Del et: Planlægningen og testen
Jeg har været Vivienne´s ejendom i en hel måned nu — holdt i hendes London-lejlighed, i hytten og lejlighedsvis udlånt til Helena i weekenderne. Jeg har lært min plads. Jeg sover ved foden af Vivienne´s seng, jeg tjener på hendes kommando, jeg eksisterer for hendes fornøjelse og fornøjelsen af dem hun vælger at dele mig med.
Nu planlægger de noget større.
"Kira fylder tres," forklarer Vivienne en aften og breder fotografier ud over spisebordet. "Skilt sidste år. Fortjener en ordentlig markering af hendes næste årti."
Helena nipper til vin, hendes øjne skinnende. "Hun har hørt om dig, Peter. Vores lille legetøj. Hun er... nysgerrig."
Vivienne og Helena har ombygget kælderværelset. Jeg føres ned for at se det — for at teste det — tre dage før festen. Rummet er dæmpet oplyst, opvarmet og duftende af jasmin og sandeltræ. I midten af rummet, en bænk.
Den er specialbygget. Polstret med læder, formet til en krop at ligge på. I den ene ende pude til hovedet, håndledsmangeter på udtrækkelige stænger til at sprede armene bredt, der efterlader mine hænder ubrugelige for mig og min torso åben. Ved foden, stigbøjer der spreder mine ben, løfter mit bækken, afslører alt.
"Læg dig," kommanderer Vivienne.
Jeg adlyder. Læderet er køligt mod min bare ryg. Helena fastgør først en blindfold — tyk silke, der giver mig absolut mørke. Så håndledsmangeterne, der klikker stramt, mine arme strakt i en korsformet position. Så ankelledsmangeterne, mine ben løftet og spredt.
"Behageligt?" spørger Vivienne, hendes stemme fornøjet.
Jeg tester bindingerne. Jeg kan ikke bevæge mig og jeg kan ikke se. Jeg er helt åben for deres brug, positioneret specifikt for adgang — min mund tilgængelig for enhver der står ved mit hoved, min ophidselse udsat for enhver ved mine fødder. Og jeg var allerede ophidsret. Hver del af mig kunne bruges samtidigt, hvis de vælger.
"Godt," mumler Helena. Jeg føler hendes hånd strejfe mit bryst, min mave, så lukke sig omkring mig. "Nu tester vi."
De tager skift — Vivienne sætter sig over mit ansigt mens Helena bruger sin hånd på mit lem, begge på én gang, Helena skifter til at bruge sin mund på mig mens Vivienne gnider sig mod mine læber. Positionen er perfekt, ergonomisk, designet for udholdenhed. De kan bruge mig i timer uden at blive trætte.
"Kira vil elske dette," hvisker Vivienne, hendes lår rystende mod mine kinder. "Og hendes veninder. Alle dem i silke og satin. Alle dem der tager skift."
Når de er færdige med at teste, lader de mig der, bundet og blindfoldet, mens de går openunder for at planlægge gæstelisten. Jeg ligger i mørket, lytter til deres fodtrin ovenover, våd i ansigtet og våd omkring min pik i forventning om hvad der kommer.
Del to: Festen
Natten ankommer. Jeg forberedes tidligt — badet, barberet, olieret indtil min hud skinner. Vivienne klæder mig kun i læderkraven, fører mig så nedenunder til værelset.
"Husk," hvisker hun og fastgør blindfolden, "du tjener alle. Ingen navne. Ingen tale medmindre du spørges. Du er simpelthen et legetøj for Kiras fornøjelse i aften." Jeg nikker bare som svar.
Bænken. Mangeterne. Den spredte position. Jeg er sikret, immobiliseret og udstillet. Døren åbnes ovenover. Jeg hører stemmer — kvinderstemmer, der griner, klirren af glas.
Nogle minutter senere, "Åh min," ånder en ny stemme. Kira, formoder jeg. "Han er udsøgt."
"Hel din," annoncerer Vivienne til rummet. "Hele natten."
Det første berøring kommer hurtigt — ukendte hænder på mit bryst, mine lår. Så en vægt der sætter sig over mit ansigt, silke mod mine kinder, duften af dyr parfume og ophidsret kvinde. Jeg åbner min mund og tjener, uden at vide hvem hun er, kun føler hende gynge mod min tunge og næse indtil hun gisper og rejser sig.
Straks tager en anden hendes plads. Og ved mine hofter, hænder — behandskede, tror jeg, i satin — der lukker sig omkring mig, strøg, driller. En mund, varm og våd, der nedstiger. Jeg bliver brugt fra begge ender samtidigt, blindfolden der gør hver sensation skarpere, hver berøring anonym.
Rummet fyldes med lyde og latter. Hvisken af strømper mod hud. De våde lyde af min tjeneste af dem. Stemmer der kommenterer — "Se ham rykke," "Så ivrig," "Kira, du må prøve dette."
Kira selv finder mig igen. Jeg ved det er hende på stemmen — hæs, fornøjet, selvsikker. Hun sætter sig langsomt over mit ansigt, hendes lår klædt i silke, hendes vægt anderledes end Vivienne´s og Helena´s, ældre? Mere målbevidst.
"Tillykke med fødselsdagen til mig," mumler hun og begynder at bevæge sig.
Hun tager sig tid. Bruger mig grundigt. Imens har en anden kvinde sat sig på mig, rider med langsomme, gnidende bevægelser, hendes strømper der presser mod mine hofter. Jeg er dækket, omgivet af kvinder i silke og satin, deres fornøjelse det eneste der betyder noget.
De skifter plads. Jeg mister tællingen af hvor mange der bruger min mund, hvor mange hænder der strøg mig, hvor mange gange jeg bringes til kanten og nægtes at komme. En penisring blev påført på et tidspunkt — jeg følte stramheden — sikrende at jeg forbliver hård, klar, endeløst tilgængelig.
Kira vender tilbage flere gange. "Bedste gave nogensinde," griner hun og sætter sig på mit ansigt igen, hendes våde ophidselse smurt ud over mit hage.
Ved afslutningen er jeg gennemblødt af dem — deres duft, deres smag, deres sved. Min kæbe ømmer ud over følelse. Min krop ryster, over-stimuleret, desperat. Rummet bliver gradvist stille mens gæsterne går, stemmer der forsvinder, hæle der klikker op ad trappen.
"En runde mere?" foreslår Helena, hendes stemme tæt.
"For fødselaren," siger Vivienne.
Kira bruger mig en sidste gang, langsomt, luksuriøst. Når hun er færdig, læner hun sig ned og kysser min pande — den eneste ømhed af natten.
"Tak, legetøj," hvisker hun.
Del tre: Efterfestens ekstra bonus
Rummet er stille. Jeg tror de har ladet mig der, stadig bundet, stadig blindfoldet, stadig hård. Så hører jeg fodtrin — ét sæt, bløde, bare i nylons denne gang.
Blindfolden fjernes.
Det er Kira. Hun er blevet. Hun står over mig, stadig i sin silkekjole, hendes strømper, uden hendes hæle nu. Hendes udtryk har ændret sig — mindre festgæsten og mere... noget andet.
"Vivienne og Helena er gået i seng," siger hun stille. "De sagde jeg kunne få dig. Alene. Hvis jeg ville."
Hun åbner mine håndledsmangeter, så mine ankler. Jeg sætter mig op, rystende.
"Kom her," kommanderer hun mig på en blid måde.
Jeg gør det, ustødig. Hun fører mig til et hjørne af rummet hvor en madras har været skjult under et silkelagen. Hun skubber mig ned på den, så kravler hun over mig, hendes kjole hævet, hendes strømper og strømpeholdere stadig på.
"Denne gang," hvisker hun, hendes mund mod mit øre, "vil jeg se dine øjne når du kommer."
Hun tager mig ind i sig — ikke bruger mig, men med mig. Hendes hofter der ruller, hendes hænder der rammer mit ansigt, tvinger mig til at møde hendes blik. Hun er langsom, intim. Ingen penisring nu. Ingen nægtelse.
"Kom for mig," kommanderer hun, hendes stemme knækker let. "Nu. Vær sød."
Jeg gør det. Endelig, herligt, med hendes øjne låst på mine, spilder jeg ind i hende, min krop der konvulserer, min stemme der knækker over i noget der ligner en hulk. Hun rider mig igennem det, malke mig, hendes egen klimaks følger sekunder senere, hendes negle der graver sig i mine skuldre.
Bagefter holder hun mig. Faktisk holder hun mig, mit hoved mod hendes bryst, hendes fingre i mit hår, strøgende.
"Du var perfekt i aften," mumler hun. "Perfekt legetøj. Min type af perfekt mand."
Hun bliver til morgenen, og når Vivienne finder os sammenfiltrede, smiler hun bare og siger: "Kira, du må skaffe dig din egen."
Kira griner, klæder sig langsomt, hendes øjne aldrig forlader mine. "Jeg overvejer det," siger hun.
Og da hun går, stikker hun et kort ind i min krave. Hendes nummer. En invitation.
Erotiske noveller skrevet af peter71