rigtigt ren.
Den smagte ikke af noget særligt, sammenlignet med Pierres, som smager af får, men greven var tydeligvis glad for, at jeg gjorde det og Yvette ved siden af suttede også ivrigt på Baron Charles’ tingest, hvilket han ikke var helt utilfreds med. Baronen roste faktisk Yvette meget og sagde, at hun sandelig var en dygtig ung pige, ja, meget dygtigere end hans kone!
Greven tog mig nu ved håret, rejste mig op og fik mig over på sofaen, hvor han begyndte at tage på mine bryster. Han sagde, at når jeg nu var sådan en stor og dygtig pige, så skulle jeg også lære noget om, hvad der gjorde mit herskab glad.
Og hvad der gjorde greven glad var at lege med mine bryster, kunne man mærke, han kunne slet ikke blive træt af at se på dem, kærtegne dem og bide i dem.
Han fik mig op i sofaen, satte sig på knæ mellem mine ben og skubbede mine lår fra hinanden, trak op i kjolen og begyndte at tage mig i skødet. Jeg var helt varm og våd mellem benene, efter at han havde taget mig på brysterne, hvordan det end hang sammen, men greven kærtegnede min åbning og lukkede mig op forneden.
Det var meget mere blidt, end når Pierre derhjemme bare kom masende med pikken og jeg mærkede helt nye og skønne følelser dernede, så jeg spredte lydigt benene, så greven rigtig kunne komme til.
Greven sagde, at jeg var en dygtig pige.
Men nu ville greven så også lege ”Borgmesterens hingst”, det er åbenbart en leg, alle mænd og store drenge synes om. Heldigvis var det så praktisk, at oldfruen samme dag havde lagt nogle trusser frem til mig, hvor der manglede et stort stykke i bunden.
Da jeg havde spurgt oldfruen, havde hun bare sagt, at greven ønskede, at jeg skulle gå med de bundløse trusser, ”…fordi det var sundt for unge piger at få luft på fissen”.
Det var lidt tarveligt sagt af greven, syntes jeg, men nu kunne jeg selvfølgelig se, at det var meget lettere for greven at komme til at få sin stive stang op i mig, når der ikke var bund i trusserne.
Grevens pik var noget større end Pierres, selv om den selvfølgelig stadig ikke var så stor som hingsten Valiants.
Grev Francois vendte mig nu om, så jeg lå med min bare numse strittende op i luften lige imod ham.
Jeg nåede at tænke, at det var ligesom når vores hunhund Belle er i løbetid og vender sin rumpe mod Trofast og vrikker med enden for at lokke Trofast til at springe på sig og parre sig med den.
Greven var åbenbart også noget af en hanhund, for han tog et fast greb om mine hofter, jeg mærkede noget varmt og hårdt og langt gå ind mellem mine lår, støde imod min åbning og så glide helt i bund.
Jeg kunne godt lide fornemmelsen, det kunne greven åbenbart også, for efter et par kraftige stød, der fik hele chaiselongen til at knage i fugerne, blev han helt ude af sig selv og gav sig til at råbe:
”Jeg KNEPPER dig, din liderlige tøs. Du skal faneme have en ordentlig gang pik. Du skal have en ordentlig omgang i din frække kusse, din liderlige tæve.
Kommer her i din frække kjole, så man kan se dine patter og din frække røv.
Du skal blive kneppet af en rigtig mand. Det er lige hvad du trænger til. Lige hvad du har godt af. Åh! Åh! Åh!”
Greven var helt forandret, jeg havde ikke set ham sådan før og så ophidset og grov i munden.
Han lød godt nok ikke meget som en fin greve mere og gav mig også et par ordentlige klask på balderne, så det sved. Jeg ømmede mig, men han hørte ingenting eller også var han ligeglad.
Gennem øjenkrogen kunne jeg se Yvette sidde på en stol med nøgen overkrop og blottede bryster oven på baron Charles.
Baronen havde vist været optaget af at lege med Yvettes bryster, for de var opsvulmede og røde og brystvorterne strittede lige ud i luften, stive og våde af baronens mundvand, jeg tror også, at han havde sin hånd godt og grundigt oppe i Yvette under de korte skørter, men de to var vist blevet så opslugte af grevens tyrebrøl, at de var gået lidt i stå.
I mellemtiden legede greven ”Borgmesterens hingst bedækker en hoppe” med mig og kørte sit underliv ind og ud som en besat. Han trak mit hoved bagover i håret og råbte:
”Hvad så, din tæve! Er det det her, du vil have? Er det det, du kan lide?
Min stive pik i din kusse! Jeg GENNEMPULER dig!”
Først var jeg lidt overrasket over grevens voldsomhed, men så lod jeg mig rive med af hans vanvittige begær, lod mig føre af alt det liderlige og vilde.
Nu ville jeg bare gerne tages, besiddes, være en hoppe i brunst, der blev kneppet af en brunstig hingst.
For mit indre blik så jeg hingsten Valiants enorme stive pik, som den gled op i hoppens skede, og tænkte, at jeg var ikke anderledes end dyrene, Valiant og Charlotte og Trofast og Belle, når de bare hoppede på hinanden og parrede sig midt på gaden, mens alle så det.
Jeg begyndte også at råbe og skrige ord, jeg ikke ved, hvor kom fra, og som jeg aldrig havde brugt før: ”Ja, knep mig for fanden! Tag mig! Jeg vil have din store pik i min kusse! Knep mig – hårdt!!”. Jeg sansede ingenting omkring mig andet end grevens jernhårde rambuk, der med det ene voldsomme stød efter det andet fyldte mit skød og min krop med glæde og lyst.
Efter at greven havde redet mig hæmningsløst i nogle minutter, skyllede en vældig bølge af orgasme ind over mig og jeg skreg og hylede min store fryd ud i rummet, mens hele kroppen rystede og dirrede i udløsningens krampetrækninger, igen og igen.
Lidt væk kunne man høre lyden af en stol, der knagede, nøgne lår, der klaskede mod hinanden og en voldsom stønnen, det var Yvette, der hoppede op og ned, mens hun red på baron Charles’ stive manddom.
Men det var ligesom en helt anden verden, selv om det var en ophidsende lyd at høre et andet par, der kneppede.
Lige bag mig hørte jeg greven brøle sin udløsning ud og mærkede hans vældige organ pumpe noget varmt op i mit skød.
Kom i mig, min ven. Giv mig din udløsning. Pump mig fuld af din sæd, min elskede, tænkte jeg. Den skal være velkommen!
Bagefter sad vi ved havebordet.
”Grev Francois” – min mand Frank – lå hen over mig i sofaen, men han var nærmest faldet helt om, udmattet oven på den vilde ridetur, der åbenbart havde tappet ham for alle kræfter, mens "Yvette", som igen var min veninde Anne, og "baron Charles", der nu igen var hendes mand Carsten, lå halvnøgne hen i hinandens arme i den anden sofa.
Vi fire venner var blevet enige om at bruge vores ferie i sommerhuset til at fortælle hinanden om vores hemmelige fantasier og lege dem ud sammen.
Franks fantasi havde været den første og det var altså en ordentlig omgang stuepige-sex, så vi tøser havde været i Århus og finde de frække kostumer. Og jeg skal da lige love for, at de havde haft en stimulerende effekt på vores mænd!
”Baron Charles”, som altså nu var vores ven Carsten igen, kom med fire kolde øl. ”Her er lidt fra slottets vinkælder”, grinede han. ”Bedste årgang”.
Efter at vi var kommet lidt til hægterne, lagde jeg hovedet på Franks brystkasse.
”Du var fantastisk, skat! Din pik var så stor og stiv som et baseballebat!” Frank virkede nærmest lidt flov, når vi ellers går i seng med hinanden, plejer han at være ganske modsat, nemlig meget blid og stilfærdig og han bruger kun sjældent stærke ord som nu.
”Frank,” sagde jeg ”Jeg kunne godt lide, at du var så tændt og gik hårdt til den og bare råbte frække ord og var et handyr, der var ét med sin mandlige liderlighed. Du er altid så forsigtig og hensynsfuld i sengen. Det er godt, men her viste du mere af dig selv, og det tændte mig og rev mig med.”
”Det er måske lettere når jeg er grev Francois, der ordner den lille stuepige, end når jeg er Frank hjemme i parcelhuset med en stærk og dygtig kone.” sagde min mand stille.
”Nåda. Den må vi vist hjem og arbejde lidt på”, tænkte jeg og så over på Anne og Carsten, der sad og holdt om hinanden, ”Hvad med jer?” spurgte jeg.
”Det var rigtig lækkert” sagde Anne. ”Bare vifte lidt med rumpen under skørterne, lade baronen styre og tage, hvad han vil have. Du havde godt nok ild i jernet, skat” sagde hun og så forelsket på sin mand, der så forpustet, men meget tilfredsstillet ud.
”Jeg må indrømme, at jeg tændte meget på de stuepigekostumer” sagde Carsten. ”Bare tanken om de frække pigenumser oppe under kjolen gav mig ståpik lige med det samme.”
”Hvad er det med jer mænd og de stuepiger?” spurgte jeg nysgerrigt. ”Er det noget med magt og dominans?”
”Ja, det tror jeg,” sagde Carsten. ”Noget med: ”Her er det mig, der er herren i huset, jeg bestemmer og du skal bare stå til rådighed, når det passer mig. Hvad var det, Jørgen Leth sagde? "Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret. Jeg kan have hende, som jeg vil”. Temmelig usympatisk i virkeligheden,” tilføjede han eftertænksomt, ”men som rollespil er det benzin på bålet for en mand. Jeg tror, du skal til at gå med det kostume derhjemme til dagligt, skat,” sagde han til konen. ”Og ingen trusser under!”
Anne fnisede som en skolepige: ”Det kunne du lide, din gamle buk!” sagde hun, og tjattede efter ham.
Men Annes øjne strålede, så jeg er ret sikker på at Anne eller ”stuepigen Yvette” svanser rundt i stuepigekostume og bundløse trusser de næste par onsdag aftener hjemme hos dem, meget optaget af at klatre op på stiger og bukke sig forover og give herren et glimt af, hvad sådan en fræk lille tøs har at byde på oppe under kjolen. Jeg ved da i alt fald også noget, der skal prøves igen hjemme hos ”grev Francois” og mig!
Erotiske noveller skrevet af Trussetøsen