I alperne (Almindelig sex)
Erotiske noveller skrevet af  Jacob og Camilla

Udgivet: 02-10-2017 00:01:23 - Gennemsnit: 4,54  Udskriv
Kategori(er): Almindelig sex | Analsex
Antal tegn:16035
Del 



Heidi og Ursula blev født for 21 år siden i den samme lille sidegade i Innsbruck. De har været bedste-veninder, siden de var helt små. De fulgtes gennem hele skolen og gymnasiet og er siden kommet ind på den samme uddannelse i turistbranchen. I den lille lejlighed i Innsbruck deler de alt med hinanden: økonomi, interesser - og seng. Fra et tidligt tidspunkt i barndommen begyndte de at prøve sig frem med alt det, der er dejligt for en pigekrop. Det er de blevet ved med. Og siden de var 16 år, har de også i fællesskab dyrket at finde mænd, der kan tilfredsstille dem.

I sommerferien tager de gerne på en ferierejse syd for alperne til Italien, Spanien og Grækenland med rygsæk. Pengene til kost og husly er små. Men når Heidi og Ursula vandrer ind i en lille, historisk by f.eks. i Toscana og viser mest muligt af deres ungpigekroppe i den varme sol, opnår de nemt at forene det nyttige med det behagelige.

Denne sommer, 2017, skulle de imidlertid tjene til deres studier ved at passe en af de små hytter i Tyrol, hvor vandreglade turister kan gøre holdt, slukke tørsten og fortære et simpelt, men meget autentisk måltid. Det er Heidis familie, der ejer hytten. Begge piger er fra barnsben oplært i det traditionelle østrigske køkken, og de er indlevet i alpelandets skikke, musik og gæstfrihed.

Til denne hytte kom to danske håndværkssvende. De havde taget bussen om morgenen til et sted, der lå knap 20 kilometer fra landsbyen, hvor de boede i Frau Elsas pensionat. Efter 12 kilometers vandring nåede de en hytte, hvor de indtog en Brettljause bestående af pølse, ost og skinke og hertil et stort krus Stiegl Bräu. Så gik turen videre ad afmærkede stier. Ved en korsvej var der flere muligheder for at komme til målet. Ved en fejl valgte de den længste og mest besværlige. De vandrede op og ned ad skråninger, hoppede fra sten til sten over rislende bække, klatrede over hegn og krydsede marker midt mellem løsgående kvæg med bimlende klokker om halsen.

De var på vej ud af en skovstrækning, da de nåede til det lille hus med tyrolerpelargonier under vinduerne og edelweiss i træbaljer foran husets overdækkede terrasse. Bag huset kunne man ane landskabet åbne sig med udsigt ned til dalen, hvor deres landsby måtte ligge. Foran huset fandtes borde og bænke af simple planker.

En yndig ung pige klædt i sit hjemlands kvindedragt, Dirndl, var i færd med at rydde af efter de forrige gæster. Inde fra huset hørtes klirren fra bestik i en opvaskebalje som akkompagnement til en sang i den lokale dialekt:

Zwischen Berg und Thal ist a Wasserfall,
holdiedie ridiho,
Dort steht in der Mitt´n eine kleine Hütt´n,
holdiedie ridiho.
Dorten sitzt mei Schatz auf´m Rasenplatz,
holdiedie ridiho...

Pigen på terrassen faldt ind med en 2. stemme på “holdiedie ridiho".

Der var flere vers. Christian og Niels blev stående stille. De betragtede sceneriet på afstand og lyttede betaget til den smukke sang, skønt de ikke forstod et eneste ord.

Pigen, der der gik omkring ved bordet, havde kastaniebrunt hår, der faldt i bløde lokker ned over hendes skuldre og ryg. Om sin slanke, smidige figur havde hun bundet et blåt forklæde, der tillige med skørtet nåede hende til lidt under knæene. Opad blev forklædets øverste kant formet af brysternes runding, som man kunne se ganske tydeligt i blusens udskæring. Dette er en Dirndl nemlig rigtig velegnet til. Og mange østrigske piger udnytter netop den nationale dragt til at vise sig frem på den måde.

Pigen havde samlet en mængde tomme ølkrus sammen i hver hånd, og idet hun rettede sig op, fik hun øje på de to ungersvende.

- Herzlich willkommen. Was wünschen Sie von uns?

Niels, der var den bedste til tysk, sagde?

- Wir will gern Bier haben.

- Sofort, sagde pigen og smuttede ind med sine krus.

Indenfor var sangen forstummet, og man kunne høre de to pigestemmer snakke og le. Så kom de begge ud. Og Christian og Niels erfarede, at deres skikkelser og ansigter var nøjagtig lige smukke. Pigen, der havde sunget, var blond, og hendes forklæde var rødt. Hun viste sig frem i sin Dirndl lige så tiltrækkende og frodigt som sin veninde.

De løb hen og trak hver deres gæst ved hånden hen til et bord og fik dem til at sætte sig på bænkene på hver sin side af bordet. Deres vandrestave og rygsække tog pigerne og stillede dem til side ved væggen. De forklarede så på udmærket engelsk, at egentlig havde de lukket for servering nu. Men siden de to gæster så ud til at være meget tørstige, så ville de gerne betjene dem. De sagde:

- Ich bin die Heidi. - Und ich bin die Ursula.

Og så gik de indenfor og kom tilbage med fire store krus øl og fire små glas Obstler og satte sig, Heidi ved siden af Niels, Ursula ved siden af Christian. Drengene blev bedt om at fortælle, hvem de var, hvor de kom fra, hvad de lavede. Pigerne fortalte derefter, hvem de var, om deres uddannelse og deres arbejde i hytten. Ursula var på det tidspunkt gået ind for at hente endnu en runde Obstler.

I deres fortælling nåede drengene herefter til, hvor de boede nede i landsbyen. Pigerne udbrød samtidig:

- Die Elsa!

Og så lænede de sig leende tilbage, så at drengene endnu engang fik den bedste udsigt til deres bryster. Øl og Obstler havde efterhånden løst op for samtalen. Snart havde Heidi og Ursula fået alt at vide om drengenes forhold til deres værtinde.

Heidi sagde:

- I kan vist ikke nå hjem i aften. Elsa må undvære jer. Vi finder et sted i hytten, hvor I kan sove. Men nu skal vi i gang med noget aftensmad.

Niels og Christian havde før prøvet at spise Käsespätzle, men anede intet om, hvordan denne herlige ret bliver tilberedt. Det fik de et kursus i nu, hvor de blev sat til at hjælpe med at rive ost, skære spæk i tern, dække bordet og åbne en flaske Zweigelt. Heidi og Ursula var ivrige efter at hjælpe dem og vise, hvordan alting skulle gøres. På den måde kom de ustandselig tæt på, så at pigekrop blev trykket mod drengekrop igen og igen, og slanke pigefingre blev lagt over stærke tømrerhænder, når de skulle lære at holde rigtigt på køkkenværktøjet.

De spiste inde i huset, hvor stueetagen kun bestod af dette ene rum, der både tjente til køkken og spisestue. Under måltidet fik pigerne lokket deres to gæster til at fortælle mere om de kvinder, de havde været sammen med ude og hjemme. Selv var de hemmelighedsfulde om deres egne oplevelser.

Bagefter gik de alle fire hen til udsigten ned mod landsbyen. De kunne skimte Pension Ferdinand skråt bagved kirken, hvis spir knejsede over alle de andre bygninger. Bjergene langs dalens modsatte side dannede bagtæppe for hele det panorama, der lå udbredt foran dem. Over bjergkammen lå skyerne med et pragtfuldt rødligt og gyldent skær, som de havde lånt fra solnedgangen.

De stod andægtigt tavse sammen parvis, som de før havde siddet ved bordet: Heidi hos Niels, Christian hos Ursula. Drengene lagde først forsigtigt armen om hver deres pige. Derefter tog de bedre fat. Og hver pige tog sin partners hånd og lagde den ind mod sit bryst, hvor den automatisk hulede sig i et fast greb. Da solen var forsvundet bag alpetoppene, vendte de sig mod hinanden og mødtes i et langt og varmt elskovskys.

Christian og Niels holdt nu i deres arme disse pigekroppe, der var så frodige, som man kan forvente det af piger i de østrigske alper, og samtidig smalle om livet, smidige og spændstige. Heidi og Ursula klemte sig kælent ind mod hver sin kavalers brede bryst, trykkede et knæ opad mellem hans ben og lod tungen spille i tømrersvendens mund.

Men som det ofte sker i alperne, skiftede vejret brat. De skyer, der før var blevet farvet af solnedgangen, var nu sorte. Himlen blev flænget af lyn, og heftig torden rullede gennem dalen. Og med et fossede regnen ned over dem. Med hinanden i hånden løb de op til hytten, men var allerede gennemblødte, da de nåede ind på terrassen. Drengene trak spontant deres våde bluser af, og pigerne trykkede sig impulsivt ind mod deres hvælvede brystkasser og lagde hænderne på deres muskuløse håndværkerarme.

- Hjælp os af med vores våde tøj, bad de.

Niels og Christian havde klædt mange piger af i tidens løb. Men det er lettere sagt end gjort at hjælpe en gennemblødt østrigsk pige ud af hendes Dirndl, der er holdt sammen af mangfoldige hægter, knapper og bændler. Da disse vanskeligheder endelig var overvundet, og da pigerne også måttet befris for deres gennemblødte bh-er og trusser, følte drengene, at de måtte stå lige med dem. Og hurtigt stod også de nøgne og rakte hænderne ud efter Heidi og Ursula. Men de tog et langt spring ned fra terrassen og ud i regnen, hvor de hoppede omkring og pegede fingre drillende op mod Christian og Niels i skæret fra en lygte på væggen, der blev reflekteret i pigernes våde hud. En virkning, der blev forstærket, når lyn for et sekund ad gangen sendte projektørlys ud over dansescenen, hvor de to skønne legemer drejede sig rundt.

Våde lokker snoede sig klæbrigt ned over den spændstige ryg, der drejede og bøjede sig smidigt over de to faste halvkugler. Og når de snurrede rundt, slog håret ned over de vippende bryster. Hofterne vuggede fra side til side om den slanke midje og gav udsyn til et krølhåret skød under mavens runding.

Det gjorde et voldsomt indtryk på Christian og Niels - meget synligt for pigerne, der råbte til dem, at de skulle følge efter ud i regnen; og jagten efter hinanden begyndte, indtil de alle fire gled i den fedtede skovbund og væltede rundt sammen. Christian og Niels løftede deres piger op og bar dem indenfor, hvor de tørrede hinandens kroppe. Så tog Ursula og Heidi deres gæsters hænder og førte dem op ad hønsestigen til det lille soverum under taget, hvor der stod to senge.

Når de var alene, sov pigerne sammen i én seng. Men nu lod de deres gæster lægge sig på hver sin seng. Brysterne kørte i en fejende bevægelse hen fremad, mens de lagde sig oven på dem med skødet over drengenes hoved; Heidi hos Niels, Ursula hos Christian.

Mens pigernes egne læber omsluttede den længselsfulde pik, ville drengene nu med tungen finde frem til den velvoksne klitoris, der svævede i afstand over deres øjne. Men de mistede hurtigt koncentrationen, da de to piger gik igang med at slikke og sutte. Snart lod de læberne cirkle om spidsen, mens tungen pirkede mod spidsen. Så bevægede læberne sig op og ned i skiftevis hurtige og langsomme bevægelser, der gradvis for hver gang nåede længere ned mod roden, indtil skaftet fik lov at hvile roligt i sit kærlige hylster. Blide fingre legede med testiklerne og drillede med forsigtige prik og knips. Læberne fandt frem til kuglerne, tog dem indenfor én for én og kærtegnede dem med tungerne.

Heidi og Ursula var tilfredse med resultatet af deres indsats. De lod sig synke ned. Brysterne faldt tungt til hvile mod underlaget, og de beholdt pikkene i munden som en skat, der ikke måtte miste sin kraft.

Christian og Niels kunne ikke huske, at de nogensinde havde været underkastet en så kyndig behandling. De var vant til at fastholde initiativet og gøre sig hurtigt færdige med de kvinder, de forførte. Nu skulle de kvittere for pigernes omsorg ved at tage imod den elskovsknop, der endelig sænkede sig ned mod deres mund. Tungen blev rakt strakt og spændt opad og banede sig vej ind i åbningen som en tømrersvends præcisionsværktøj. Der blev boret og målt ud og skrabet langs siderne. Fingrene blev hentet frem til hjælp med at kærtegne og massere hele vejen rundt og stimulere klitoris.

Heidi og Ursula bevarede til at begynde med et fast greb med munden om deres bytte. Men drengenes behandling fik dem efterhånden til at ryste og skælve. Og de måtte opgive at omslutte pikkene for at kunne bryde ud i ekstatiske klynk og råb med større og større styrke.

Da der således var blevet suttet og slikket godt fra begge parter, stillede drengene sig på gulvet, mens pigerne lagde sig på sengen. Heidi lå på ryggen. Niels løftede hendes ben i et fast greb, før han stødte ind i hende. Ursula lå på maven foran Christian, der bragte sin pik i stilling og trængte ind.

Heidi og Niels, Ursula og Christian - sådan følte de sig allerede som kærestepar - ihvertfald for denne aften. Men Niels og Christian var også kammerater, og de havde den skik sammen, at de altid skulle bytte pige undervejs, når de havde fundet to af slagsen. Så det måtte de også gøre nu. Og det blev modtaget som en forfriskende afveksling, for Heidi og Ursula havde den samme skik, når de var sammen med flere mænd.

Udenfor var uvejret drevet væk. Men tiden var kommet, da Christian og Niels lod stormen mod de to pigers indre kulminere. Da de havde trukket sig ud, lod Ursula sig glide ned af sengen og lagde sig over Heidi i hendes seng med hovedet over hendes skød. Gennem et lille vindue faldt månens skær på de to pigekroppe, der en stund var helt opslugt af at slikke de blandede safter hos hinanden. Christian og Niels stod og nød synet.

Hver lagde sig nu i sengen med sin oprindelige partner. De fandt sammen under dynerne, hvor de kyssede og krammede. Hverken Heidi eller Ursula havde haft en mand, siden de forlod Innsbruck ti dage tidligere. Og de længtes begge efter at mærke deres sengekammerat med hele kroppen. De krøb helt ind til Niels og Christian og brugte det hele - bryster, lår, hænder, læber - så at de genvandt deres styrke. Men alle var trætte, og snart sluttede legen, netop da Christian og Niels havde udtømt sig igen. De faldt i søvn i hinandens favn, uden at de to gæster havde trukket sig ud af deres gæstfri værtinder.

Næste morgen nåede Christian og Niels hjem på en halv time. Turen var ikke så lang, som pigerne havde ønsket at få dem til at tro. Der var tolv dage tilbage af ferien. De tog dagligt afsted på flere vandreture. Og hvis de da ikke skulle passe deres pligter hjemme hos Elsa, endte turene i hytten hos Heidi og Ursula, når de havde lukket for almindelige gæster. De fik prøvet mange stillinger og kombinationer, også at være to om én, og byttede flittigt. Drengene nød tillige at se Heidi og Ursula elske med hinanden. Det gjorde dem altid så opstemte, at de måtte hen og stikke pikken i pigerne, før de havde sluppet hinanden. Men de endte altid med at ligge sammen som de par, der havde fundet sammen den første dag.

-
Efterskrift v/ Jacob og Camilla:

Beretningen om disse hændelser nåede frem til os kort tid efter, at de havde fundet sted. Som vores trofaste læsere ved, bor vi - Jacob og Camilla - i Toscana. I Danmark skulle vores venner, Pernille og Michael, have terrassen ved deres hus i Kongens Lyngby sat i stand. De sendte bud efter Christian og Niels, som tidligere har bygget carport for dem. Det var dengang, de fortalte Pernille og Michael historien om deres oplevelser på Tenerife, som kan læses i “Tømrersvende på solferie".

På samme måde afleverede de nu beretningen om deres ferie i Østrig, som Michael og Pernille optog på en lydfil og sendte til os. Vi skaffede os kontakt til Heidi og Ursula for at få nogle uddybninger og mere stof til historien samt lidt om pigernes baggrund. Og herefter kunne vi skrive det hele ned. Ved et mærkeligt sammentræf viste det sig nu, at de selv samme to piger har optrådt i en anden af vores historier (Sexpagten afsnit 15).

Pigerne har sagt til os, at de længes helt vildt efter at møde Christian og Niels igen. Og de to tømrersvende vil gå igang med at lære tysk og vende tilbage til Tyrol så snart som muligt.

x.x.x.x

Hvis du vil vide, hvordan det siden gik for de fire unge mennesker, skal du læse:

Sexpagten - alle historierne som bog

Læs om en anden af Niels og Christians oplevelser her:

Tømrerlærlinge på solferie

Erotiske noveller skrevet af  Jacob og Camilla

Historien er rettet af Jacob og Camilla


Del 
12


Påskønnelse
Her kan du, også Anonyme læsere, give en lille ting til forfatteren af historien, for at vise din påskønnelse.

(8)
(0)
(1)

Læst af bruger

Stemme og kommentar

5 * = Virkelig god historie
4 * = God historie
3 * = Ok historie
2 * = Under middel historie
1 * = Dårlig historie



For at kunne stemme, skal du oprette dig som bruger.

heldige mig(m) 27-02-2024 07:14
Rigtig godt skrevet 😉😉




ecare(m) 25-04-2021 22:28
super historie



Jacob og Camilla(p) 07-11-2018 00:44
Hej Oldschool. Vi kom lige forbi og så din kommentar. Vi har bevidst valgt at beskrive miljøet, så at man kan se, høre, smage og lugte det - og genkende det, hvis man har været på de kanter selv. Og så har vi valgt at lade personerne og deres erotiske oplevelser komme til syne på den baggrund. Måske er der nogle alpeturister, der kunne forestille sig, at det også kunne ske for dem.
Det er i orden, hvis du ikke synes om den måde at fortælle på.
Kh Camilla og Jacob


Bruger slettet() 21-10-2018 07:43
3 stjerner herfra - indledningen trækker ned for mig. Den lange opremsning scene og baggrund slår den ihjel. Det er bedre bare at placere perronerne i deres miljø og så krydre det med baggrund i afmålt niveau.


Anonym 13-10-2018 18:08
Litt blandet sex!




     

Her ses læsernes bedømmelse af historien
Antal stemmer13
Gennemsnits stemmer4,54
Antal visninger19097
Udgivet den02-10-2017 00:01:23