Den lune brise sivede ind over Annes nøgne ben, løftede det lyse hår i bløde tråde og sendte duften af græs og hud tilbage mod Mortens ansigt. Anne lå stadig med knæene let trukket op, mens efterdønningerne fik lårene til at ryste i små, korte stød, og hun opfangede straks hans alt for alvorlige blik. “Stop lige med at ligne en mand, der har fået en regning fra kommunen,” fnisede hun kækt, mens hun puffede til hans skulder. Morten lo lavt og lod fingrene finde hendes knæ. “Du har en særlig evne til at ødelægge mit store moralske øjeblik,” sagde han tørt. Anne rødmede, men smilet blev hængende, og blikket gled forsigtigt fra hans mund til hans øjne. “Må jeg spørge om noget lidt mærkeligt, far?” hviskede hun betænkeligt. Han nikkede og lod hånden hvile roligt på tæppet. “Slikkede du også hende, du kaldte mor, når hun havde mens?” spurgte hun med et genert grin, og næsen rynkede sig, som om hun selv hørte, hvor skørt det lød.
Morten rømmede sig, først overrasket og siden mere munter, mens hans smil blev blødere. “Nej,” sagde han lavt. “Vi var unge, og vi nåede aldrig helt dertil.” Han lod blikket blive i hendes, varmt og ærligt, mens brisen løftede hendes hår fra halsen. “Blodet var kun en del af øjeblikket,” forklarede han roligt. “Det handlede om, at du viste mig noget, du selv var bange for at vise.” Anne sank lidt ned mod tæppet, og et lille smil fik hendes mundvig til at vippe. “Det var et meget pænt svar,” mumlede hun drilsk. “Lidt mistænkeligt pænt.” Han lænede sig ind mod hende og lod stemmen falde. “Hvis du vil, og hvis du tillader det, gør jeg det for dig igen og igen,” hviskede han. Anne fnisede og lagde fingerspidserne mod hans kind. “Godt,” sagde hun kækt. “For Tante Rød har vist købt årskort.”
Anne lå på siden på tæppet med et tilfreds smil og varme kinder, mens fingrene gled over græsset ved hendes hofte. “Er det sådan en slags fetich?” tilføjede hun, øjnene store af dril og triumf. “Har I en hemmelig klub med medlemskab, kodeord og små møder i skoven?” Hun fnisede, løftede hagen og så mod kurven. “Serverer man røde bøffer til middag, eller er det for plat?” Morten lo og strøg tommelfingeren over hendes knæ. “Du synes vist vældig godt om arrangementet,” sagde han tørt. Anne trak munden op i et bredere smil, og hendes blik blev blankt af tilfredshed. “Hvis du kan gøre det hver gang,” hviskede hun kækt, “så vil jeg også gerne være medlem.” Han lo lavt, men smilet gled over i alvor, mens hans hånd blev rolig mod hendes lår. “Det handler om dig,” sagde han fast. “Din tissekone gør mig opstemt hver gang, fordi den er din, og fordi du tør vise mig den sådan.”
Anne blinkede langsomt, og et tilfreds glimt fyldte de store øjne. “Opstemt?” spurgte hun interesseret, mens stemmen bar både dril og nyvunden ro. Hun støttede sig på albuen og løftede kjolens kant igen, langsomt nok til at Morten kunne følge hele bevægelsen. “Du må hellere bruge de rigtige ord, når du ser så alvorlig ud,” fnisede hun. “Se nu,” drillede hun kækt, mens de lyse lår skiltes i det varme græs, og hendes fingre gled ned over den mørke trekant. Hun spredte forsigtigt skamlæberne med to fingre, så den fugtige varme lå åben i sollysets smalle stribe. “Mener du liderlig?” spurgte hun og lo lyst. Morten nikkede roligt, selv om kæben spændte, og blikket blev mørkere. “Ja,” indrømmede han lavt. “Liderlig og fuld af respekt.” Hans hånd hvilede tungt på tæppet ved hendes hofte, og han holdt stemmen fast. “Du gør mig liderlig, Anne, fordi du er dig, også når du driller mig sådan.” Anne lod kjolen falde en smule lavere og trak smilet op i et triumferende udtryk. “Det svar kan klubben godt godkende,” hviskede hun. Morten lod et skævt smil brede sig, mens han stadig så på hendes ansigt.
Sollyset glitrede i det filtrede løv over dem, og stilheden omkring tæppet blev tæt og varm. Anne lå blottet med kjolen samlet ved hofterne, hendes store øjne søgte Mortens ansigt, og hun løftede hånden langsomt. “Jeg er medlem af en anden klub,” sagde hun alvorligt. Morten knælede ved hendes side, lod blikket blive ved hendes ansigt, og et lille smil rørte munden. “Har den også kontingent og stempler i et hæfte?” mumlede han mildt. Anne rystede på hovedet, læberne stod adskilte, og hendes fingre samlede kjolens kant. “Jomfruklubben,” hviskede hun tydeligt. Morten gled tilbage på hælene og samlede hænderne ved linningen på de hvide underbukser. Bevægelsen forblev rolig. “Det lyder som en eksklusiv forening,” sagde han sagte. Anne sank lidt mod tæppet, kinderne blev dybt røde, og hun holdt hans blik. “Jeg vil gerne melde mig ud med dig,” indrømmede hun.
Anne trak kjolen langsomt ned over lårene og så op mod ham i den grønne skygge. “Jeg bliver nervøs nu,” indrømmede hun forsigtigt. Morten flyttede hånden fra sin linning til tæppet ved hendes knæ. “Du bestemmer tempoet,” sagde han fast. Hun nikkede, men hendes fingre kneb i bomulden, og de små fregner på brystkassen blev tydelige i solstriben. “Jeg vil gerne, og jeg bliver bare usikker på min krop,” forklarede hun lavt. Morten lænede sig nærmere, men lod afstanden mellem dem bestå, og blikket blev ved hendes ansigt. “Din krop er smuk for mig,” sagde han roligt. “Dine små bryster står spidst på din brystkasse, din hud er varm, og dit hår lyser i solen.” Anne lod en kort latter slippe og strøg håret bag øret. “Du er vist en charmør,” mumlede hun. Morten smilede varmere. “Du vælger hvornår, hvordan og med hvem,” understregede han. Anne løftede øjenbrynene, og smilet blev skævt igen.
“Med hvem?” sukkede Anne opgivende, mens hun himlede med øjnene mod det lyse løv. Hun trak knæene en smule sammen på tæppet, og hendes fingre gled nervøst hen over kjolens kant. “Jeg har spillet med i den her leg med far og pige i så mange år, at jeg snart burde undervise,” indrømmede hun forlegent. Morten løftede brynene og lænede sig tilbage på hælene. “Undervise i hvad?” spurgte han forvirret. Anne så på ham med et blik, der både var blødt og anklagende. “I hvordan man får en modvillig far til at forstå,” sagde hun fast. Hun rystede på hovedet og lod et lille smil vende tilbage. “Jeg har taget alle kurserne, far.” Morten lo lavt og løftede begge hænder. “Beklager den langsomme sagsbehandling,” mumlede han mildt. Anne smilede kækkere nu, selv om kinderne stadig var røde. “Godt,” hviskede hun. “For jeg søger stadig svar på min ansøgning.”
Anne skubbede sig op på knæ i den grønne skygge, og solpletterne lå over hendes lyse hår og bare skinneben. Morten så, hvordan den lette kjole spændte over hendes små, faste bryster, mens fregnerne på brystkassen lyste i det varme lys. “Man skal da også gøre alting selv,” konstaterede hun med røde kinder. Hun lagde begge hænder mod Mortens bryst, pressede ham tilbage på tæppet og holdt hans blik. “Tilbage med dig,” fnisede hun. Morten lod sig falde roligt ned mellem de krøllede tæppefolder, og hans smil blev varmt. Anne kravlede tættere på hans hofter, satte sig forsigtigt ved hans lår og greb om læderbæltet.
Hun trak hårdt i remmen, og tappen sad fast i hullet. “Kom nu,” protesterede hun. Morten lo lavt, løftede hovedet og førte roligt hendes hånd en smule til siden. “Et standardspænde kræver avanceret uddannelse,” sagde han tørt. Anne slap et grin, kneb øjnene sammen og prikkede ham på maven. “Ti stille,” kommanderede hun. Han løftede hofterne, mens hun åbnede knappen og trak lynlåsen ned. “Som du ønsker,” mumlede han. Anne fik fat i bukselinningen, trak stoffet ned over hans hofter og så et øjeblik på ham med rødmede kinder.
Anne trak bukserne det sidste stykke ned over Mortens ankler. Det varme eftermiddagslys lå i striber over tæppet, hans lår og den tydelige rejsning under underbuksernes tynde bomuld. Hun blev siddende mellem hans ben og lod blikket glide langsomt over ham. Rødmen bredte sig over hendes kinder, men det skæve smil voksede videre. Hun lod en finger følge den stramme stofkant ved hans knæ. “Du har altså gået rundt med den der og spillet uskyldig?” drillede hun. Morten støttede sig på albuerne og lo lavt. “Jeg forsøger at opføre mig ordentligt.”
“Ordentligt?” fnisede Anne. “Mette har måske lukket for din sædvanlige leverance?”
Morten hævede brynene. “Mette driver altså ingen grossistvirksomhed.” Anne lod blikket glide ned over ham igen. “Nej, hun virkede heller ikke særlig tilfreds. Måske opdagede hun, at kunden var ved at skifte leverandør.”
“Det lyder som en alvorlig påstand.”
“Jeg foretager bare en markedsundersøgelse, far.” Hun rørte hans knæ med fingerspidserne. “Har du fundet noget bedre ?”
Morten lo, men lyden blev kortere, da hun rykkede nærmere. Fra hans vinkel gled hendes lyse hår frem over skulderen og lagde sig langs kjolens udskæring. Stoffet strammede over hendes små, faste bryster, da hun lænede sig ind mellem hans ben. De spidse former løftede den lyse bomuld, og brystvorterne stod som to små punkter under den. Hun lod fingerspidserne vandre nogle centimeter op ad hans lår og standsede dér. Hendes øjne blev på hans ansigt, mens mundvigen sitrede af tilbageholdt latter. Han så samtidig den lille spænding i hendes kæbe, som afslørede hvor meget hun ønskede et ærligt svar.
“Jeg har måske fundet noget, der passer mig bedre,” indrømmede Morten.
“Noget?” Anne kneb øjnene sammen. “Det var et meget uforskammet ord om min tissekone.”
“En bestemt tissekone med en temmelig krævende ejer,” rettede han tørt.
“Bedre.”
“Og kønnere.”
“Meget bedre.” Hun lod hånden glide endnu lidt højere. “Fortsæt bare. Du er endelig begyndt at tale fornuftigt.”
“Jeg har endnu ikke modtaget varen.”
“Du har fået rigeligt med smagsprøver.” Hendes fingre tegnede en langsom cirkel mod hans lår. “Bare indrøm, at du allerede foretrækker min.”
Morten holdt hendes blik, og smilet mistede lidt af sin forsigtige tilbageholdenhed. “Jeg foretrækker din,” sagde han lavt. “Den tilhører jo den mest uimodståelige og besværlige kvinde, jeg kender.”
Anne knejsede tilfreds. “Godt svar.” Hendes blik faldt igen mod bulen under hans underbukser, og smilet blev skævt. “Så slipper du måske for et gebyr, når hvis jeg overtager leverancen.
Anne knejsede tilfreds. “Godt svar.” Hendes blik faldt igen mod bulen under hans underbukser, og smilet blev skævt. “Så slipper du måske for et gebyr, hvis jeg overtager leverancen.”
“Hvis du overtager leverancen?” spurgte Morten og løftede brynene.
“Du skal stadig godkendes som kunde.” Hun lod fingerspidserne hvile på hans knæ. “Den slags aftaler kræver en grundig afprøvning.”
Anne blev siddende mellem Mortens ben, mens den lette kjole faldt omkring hendes lår, og det lyse hår gled frem over den lille, faste barm. Eftermiddagslyset lå i smalle striber over hans mave, hans lår og den stramme hvide bomuld, der skjulte hans rejsning. Fra sin plads så han kjolens udskæring åbne sig en anelse, da hun bøjede sig frem, og den øverste runding af hendes små bryster kom til syne over blondekanten. De spidse former løftede stoffet ved brystvorterne, mens hendes vejrtrækning bevægede bomulden i korte, rolige ryk. Rødmen lå stadig over hendes kinder, men hendes hænder virkede mere sikre nu. Med én finger strejfede hun stoffet over ham og fulgte langsomt formen fra roden til den runde spids. Stoffet gav en smule efter, og hun mærkede det tydelige dunk under fingertippen. Hendes næse rynkede sig, og det skæve smil blev bredere, som om hans krop allerede havde udfyldt hele ansøgningsskemaet for ham.
Morten betragtede hendes finger over bomulden. “Et leverandørskifte kræver vel også et vist kendskab til vilkårene.”
Anne lod pegefingeren følge den spændte bomuld og rynkede næsen med sit skæve smil. “Vilkårene? Du har jo oparbejdet en alvorlig gæld. Jeg har været klar til dig i mange år, men den regning lod du ligge.
Fingerspidsen standsede midt på stoffet. “Hvert forsømt kys tæller. Hver nat, hvor jeg lå alene, tæller dobbelt. Hver gang du havde chancen og tabte modet, lagde jeg et gebyr oveni. Hver gang du har fantaseret om mig, mens varmt vand løb over dig, og invitationen nåede aldrig frem til mig."
Hun trykkede langsomt håndfladen mod bomulden. “Det er frækt. Det er egoistisk. Og det bliver dyrt. Du får tid til at betale men du får bare ingen rabat.”
Morten lod hendes hånd blive liggende. “Du taler med bekymrende stor selvtillid. Jeg tror stadig, du mangler at forstå, præcis hvad du prøver at inddrive.”
Anne pressede håndfladen en anelse fastere mod bomulden og holdt hans blik. “Jeg ved præcis, hvad jeg beder om. Spørgsmålet er, om du stadig kan levere efter alle de år, du har brugt på at forestille dig det. Bekymringen må du gerne beholde, far.”
Morten dækkede hendes hånd med sin. “Jeg er jo også bare en gammel mand.”
Hun førte hans hånd mod sin kind. Den ru hud gled langs hendes kæbe. Anne lukkede øjnene et øjeblik og pressede kinden dybere ind i hans håndflade. Hendes læber berørte roden af hans tommelfinger med et langsomt kys. Pulsen slog synligt ved hendes hals. Hun førte hånden tilbage mod hans mave og lod den standse ved linningen. Fingerspidserne gled langs kanten af stoffet og fandt varmen fra huden lige ovenover.
“Bare en gammel mand?” hviskede hun og så op på ham. “Jeg synes, du er erfaren, stædig og så fristende, at jeg har båret længslen efter dig gennem flere år, end jeg tør tælle højt. Jeg elsker de grå hår ved dine tindinger og linjerne omkring dine øjne, fordi de tilhører det ansigt, jeg har søgt i hvert rum. Jeg ønsker dine hænder på mig, netop fordi de er dine, og fordi deres varme får min hud til at rejse sig, før du overhovedet har åbnet min bluse.
Hun førte hans hånd op over sin mave. Fingerspidserne standsede under brystets bløde runding, og hendes vejrtrækning løftede hans håndflade. “Din alder skræmmer mig aldrig, far. Jeg vil mærke dig fjerne mit tøj langsomt og se på mig, mens stoffet glider fra mine skuldre. Jeg vil have dine håndflader under mine bryster. Du skal mærke deres vægt og lade tommelfingrene følge huden omkring brystvorterne, indtil de strammer under din berøring. Jeg vil mærke din mund mod dem. Dit skæg må kradse langs den følsomme hud, mens din tunge gør mig varm.”
Anne førte hans hånd længere ned. Hendes mave gav efter under hans fingre, og lårene åbnede sig nogle centimeter. “Jeg vil også have din hånd mellem mine ben. Jeg vil mærke dine fingre gennem stoffet først, langsomt nok til at du opdager fugten. Senere må du skille mine skamlæber og lære hver lille reaktion at kende. Find min klit. Hold øje med mit ansigt, mens du kærtegner mig. Smag mig, hvis du ønsker det. Lad mig åbne mig omkring dine fingre og omkring din pik.”
Hun pressede hans hånd fast mod varmen mellem sine lår og holdt hans blik. “Jeg vil give dig hele min krop. Du må nyde mine bryster, min kusse og hver bevægelse jeg laver under dine hænder. Tag dig tid til mig. Se på mig. Rør ved mig. Lyt til min vejrtrækning, og få mig til at ryste. Det er dét, jeg beder om."
Morten holdt hendes blik, mens hans hånd lå varm mellem hendes lår. Hans tommelfinger bevægede sig få millimeter over stoffet. “Du aner ikke, hvor længe jeg har båret på det her. Jeg husker aftenerne, hvor jeg for første gang så den kvinde, du var blevet. Din tynde T shirt fulgte din brystkasse, hvor to fine rundinger netop var begyndt at løfte bomulden. Du rettede ryggen, og deres nye form tegnede sig tydeligere i stoffet. Mit blik blev hos den lille forandring, mens du stod tæt ved mig, tilsyneladende uvidende om den længsel, synet vakte.”
Hans hånd gled op over hendes mave og standsede under brystet. “Jeg har drømt om at åbne din bluse langsomt. Om at tage imod brysternes vægt i mine hænder og mærke brystvorterne stramme mod mine tommelfingre. Jeg har forestillet mig din hud mod min mund og hvert lille ryk gennem din krop, når mit skæg strejfer de følsomme rundinger. Drømmene sluttede altid med dig tættere på. Din varme. Din vejrtrækning mod mit ansigt.”
Morten rakte ud efter hende. “Du beder mig nyde dig fuldt ud. Det har jeg drømt om længe. Giver du mig lov nu, tager jeg imod hele dig. Jeg skynder mig ingen steder. Jeg vil se dig, røre dig og lære alt det, mine drømme kun har gættet på.”
Hun bøjede sig frem, og de lyse lokker faldt ned omkring hans hofter, mens hendes mund kom tættere på stoffet. Først lod hun læberne strejfe den spændte bomuld over pikhovedet, kun et kort kys, varmt og forsigtigt. Derefter trykkede hun endnu et kys mod ham, langsommere denne gang, og han mærkede hendes ånde gennem stoffet. “Hen hvis du bliver ved med at være så sød,” stønnede han lavt, “så kommer jeg i underbukserne.”
Anne fnisede og lod næsetippen glide hen over bulen, før hun så op på ham. “Bare fordi jeg kæler lidt for dig?” drillede hun. En lille mørkere plet voksede ved spidsen, og hun rørte den med fingertippen. Anne lod læberne strejfe den fugtige plet i bomulden igen, blidt og langsomt, mens fingeren hvilede ved den spændte spids.
Hun løftede hovedet, og den drilske mine gled over i åben nysgerrighed. “Jeg har faktisk aldrig set en mand komme før, far,” indrømmede hun med varme kinder. Hendes fingerspids blev ved fugten i bomulden, mens blikket søgte hans ansigt. “Jeg har kun forestillet mig, hvordan det ser ud.” Hun rynkede næsen og lod smilet vende tilbage. “Så du må betragte det som undervisning, hvis jeg stirrer lidt.”
Anne så op på sin far, mens det dæmpede lys gjorde hans hud varm og gylden. “Jeg vil prøve noget,” hviskede hun forsigtigt. Hun satte fingerspidserne i linningen og trak underbukserne ned over hans hofter. Hendes fingre lukkede sig blødt om pikken, og hendes tommelfinger hvilede ved den blanke glans. “Du behøver…” begyndte Morten hæst og løftede hånden mod hendes kind. Hans fingre standsede ved hendes hår, og han lod dem glide stille ned i tæppet igen. “Jeg har lyst,” mumlede Anne genert og førte pikhovedet nærmere sine læber. Hun åbnede munden, tog pikhovedet ind og holdt ham der et kort øjeblik. Den glatte hud gled mod hendes tunge, og den salte præsperm lagde en varm smag på hendes læber. “Anne,” gispede han rystende og spændte hånden i tæppet. Hun slap ham langsomt, så glansen kom fri med en blank stribe fugt. “Du smager dejligt,” hviskede hun og strøg den sensitive kant med tommelfingeren. Morten sank en lyd og så ned på hende. Anne slikkede spidsen igen.
Han blev liggende et øjeblik med kroppen bar og lys mod græsset, kun brudt af skygger fra blade og sol. Hans pik stod glat og spændstig, pikhovedet var fugtigt af præsperm, og skaftet var så spændt, at blodårerne trådte tydeligt frem under huden. Den følsomme kant, hvor glansen mødte skaftet, virkede mørkere og svulmet mod luften. Forhuden lå samlet bag den bløde, rødlige glans. Nosserne hang tunge under pikken og bevægede sig svagt mellem lårene. Det lille bånd på undersiden af pikhovedet bankede i takt med hjertet, der slog hårdt oppe i brystet. Anne blev liggende på tæppet, og hendes øjne skinnede i sollyset, der trængte ned gennem åbningerne i løvtaget. Blikket gled op, hvor vinden legede med hendes lyse hår, og et øjeblik lå hun stille, som om hun lyttede efter en lyd, kun hun kendte. Derefter sank hovedet tilbage, og hun vendte sig halvt mod Morten. Det gyldne lys faldt over hans nøgne skuldre og bryst og tegnede varme konturer omkring den stive pik mellem hans spredte lår. Hun lod blikket hvile på hans krop, mens den sitrende uro kunne ses i hendes spændte mave og sammenpressede læber.
“Far,” hviskede Anne lidt forlegent, mens hun trak tæppet tættere om hofterne. “Hvad nu hvis vi slet ikke passer sammen?” Hun så ned mod hans stive lem, og skovlyset gled over den blanke glans. “Du er så stor, og jeg ved ikke, om jeg er for lille,” indrømmede hun. Hendes fingre samlede tæppet foran maven, og Morten så, hvordan hendes små, faste bryster pressede sig svagt mod kjolens stof. Han lagde hånden roligt på tæppet ved hendes knæ.
“Jeg vil så gerne,” mumlede hun og greb hårdere om tæppet. “Jeg vil bare ikke skuffe dig. Jeg føler mig som en lille pige igen.”
Morten sænkede blikket til hendes ansigt. “Du er klar, når du selv vælger det, og resten tager vi langsomt,” understregede han roligt. Skovlyset lå blødt over hendes fregner, og vinden rørte hendes lyse hår. Anne trak tæppet tættere om hofterne. ““Jeg vil gerne have dig ind i mig, og jeg vil have, at du bliver min første,” indrømmede hun forlegent.
Morten rykkede langsomt tættere på hende, og hans knæ sank ned i tæppets bløde folder mellem hendes fødder. Skyggen fra hans krop gled ind over kjolens lyse bomuld, mens en smal solstribe stadig lå varm over hendes ene lår. Han holdt blikket på hendes ansigt og fulgte den lille spænding ved hendes mund. Annes øjne stod blanke under de lyse vipper, og næsen rynkede sig kort, før hun trak vejret dybt gennem åbne læber. Det ene knæ løftede sig mod ham. Kjolen gled op over låret og samlede sig i en blød fold tæt ved hoften.
“Jeg vil have dig inde i mig nu,” krævede hun og greb fast om hans skulder. “Lad mig ikke vente længere.”
Morten lagde håndfladen mod hendes hofte. Varmen fra hendes hud trængte gennem det tynde stof, og hendes bækken gav et lille ryk ind mod hans hånd. Hans anden hånd fandt vej under kjolens nederste kant og gled langsomt op over indersiden af hendes lår. Huden føltes varm og glat mod hans knoer. Små muskler strammede sig under hvert strøg, og hendes tæer krummede sig svagt mod tæppet. Han lod fingerspidserne følge den bløde overgang mellem lår og hofte, før hånden hvilede fladt mod hendes hud. Stoffet samlede sig omkring hans håndled, og hendes åndedræt fik kjolen til at løfte sig i korte bevægelser over brystet.
Han de små, faste bryster tegne sig tydeligt under bomulden. Brysternes spidse form skubbede stoffet frem, og de brede areolaer lå som mørkere, hævede skygger under den lyse vævning. Brystvorterne samlede sig til to markante punkter, da brisen gled hen over hende. Anne fulgte hans blik og lod et genert smil trække i den ene mundvig. Hånden på hans skulder strammede sig, mens hendes anden hånd gled ned og samlede kjolens kant over maven. Hun trak stoffet et par centimeter op og lod mere af den lyse hud komme frem.
“Tag den af,” gispede hun, mens hofterne skubbede sig mod hans hånd. Morten lod fingrene hvile stille ved hendes hofte, og Anne førte selv hans hånd op til kjolens kant. Det skæve smil lå stadig ved hendes mund, men hendes greb om hans håndled var fast. Han nikkede langsomt og samlede bomulden ved hendes hofter. Hun løftede armene over hovedet og rettede ryggen, mens blikket blev i hans. Stoffet spændte mellem hendes krop og hans hænder. Hendes dybe åndedrag løftede brysterne under kjolen, og hun holdt armene klar til at lade ham føre stoffet over dem.
Morten lod begge hænder finde kjolens kant ved hendes hofter. Han førte bomulden op over den slanke mave, mens hendes hud kom frem i solens grønne skær. Stoffet gled tæt hen over de små, faste bryster og pressede deres spidse former et øjeblik ind mod brystkassen. Det slap hendes barm, og de mørke, hævede areolaer trådte frem mod den blege hud. Kjolen gled videre over skuldrene, ansigtet og de løftede arme, før den samlede sig blødt mellem hans hænder. Hun sad nøgen tilbage på tæppet med armene stadig hævet og håret faldende lyst ned over halsen. Brystvorterne trak sig til spidse knopper i den kølige luft. Morten lod blikket følge den smalle linje fra hendes hals til maven og videre til hofterne. Anne sænkede armene langsomt, lagde hænderne bag sig i tæppet og rettede ryggen. Solstriberne fra løvet tegnede varme felter over hendes hud, mens hun sad helt synlig for ham med røde kinder og en lille sitren i lårene. Morten lagde kjolen ved siden af kurven og lod hånden vende tilbage til hendes knæ, blød og rolig, som om han først nu rigtigt fik lov til at se hende.
Han lod blikket glide fra hendes ansigt, hvor øjnene stod blanke og vidt åbne, ned over den smalle mave til den varme, åbne kusse mellem hendes ben. Den fine hud sitrede i sollyset, og skedeåbningen trak sig sammen i små pulser midt i de fugtige folder. Den bløde trekant af hår lå som en mørkere skygge omkring de sarte rosenblade, og han så tydeligt, hvordan hendes kusse reagerede på hvert dybt åndedrag. Han førte hånden op langs hendes inderlår og lod fingerspidserne tegne små, kærlige spor i den varme hud. Hun skælvede fra låret og op i maven. Brystkassen arbejdede hurtigere nu, og de små bryster løftede sig i en rytme, der blandede kulde, ophidselse og forventning. “Jeg kan mærke, at du er klar til mig,” mumlede han dæmpet. Hans blik fulgte hendes lår, der gav sig lidt mere, så han kom tættere ind til hendes varme. Anne afgav en smal, sitrende lyd, og fingrene greb kort ned i tæppet ved siden af sig. Hun holdt fast i tæppet, mens hans hånd igen fandt vej til hendes skød.
Han førte en enkelt finger frem mod den snævre indgang og lagde den dér, hvor hendes kusse åbnede sig som en lille, våd mund. Han sansede straks den kompakte varme og den glatte fugt i selve åbningen. Fingeren hvilede først stille med et roligt, vedholdende tryk mod den sarte skedeåbning. Han ventede med at presse, til hendes hofter gav ham et svar. Et øjeblik lod han trykket blive dér, svagt pulserende, med en lille gnidende bevægelse frem og tilbage. Bevægelsen blev ved åbningens kant og gav hendes krop tid til at vænne sig til kontakten. Anne løftede hofterne i en lille, tydelig bevægelse, fast nok til at vise sin beslutning.
“Far,” stønnede hun med rystende, ophidset stemme, mens hun lagde sin varme hånd over hans og lukkede de smalle fingre om hans håndled. Hun guidede ham ind mod sig med et blidt, bestemt pres, og lårene strammede sig om hans hånd. Grebet blev ved, indtil hun mærkede, at han fulgte den retning, hun gav ham.
“Jeg ryster,” hviskede hun med en lille, knækket stemme, og ordene lød som både gisp og tilståelse. Blikket flakkede kort op mod trækronerne og fandt tilbage til hans ansigt. Hendes hofter skød sig frem mod hans hånd, først forsigtigt og siden mere føjeligt. Fingerspidsen gled mellem de fugtige folder og forsvandt langsomt ind i hendes snævre skede. Morten mærkede tydeligt, hvordan åbningen strammede sig hårdt om ham. Den holdt ham et øjeblik fast, før hendes små, insisterende bevægelser fik den til at give mere efter. Skeden føltes spændt og levende, varm og tæt omkring hans finger. Varmen greb om ham med en elastisk styrke, og det første led gled forbi kanten af den stramme åbning. Hver millimeter frem blev mødt af en ny lille sammentrækning. Musklerne holdt først fast og slap derefter, mens hendes krop gradvist gav mere plads. “Åh, far,” gispede hun med rystende åndedræt. “Jeg kan mærke dig.” Ryggen løftede sig let i en blanding af fryd og forsigtig frygt. Hendes skede omsluttede hans finger i en sitrende varme, og den første indtrængen blev langsom og fuld af hendes små svar.
“Du er så dejlig, min skat,” mumlede han lavmælt. Fingeren gled langsomt videre ind i hendes skede, og han mærkede, hvordan kroppen tog imod ham. Hendes kusse var stram og brændende varm om ham. Den åbnede sig samtidig i små, villige ryk, som om hun havde ventet på netop hans berøring. Han lod fingeren glide helt ind, indtil den var skjult af hendes fugtige læber. “Du er vidunderlig, og din kusse former sig efter mig,” hviskede han tæt ved hendes øre. Stemmen var ru og kælen, mens han lod fingeren trykke forsigtigt mod den forreste skedevæg. Den tætte varme derinde pulserede mod hans led, og hele hendes skød svarede med små, rytmiske greb. Hendes gisp kom kortere nu, og brystet arbejdede i små, hurtige stød.
Han trak fingeren langsomt ud til kanten af åbningen igen. Fingeren gled ind på ny, før han forsigtigt lagde en anden ved siden af. Bevægelserne var langsomme og afsøgende, mens han mærkede modstanden og gav hendes krop tid. Skeden spændte sig mærkbart om den øgede fylde, foldede sig stramt om begge fingre og svulmede levende omkring dem. Hendes hofter rykkede i små stød, som om hun ville hjælpe ham længere ind. “Se, du tilpasser dig,” sukkede han med rolig og lav stemme, mens de to fingre hvilede dybt i hendes fugtige varme. Han bevægede dem langsomt og lod dem blive dybt i hendes skede, mens hendes egne små skub skabte friktionen. Skeden lå stramt omkring ham, smidig og varm, og musklerne arbejdede først med små, forsigtige klem og siden med dybere sammentrækninger.
“Faaar,” gispede Anne med en rystende og kælen stemme. “Du taler din sag godt.”
Morten lo lavt, og fingrene tegnede korte, bløde bevægelser inde i hende. “Jeg prøver bare at følge dig,” mumlede han.
“Det virker,” klynkede hun, og hofterne rykkede i små stød mod hans hånd.
Hver gang han ændrede trykket en anelse, svarede hendes kusse med et nyt lille ryk. Han fulgte forsigtigt med og lod fingrene blive i varmen, mens de bevægede sig i små, sikre cirkler dybt i hende. “Du kan give mig alt, Anne,” hviskede han med lav og overbevisende stemme. “Du er dejlig for mig, og du giver dig til mig.” Anne så op på ham, kinderne glødede, og smilet bredte sig langsomt over læberne. “Bliv dér,” hviskede hun, stemmen sitrede mellem frygt og fryd. “Hvis du begynder at lyde klog igen, så kys mig.” Hun holdt fast i hans blik, mens han fyldte hende med de to fingre og lod hende mærke, hvordan hendes skede formede sig omkring dem.
Anne lå næsten ubevægelig i den bløde varme, der bredte sig fra hendes kusse og ud gennem mave, bryst, fingre og tæer. Hans to fingre fyldte hende på en måde, hun aldrig før havde oplevet, og det stramme væv i skeden registrerede hver lille bevægelse klart. Hendes bækken fandt langsomt rytmen i hans dybe, tålmodige berøring. Hofterne løftede sig svagt mod hans hånd, og den dirrende bevægelse lod hendes kusse glide en anelse længere ned over hans fingre. Det mørkerøde menstruationsblod blandede sig med hendes blanke safter og trak tynde, våde striber langs hans fingre, hver gang han bevægede dem inde i hende. Lårene pressede sig tættere om hans hånd for at holde ham dér, hvor hun følte ham tydeligst. Skovens kølige luft strøg hen over hendes nøgne hud. Varmen i skødet stod som en dyb kontrast til luften omkring dem, og hun trak vejret i korte, bløde gisp.
“Enhver kvinde burde opleve kærlighed sådan her,” hviskede hun rystende og lod et skævt smil trække i mundvigen. “Og gerne i fissen, hvis nogen spørger mig,” tilføjede hun kækt, mens hofterne igen søgte hans hånd. Hver gang han trak sig en brøkdel tilbage og lod hende følge efter med bækkenet, svarede hendes krop frivilligt, varmt og åbent omkring hans fingre. Morten sænkede ansigtet mod hendes og kyssede hende, før flere højtidelige ord slap ud. Anne tog imod hans mund med et lille grin, der gled over i et støn. Hendes hånd blev ved hans håndled, og de to fingre forblev dybt i hendes varme. Hun pressede bækkenet ned mod hans håndflade. Blod og saft gjorde bevægelserne glatte, mens hendes skede klemte omkring ham i korte, rytmiske greb.
“Far,” gispede hun med lav, rystende stemme. Ordet kom ud som en let kradsende lyd i den stille skov, så spinkelt at det næsten forsvandt i suset over dem. Hovedet sank tungt tilbage i tæppet, og det lyse hår spredte sig i en vifte omkring hendes ansigt. Hun trak vejret i korte, sitrende stød, der fik de små bryster til at hoppe let mod den kølige luft. Blikket skiftede mellem hans ansigt og himlen over dem, hvor lys og blade dansede i grønne pletter. Hans ansigt var koncentreret og mørkt af følelser. “Kan du…” hviskede hun, men stemmen brød. Hånden gled ned over hendes egen mave og videre til hans hånd, der arbejdede i hendes kusse.
“Vent lidt,” gispede hun forsigtigt, mens de blege fingre lagde sig oven på hans. Grebet var først tøvende, men blev hurtigt mere sikkert. Hun lod fingrene lægge et subtilt, styrende tryk om hans hånd. Bevægelsen dæmpede hans udadgående rytme, så fingrene blev dybere i hende. Mørkerødt menstruationsblod trak våde striber langs hans fingre, når han bevægede dem i hendes varme. “Bliv dér,” hviskede hun med skælvende stemme. “Lige der.” Hofterne svarede ved at skubbe sig en anelse ned mod hans håndflade, så hele hendes skød lå tungt omkring ham.
Han adlød med det samme og sænkede tempoet. Fingrene blev dybt i hendes skede, så hun bevarede følelsen af at være fyldt. De arbejdede nu i små, koncentrerede cirkler langs de indre vægge. Bevægelserne var korte og kontrollerede, og kontakten med hendes varme skedevæg blev tæt og vedvarende. Hendes skede lå tæt og våd om ham. Musklerne spændte i korte stød, slap igen og samlede sig på ny omkring hans fingre. Han kunne mærke, hvordan hendes kusse trak sig levende sammen omkring ham. “Sådan, min pige,” mumlede han dæmpet, mens tommelfingeren hvilede mod hendes venusbjerg. Hendes ansigt fik et dybere og mere koncentreret udtryk. Læberne skiltes, og et lavt støn sivede ud, hver gang fingrene fandt den samme cirkel inde i hende. “Der,” klynkede hun lavt. “Lige der, far.”
Hendes fødder drejede sig indad, tæerne krogede sig let mod tæppet, og hun vippede bækkenet en smule. Bevægelsen gjorde det lettere for hende at løfte skeden mod hans hånd. Trykket indefra voksede, så hans fingre lå hårdere mod det område, hun søgte. Hun pressede skødet op mod ham i små, insisterende stød for at øge kontakten netop dér. Hendes hånd lagde sig igen om hans håndled, denne gang mere målrettet, og hun guidede hans fingre lidt højere oppe i skeden. Han ramte området langs den forreste skedevæg, hvor hendes G punkt lå som en blød, knudret flade. Skedevæggen dér føltes tykkere og mere svampet, en ru og følsom pude, der spændte sig mod hans fingerspidser. Hver gang han lod fingrene trykke op mod feltet med stille, rytmisk kraft, svarede hendes kusse med et strammere greb. Et lille ryk gik gennem hendes krop, og hofterne søgte trykket endnu mere.
Lyset over dem flimrede i grønne, flydende striber, og solpletterne gled hen over hendes ansigt og bryst. Den blide brise fik det lyse hår til at flagre omkring hendes kinder, mens hendes barm løftede sig stift og anspændt mod den kølige luft. Brysterne stod små og faste, hver mørk brystvorte var hård og tydeligt rejst, og hele overkroppen bar præg af den koncentrerede spænding fra skødet. Hun mødte hans øjne i et langt blik, hvor hun både bad ham om at føre og samtidig selv satte betingelserne. “Det er dejligt, far,” hviskede hun tæt og inderligt, mens fingrene strammede sig ømt om hans hånd. Hun bøjede sig en smule frem, så bagdelen gled fast og tungt ned mod hans lår. Det gav hende et anker, hun kunne arbejde imod, mens hans hånd fortsat hvilede dybt i hendes kusse. Et nyt, dybt gisp slap ud af hende og hang i den lune skovluft. Hun lod øjenlågene synke halvt i og gav sig hen til rytmen mellem hans tålmodige hånd og hendes sitrende varme.
Hun fornemmede, hvordan hver bevægelse trak bølgende spændinger op gennem bækkenet. Hendes kusse svulmede, og blodet pressede sig ind mod den brændende kerne, hvor hans fingre gled med et let pres op mod den indre væg. Underlivet strammede til i en sitrende fornemmelse, der krusede nedefra og op gennem maven. Vejrtrækningen blev kort og stødvis. “Ja, far,” hviskede hun med en stemme, der dirrede af både overrasket frygt og henrykt overgivelse. “Du er god til det her.” Anklerne strammede sig let mod hans hofte, og hun holdt hans blik. Hver cirkel og hvert langsomt pres mod hendes G punkt sendte lange, snurrende trækninger gennem skødet. Bækkenmusklerne greb om fingrene ved hver lille bevægelse.
Hun lod hovedet falde forpustet tilbage på tæppet. “Det er vildt,” gispede hun. “Jeg elsker dine fingre i mig.” Stemmen brast i et støn, og hånden søgte frem. Hun greb hårdt om hans underarm, så hun holdt ham tæt og fysisk forbundet med hans hånd. Mavemusklerne spændte i rytmiske trækninger, og hofterne gav små ryk mod ham. Fingrene arbejdede mod det sted, hendes krop søgte. Hendes øjne gled op mod ham, før de lukkede sig et kort øjeblik. Læberne stod åbne, og halsen strammede sig under hvert gisp. Hun trykkede hånden hårdere om hans arm.
Hofterne skubbede sig ivrigt under hans hånd, og hun pressede sin anden hånd oven på hans. Bevægelsen viste ham, at fingrene skulle dybere og hurtigere. Den snævre varme omsluttede ham, og for hvert lille ryk klemte hendes kusse sig om ham i rytmiske sammentrækninger. Hendes lår vibrerede, og maven trak sig sammen. “Vil du godt…” gispede hun, stemmen næsten knækket, mens hofterne vred sig op mod hans hånd. Han fulgte hendes ønske, spændte grebet en anelse mere og lod fingrene arbejde kraftigere. De gled hurtigere i dybe cirkler op mod det følsomme G punkt. Hele hendes underliv sitrede omkring hans hånd, og hver bevægelse sendte en ny bølge af varm fryd op gennem maven.
Hovedet faldt tilbage i græsset, og små støn slap fri. De blev mere åbne og uhæmmede for hvert åndedrag, mens hendes bryster hoppede let i den kølige luft. Han så øjnene flakke op, og hun holdt alligevel fast i hans blik. “Bliv ved,” jamrede hun åndeløst, mens grebet om hans arm var fast og desperat. Spændingen samlede sig i hendes mave og skød ned gennem bækkenet. Hendes skede greb hårdt om hans fingre og slap i hurtige pulser, før en stærkere sammentrækning løb gennem hele skødet. Anne gispede højt, løftede hofterne og holdt dem et øjeblik mod hans hånd. Orgasmen brød gennem hende i korte, tætte bølger, der fik lårene til at ryste og tæerne til at krumme sig mod tæppet. Morten lod fingrene blive dybt i hende og fulgte sammentrækningerne med små, bløde cirkler.
Morten sad på knæ mellem Annes spredte ben, mens lyset faldt i bløde, dansende felter over den nøgne krop foran ham. Han trak vejret tungt og søgte efter de ord, han længe kun havde turdet tænke alene. Han havde været tavs, mens hendes skød pulserede omkring hans fingre. Han mødte hendes blik, og hun så på ham med en tillid, der gjorde ham blottet. De små rystelser omkring hans fingre fik hans hånd til at blive mere rolig, og han lod tempoet følge hendes efterdønninger. “Jeg har længtes efter dig sådan her,” indrømmede han lavt, mens tommelfingeren tegnede blide cirkler omkring den svulmende klitoris. Anne svarede med et knækket støn, og lårene strammede sig omkring hans hånd, mens orgasmen ebbede ud i små stød. Skeden greb endnu svagt om hans fingre, og hendes mave trak sig sammen i korte efterryk.
Anne lod tæppet synke fra hofterne og så op på ham med det skæve smil, der udfordrede hans alvor. “Okay, klogesen, hvad gør vi nu?” drillede hun, mens vinden løftede en lys lok fra hendes kind. Morten så på Anne, blikket varmt af begær og omsorg, og han rystede svagt på hovedet. “Du kan begynde med at holde op med at kalde mig klogesen,” sagde han lavt, men smilet afslørede ham. Han vendte sig mod hende, lagde en tung hånd over hendes lår og lod varmen fra huden blive i håndfladen. “Du er alt for mig på den måde, du er lige nu,” indrømmede han. “Åben, smuk og stolt.” Anne fnisede, trak knæet ud til siden og lod ham få plads mellem tæppets folder. “Hør på dig selv,” protesterede hun kærligt. “Du lyder som en præst med meget forkerte hænder.” Morten lo dæmpet, lænede sig ind mod hende og lod fingerspidserne glide op over indersiden af låret. “Mine hænder finder bare vej,” mumlede han. Huden var varm og fugtig tæt ved hendes kusse, og hans yderste finger gled langsomt gennem de glinsende folder. Anne strakte sig svagt, øjnene faldt halvt i, og munden åbnede sig i et lille gisp.
“Du gør mig nervøs,” mumlede han videre. Anne lo lavt, trak knæet lidt længere ud til siden og lod tæppet glide en smule mere fra hoften. “Stakkels klogesen,” drillede hun kærligt. “Alle de store ord i verden, og nu kan du knap finde ud af, hvor du vil lægge hånden.” Morten sank en gang, og hans blik flakkede fra hendes ansigt til lyset over hendes lår. “Jeg vil gøre det rigtigt,” sagde han fast, mens rødmen blev dybere. Anne løftede hagen, og øjnene glimtede med varm udfordring. “Far, jeg vil have dig,” hviskede hun.
Morten blev rød omkring ørerne, og hånden standsede et øjeblik på hendes lår, mens han søgte efter den rolige tone. “Anne,” mumlede han forsigtigt, “du gør det svært at tænke klart.” Anne løftede brynene, og smilet voksede langsomt, mens hun lod hovedet falde lidt på skrå. “Åh nej, blev kloge far genert nu?” drillede hun kærligt, og fingrene gled over tæppet ved hans hånd. Hun rettede sig en smule, så lyset faldt over hendes fregnede kinder og halsens bløde linje. “Du kan være en hel mand i dine drømme i badet,” hviskede hun kækt, “men når min tissekone ligger lige foran dig, så famler du som en spejder på første tur.” Morten lo hæst og sænkede blikket, mens tommelfingeren tegnede en rolig cirkel mod hendes hud. “Jeg prøver faktisk at opføre mig ordentligt,” forklarede han. Anne fnisede, og blikket gled ned mod hans hånd på låret. “Du sidder dér med en usynlig folder om ansvar,” sagde hun grinende. “Resten af dig har smidt folderen i skovbunden og trampet på den.”
Anne gav ham et langt, vurderende blik, og hendes smil blev både varmere og mere udfordrende. “Ordentligt,” gentog hun med falsk alvor. “Det er et meget pænt ord for en mand, der ryster på hånden.” Hun lænede sig tættere på, og stemmen blev lavere, mere drillende og fræk. “Du må gerne være gammeldags bagefter, Morten.” Hun lod pausen trække ud, mens øjnene glimtede. “Lige nu vil jeg hellere have, at du holder op med at ligne en præst, der har fået forkerte tanker under salmen.” Morten rystede på hovedet, men smilet slap igennem, og hans hånd blev langsomt mere sikker mod hendes lår. “Du er frygtelig,” sukkede han. Anne nikkede stolt og lod fingrene flette sig ind i hans. “Ja,” hviskede hun kækt. “Og du virker meget lidt overrasket.”
Anne lod blikket glide over Mortens røde ører, og hendes smil blev langsomt bredere. “Hvis du trækker tiden meget længere, ender det med, at Claus nede fra klubben kommer og tager min mødom, før du får dig gjort klar,” drillede hun med et alt for uskyldigt blik. Morten stivnede, og hånden på tæppet knugede stoffet et sekund. “Claus nede fra klubben kan holde sig til bordfodbold,” sagde han lavt. Anne lo, og hendes øjne glimtede af ren ballade. “Åh, der kom han endelig,” fnisede hun kækt. “Morten med territoriefornemmelse og rød nakke.” Han sænkede hovedet med et halvt grin, mens skovlyset lå varmt over hendes ansigt. “Du er grov,” mumlede han.
Morten lod et blidt, usikkert smil glide over læberne, og han rakte ud efter sin taske, der lå halvskjult mellem picnickurven og de sammenrullede servietter. “Jeg henter bare noget,” mumlede han forsigtigt. Fingrene fumlede et øjeblik, før han fandt pakken med kondomer, trak den op og holdt den tæt ind mod kroppen som noget både praktisk og alt for afslørende. “Jeg vil gøre det ordentligt,” forklarede han, og smilet vaklede på hans mund. Bevægelsen standsede, da Anne opfangede pakken og vendte hovedet mod ham med øjne, der var både alvorlige og let sårede. “Far, hvad laver du?” hviskede hun betænkeligt, mens blikket søgte hans hånd. Sollyset flagrede over hendes nøgne skuldre, det lyse hår bredte sig ud over de små bryster, og brystet løftede sig i korte, urolige ryk. “Jeg vil bare passe på dig, Anne,” svarede han dæmpet, mens luften kom kort fra ham. “Jeg bliver bange for at presse dig, og vi kan vente, hvis du ønsker det.” Hun lagde stille sin hånd over hans, dér hvor kondomet lå klemt mellem to fingre. “Du skal altså høre efter, hvad jeg siger,” sagde hun som en irriteret voksen kvinde, og trykket fra hendes hånd standsede hans flugt. Ansigtet fik et mere alvorligt udtryk, det skæve smil gled i baggrunden, og selv om hendes hånd rystede svagt, blev grebet om hans knoer liggende.
Anne løsnede grebet om hans knoer, men hånden forlod ham kun for at tage pakken. Hun trak et enkelt kondom fri og lagde resten ved picnickurven. Folien gav en tør knitren mellem hendes fingre. Hun sad rankere nu, mens hendes knæ vendte mod hans hofte. “Lad mig hjælpe dig med det,” sagde hun bestemt, og blikket holdt hans fast. Neglen fandt hakket i kanten og rev folien skævt op. Den sammenrullede latex lå blank mod hendes håndflade. Morten stirrede på den lille ring, mens pulsen slog hårdt ved halsen.
Hans indånding standsede højt i brystet. En kold sitren løb ned gennem maven, og musklerne omkring hans lår strammede. Lemmet mistede sin spænding i små, tydelige ryk. Pikhovedet sank blødt sammen, mens forhuden gled frem over den følsomme hud. Skaftet lagde sig slapt mod hans lyske. Morten dækkede sig med hånden og vendte hoften væk fra hende. “Vent lige,” mumlede han med tørre læber. Farven steg fra halsen til ørerne, og hans blik satte sig fast på græsset ved tæppets kant.
“Er det kondomet?” spurgte Anne og så ned på sin åbne hånd.
“Nej. Det er mig,” svarede han hæst.
Hendes øjenbryn trak sig sammen. “Far?”
“Du gjorde alt rigtigt.”
“Hvad skete der så?”
Morten sank og lagde den frie hånd over maven. Fingrene pressede ind mod huden, mens han forsøgte at få vejret helt ned. Anne sad stadig med kondomet i håndfladen. Hendes mund stod en anelse åben, og det selvsikre smil var væk. Blikket gled mellem hans ansigt og hånden over hans skød. Han trak benene tættere sammen og sænkede skuldrene.
Anne lagde kondomet på en serviet og foldede papiret om det med stor omhu. Hjørnerne passede skævt sammen, og hun rettede dem tre gange. Hun trak tæppet op over sine hofter. Et øjeblik senere bredte hun den anden kant over hans skød. Stoffet landede forsigtigt på hans hånd og skjulte den slappe pik.
Morten pressede læberne sammen. Anne strøg tommelfingeren hen over serviettens fold. Hun kastede et blik på ham og drejede straks hovedet væk. Bevægelsen var så omhyggelig, at hans skuldre trak sig endnu længere frem.
“Jeg gør det ret dårligt.”, mumlede hun.
“Du gør det meget Anneagtigt.”
“Er det godt?”
“Det er det bedste.”
Et forsigtigt smil vendte tilbage til hendes ansigt. Hun flyttede sig nærmere med få centimeter og lod knæet røre hans lår gennem tæppet. Hånden løftede sig mod hans skulder, men standsede midtvejs. “Må jeg holde om dig?” spurgte hun. Morten nikkede med blikket sænket. Hun lagde armene omkring ham og hvilede kinden mod hans bryst. Omfavnelsen blev først stiv; hendes albue ramte hans hage, og hun mumlede en undskyldning mod hans hud. Han lagde hånden mellem hendes skulderblade og trak vejret gennem næsen, mens duften af solvarmt hår og græs fyldte ham.
Anne blev siddende tæt, indtil hans fingre holdt op med at ryste. Hendes hånd bevægede sig langsomt over hans ryg og standsede ved skulderen. Tæppet gled en smule ned over hendes hofte, og hun trak det op igen med en hurtig bevægelse. Morten løftede hovedet og mødte hendes blik. De fine fregner over hendes næse stod tydeligt i sollyset.
“Vi må hellere tage hjem nu,” sagde Morten.
“Okay.”
Anne tog kjolen op fra græsset og trak den over hovedet. Stoffet gled ned over hendes skuldre og samlede det lyse hår ved halsen. Hun arbejdede lokkerne fri med fingrene og lod dem falde ned langs ryggen. Morten fandt hendes sandaler ved tæppets kant og stillede dem foran hende. “Jeg kan selv,” sagde hun med et lille smil. Hun satte fødderne i dem og spændte remmene. Hendes hånd hvilede et øjeblik på hans underarm, før hun tog den til sig. Han begyndte at samle glas og tallerkener, mens foliens svage knitren fulgte bevægelserne fra tasken.
Anne greb den ene side af tæppet og rullede det mod midten. Morten tog den modsatte kant, og stoffet samlede sig i en skæv cylinder mellem dem. “Det ligner vores plan,” sagde han tørt. Anne fnisede, selv om hendes øjne stadig var blanke. “En meget krøllet plan,” svarede hun. Hun pressede tæppet ind mod brystet, mens han løftede kurven og tasken. Stien lå i grønt lys under bøgetræerne. Duften af mos og varm bark fulgte dem tilbage mod bilen.
Morten lagde kurven i bagagerummet og åbnede døren for hende. Anne satte sig ind og lod hænderne hvile samlet i skødet. Han blev stående et øjeblik med hånden på dørkanten. Hun så op på ham og trak mundvigene forsigtigt op. “Hjem?” spurgte hun. Morten nikkede og lukkede døren med et dæmpet klik. Gennem ruden så han hende lægge panden mod glasset, mens skuldrene sank. Bladene bevægede sig i spejlingen over hendes ansigt.
Erotiske noveller skrevet af MrJay