Del 1: Stillingsopslaget
Titel: Søger du en stilling, hvor din krop er din vigtigste kvalifikation?
I hjertet af vores direktionssekretariat mangler vi en kvinde, der forstår, at magt og nydelse er uadskillelige. Vi søger ikke en tør kontormus, men en levende, sanselig partner, der trives med at være i centrum for direktørens opmærksomhed – både når beslutningerne tages, og når presset skal lettes.
Vi leder efter dig, der:
Ejer rummet med din udstråling: Du forstår, at dit valg af garderobe er en del af din arbejdsindsats. Vi ser gerne, at du foretrækker silkebløde stoffer mod huden, sømløse strømper og hæle, der sender en klar rytme gennem gangene, før du træder ind.
Mestrer den ordløse kommunikation: Du ved præcis, hvornår du skal læne dig ind over skrivebordet med en strategisk åben knap i blusen, og hvornår du skal lade dine fingre strejfe direktørens skulder "ved et uheld".
Er grænseløst dedikeret: Stillingsbeskrivelsen stopper ikke ved tastaturet. Vi har brug for en assistent, der finder stolthed i at være direktørens foretrukne redskab til afstresning. Du skal nyde at blive kigget på, rørt ved og brugt – ofte mens telefonerne ringer, og verden udenfor venter.
Vi tilbyder: Et arbejdsmiljø, hvor dine mest intime talenter bliver værdsat højere end dit CV. Her får du lov til at udforske dine grænser i et professionelt setup, hvor de lækreste kontormøbler kun er kulissen for dine forestillinger.
Ansøgningsfrist: Vi har ikke travlt med at vælge hvem som helst, men vi har meget travlt med at finde den rette. Vi forventer, at du reagerer øjeblikkeligt, hvis du føler det rette sug i maven. Jo hurtigere du sender din ansøgning, jo hurtigere kan vi påbegynde din… oplæring.
Hvor skal du sende den hen? Vi ønsker ikke en formel mail i en overfyldt indbakke. Vi søger en personlig kontakt. Ansøgningen skal afleveres personligt i receptionen efter kl. 17:00 i en lukket, sort kuvert. Du skal være iført det outfit, du føler dig mest magtfuld og forførende i.
Skriv blot "Til Direktørens personlige gennemgang" på kuverten. Hvis du tør, så bliv stående og vent på svar. Direktøren foretrækker at inspicere sine kandidater, mens de stadig er varme af forventning.
2: Ansøgningen
Den perfekte kandidat til Deres personlige behov
Att: Direktøren – Personligt og fortroligt
Kære Direktør,
Da jeg læste Deres opslag, mærkede jeg med det samme en pulserende reaktion. De søger ikke blot en sekretær De søger en kvinde, der forstår, at hendes krop og sind er Deres vigtigste arbejdsredskaber. Jeg er ikke bare klar til at varetage Deres kalender – jeg er klar til at blive Deres ultimative besættelse.
Hvorfor jeg er Deres foretrukne valg:
En diskret og trusseløs tilgang: Jeg har gjort det til en vane aldrig at bære undertøj under mine stramme silkekjoler. Det giver mig en følelse af frihed og konstant parathed, som jeg ved, De vil værdsætte, når De har brug for en hurtig pause mellem møderne. Jeg elsker tanken om, at De ved, der ikke er nogen barrierer mellem min hud og Deres hænder, når De kalder mig ind.
Fysisk dedikation: Jeg føler mig bedst tilpas i 12 cm stiletter, der fremhæver mine ben og tvinger mig til at svaje forførende i hofterne, når jeg henter Deres kaffe eller læner mig over Deres skrivebord for at lægge dagens dokumenter. Mine bevægelser er altid rettet mod at fange Deres blik.
Manuelle færdigheder: Jeg er kronisk liderlig og fungerer bedst under et vist pres. Jeg er specialist i at afstresse en travl chef – hvad enten det kræver mine bløde hænder, min flittige mund eller min evne til at tage imod Dem lige dér, hvor De har mest brug for det. Jeg er trænet i at være lydløs, selv når nydelsen kammer over, så ingen bag de lukkede døre aner, hvad der foregår under bordet.
Angående levering og Deres frist:
Jeg har noteret mig, at De foretrækker øjeblikkelig handling, og da jeg læste ordet "oplæring", blev min kjole allerede for stram. Jeg har ikke tænkt mig at lade Dem vente et sekund længere end højst nødvendigt.
Jeg afleverer denne ansøgning personligt i aften præcis kl. 17:05. Jeg vil stå i Deres
reception i de højeste stiletter, jeg ejer, og jeg kan love Dem, at kuverten ikke er det eneste, der er "lukket og klar" til Deres inspektion. Jeg har sprøjtet min yndlingsparfume på de strategiske steder, så De ikke er i tvivl om, hvem der har været i rummet, når De åbner forseglingen.
Hvis De vælger at kalde mig ind med det samme, så vær forberedt på, at jeg ikke har tænkt mig at bruge stolen foran Deres skrivebord. Jeg kender min plads, og den er enten på knæ ved Deres fødder eller liggende på Deres bord, klar til at blive læst som Deres vigtigste dokument.
Jeg tæller minutterne, til klokken slår fem.
Deres hengivne kandidat
Del 3: Behandlingen af ansøgningen og svar
Kontoret lå hen i en dyb, fløjlsblød stilhed, kun afbrudt af det fjerne sus fra klimaanlægget og den svage tikken fra et dyrt armbåndsur. Klokken var 17:08. Direktøren lænede sig tilbage i sin tunge læderstol og lod fingrene glide over den sorte kuvert, der lige var blevet efterladt. Den duftede præcis, som hun havde lovet – en tung, krydret aroma af jasmin og noget mere instinktivt, der fik hans puls til at stige.
Han brugte ikke en brevåbner. Han rev papiret op med en langsom, bevidst bevægelse, mens han genlæste hendes ord. Hans øjne dvælede ved passagen om de manglende trusser og hendes kendskab til sin plads under bordet. Han kunne næsten mærke varmen fra hendes lår gennem de håndskrevne linjer.
Evalueringen: Han rejste sig og gik hen til det store gulv-til-loft vindue, der overskuede byens lys. Han var ikke i tvivl. Hendes kvalifikationer var ikke bare fyldestgørende de var uundværlige. Han forestillede sig hende stående i receptionen – den ranke ryg, de svimlende hæle og den sitrende forventning i hendes blik. Han nød magten i at lade hende vente de ekstra tre minutter, velvidende at hendes lyst kun ville vokse i mørket derude.
Svaret: Han trykkede på knappen til den interne dørtelefon, så hans stemme rungede gennem den tomme reception med en dyb, autoritær klang.
"Ansøgeren bedes træde nærmere. Jeg har gennemgået Deres materiale, men der er visse... tekniske detaljer, vi bliver nødt til at afprøve i praksis, før kontrakten kan underskrives."
Han slap knappen og hørte lyden af hendes hæle mod marmorgulvet – en rytmisk, selvsikker lyd, der kom tættere og tættere på. Han løsnede sit slips en smule og satte sig på kanten af sit massive skrivebord, mens han ventede på, at døren skulle gå op.
"Kom ind," sagde han, da han hørte hende tøve på den anden side. "Og husk at låse døren bag Dem. Vi skal ikke forstyrres under Deres første... oplæringssamtale."
Del 4: Jobsamtalen
Direktøren lod sit blik vandre langsomt fra hendes ankler, op over de bare ben og de vuggende hofter, før han mødte hendes øjne. Hun sænkede ikke blikket hun stod med ret ryg, mens hendes bryst steg og faldt i en hurtig, flad rytme.
"De er præcis til tiden," sagde han med en stemme, der var mærkbart dybere end før. "Det er en god start. Men i dette firma værdsætter vi resultater højere end punktlighed. De skrev noget om... særlige manuelle færdigheder?"
Hun smilede svagt, et legende glimt i øjet, mens hun langsomt gik det sidste stykke hen til bordet. "Jeg foretrækker at demonstrere mine evner frem for at tale om dem," svarede hun fløjlsblødt. Uden at afvente hans tilladelse vendte hun ryggen til ham, lænede sig ind over skrivebordet og lod kjolen glide op over hendes hofter.
Han mærkede et ryk i kroppen, da han så bekræftelsen på hendes ord: Der var intet undertøj. Kun den blege, silkebløde hud mod det mørke træ.
"Jeg bemærker, at De har glemt en del af Deres uniform," bemærkede han, mens han lagde en hånd på hendes lænd. Hendes hud dirrede under hans berøring.
"Jeg glemte det ikke," gispede hun, mens hun spredte sine ben en smule mere for at give ham bedre adgang. "Jeg fjernede blot en hindring for min effektivitet. Er det ikke det, en god sekretær gør? Optimerer arbejdsgangen?"
Han greb fat i hendes hår og trak hendes hoved let tilbage, så hun blev tvunget til at se på ham over skulderen. "Jo. Og nu skal vi se, hvor god De er til at multitaske."
Han satte sig tilbage i sin store stol og trak hende ind mellem sine ben. "Knæl ned," befalede han. "Der ligger en vigtig opgave og venter på Deres fulde opmærksomhed. Og husk – hvis De gør det godt, bliver ferien i Hamborg ikke kun med pindsvinet, men med Deres nye chef."
Hun sank ned på knæ uden at tøve. Hendes øjne lyste af en blanding af underkastelse og triumf, da hun lagde sine hænder på hans bælte. "Jeg har altid været god til at tage imod ordrer," hviskede hun, før hun lod hans bukser falde og begyndte sin egentlige ansættelsesprøve.
Lyden af hans bælte, der blev løsnet, var det eneste, der brød stilheden, indtil hun begyndte sit arbejde. Hun arbejdede med en præcision, der vidnede om, at hun havde talt sandt i sin ansøgning. Hendes hænder var faste og erfarne, mens hendes mund udforskede ham med en intensitet, der fik ham til at gribe fat i kanten af sit mahogniskrivebord, så hans knoer hvidnede.
Han kiggede ned på hende. Hendes mørke hår faldt over hendes skuldre, mens hun arbejdede rytmisk og dedikeret. Hun kiggede op på ham med et blik, der var både udfordrende og bedende, mens hun lod sine læber omslutte ham fuldstændigt.
"Deres teknik er... upåklagelig," fremstammede han, mens han mærkede kontrollen glide ham af hænde. "Men en sekretær skal også kunne tåle at blive kontrolleret."
Han rejste hende op med et fast greb i overarmene og vendte hende om, så hun lå med overkroppen hen over skrivebordet. Hendes ansigt var presset mod de vigtige dokumenter, han lige havde læst igennem. Han løftede hendes kjole helt op til lænden, så hendes bagdel lyste op i det dæmpede lys fra kontorlampen.
"Er De klar til den fysiske del af kontrakten?" spurgte han lavt ind i hendes øre.
"Jeg har aldrig været mere klar," gispede hun og pressede sig bagud mod ham. "Gør mig til Deres... ansæt mig nu."
Han førte sig ind i hende med et kraftigt stød, der fik hendes stiletter til at skrabe mod gulvet, mens hun udstødte et lille, kvalt skrig mod bordpladen. Han holdt hende fast i hofterne og satte et tempo, der var dikteret af uger med opsparet spænding. Hvert stød sendte en bølge af nydelse gennem dem begge, og hun besvarede hvert eneste ryk med en desperat sult.
Hun var våd, hun var eftergivende, og hun var præcis så liderlig, som hun havde påstået. Mens han tog hende bagfra på det massive bord, nåede hun sit klimaks med et rystende gisp, der fik hendes lår til at skælve ukontrolleret under hende. Kort efter fulgte han hende, mens han tømte sig dybt i hende og markerede sit ejerskab over sin nye medarbejder.
Stilheden faldt over rummet igen, kun afbrudt af deres tunge åndedræt. Han trak sig langsomt ud, rettede på sit tøj og hjalp hende op at stå. Hun rettede på sin kjole, strøg sit hår på plads og mødte hans blik med et triumferende smil, mens hun stadig trak vejret tungt.
Han rakte hende en fyldepen.
"De har bestået prøven," sagde han med et mørkt glimt i øjnene. "Her er kontrakten. Skriv under. Vi har meget arbejde foran os – og vi starter med forretningsrejsen til Hamborg i weekenden. Jeg forventer, at De medbringer Deres mest udfordrende outfit... og efterlader undertøjet hjemme."
Hun tog imod pennen, satte sin underskrift med en sikker hånd og kiggede ham direkte i øjnene.
"Jeg glæder mig til at stå til Deres rådighed, chef."
Del 5: Den første arbejdsdag
Hun ankom i en kridhvid, næsten gennemsigtig silkeskjorte og en sort nederdel, der var så stram, at hvert skridt i hendes tårnhøje stiletter krævede præcision. Som lovet var hun trusseløs, og den kølige morgenluft i receptionen sendte små kuldegysninger gennem hende, der fik hendes brystvorter til at tegne sig tydeligt mod det tynde stof.
Da hun trådte ind på hans kontor med morgenens post, sad han allerede bag sit skrivebord. Han kiggede ikke op med det samme, men hun kunne mærke hans blik glide over hendes skinnende ben, da hun stoppede foran ham.
"Godmorgen, chef," sagde hun med en stemme, der var lige dele professionel og løfterig.
Han lagde pennen fra sig og lænede sig tilbage. "De er her. Godt. Vi har et vigtigt bestyrelsesmøde klokken ti. Men før det, skal jeg have arkiveret nogle dokumenter i det nederste skab." Han pegede på rækken af skuffer bag sig. "Det kræver, at De sidder på knæ... et stykke tid."
Hun forstod ordren med det samme. Hun gik om bag ham, mærkede hans blik brænde i sin ryg, og sank langsomt ned på knæ på det bløde tæppe. Mens hun sorterede papirerne, sørgede hun for, at hendes numse var vinklet præcis, så han kunne se alt, hver gang hun strakte sig efter en ny mappe.
"De er meget grundig," bemærkede han, og hun hørte lyden af hans stol, der blev kørt tættere på. Pludselig mærkede hun hans varme hånd glide ind under hendes nederdel og hvile mod hendes bare lår. "Men De virker lidt anspændt her til morgen. Skal vi ikke sørge for, at De er helt afslappet inden mødet?"
Resten af formiddagen blev en leg mellem det offentlige og det strengt private. Under selve bestyrelsesmødet sad hun ved siden af ham og tog referat. Ingen af de andre mænd i lokalet anede, at hans venstre hånd diskret hvilede på hendes inderlår under bordet, eller at hun under de lange fremlæggelser af budgetter legede med spidsen af sin fyldepen mellem sine læber, mens hun kiggede ham direkte i øjnene.
Hver gang en af de andre talte, pressede han sine fingre en anelse hårdere mod hendes fugtige hud, som en påmindelse om, hvem hun tilhørte. Hun måtte bide sig i læben for ikke at give lyd fra sig, mens hun med rystende hånd skrev videre i referatet.
Da mødet endelig var slut, og de andre var gået, låste han døren.
"Deres referat var fremragende," sagde han og trak hende op mod sig, så hun sad på kanten af det store mødebord. "Men jeg tror, De har brug for en personlig evaluering af Deres indsats... her og nu."
Efter evalueringen på mødebordet var hendes kinder blussende røde, og hendes hvide silkeskjorte var krøllet præcis nok til at afsløre, hvad der var foregået bag de lukkede døre. Men der var ingen tid til at hvile. En god sekretær er altid et skridt foran, og han nød at se hende genvinde sin professionelle kølighed, mens hun rettede på sit hår og strøg nederdelen glat.
Resten af eftermiddagen blev en magtkamp af de helt subtile. Han kaldte hende ind på kontoret med få minutters mellemrum for de mest trivielle ting: en kaffepåfyldning, et dokument der skulle scannes, eller en kalenderbegivenhed der skulle bekræftes.
Hver gang sørgede han for at give hende en ny udfordring.
"Jeg har tabt min pen, vil De ikke være venlig at finde den for mig?" sagde han og lænede sig tilbage i stolen, mens han så pennen rulle ind under det tunge mahogniskrivebord.
Hun vidste præcis, hvad han ville have. Hun sank ned på alle fire, mens hendes korte nederdel gled faretruende højt op. Hun vidste, at han betragtede hendes trusseløse bagdel, der var blottet for hans blik, mens hun famlede efter pennen. Hun tog sig god tid, lod sine fingre strejfe hans blankpudsede sko og mærkede spændingen i rummet blive så tyk, at den næsten kunne skæres igennem.
Da hun kom op igen, mødte hun hans blik med et lille, udfordrende smil. "Her er den, chef. Er der andet, jeg kan gøre for Dem, før vi lukker ned for i dag?"
Han rejste sig langsomt og gik hen mod hende, indtil hun mærkede kanten af skrivebordet mod sine lænder. Han lagde begge hænder på bordet på hver side af hende, så hun var spærret inde.
"Vi har en lang køretur foran os i morgen," sagde han lavt, mens han lod sin næse strejfe hendes hals og indåndede hendes duft. "Hamborg er en by, der kræver udholdenhed. Jeg har booket en suite med udsigt over Alster-søen, men jeg tvivler på, at De kommer til at bruge meget tid på at kigge ud af vinduet."
Han lod sin hånd glide ned og mærkede den fugtighed, hun stadig bar med sig fra deres formiddag.
"De har gjort det godt i dag. De har vist, at De kan være både effektiv og... yderst stimulerende. Pak en lille kuffert. Kun det mest nødvendige. Og husk," han sænkede stemmen til en kommando, "jeg vil se Dem i de her stiletter, når jeg henter Dem i morgen tidlig klokken otte. De skal minde mig om min investering hele vejen ned gennem Tyskland."
Hun mærkede et sug i maven og nikkede langsomt. "Jeg vil være klar, og jeg vil være præcis, som De ønsker mig."
Del 6: Forretningsrejse mod Hamborg
Han steg ud og åbnede passagerdøren for hende. Da hun satte sig ind, gled trenchcoaten uundgåeligt til side og afslørede et glimt af hendes lår og den hvide blondekant på hendes stockings, der blev holdt oppe af et hofteholder-system. Der var intet andet. Ingen kjole, ingen nederdel. Kun undertøjet og frakken.
"De ser... velforberedt ud," sagde han og lukkede døren, før han selv satte sig bag rattet. Duften af hendes parfume fyldte kabinen med det samme.
"Jeg tænkte, at vi ikke skulle spilde tid på unødvendig påklædning, når vi når frem," svarede hun og lagde sine ben over kors, så de røde såler på hendes stiletter fangede lyset.
Køreturen ned gennem Jylland mod den tyske grænse blev en øvelse i behersket begær. Han holdt den ene hånd på rattet, mens den anden hvilede tungt på hendes lår. Han legede med kanten af hendes stockings, mens han holdt farten på de 130 km/t. Hun lænede hovedet tilbage mod sædet og lukkede øjnene, mens hun nød den sitrende spænding ved at være totalt overladt til hans lune i en bil med 130 i timen.
Ankomsten til Hamborg
Da de rullede ind foran det femstjernede hotel ved Alster-søen, blev de modtaget af en hvidhandsket portier. Han steg ud, mens hun hurtigt knappede sin frakke og sørgede for, at intet blev afsløret for det utrænede øje.
"Velkommen til Hamborg, min skat," sagde han højt nok til at portieren kunne høre det, men med et blik der fortalte hende, at hun stadig var på arbejde.
De blev ført op til suiten på øverste etage. Så snart døren lukkede bag dem, og portieren var gået med deres sparsomme bagage, smed han nøglekortet på bordet. Udsigten over floden var fænomenal, men ingen af dem kiggede ud.
"Vi har en reservation til middag klokken 20:00," sagde han og tog fat i bæltet på hendes trenchcoat. "Men før det, har jeg brug for en grundig briefing. De skal vise mig alt det, De har pakket i den kuffert – og alt det, De ikke har."
Han løsnede bæltet, og frakken gled langsomt af hendes skuldre og faldt til gulvet. Hun stod nu foran ham i intet andet end sit sorte blonde-lingeri og sine stiletter.
"Jeg er klar til at tage imod Deres instrukser, chef," hviskede hun. "Skal vi starte med en gennemgang af... faciliteterne?"
Han greb hende om taljen og løftede hende op på det brede mahognibord, der stod midt i stuen. "Vi starter med at se, hvor godt De præsterer under fremmede himmelstrøg."
Middagen i Hamborg var ikke bare et måltid det var en test af hendes evne til at bevare kontrollen, mens hendes krop var i oprør. Restauranten var indbegrebet af gammeldags luksus: dæmpet belysning, tunge fløjlsgardiner og hvide duge, der nåede helt ned til gulvet. Perfekt til diskretion.
Del 7: Middagen på "Die Alster-Perle"
Hun bar en midnattsblå silkekjole, der ved første øjekast virkede klassisk og anstændig, men stoffet var så tyndt, at det afslørede hver eneste bevægelse af hendes krop. Og som altid var hun trusseløs under den glatte silke. Han førte hende til et lille bord i et mørkt hjørne, hvor de tunge duge skabte et privat rum under bordpladen.
"De ser fantastisk ud i aften," sagde han og bestilte en flaske af restaurantens bedste årgangsvin. "Det ville være en skam, hvis De ikke kunne nyde Deres mad, fordi De var... distraheret."
Han smilede et rovdyrssmil, mens tjeneren skænkede op. Så snart tjeneren vendte ryggen til, mærkede hun hans fod mod sit indre lår. Han havde smidt sin ene sko, og hans tæer begyndte en langsom, søgende vandring op under hendes kjole.
Hun strammede grebet om sit vinglas, da han ramte sit mål.
"Fortæl mig om Deres indtryk af vores nye strategi," sagde han højt og professionelt, mens hans fod arbejdede rytmisk og målrettet mod hendes mest følsomme punkt under den hvide dug.
Hun mærkede varmen stige op i ansigtet. "Jeg... jeg mener, at strategien er meget... grundig, chef," fremstammede hun og forsøgte at holde sin stemme jævn, mens hendes lår skælvede mod hans fod. "Vi dækker alle... behov... meget effektivt."
Hver gang en tjener nærmede sig, pressede han sin fod en anelse hårdere, så hun måtte bide sig i læben for ikke at udstøde et lille gisp. Hun kunne mærke fugtigheden fra sit eget begær brede sig mod silkestoffet, og hun vidste, at han kunne mærke det samme gennem sine tæer.
"De virker lidt fraværende," bemærkede han med en undertone af legende strenghed. "Drik Deres vin. Vi skal have hovedretten nu."
Gennem hele middagen fortsatte han sit spil. Mens de spiste deres møre oksemørbrad, lod han hende ikke få et øjebliks ro. Da hun til sidst lagde sit bestik, var hun så anspændt af nydelse og frustration, at hun knap kunne sidde stille på stolen.
Han lænede sig ind over bordet og tørrede en dråbe vin af hendes læbe med sin tommelfinger. "De klarede det flot. Ingen herinde har den fjerneste idé om, hvor våd Deres kjole er lige nu."
Han rejste sig og lagde en stak pengesedler på bordet uden at vente på regningen. "Kom nu. Jeg tror, vi skal op på værelset og færdiggøre det referat, vi startede på."
Del 8: Det endelige klimaks
Han pressede hende hårdt mod døren, så lyden af hans flade hånd mod træværket rungede i det mørke rum. Han kyssede hende ikke med det samme han stod blot og betragtede hendes ansigt i skæret fra byens lys, der strømmede ind gennem de store vinduer.
"De har været en meget tålmodig sekretær i aften," hviskede han mod hendes øre, mens hans hænder greb fat i kjolens søm og trak den op over hendes hofter. "Men jeg kan mærke, at Deres professionalisme er ved at krakelere."
"Jeg... jeg kan ikke mere, chef," gispede hun og kastede hovedet tilbage mod døren. "Vær sød... nu."
Han løftede hende op med et ryk, så hun måtte slynge sine ben omkring hans liv. Hendes stiletter skrabede mod dørens overflade, mens han bar hende tværs gennem rummet og kastede hende ned i den enorme seng. Før hun overhovedet nåede at rette på sig, var han over hende. Han flåede sit slips af og brugte det til at binde hendes hænder sammen over hendes hoved, fastgjort til sengens tunge gavl.
"I dette firma er det mig, der dikterer tempoet," sagde han med en stemme, der fik hende til at skælve af fryd over sin egen hjælpeløshed.
Han tog hende med en voldsomhed, der matchede de timers frustration, han havde bygget op i hende. Hvert stød var dybt og krævende, og hun besvarede dem med hæse skrig, der blev opslugt af hotelværelsets mørke. Hun vred sig i båndene, mens nydelsen skyllede ind over hende som en flodbølge, hun ikke længere kunne kontrollere.
"Se på mig," befalede han.
Hun slog øjnene op og mødte hans blik præcis i det øjeblik, hvor hendes krop spændte i det ultimative klimaks. Det startede som en sitren i hendes tæer og bredte sig som elektriske stød gennem hele hendes krop, mens hun råbte hans navn ud i den tomme suite. Kort efter fulgte han hende, mens han tømte sig i hende med et dybt suk af forløsning.
Lidt efter løsnede han slipset om hendes håndled og lagde sig tungt ved siden af hende. Stilheden i suiten var nu kun fyldt af deres synkrone, tunge åndedræt. Han rakte ud og kørte en finger over hendes våde læbe.
"Godt arbejde," sagde han lavt. "Jeg tror, vi har fundet den helt rette profil til firmaet."
Hun smilede svagt i mørket og krøb tættere ind til ham. "Jeg glæder mig allerede til mandag morgen, chef."
Han lukkede øjnene med et tilfreds smil. "Mandag? Vi er i Hamborg hele søndagen... og jeg har stadig flere punkter på dagsordenen, vi skal igennem."
Erotiske noveller skrevet af FantasyHunter