12. del – Inspektøren
Glædesskibet Fønix var et af i alt fire sådanne skibe, der blev drevet af samme rederi. Herfra ville man naturligvis altid overvåge skibenes drift via indrapporteringer såvel som ved inspektioner om bord, og det var sådan en inspektion man nu stod overfor. Det var endog en på flere måder noget speciel inspektion.
Implementeringen af den nye strategi for Glædesafdelingen var i realiteten et led i en forsøgsordning, inden en eventuel implementering i rederiets tre andre skibe, og da Fønix SDS officer spillede en afgørende rolle for hele projektet, var inspektionen naturligvis særligt vigtig for ham. Siden stormødet var der sket betydelige forbedringer, der var kommet en helt anderledes positiv ånd i afdelingen og det var allerede synligt i regnskaberne.
Men selvom alt derfor kunne se lyst ud, var der komplikationer, som kunne skabe problemer: Fønix SDS officer, og den inspektør der skulle besøge skibet, var gamle bekendte, men de var bestemt ikke gode venner. Snarere var de rivaler om indflydelse og karriere i rederiet. Faktisk havde inspektøren indtil for to måneder siden selv været styrmand og SDS officer for glædesafdelingen, på et af rederiets andre skibe, og han havde været en hård modstander af den nye forretningsstrategi. Endvidere var det Fønix SDS officer, der oprindelig havde været udpeget til det attraktive job som rederiets inspektør, men som hovedarkitekt bag den nye strategi, havde han bedt om, i stedet at få ansvaret for den konkrete implementering af pilotprojektet om bord på Fønix, hvorefter den anden havde fået inspektørjobbet.
Det var almindelig kutyme, at man gjorde hvad man kunne for at gøre livet så behageligt som muligt for en besøgende inspektør, der jo gerne skulle danne sig et positivt indtryk af skibet. Så da Fønix anløb Monaco en ganske almindelig tirsdag formiddag, var alt gjort parat for at modtage inspektøren, der sammen med sin assistent, ventede på kajen. De to dages inspektion var planlagt ned til mindste detalje, hvor alt fra indeklimaet i passagerområderne og brugen af smøreolie i maskinrummet, til glædespigernes intimhygiejne og fordelingen af arbejdsbyrden mellem medarbejderne blev undersøgt.
Der var sågar taget vare på inspektørens sparsomme fritid: Man havde sørget for at skaffe plads i den bedste restaurant og til den bedste underholdning om bord, ligesom han naturligvis kunne vælge som han ville blandt kvinderne. Og ud fra kataloget havde inspektøren allerede inden sin ankomst valgt Mona, til sin adspredelse om aftenen. Det var foregået helt rutinemæssigt og uden, at Fønix SDS officer var blevet gjort opmærksom på det.
Det var efter alt at dømme en tilfældighed. Der var ikke nogen anledning til, at inspektøren skulle kende til SDS officerens relation til Mona, og da der jo ikke var noget usædvanligt i, at de ledende officerer benyttede sig af de til rådighed stående kvinder, var der ikke noget mærkeligt i at to officerer kendte den samme kvinde, om end der var en kodeks om, at man holdt sig fra kollegernes mere faste veninder.
Mona ankom som tilsagt til inspektørens suite klokken halv elleve samme aftenen. Inspektøren så TV, mens hans assistent, som også var til stede, havde travlt med en computer ved skrivebordet. Inspektøren havde fortsat opmærksomheden rettet imod sportsnyhederne, og bad bare Mona om at klæde sig af. Da hun havde gjort det, kaldte han hende hen til sig, så hun stod tæt ved siden af ham, mens han stadig fraværende befamlede hendes nøgne krop og pressede sine fingre op i hendes skede.
Mona var måske ikke helt tilfreds med hans noget fraværende attitude, men han var en mand, der ville bruge hende, og det var ikke op til hende at have en holdning til hvordan. Samtidig var der måske noget ved den nedværdigende behandling der ophidsede hende lidt, og hun var forbavset over hvor hurtigt hun blev våd.
Inspektøren bemærkede hendes tilstand, og sagde, henvendt til assistenten, "Ved du hvad, det er sørme en rigtig liderlig lille luder vi har her." Assistenten var en tidligere, nu pensioneret, maskinmester i rederiet, der nu som konsulent, tjente lidt ekstra til at forsøde pensionisttilværelsen, og som uden at se op fra computeren svarede, "Ja, men så det er vel så som det skal være."
"Jo da, det er jo det vi må forstå, at her om bord på Fønix, er alle fisserne lidt mere liderlige." Svarede inspektøren hånligt, og Mona, der stod med let spredte ben, og tre af hans fingre oppe i sig, var lige ved at kommentere denne bemærkning, som hun opfattede som relateret til den nye strategi, men holdt sig i det.
Inspektøren var iført en sort slåbrok, som han nu trak til side i det han bare sagde: "Værsgo." Han var ikke nogen stor mand, og spinkel af bygning, men hans lem var usædvanligt stort, og havde endnu ikke nået sin fulde størrelse, da Mona lydigt satte sig og greb om det med begge hænder, for herefter at tage ham i munden, som han snart efter fyldte helt.
Han fortsatte med at se TV, og Mona, der arbejdede flittigt med munden, var begyndt at tro, at det bare var det han ville, da han sagde: "Vi må lige sikre os, at du er ordentligt motiveret inden vi går videre. Læg dig hen over spisebordet." Og da hun havde gjort som han befalede, henvendte han sig til assistenten, "Vil du ikke?" Hvorefter han fandt en taske frem, der indeholdt en kort tyk ridepisk og noget reb, hvormed de to mænd bandt Monas håndled og ankler, så hun kom til at stå foroverbøjet, hen over bordet med spredte ben.
"Begynd du bare." Sagde inspektøren, hvorefter assistenten greb pisken, som han efter et par drillende kærtegn med snerten, lod falde i en serie langsomme metodiske slag imod hendes udspændte blottede baller. Bagefter kærtegnede han hende forsigtigt med hånden, som virkede dejligt svalende imod hendes allerede varme baller, som hun taknemmelig strakte frem imod hans berøring.
"Jeg synes ikke rigtig du lægger sjælen i det, giv mig pisken." Sagde inspektøren lavmælt og alvorligt, på en måde der virkede ildevarslende på Mona. Hun var bange for at det der nu skulle komme, ville række ud over det de i hendes profil, havde betegnet som blid S/M, og da denne suite ikke var videoovervåget, var hun i realiteten overladt til inspektørens forgodtbefindende, uden mulighed for at tilkalde et serviceteam. På den anden side, sagde hun beroligende til sig selv, var han jo rederiets betroede repræsentant, en mand man måtte kunne stole på, og det var jo under alle omstændigheder vigtigt, at han fik det bedst mulige indtryk af hvad skibet kunne byde på, så hun var parat til at yde sit bedste.
Han begyndte også med at kærtegne hende, men det udviklede sig hurtigt til, at han grådigt gramsede på hendes slanke udspændte krop og smertende baller, og snart igen lod fingrene finde hendes skede, der under smerten havde trukket sig sammen, så han med næsten med vold måtte bane sig vej med tommelfingeren oppe i hende.
Assistenten var gået om til den anden ende af bordet, hvor han nu blottede sig for Monas mund. Han var en gammel mand, og havde tydeligvis problemer med rejsningen, og da hans lem endvidere ikke var ret stort, havde Mona problemer med rigtigt at få fat i ham med munden.
Afstraffelsen af hendes baller blev genoptaget. Slagene var måske knapt så hårde som før, til gengæld var der flere af dem, og de kom i korte hurtige byger, der fik hende til at stønne af smerte. Hun havde vanskeligt ved at fokusere på assistenten, og ænsede det knap, da han klagede over hendes indsats og trak sig tilbage fra hende. Efter lidt tid føltes de enkelte slag svagere og svagere, mens en dyb varme bredte sig fra ballerne til hele hendes underliv, der smeltede sammen i en dump udefineret smertefyldt lystfølelse, der fik hende til at glemme omgivelserne. Hvor hendes skede for et øjeblik havde trukket sig sammen, åbnede den sig nu begærligt, og tog imod inspektørens store lem, taknemmelig for det centrum hans voldsomme indtrængen skabte for både hendes smerte og hendes lyst.
Da han trak sig ud frygtede hun vagt, at flere slag ville følge, men i stedet løsnede de hendes bånd, og hun blev vendt om på ryggen, og sansede passivt, at hun blev bundet igen, denne gang fastere og med en binding om livet.
"Nu skal jeg nok få hendes opmærksomhed." Hørte hun fjernt assistentens stemme. Den gamle mand påsatte langsomt og omhyggeligt elektroder til hendes brystvorter og underliv, med ledninger til en blank kontrolboks. Mona registrerede det knap, hun havde truffet sit valg, hun lukkede øjnene og gav sig hen til bare at blive brugt af de to mænd Under alle omstændigheder kunne det kun gavne hende, at de fandt behag i hendes nøgne krop, som var aldeles overladt til deres lyster og begær.
Da Mona få øjeblikke senere mærkede de pulserende elektriske impulser, samtidig med at inspektøren igen trængte op i hende, var det som sprang hele hendes krop og sind ind i en anden dimension af smerte og lyst. Hun kastede på en gang sit underliv frem imod den indtrængende smerte, samtidig med at hun med munden fangede og fastholdt assistentens lille visne lem i et sugende huk. Hver en muskel i hendes slanke krop spændes, så hendes glinsede hud sitrede, i det ene formål at tilfredsstille mændenes krav på hende.
Og seancen fortsatte som i denne anden dimension, hvor hun på en gang begærligt, og i perfekt rytme, stødte imod den hårde hede pæl, der hamrede op i hendes smertende underliv, samtidig med, at hun begærligt, som afhang hendes liv af det, sugede på assistentens lem, der nu var så erigeret som nogensinde, uden på noget tidspunkt at tabe ham, samtidig med at de elektriske impulser flåede hende fra hinanden. Det lykkedes dem helt instinktivt at finde sammen, i en fælles bølgende og hukkene bevægelse, som var de alle styret af de elektriske impulser, der dunkede igennem Monas anspændte og udspilede sitrende krop.
Tempoet øgedes gradvist og Mona mistede enhver fornemmelse af tid og sted, de smertende stød fra inspektørens store lem, som hun modtog taknemmelig, blev det eneste centrale punkt i hendes tilværelse, samtidig med, at hun intet højere ønske havde, end at modtage sæden fra assistenten, der gryntende stødte sit lem ned i hendes hals. Inden længe fik de alle tre en næsten samtidig orgasme, Mona så voldsomt, at hun besvimede et kort øjeblik, efter at have hørt inspektøren stønne tungt, mens hun mærkede varmen fra hans udløsning dybt inde i sig. Det sidste hun sansede inden hun langsomt mistede bevidstheden var begærligt at tage imod og sluge assistentens betydelige udløsning, til sidste dråbe.
Der gik lidt tid inden Mona rigtig begyndte at vende tilbage til sig selv. Hun havde været ude af stand til at støtte på sine egne ben, og serviceteamet havde båret hende ned til Salonen, hvor de i stedet for at begynde med et varmt bad, bare tørrede mændenes efterladenskaber af hende, og masserede hende med isposer og klæde opvredet i isvand. De anvendte sågar en slags istap, nærmest som en dildo af is, som de forsigtigt førte op i hende. Det varede et stykke tid, inden hun følte kulden som andet end en svag lindring for hendes brændende krop.
Først bagefter kom hun i bad og blev vasket, men også dette foregik indledningsvis med køligt vand. Bagefter blev hun grundigt frotteret inden de påførte hende cremer og ny make-up. Kollegerne fra serviceteamet og Salonen var urolige for hende og spurgte hvad der var sket. Hun beroligede dem og forsikrede dem om, at tingene nok havde udviklet sig lidt vildt, men at hun havde det fint, og bare trængte til at slappe af. Vor Mor blev tilkaldt, og erklærede, at de ikke kunne tilbyde gæsterne Mona som hendes baller så ud, så hun blev trukket ud af vagten foreløbig.
Senere gik hun ned på sin lille private kabine og lagde sig. Hun følte sig skamfuld og forvirret over, at hun på den måde have givet sig hen, og have været så lysten i den smertefulde og ydmygende situation. Det sidste hun følte inden hun faldt i søvn var, var fortrydelse over, at hun var for træt og brugt til at besøge officeren på den nattemørke kommandobro, for at tilfredsstille hans behov.
Erotiske noveller skrevet af Alex CanyonHistorien er rettet af Canyon