Regnen slog hårdt mod ruden over køkkenvasken, og dråberne løb i tunge striber ned over glasset og trak det grå morgenlys med sig. Brødristeren sendte en tynd lugt af brændt brød ud i rummet, der blandede sig med den varme duft af kaffe foran far, mens han raslede med avisen for hvert skift af side. Mor stod ved komfuret i sin morgenkåbe, halsudskæringen åben nok til at vise den blege hud ved kravebenene, skuldrene trukket op, så stoffet strammede om nakken. Kåben var gledet en anelse til side, og Michaels blik fulgte automatisk linjen ned mod brystkassen; et øjeblik blandede billedet sig med et ældre, fastbrændt minde, før han tvang blikket op igen. Dengang ved køkkenbordet, hvor hun stod i en grå sweater med bred hals, havde han set blottet hud dybt inde ved den bløde bue af brystet, mens hun rakte ind i ovnen og lod trøjen hænge en smule for løst. Pikken havde reageret hårdt i bukserne, mens hun blev stående dér en anelse for længe, som om hun mærkede hans blik uden at sige noget.
Nu stod hun igen vendt mod komfuret, men morgenkåben var strammet højere op. Alligevel fulgte hans øjne den samme rute ned over forsiden af hende, bare skarpere end før, og han nåede lige at se den svage skygge af kavalergangen, før hendes blik fangede hans. Hendes øjne gled præcist den vej tilbage, fra hans ansigt til halsudskæringen og op igen, og mundvigen sank, mens kæben satte sig hårdt. Hånden med brødkniven frøs midt i bevægelsen; hun slap brødet, greb forkanten af kåben med den anden hånd og trak den stramt sammen om kroppen, til stofkanterne mødtes ved halsbenet. Regnens trommen mod ruden fyldte køkkenet et øjeblik, som om lyden lukkede sig om dem, før hun lod stemmen skære gennem den og ramme ham direkte.
“Hvad er der med jer,” vrissede hun, “hver gang jeg åbner munden eller trækker vejret, forventer I noget af mig.” Hendes hånd rystede om bæltet, og øjnene blev blanke, uden blink. “Jeg skal være til rådighed døgnet rundt, og når I endelig gider rejse jer, kalder I det at hjælpe til, som om I gør mig en tjeneste.” Stemmelejet knækkede en anelse på de sidste ord, hun bed dem af, hårdt, som om hun ville mase lyden i sig selv. “I tager mig for givet og kalder det kærlighed,” hviskede hun, mens en tynd streg af tårer løb fra det ene øje, og hun drejede sig halvvejs mod ham.
“Op på dit værelse, Michael,” sagde hun lavt, men med en fasthed der ikke lagde op til diskussion. “Ikke noget vrøvl.”
Michael fór sammen, da det bankede stille på døren, selv om lyden knap var højere end den svage summen fra computeren. Døren gik op, før han nåede at svare, og mor trådte ind med et krus dampende kakao mellem hænderne, som om hun havde besluttet sig for at gennemføre, uanset hvad han lavede. Morgenkåben var bundet hårdt om livet, bæltet trak en skarp fure i stoffet, og halsåbningen var lukket helt oppe ved halsbenet, så der kun anede sig en smal stribe hud ved kravebenet. Hun satte kruset på hans skrivebord ved siden af tastaturet, hvor spillet stod på pause, og hendes hofte gled et øjeblik tæt ind mod hans overarm, så varmen fra hendes krop trængte gennem både kåbestof og T shirt. Den ene hånd lagde sig på hans skulder, fingrene hvilede først roligt, før de gled om i nakken og lod de lange, kolde fingerspidser lege kort med håret dér. “Så du har haft travlt herinde,” sagde hun tørt, blikket på skærmen, mens hendes hånd stadig hvilede i hans nakke. Så slap hun ham, vendte sig mod døren og standsede i døråbningen, kroppen halvvejs ude, mens hun så lige frem. “far er lige gået i seng,” sagde hun klart, neutralt, uden forklaring. Døren blev efterladt på klem, da hun gik, og duften af kakao, våd uld og hendes creme blev hængende omkring ham, som om hun stadig stod i rummet.
Kort efter gled Michael forsigtigt hen til forældrenes soveværelse. Døren stod på klem, mens det varme, mørke skær fra mors natlampe fyldte rummet og lagde en gylden plet over fars side af sengen, hvor han lå alene under dynen med det tunge, åbne åndedræt som en lav, rytmisk brummen. Fra badeværelset faldt et smalt, køligt lys skråt ud gennem den halvåbne dør, en hvid stribe hen over gulvtæppet, og i det lys trådte mor ud, barfodet, tæerne bredte sig let mod den bløde luv, natkjolens lavendelrosa satin vuggede omkring hendes lår for hvert skridt, og hun samlede morgenkåben stramt omkring sig, trak bæltet til, så den overlappede tæt hele vejen fra lårene og op til kravebenet. Håret hang løst ned over ryggen, en tung, mørk flod helt ned mod balderne, og de få grå tråde greb det kolde lys som tynde sølvstreger mellem de mørke længder. mor gik tæt forbi ham uden at sænke farten; morgenkåbens tætsluttende stof strejfede hans håndled med et kort, mat skur mod huden, og duften af hendes creme og shampoo gled forbi som en smal, varm stribe i luften, der blev hængende omkring ham, da hun allerede satte sig på den lille, polstrede skammel foran spejlet med ryggen mod ham og knæene trukket helt ind mod bordkanten. Hun rakte ud efter hårbørsten på kommoden uden at se op, lod børstens tænder sætte sig i det tunge hår ved nakken og trak langsomt opad, så lyden af tænderne, der gled gennem længderne, fulgte hele vejen ned mod lænden, hvor håret faldt tungt ned og lagde sig som en mørk kappe hen over morgenkåbens stramme ryg. I spejlet så Michael sin egen skikkelse ude i kanten, en mørkere form bag hendes blege skuldre, men hendes blik søgte ham ikke; øjnene fulgte kun hånden, der arbejdede gennem håret, kindbenene stod en anelse skarpere under lampelyset, og munden lå som en smal, stram linje. Han blev stående ved døren med hånden på karmen, fulgte børstens rytme og så, hvordan nakken glimtede frem i korte, lyse trekanter, når hun løftede armen, mens morgenkåbens krave forblev tæt om halsen, kun lod en smal stribe hud ved kravebenet anes, uden at stoflagene åbnede sig det mindste.
Han lod blikket blive i spejlet i flere minutter, fulgte den samme langsomme bevægelse fra børsten, der igen og igen gled fra nakken og ned mod lænden; først da fødderne, næsten af sig selv, bar ham hen over tæppet i små, lydløse skridt, stod han lige bag skamlen, så tæt at han kunne se sin egen brystkasse hæve og sænke sig bag hendes hoved. Intet skiftede; børsten fortsatte, som om han stadig stod i døråbningen, hendes skuldre holdt samme højde, ryggen den samme lige linje under den stramt lukkede morgenkåbe. Han lod hænderne hænge et øjeblik langs siden, mærkede varmen fra hendes hoved lige foran sin mave, før han løftede dem langsomt og lagde dem på hendes skuldre gennem det tætsiddende stof. Fingrene lagde sig i en løs bue over den bløde kant af musklerne, tommelfingrene rettet ind mod området ved nakken; ingen ord, ingen ryk, børsten gled videre gennem håret i samme langsomme strøg. Morgenkåbens stof føltes som et ekstra, fast lag mellem hans håndflader og hendes varme, men han begyndte alligevel at lade tommelfingrene arbejde i små, faste cirkler på hver side af nakkehvirvlerne, mens de andre fingre klemte skuldrene let oppefra og slap igen i en rytme, der fulgte hendes vejrtrækning. Huden under stoffet gav sig en anelse, musklerne trak sig kort sammen og slap, men hun sagde ikke noget og lod heller ikke børsten standse; det eneste, der ændrede sig, var, at hun i det næste strøg trak en tung lok hår længere frem over den ene skulder, så den glatte, blege nakkehud stod fri og mere åben for hans hænder, mens morgenkåbens krave stadig lå stramt og højt rundt om halsen.
Han lod tommelfingrene følge kanten af morgenkåbens krave, først let som om han bare mærkede syningen og ikke mere; stoffet føltes tykt og en smule ru mod huden, slidt glat af mange vaske men stadig tung nok til at ligge som et bånd om hendes nakke. Under kraven anede han en tynd forhøjning, noget glattere der lå langs huden, og tommelfingeren blev et øjeblik hængende dér; en natkjolestrop, glat og tynd som en snor under det matte bomuld. Hans vejrtrækning standsede kort, og i spejlet så han sit eget blik holde fast ved det sted, hvor kraven skjulte mere end den viste, før han lod luften sive ud og langsomt gled videre med hånden.
Hænderne fulgte kravens linje om til hendes skuldre, denne gang med fingerspidserne skubbet en anelse ind under kanten; stoffet gav sig en centimeter, så der åbnede sig en smal sprække mellem morgenkåbe og hud. Hendes skuldre strammede sig et øjeblik, musklerne trak sig sammen under hans fingre, men hun løftede ikke hænderne for at samle kåben; i stedet gled deres blik sammen i spejlet, et kort, tungt sekund, hvor hun kunne have rystet på hovedet men lod være. Han tog den pause som et forsigtigt ja, krogede pegefingeren lidt dybere under kraven og trak den en smule nedad, lagde kun et lille, prøvende træk i stoffet.
Kraven slap nakken i små ryk, bomulden gled langsomt hen over den blege hud, og en smal stribe af lavendelrosa satin dukkede frem ved hendes kraveben. Satinen lå helt glat mod den tynde hud, en kølig, blank flade der fangede lampelyset i smalle lodrette spor langs hendes brystben, så farven skiftede mellem rosa og næsten sølv ved hver langsom vejrtrækning. De lyse blonder fulgte lige overkanten af stoffet, små bølgede takker med fine tråde der strøg blidt op mod hendes hud som en blød krans, og under mønstret anede han den matte skygge af brysternes øverste runding, der løftede hele kanten i en svag bue. De tynde stropper skar en smal linje over skuldrene, en stram, glat snor der trak satinen tæt om hendes barm, så den ene brysthalvdel gled en anelse mere ud i siden og lagde sig tungere mod stoffet. Lige under kravebenet løb en fin blå blodåre, synlig gennem den blege hud, og ved hvert åndedrag dunkede den rytmisk, som om slaget dybt i hendes bryst svarede den dunken han bar i underlivet. Håret faldt stadig tungt ned over ryggen, men foran lagde enkelte mørke længder sig som streger hen over blondens lyse kant, så kontrasten mellem det mørke hår, den blege hud og den kølige satin sendte en varm strøm op gennem ham. I spejlet så han, hvordan brysterne fyldte natkjolen nedefra, blødt hængende men samlet, huden ved kavalergangen næsten helt hvid, kun brudt af små pigmentpletter og en svag, skjoldet rødmen der bredte sig ud fra midten. Hans hænder holdt stadig fast i den åbne morgenkåbe, men fingrene rystede let, og blikket blev ved linjen hvor blondens bølgede kant mødte det nøgne bryst, som den kun lige skjulte.
Han tog fat lidt længere nede i morgenkåben, ved siden af armhulen, og trak stoffet langsomt bagud, væk fra brystet; bevægelsen var tung af tøven, som om han hvert øjeblik forventede en hånd, der satte en stopper for det. I stedet sank hendes skuldre en centimeter, hun lod hovedet falde en smule frem, så nakken strakte sig, og den blottede hud mellem satin og hud åbnede sig mod hans blik. Morgenkåben gled bagud, fulgte hans hænder, og på få sekunder var den skubbet helt om bag ryggen, hvor den hang i bæltet og afslørede hendes overkrop. Tilbage foran stod natkjolen alene, glat satin der fulgte hendes bryst, blonden ved kanten lå som lyse blomster mod hendes blege hud, og stropperne tegnede to tynde linjer over de smalle skuldre; et nyt, skjult lag af hende var skrællet fri, og han stod lige bag hende og så det hele i spejlet, mens den praktiske morgenkåbe lå som en opgivet skal omkring hendes arme.
Hans underliv lå nu så tæt på hendes ryg, at varmen fra hans krop stod som en smal, tung stribe mellem dem; pyjamasstoffet var spændt mellem hans lår, og pikken pressede hårdt op mod elastikken. Han lod hofterne glide en anelse frem, forsigtigt, til den stive pik i stoffet kom til at røre hendes ryg lige under skulderbladene, et blødt, målt pres gennem bomulden. Hun gav en mikroskopisk reaktion, et næsten usynligt løft i skuldrene og et kort, stift åndedrag, men hænderne blev liggende ved bordkanten. I spejlet så han hendes blik søge op, møde hans; ansigtet fortrak sig ikke, ingen lille grimasse eller smil, kun øjnene, der blev liggende på ham et par tunge sekunder, intenst og klart, som om hun registrerede hver centimeter af ham mod sin ryg. Så lod hun blikket glide ned igen til sit eget brystparti, som om hun igen koncentrerede sig om natkjolen, og han lod hofterne blive, hvor de var, så berøringen fortsatte som en stille, konstant linje mellem dem.
Han lod fingrene glide længere bagud, løftede de tunge længder af hendes hår og trak dem blidt væk, så nakken kom helt fri; huden dér var ekstra glat, en anelse køligere, med fine dun, der rejste sig under hans berøring. Tommelfingrene pressede langs kanten af rygraden, op mod kraniet og ned mod skuldrene, og hver gang han nåede helt ud mod skuldertoppen, ramte han natkjolens tynde strop, som han skubbede med sig, til den slap huden og gled ned på overarmen i et lille hop. mors skuldre løftede sig en anelse, et kort ryk som om hun ville rette på stoffet, men hendes hænder blev liggende på bordpladen ved spejlet, fingrene strakt og knoerne let røde. I stedet lod hun nakken give mere efter, lod vægten af hovedet falde bagud, så det hvilede tungere mod hans mave, og dermed pressede hun sig en brøkdel tættere ind mod den hårde pik bag pyjamasstoffet.
“Michael,” sagde hun lavt, blikket blev i spejlet, kæben stod hårdt frem. “Stop det her…” Læberne strammede sig, huden ved tindingen trak sig en anelse, som om hvert ord kostede hende en hel dags kræfter. Michael sænkede hovedet ned mod hendes øre, åndedrættet gled varmt langs huden bag øreflippen og ned mod halsen, mens hans brystkasse pressede sig tættere ind mod hendes ryg. “Du sagde ikke noget dengang på stranden,” hviskede han, læberne så tæt på at hendes øreflig fik en fugtig brise med hvert ord. “Tre af mine kusiner sad lige ved siden af og byggede sandslotte,” fortsatte han. Hun rykkede uroligt på skamlen.
Michael lod hånden glide langs hendes skulder, fulgte den smalle knogle ud mod armen og mærkede, hvordan musklen spændte under huden ved hendes protest. Han lænede sig tættere på, så hans åndedræt gled langs hendes tinding og ned mod øret. “Jeg var ikke så gammel, mor,” hviskede han, stemmen bar en ru, næsten forbløffet varme, der nu fik en skarp kant. “Solen bagte, sandet brændte under håndklædet, og dine hænder smurte mig ind i solcreme.” Han så det for sig, mens han talte; hendes knæ i sandet ved siden af hans hofter, det kølige lag creme på hans ryg, der hurtigt blev varmt under hendes flade hånd. “Du arbejdede dig ned over siderne,” fortsatte han, “ned over min lænd, videre helt ned over mine baglår. Din hånd fulgte mine bagben hele vejen, fra balderne og ned til knæhaserne, langsomt, med fingre der gled ind i alle folderne.”
Mor rystede kort på hovedet, som om hun kunne ryste hele billedet væk. “Det var solcreme, Michael,” sagde hun, stemmen hård, men der lå en skælven under ordene; “Du lå på et håndklæde, og jeg sørgede for, at du ikke blev forbrændt.” Hun holdt blikket på ham, hagen lidt løftet, som om hun lænede sig ind i forklaringen og brugte den som skjold. Han lod hånden på hendes skulder glide en anelse ned, som om kroppen fulgte ordene. “Du lod hænderne glide ind mellem lår og balder, helt derind hvor huden er tyndest,” hviskede han. “Fingrene trak en stribe solcreme tværs over min baldesprække, videre ned i den dybe fold mellem baglår og numse. Du smurte helt ind under, hen over huden lige ved mellemkødet, så at pungen strammede sig sammen under stoffet” Han så kort sin egen hånd i spejlet, der hvilede på hendes nøgne skulder nu, mens mindet gled ud mellem tænderne. “Det var sælsomt dejligt. Jeg blev så hård ned i shortsene, og min krop spændte.”
“Jeg lå dér på maven og ønskede kun, du ville blive ved. Du tog mere creme i hænderne og arbejdede dybere, langsommere, helt derned hvor al varmen samlede sig. Pludselig begyndte det at føltes mærkeligt,” fortsatte han, stemmen strammere nu; “jeg lå og gispede og der skete noget i mig, som jeg ikke forstod.” Han lænede sig helt ind til hendes øre, læberne tæt ved huden. “Du lod hånden køre op og ned ad mine baglår, lod fingrene stryge lige op til kanten af shortsene, igen og igen. Den klare væske sivede ud i mine badebukser, gjorde stoffet vådt under mig.”
“Vi er her for hinanden,” mumlede han helt tæt ved hendes øre, mens hans fingre igen tegnede langs blondens kant over brystet. Michaels ene hånd gled fra hendes nakke, videre ud over den nøgne skulder, hvor den lyse hud var lidt køligere end før. Han lod håndfladen glide ned langs skulderbladet, over den tynde natkjole, som fulgte med et sekund og så slap, så stoffet lagde sig igen over rygsøjlens bløde fordybning. Med den anden hånd masserede han videre ved nakken, men langsommere nu. Den hånd, der var på ryggen, gled omkring hendes side, fulgte den jævne linje fra ribbenene ned mod talje og hofte; mors talje var ikke stærkt markeret, men han kunne mærke, hvordan huden gav efter under fingrene, før den igen strammede over hoftebenet. Da fingerspidserne fortsatte frem, nåede de siden af kroppen, til den bløde bue af brystet, der hang lidt ned i natkjolen; han lod knoerne stryge hen over den nederste del af rundingen, og hun trak vejret ind med et kort, hørbart sug. Han stoppede et øjeblik, lyttede til fars tunge åndedrag bag dem, et dybt, brummende træk efterfulgt af en lille snerren; da lyden igen faldt i den faste rytme, lod han hånden fortsætte opad, ind under natkjolens stof, til hans håndflade lå direkte mod den bløde, varme hud på siden af brystet.
Brystet føltes tungt i hans hånd, huden var glat, og vægten fordelte sig blødt ud i fingrene, som om brystet langsomt gav efter omme ved roden af håndfladen. Når han lod hånden skifte greb, kunne han mærke små forskelle i spændingen; den nederste del mere eftergivende, den øverste fastere og tættere ind mod brystkassen. Han lod fingrene glide længere ind til de nåede den fyldigere del foran hvor brystvævet var mere kompakt. Der fandt pege og langfinger den mørkere cirkel omkring brystvorten, der allerede virkede en smule hævet mod resten af den næsten hvide hud. Han lod en finger stryge tværs over spidsen; brystvorten trak sig sammen, blev hårdere og længere, og hele brystet løftede sig en anelse ind i hans hånd. mors læber åbnede sig lidt, et dybere suk trængte ud, og hendes hofter gav et mikroskopisk ryk som om hun forsøgte at justere sin vægt mod skamlen. Michael lod hånden slippe brystet og søgte op til natkjolens stropper; han krogede fingrene ind under begge, først den der allerede hang løst, så den anden der stadig lå højt på skulderen, og skubbede dem beslutsomt ned til midt på hendes overarme. Stoffet fulgte med i et sejt ryk og gled så; udskæringen foran sænkede sig, natkjolens øverste kant slap huden ved kravebenene og lagde sig nu længere nede over brysternes øverste runding. Skørtet strammede kort over maven, fordi hele overstykket blev trukket ned, og stoffet samlede sig i små vandrette folder lige under brystet, så vægten derinde stod endnu tydeligere frem. Michael mærkede sin egen pik dunke mod pyjamasstoffet, præ sæd havde allerede gjort et lille, fugtigt punkt mellem hans hud og bomulden.
Han lod begge hænder glide ned over hendes sider, en på hver, mens han lod sig synke ned på hug bag skamlen, så hans bryst kom tæt ind mod hendes ryg og hans ansigt lå i højde med hendes skulder. Fingrene fulgte linjen fra de smalle ribben ud over hofterne, hvor natkjolens satin strammede let, og videre ned langs ydersiden af lårene, til han nåede næsten helt ned til knæene; i spejlet så han, hvordan stoffet fulgte med i små bølger, og hvordan hendes fingre greb hårdere om kanten af sædet, da han nåede længst nede. Hun rystede meget svagt på hovedet, læberne formede et ord, der kunne have været “nej”, og mens han trak hænderne langsomt tilbage igen i en bred bue, gled hendes knæ en anelse fra hinanden, lige nok til at natkjolens nederste blondekant slap lårene og løftede sig en centimeter. Han kørte samme bane igen, længere ud mod knæene, og denne gang, da hænderne vendte tilbage mod hendes inderlår, mærkede han den koncentrerede varme mellem hendes ben stige op gennem det glatte stof; huden var glattere her, de fine dun kildede mod håndfladerne, og i spejlet så han, hvordan hendes øjne lukkede sig halvt, mens hun bed sig kort i underlæben. Da han lod tommelfingrene glide helt ind til overgangen mellem inderlår og den skjulte midte, gav hendes lår efter med en lille, ufrivillig bevægelse, knæene gled nogle centimeter længere fra hinanden, og natkjolens satin spændte sig op over lårene, så der anede sig et lyserødt skær fra trusserne dybt inde under, mens hun stadig sad med ryggen rank og nakken stiv, som om det kun var kroppen, der svarede ham.
Michael gled om på hug ved hendes ene side, så mor sad som en skærm imellem ham og far, der stadig lå halvt med ryggen mod dem. Han lod hånden glide ned over hendes nærmeste lår, fulgte den bløde bue fra hofte og ned, og lod fingrene søge ind under kanten af natkjolens satin, hvor stoffet ikke længere var glat men klæbede en anelse til huden. Mellem hendes lår var varmen tydelig, huden føltes fugtig og mere eftergivende, da han skubbede hånden længere ind, til han ramte den strammere kant af trusserne, der skar en lille fure i det bløde kød. Hun rettede ryggen en anelse, som om hun ville væk fra berøringen, men knæet nærmest ham sank samtidig et par centimeter ud til siden, og åbningen mellem lårene blev bredere, så hans hånd fik mere plads. Fingrene fulgte elastikken et stykke, gled videre ind over den glatte front, hvor midten var mørkere og varmere, og han lod en enkelt finger vandre i små, langsomme baner hen over den gennemblødte trekant, så stoffet pressede sig ned mod de fyldige læber under. I spejlet så han, hvordan hendes halsmuskler stod tydelige, kæben var stram, og alligevel lod hun låret blive, hvor han havde skubbet det, uden at samle benene igen.
“Hvad fanden tror du, du laver” hvæsede hun. Stemmen var hård med et lille brud midt i ordet, som om luften sad fast i halsen. Hun sad på skamlen med knæene en anelse fra hinanden og fødderne plantet i gulvtæppet, så lårene hældede svagt ned mod sædet. Natkjolen havde trukket sig op, og Michael så, hvordan den bløde bue af venusbjerget tegnede sig lige over trussekanten, med mørke hår der stod som en lav kant under stoffet. Hans hånd lå allerede på hendes ene knæ, varm og tung, og han lod den glide roligt op ad låret i en langsom bane. Den fulgte musklen på ydersiden, før han skar ind mod inderlåret, hvor huden blev varmere og blødere. Stoffet fra natkjolen klemte sig mod hånden, da han skubbede det en smule op, bare nok til at få mere hud frem. De fine lyse dun på hendes inderlår rejste sig svagt, da fingeren fulgte en kort streg fra knæet og op mod kanten af hendes trusser. “Jeg masserer....” hviskede han udfordrende og lod blikket møde hendes i spejlet, mens hånden blev liggende på hendes lår.
“Du valgte også sådan en pæn natkjole i aften,” sagde Michael lavt, et skævt smil gled over hans mund, mens han lod håndfladen hvile på hendes inderlår, så tæt på trussekanten at hans lillefinger akkurat strejfede den fugtige bomuld. “Den sidder ret pænt,” tilføjede han, tonen lå et sted mellem ironi og ros. Han lod den anden hånd, den der havde hvilet på hendes skulder, glide ned langs siden af hendes krop, over ribbenene og frem på maven, hvor stoffet strammede over den blødere bue; fingrene tegnede en cirkel rundt om navlen gennem natkjolen, så stoffet fulgte håndens form og strammede en anelse om huden under. “Stop,” hviskede hun, en smule for hurtigt, “Jeg er ikke en eller anden mannequindukke.” Hendes hofte gled samtidig en millimeter frem på skamlen, så hans hånd på inderlåret kom tættere på trusserne.
“Den skjuler ikke ret meget,” fortsatte han, som om han ikke havde hørt protesten; hånden på maven gled op over natkjolens bryststykke, hvor stoffet var tyndt fugtigt, og han lod fingrene fange vægten af det ene bryst nedenunder og løfte det en anelse. Brystet fyldte hans hånd, tungt og varmt gennem stoffet, og han mærkede den hårde top af brystvorten presse mod hans håndflade, da han lod tommelfingeren stryge en langsom bue hen over den. “Skulle far rigtig se dig i aften, mor,” sagde han stille, ordet lå tørt, men hånden bevægede sig med en næsten øm præcision, strammede ikke, bare formede sig om hendes bryst, så vægten fik ro. Hun trak vejret ind med et kort, skarpt suk, skuldrene løftede sig, og hendes fingre greb kanten af skamlen så hårdt, at knoerne blev blege. “Du taler ikke sådan til mig,” hviskede hun så, rasende lavt, ordene presset ud mellem tænderne, mens hun slugte resten og lod kæben låse sig. Samtidig gled hendes knæ et par centimeter længere fra hinanden, så hans hånd fik bedre plads at bevæge sig på mellem lårene, og varme stod tydeligt op mod hans fingre gennem bomulden.
Nede ved hendes lår lod han den første hånd fortsætte sin langsomme rute; den gled fra knæet ind over den bløde, varme inderlårsmuskel, næsten til hvor skamlen begyndte at tage imod, før han lod fingrene vende og følge samme vej tilbage. Hver gang han nærmede sig trussekanten, lod han lillefingeren strejfe den opadbuede elastik, der skar en lille rille i huden lige over venusbjerget, og han så, hvordan de mørke hår under bomulden bevægede sig en anelse, når han ramte den. “Du ryster,” bemærkede han stille, uden at lægge tryk på ordene; spejlet viste ham, hvordan hendes halsmuskler arbejdede, og den tynde pulsåre ved tindingen slog tydeligt. “Jeg er ikke bange,” hvæsede hun straks, alt for hurtigt; stemmen var hæs og en smule for høj, “jeg er vred, din perverse møgunge.”
Far rømmede sig henne i sengen, en tør, kort lyd, der skar gennem luften bag dem; madrassen gav et lille knirk, som om han vendte sig. mor trak vejret ind med et kort, skarpt suk, skuldrene løftede sig, og hendes fingre greb kanten af skamlen så hårdt, at knoerne blev blege, som om hun fysisk holdt ordene tilbage, før de kunne slippe ud igen. Hun bøjede hovedet en anelse frem, lod håret falde lidt længere ned over brystet, så nattens natkjole blev mindre synlig i spejlet, og han så, hvordan hendes blik gled hurtigt op og ramte hans i glasset, som om hun målte, hvor meget han forstod.
Han lod hånden på brystet slippe en smule, lod fingrene kun ligge som en rolig vægt, mens han holdt øjenkontakten med hende i spejlet. “Du sidder her i din fine natkjole. Skal jeg lade jer være lidt alene?” sagde han, stadig med det lille, skæve smil. Han lod mavehånden falde tilbage, gled ned over stoffet, fulgte natkjolens fald fra brystet, hen over maven og frem til kanten, hvor stoffet sluttede og trusserne tog over. Så lagde han håndfladen fladt på bomulden over hendes hofte, ved siden af trussekanten, og lod tommelfingeren strejfe den let fugtige midte gennem stoffet, mere som en antydning end et direkte tryk. "Jeg tror du er klar til ham, mor" provokede Michael. “Du er ynkelig,” hviskede hun, stemmen sitrede nu; “du gør nar af mig, mens du står og…” hun kom ikke længere, åndedraget gik over i et kort, hakkende pust, da hans hånd fortsatte i samme rolige tempo.
“Jeg gør ikke nar,” sagde han lavt; “jeg fortæller dig bare, hvad der sker.” Hånden på låret gled helt op, til hans finger stod lige under trussekanten, og han lod tommelfingeren tegne små, langsomme cirkler på stoffet dér, hvor inderlårene mødtes. Ingen hårdt pres, ingen jagende bevægelser; bare et roligt mønster, som en massage der tilfældigvis lå lige dér, hvor varmen samlede sig. “Du sidder og kalder mig pervers,” fortsatte han, “men du flytter ikke dine ben.”
“Jeg… jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med dig,” sagde hun til sidst; stemmen løftede sig en anelse og blev tyndere, næsten skærende. Hun så ikke på ham direkte, men på deres refleksion, hvor hans hånd stadig lå på hendes lår, som en fremmed plet på hendes hud. “Du bliver bare ved med at skubbe dig ind på mig,” fortsatte hun, lidt hurtigere nu. “Som om jeg bare er én, du kan… sådan...” Hun trak vejret ind, brystkassen løftede sig under stoffet, og stemmen knækkede kort, før hun tvang ordene videre.
“Det er jo altid det samme,” sagde hun hårdt. Fingrene greb om hans håndled med en fast, kold præcision, uden tøven og uden prøvende berøring; hun løftede hans hånd væk fra sit lår og slap den først, da den svævede i luften, langt fra hendes hud. Så tog hun fat i natkjolens kant med begge hænder og rykkede den bestemt ned over lårene. Hun rettede stropperne op på skuldrene i en serie korte, kontrollerede bevægelser, som om hun lukkede en åbning, der aldrig skulle have været der, og greb derefter hårbørsten igen. Et langt, sejt åndedrag trak ind gennem næsen, skuldrene løftede sig, og han så den lille muskel ved kæben hoppe. “Du er ikke anderledes, Michael,” tilføjede hun lavere.
Ordene ramte ham som en kold hånd mod brystet. Han lod fingrene glide fri af hendes trusser, håndfladen blev liggende et sekund på hendes lår, før han trak hånden tilbage og rettede sig en smule op bag stolen. “Mener du seriøst, det der,” hviskede han først, stemmen tynd og ru, tæt ved hendes øre. Hun svarede ikke, læberne pressede sig sammen til en smal linje, blikket lå som limet til sit eget spejlbillede. “Du beder mig massere dig… du beder mig komme herop, du sender far i seng og kalder på mig, og så skal jeg stå og tage imod alt dit lort bagefter,” hvæsede han. Han havde tænkt det som en hvisken, men ordene kom ud hårdere, end han ville; luftstrømmen bar stemmen højere gennem rummet.
Sengen bag dem knagede. fars snorken stoppede brat, og der lød et raslende indåndingsstød. “Hvad fanden foregår der,” lød det hæst fra sengen, halvt vågen, halvt i søvn; dynen raslede, som om han vendte sig på ryggen. “Hvis I skal skændes, så gør det et andet sted,” kom det mere vredt, stemmelejet steg; “nogen skal op og passe et arbejde i morgen.”
Mor stivnede på skamlen; hun vendte hovedet en anelse, lige nok til at se sengen i spejlets kant, og hendes blik gled hurtigt tilbage til Michael. I det sekund så han et flimmer af noget, han ikke havde set før i hendes øjne, når det handlede om ham: en skygge af rigtig frygt, den slags blikke hun plejede at sende far, når hans stemme havde den skarpe kant. Hans egen hals brændte, og han hørte ekkoet af far i sin egen tone, kort og skarp, da han svarede, næsten automatisk. “Fint,” sagde han, alt for hårdt; “vi går.”
Hans hånd fandt hendes håndled, før han nåede at overveje det. Fingrene lukkede sig stramt om den smalle knogle, hvor huden altid var en anelse koldere; han mærkede senerne glide under huden, da hun instinktivt trak en smule væk. “Michael,” gispede hun, lavt, et øjebliks forbløffelse, næsten en lyd han kendte fra fars greb, og det gjorde noget ved ham, men ikke nok til at stoppe ham. Han lod ikke grebet løsne sig; han trak hende op fra skamlen med en kontant bevægelse, så stolen skred et par centimeter bagud og skar et kort skurrende spor hen over tæppet. Håret slog ud til siderne, natkjolen gled op om lårene, da hun kom på benene. “Så tager vi det et andet sted,” hvæsede han, stadig for højt, men allerede på vej mod døren med hende i armens kølvand. “Slip mig,” sagde hun gennem sammenbidte tænder, stemmen lav og vred; “du gør ondt.” Hans fingre strammede et øjeblik om håndleddet, følelsen af hendes tynde knogler under huden gav ham et kort, skarpt stik af skyld, men kroppen fortsatte ned ad trappen med hende. “Du kan stå og spille hellig oppe ved siden af ham,” snerrede han; “men du skal høre på mig færdig.”
I køkkenet stod lyset stadig tændt over spisebordet; den kolde, hvide pære kastede et skarpt skær ned på den ryddede bordplade, hvor to krus fra aftensmaden stod ved vasken, og en enkelt tallerken var glemt på bordkanten. Der lugtede af stegt løg, af kaffe og en rest af rengøringsmiddel, som kluden havde efterladt på bordpladen. Fliserne under fødderne var kølige, og lyden fra deres bare skridt blev forstærket af de hårde overflader; hvert skridt gav en kort, tør klap. Han slap først hendes håndled, da de stod midt i rummet; hun ruskede armen til sig med en hurtig bevægelse, gned håndleddet med den anden hånd og sendte ham et blik, der var lige dele raseri og såret stolthed.
“Er du helt vanvittig,” hvæsede hun, stemmen lav, men nu uden hensyn til nogen ovenpå; “du slæber mig ned som en eller anden…”. Hun afbrød sig, som om ordet var for slemt til at få lov til at hænge i luften, men blikket sagde resten. “Du er præcis som din far.”
Michael mærkede hvordan blodet hamrede op i ansigtet; det dunkede i kinderne, og synet trak sig sammen til en smal tunnel, hvor kun hende og de hvide køkkenskabe fandtes. “Som far,” sagde han, og grinet, der fulgte, var kort og tørt; “virkelig.” Han tog et skridt frem, så der kun var en arms længde mellem dem. “Er det ham, der står og masserer dig?” spyttede han; “er det ham, der hører hver eneste lyd fra din krop, mens du fortæller historier om, hvor træt du er.”
Mors hånd rakte ud efter noget på køkkenbordet, næsten automatisk; fingrene fandt et lille hvidt krus med en blå kant ved vasken, koppen han havde fået kakao i aftenen før. Hun greb om hanken, knoerne blev hvide, og i næste øjeblik fløj porcelænet gennem luften i en kort bue. Kruset ramte flisegulvet ved siden af hans bare fod og smadrede med et højt, skarpt knald; hvide skår og små, blå stumper spredtes i en ring, og en enkelt skarp flig skar sig ind under foden på en stol og blev siddende dér. Lyden rungede i rummet og fór op gennem hans rygsøjle.
“Du er som ham,” skreg hun næsten nu, stemmen var højere end før: “I skal bare have det I vil have, og så kan jeg bare klare mig selv. Når I vil sove, så sover I, og når I forsøger at gøre noget for andre, så er det velgørenhed.” Hun var trådt helt hen til ham, brystet hævede og sænkede sig under natkjolen. Hendes øjne var blanke, men ikke for tårer endnu, mere af ren raseri. “Du tror, du er anderledes....”
Noget inde i ham gav efter, og kroppen reagerede før han nåede at tænke. Han tog de to skridt mellem dem i én strakt bevægelse, hænderne fandt automatisk hendes overarme, og hans fingre lukkede sig hårdt om den bløde hud, så den gav efter under grebet som varmt voks. Hun gled baglæns, fødderne skubbede mod fliserne uden at få fat, indtil hendes ryg ramte den kolde køkkenvæg; de glaserede fliser gav et hult klunk bag hendes skulderblade, og han mærkede gennem sine hænder hvordan stødet løb som en kort rystelse op gennem hendes krop. Hendes bryst blev presset fladt mod hans brystkasse, natkjolens tynde satin var det eneste lag mellem hendes varme hud og hans, og han mærkede brysterne give sig mod ham, mens hendes vejrtrækning hamrede lige ind mod hans bryst. Hans fingre lå stramt om hendes overarme, lige dér hvor knoglerne lå tæt under huden og kun var dækket af et tyndt lag varmt kød; under hænderne sitrede en fin, nervøs spænding, små ryk, som om kroppen både ville trække sig væk og hænge fast på ham på samme tid. Et øjeblik stod de helt stille, hendes ryg mod den kolde væg, hans krop som en varm, hård flade foran, og han mærkede hvordan varmen fra hendes mave sivede gennem satinen og mødte det tunge sug fra hans egen underliv.
Et sekund stod de sådan, helt stille; kun deres åndedrag ramte hinandens ansigter og blandede sig varmt mellem dem. Hans egen stemme lå stadig i ørerne, hård og skarp, med den kant han kendte fra far, når han følte sig trængt op. I mors øjne anede han først gløden fra raseriet, den korte, næsten stolte modstand, men under det kom noget andet frem; en blank, gammel frygt, den samme refleks han havde set, når fars hånd ramte bordkanten under middagen. Det blik, den knugede skygge i hendes pupiller, ramte ham hårdt; fingrene omkring hendes overarme føltes pludselig for stramme, og han slap grebet, lod hænderne falde ned langs siderne, selv om kroppen blev stående tæt foran hende. Afstanden ændrede sig kun en brøkdel, væggen var stadig lige i hendes ryg, hans bryst stadig foran hendes, og hun kunne mærke, at han holdt sig selv tilbage i stedet for at trække sig helt væk. Noget i hendes blik flakkede ved den forskel; en lille rystelse gik gennem hendes øjenvipper, som om en underbevidst del af hende allerede vejede, at han både kunne fylde rummet med kraft og samtidig vælge at holde igen.
Hendes skuldre stod stadig højt, presset op mod halsen, de smalle kraveben skar sig frem under huden, og de tynde stropper fra den rosa natkjole gravede sig ned og tegnede lyse furer i den blege hud. Brystkassen stod helt stille et par hjerteslag, som om hun holdt luften fanget højt oppe i sig, før en dyb indånding tvang sig ned gennem kroppen og løftede hende en anelse tættere mod ham; den lille bevægelse sendte en bølge af varme op gennem halsen, rødmen bredte sig fra den bløde hud ved udskæringen og trak farve med sig op over halsen og ud i kinderne. Satinen over brystet var spændt helt glat, men da hun trak luft ind, skubbede de bløde former under stoffet mod hans bryst, og materialet gav sig i en rundere bue, der fulgte vægten indefra, som om kroppen i sig selv søgte ind mod noget fast. Fingrene om hans underarme holdt op med at skubbe, håndfladerne blev liggende mod hans hud, varme og fugtige, og trykket samlede sig ude i fingerspidserne, der krummede sig en anelse om ham, som om hun brugte hans arme som det eneste, hun kunne holde fast i. Hun rykkede maven en anelse frem mod ham og hun stivnede i bækkenet og pressede lænden hårdt ind mod væggen. Den ene hånd slap hans underarm, gled langsomt ned over hans brystkasse hvor fingrene spredte sig og blev stående der et øjeblik. Blikket gled fra hans øjne og ned mod hans bryst, blev hængende dér et par sekunder, før hun løftede det op igen, mens farven trak dybere op i huden på halsen. Læberne havde delt sig i den dybe udånding, hun lige havde sluppet, de stod stadig en anelse åbne, og hver gang hun trak vejret ind, gled luften tør ind over hans kind; rødmen i hendes ansigt blev hængende, og øjnene slap ikke hans.
"Sådan er jeg ikke," sagde han, stemmen dyb og ru men uden råbet fra før; hænderne hang langs hans sider med håndfladerne vendt mod hende. "Og det har du altid vidst...," hviskede han, tættere på nu. Han lod et åndedrag glide ud gennem næsen. "Jeg ser dig i huset," fortsatte han lavt. "Jeg ser dig gå rundt i køkkenet med håret samlet højt, tallerkenerne balancerer mellem hænderne, lyset fra vinduet ligger på din nakke."
"Jeg ser dig, da du står ved køkkenbordet og beder mig om et kram," fortsatte han, "da du tager mine hænder om din mave og guider dem op til dine bryster, holder dem dér, mens du skærer grøntsager, lader mine fingre mærke tyngden af dig gennem stoffet og bliver ved med at holde dem fast, som om det er det mest naturlige i verden." Han fugtede læberne kort. "Jeg ser dig i spejlet ved badeværelset," hviskede han; "du står nøgen med ryggen til, tørrer dig mellem benene med håndklædet, den mørke trekant af hår og de tunge læber bevæger sig under stoffet, og du opdager mig og tror at du gerne ville ses."
"Jeg ser dig træde ind i gangen, når du kommer hjem, stoffet omkring dig bærer din duft med sig," sagde han stille. "Du løfter blikket, og i det ene sekund, før du siger noget, ser du ud som en der endelig får luft." Han lod blikket bindes fast til hendes. "Du ved at der er en større mening med dette," sagde han.
Han holdt en kort pause. "Jeg er ham der står her. Jeg er den der ser dig. Det er noget du altid har vidst." Han trak vejret dybt gennem næsen, brystet arbejdede tungt foran hendes. "Jeg holder dig, når du ryster. Du tog den natkjole på fordi du mærker den længsel, som får dig til at ryste som nu. "
Hans blik blev i hendes ansigt, men hånden søgte op mod halsen; fingerspidserne gled fra kravebenet og op langs siden af struben, hvor pulsen slog hurtigt under den tynde hud, og hun lod hovedet tippe bagover, så nakken gled ind mod væggen. “Du siger, jeg bruger dig,” sagde han lavt, mens tommelfingeren fulgte linjen ned igen og mærkede, hvordan hendes vejrtrækning sad højt i brystet. Hånden gled videre ned, over den øverste bue af natkjolens stof, der var trukket stramt over brystet; han lod fladen af hånden hvile der et sekund, mærkede tyngden under, før han med en blid bevægelse lod tommelfingeren stryge hen over den skjulte brystvorte, der straks hævede sig som en hård knop under det tynde stof. Et støn slap ud mellem hendes læber, kort og dybt, og brystet løftede sig mod hans hånd som svar.
“Men du har brug for at jeg rører dig,” fortsatte han, stemmen stadig rolig, mens den anden hånd gled ned over hendes side, forbi taljen og ud til hoften, hvor natkjolen lagde sig i en blød bue over den rundede knogle. Han lod fingrene følge kurven ind på låret, mærkede skiftet fra den fastere muskel på ydersiden til den blødere, varmere hud på inderlåret, hvor de fine, lyse dun rejste sig under hans hånd som en svag elektrisk reaktion. Hånden gled langsomt højere op, til knoerne næsten strejfede natkjolens nederste kant, og han lod tommelfingeren smutte ind under stoffet; huden derinde var fugtig lun, og han ramte elastikken på trusserne som en smal, fastere linje, der skar en lille, blød fure i hendes hofte. Bomulden var glat ude i siderne, en anelse køligere, men da han lod fingeren glide ind mod midten, mødte han et felt, hvor stoffet var tungt og mørkt af fugt; trusserne klistrede en smule til hans hud, som en våd lap, og han kunne mærke konturen af hendes skamlæber under, bløde og fyldige, der formede sig om hans finger gennem det tynde lag stof. “Lige her,” mumlede han, mens han lod fingertoppen stryge langs den smalle trekant mellem lårene, pressede kun så meget, at bomulden gled en millimeter ind i kløften og slap igen med en lille, klæbende fornemmelse, der fortalte ham, hvor meget hun drev. Hendes knæ gav sig en anelse, lårerne begyndte at ryste, som om de ikke helt kunne bære vægten; hun pressede lænden hårdere ind mod væggen og greb fat i hans overarme for at holde balancen, fingerspidserne sank ned i stoffet på hans trøje, mens hun i samme bevægelse skubbede hofterne en centimeter frem mod hans hånd. Den gennemblødte midte af trusserne pressede sig hårdt mod hans finger, og han mærkede, hvordan hele den bløde pude under bomulden gav sig, som om hendes kusse forsøgte at folde sig om hans berøring og trække ham længere ind gennem det våde stof.
Han lod fingeren dvæle dér, lige ved den våde plet, pressede blot en anelse, nok til at det tynde stof formede sig ind mod de bløde læber under, og en varm fugt bredte sig om hans hud. “Så sig mig,” hviskede han tæt ved hendes mund, mens hånden på brystet kneb blidt om spidsen under natkjolen, “hvem var det, der havde brug for hvem der.” Hendes lår begyndte at ryste, en fin sitren løb op gennem musklerne, som om knæene var på randen af at give efter; hun greb fat i hans overarme for at holde balancen og skubbede i samme bevægelse bækkenet en centimeter frem mod hans hånd. Han trak vejret tungt ind, lod tommelfingeren køre én rolig bane gennem den våde varme ved skridtet, så stoffet sugede sig endnu tættere ind mod hendes kusse. “Du ville, jeg skulle komme til dig,” sagde han, stemmen præcis nu.
Michael lod blikket falde kort på deres samlede hænder og mærkede, hvor hårdt hendes fingre klemte om hans. “Jeg tror, Gud går sine egne veje,” sagde han lavt, stemmen ru af anspændt luft. Han lod grebet skifte, gled hånden ind under hendes og lagde den fladt mod hendes brystkasse, lige mellem kravebenene, hvor huden var varm og ujævn af den hurtige puls. Med et kontrolleret pres tog han et skridt frem, lod sin vægt flytte hende fri af væggen, centimeter for centimeter, til hun slap de kolde fliser med ryggen. Den anden hånd gled ned om hendes talje, fandt den bløde bue over hoften og trak med; hun tog et lille, tøvende skridt bagud, hælen stødte mod køkkenbordets sokkel og blev stående dér, fanget mellem bordkanten og hans krop.
Bordkanten ramte hende i lænden med et dump stød, der fik natkjolen til at springe en anelse op, stoffet strammede kort over hendes mave, før det lagde sig igen. Han fulgte bevægelsen, pressede roligt frem, til hendes bagdel gled op på bordpladen. Træet i kanten var køligt mod hendes lænd, væggen bag hende var hård mod skulderbladene. Michael lod den hånd, der hvilede mod hendes bryst, glide op til hendes skulder og videre til nakkens side; han holdt hende der, ikke hårdt, men fast nok til at hun mærkede, at hun kun skulle bruge meget lidt for at skubbe ham væk, hvis hun ville.
Den anden hånd gled ned over hendes hofte, fulgte natkjolens fald ned mod lårene, hvor stoffet allerede havde samlet sig i bløde folder. Fingrene ramte kanten, hvor bomulden endte, og han lod dem fortsætte, til han mærkede bar hud, der var lun og en anelse ru af de fine lyse dun. Hendes knæ var tæt sammen, lårene pressede mod hinanden, men ikke med den stive kraft fra et nej; mere som en krop, der holdt vejret. Han lod fingerspidserne tegne langs ydersiden af hendes lår, op igen til kanten af kjolen, samlede lidt stof mellem fingrene og trak det langsomt op. Natkjolen gled op over hendes knæ, viste mere af den blege hud, hvor de lyse strækmærker lå som små buer, og stoppede først da hele hendes lår var fri ned til kanten af de hvide trusser.
“Lad mig nu være,” vrissede hun lavt, kæben spændt, blikket søgt op mod hans i en skarp linje. Ordene var hårde, men hun rørte sig ikke. Michael lod hånden blive på hendes lår, lod tommelfingeren hvile på den indvendige side, at han kunne mærke varmen som en koncentreret stråling mod sin hud. Han gled tommelfingeren en anelse indad, en langsom bevægelse, og hendes knæ gled langsomt fra hinanden. Lårene rystede under hans hånd, i en nervøs sitren, der løb fra hendes hofte ned til knæet. Hans fingre fulgte med op på inderlåret, hvor huden var blødere, varmere, og de fine dun rejste sig under hans berøring. Han lagde håndfladen fladt der, så hendes lår var fanget mellem hans hånd og bordpladen, og pressede roligt ud, så hendes ben åbnede sig helt for ham.
“Så må Gud stoppe mig,” sagde han stille, som en konstatering, mens han lod hånden glide videre ind. De hvide trusser dækkede det meste af hendes skridt; elastikken fulgte en blød bue hen over venusbjerget og strammede en anelse ind i huden på hofterne. Han lod knoerne strejfe den øverste kant, mærkede modstanden fra det tætte elastikbånd, så det gav sig en smule og slap tilbage. Midt på bundstykket var bomulden mørkere; en uregelmæssig plet strakte sig fra den øverste del af trekanten og ned mellem lårene, og da han lagde fingerspidsen let mod den, gav stoffet efter med en våd, glat fornemmelse, der skilte sig tydeligt fra det tørre stof ved siderne.
Han førte håndfladen op til trussernes bund, så hele den fugtige varme mellem hendes lår lagde sig som et tæt lag mod hans hud. Den brede del af hånden fulgte den nederste kant mellem lårene og de korte krusede hår dér gned ru mod hans hud, mens en stærkere duft af salt kusse og tung, daggammel saft løftede sig op til hans næse. Med to fingre fandt han sømmen hvor bundstykket stoppede og mærkede dem stramme hvide bomuld der lå fladt hen over hele midten af hendes kusse og pressede de fugtige hår ind mod huden. Bundstykket pressede sig hårdt ind mod de tunge ydre læber, så der dannede sig en skarp fure midt på og den varme pude af væv bulede tykt ud foroven.
Så gav stoffet efter; bundstykket fulgte hans hånd i en langsom, glidende bevægelse, gled hen over den ene side af hendes køn og lagde sig som en skæv, hvid vifte ud mod hendes højre lår, hvor den fugtige kant klæbede sig i små ujævne folder til hendes hud. Den venstre skamlæbe blev stadig holdt halvt inde under bomulden, klemt flad, mens den højre dukkede frem i lyset, mørkere end lårene og tung under hans blik. De blågrønne årer løb synligt under huden og de korte mørke hår stod filtret sammen i små våde totter og glinsede hvor de var mættet af sekret. Trussekanten skar hen over den pressede læbe, klemte den bløde pude så den lige akkurat bulede ud over elastikken, før vævet sprang en anelse tilbage da hans hånd holdt op med at trække. En voldsom, varm duft af kusse ramte ham, tæt og næsten metallisk, som om han stod med ansigtet helt inde mellem hendes lår. Indimellem de ydre folder så han de indre læber træde frem som mørkere glatte strenge, allerede hævede og blanke i hele længden, med en smal åbning midt i det hele hvor en klar væske lå som en tynd glinsende rand. Han lod tommelfingeren glide langs kanten hvor bomulden stadig skar i skamlæben, og hele kussen svarede med en lille dunkende bevægelse ind mod hans hånd, som om den forsøgte at træde længere frem i den frie luft og smøre ham helt ind i hendes saft.
Fint mørkt hår dækkede området omkring hendes køn som en blød, tæt trekant, og flere af hårene lå allerede klæbet sammen i blanke striber af hendes safter. Han lod fingrene følge hårene nedad, mærkede hvordan de fugtige hår strøg mod hans hud som små ru tråde, til han fandt sprækken mellem skamlæberne hvor varmen stod tungest og fugten lå tykt. Da han lod en fingerspids glide ind mellem de ydre læber, sank den uden modstand ind i den glatte, varme kanal, og en klar, tynd væske trak en sej tråd mellem hendes kusse og hans hånd, da han trak fingeren lidt tilbage, der lå en blank streng helt fra hendes åbning og hen over hans kno. Han lod to fingre glide ind samme vej og hendes bækken sænkede sig en anelse, så han fik en dybere, lige bane ind; indvendigt var hendes skede varm og stram, væggene lå tæt og fugtige omkring hans fingre, og hver lille bevægelse fik saften til at klemmes ud i små, våde lyde, der lød tydeligt i køkkenets hårde flader. Hver gang han trak lidt ud og skubbede ind, gav musklerne små, rytmiske svar, som om hendes bækken selv søgte bevægelsen og forsøgte at trække ham længere ind, og den varme væske gled ned over hans håndrod og dryppede tungt fra hans hånd ned på fliserne. Hans håndflade kom til at ligge fladt mod hendes skamben, og han lod rodens del af hånden gnide i små cirkler hen over klitoris gennem den glatte hud, mens fingrene bevægede sig langsomt dybere ind og lidt opad, mod den ru zone, hvor hendes krop reagerede med et skarpt, halvkvalt klynk og en ny, pludselig skylle af saft der fyldte hele hans hånd med hendes duft.
Han stoppede, lige før det blev for meget; hele hans krop skreg efter at trække pyjamassen ned og lade pikken tage fingrenes plads. Han trak hånden langsomt ud af hende, fingrene var dækket af en blank hinde af gennemsigtig væske, som strakte sig i tynde tråde, da han skilte dem for at se. mors hofter fulgte bevægelsen en centimeter, som om hendes skede forsøgte at holde fast, og et lavt “mmh” slap ud, uden ord. Med en tør, næsten mekanisk bevægelse skubbede han pyjamasbukserne ned over hofterne, pikken stødte kort mod elastikken, før den sprang fri og stod hård og opad, skaftet mørkere og gennemskåret af en tyk åre, glansen blank af præ sæd, der allerede samlede sig som en klar dråbe ved pikhovedet. Han placerede sig tættere bag hende, lod den ene hånd tage om hendes hofte, den anden styrede pikken ned mellem hendes lår, hvor huden allerede var våd og varm. I det øjeblik den varme spids ramte hendes skamlæber, stivnede hendes ryg et øjeblik, og kroppen holdt vejret.
Michael lod spidsen af pikken blive liggende lige ved åbningen, den glatte glans hvilede mod den varme, fugtige sprække mellem hendes skamlæber, og han trak vejret kort ind, da hendes krop pludselig spændte under ham; lårmusklerne blev hårde, ryggen strammede sig en anelse, og hun skubbede bækkenet en centimeter væk fra ham, så kontakten ikke helt slap, men blev svagere, som om hun forsøgte at vinde et øjeblik til. “Michael,” kom det dæmpet fra hende, stemmen tykkere af åndedræt end af ord, “det skal du ikke” læberne holdt en kort pause, som om resten af sætningen satte sig fast i halsen, “ikke sådan.”
Ordene lagde sig mellem dem som et tyndt lag glas, der kunne sprænges af den mindste bevægelse, og han lod hofterne blive helt stille, lod kun pikhovedet hvile tungt mod hendes kusse uden at presse frem; hans hånd på hendes hofte løsnede grebet en smule, fingrene gled i langsomme strøg over den glatte, blege hud, fulgte buen fra taljen ind mod hendes mave, mens han sænkede overkroppen, så brystet kom tættere på hendes ryg, og læberne kom ned til hendes øre. “Jeg kan mærke du gerne vil, mor…" hviskede ham mere konstaterende end anklagende, mens hans tommelfinger tegnede en rolig cirkel hen over hendes hofteben.
Hendes vejrtrækning hakkede. “Michael…” bare hans navn, ikke mere. Han holdt hofterne helt stille, lod kun tommelfingeren fortsætte den langsomme cirkel hen over hendes hofteben, mens han ventede. “Jeg… det plejer ikke…” Hendes stemme døde ud, kom tilbage i en endnu lavere tone. “Jeg har aldrig kunnet...” Skuldrene trak sig en anelse sammen, fingrene knugede lagenet, så knoerne blev blege i mørket, og hun vendte hovedet en minimal vinkel til siden, som om hun lyttede efter fars åndedrag. Michael sagde ingenting; han lod bare hånden blive liggende på hendes hofte, lod huden under mærke den rolige vægt, mens han selv kæmpede med trangen til at presse sig frem.
"Nu giver du slip...", hviskede han og trak pikken fra hendes skød. Han lod den anden hånd forlade hendes hofte og skubbede den langsomt ned mellem hendes lår, så blidt at han næsten kun flyttede luften først; huden dér var varm og spændt, og lårene gav kun modvilligt plads. Fingrene fandt ind, der hvor hendes lår mødtes, og han mærkede med det samme, at hun stadig var fugtig og den våde varme, gjorde, at hans fingres bevægelse ikke mødte nogen tør modstand. “Du kan sagtens…” han sænkede stemmen helt ned til hendes øre, “du vil gerne.” mor trak vejret hurtigt ind, gjorde sig mindre under ham, som om hun ville gemme sig i sin egen krop. “Jeg ved jo…” hviskede hun, ordene snublede, “Jeg ikke kan.” Det sidste kom næsten uhørligt, men han hørte det alligevel.
Han sænkede ansigtet endnu tættere mod hendes øre, så hans læber strejfede en løs tot hår. “Du er jo en sjaskvåd pige, mor” mumlede han, næsten lydløst. “Din krop har brug for det.” Fingrene gled bevidst gennem den våde varme mellem hendes skamlæber, lod hende høre den svage, våde lyd. “Lyt nu til dig selv” Ordene var stille, men faste, og han mærkede en lille rystelse løbe gennem hendes ryg, som om noget i hende protesterede og prøvede at give efter på samme tid.
Han bevægede hånden forsigtigt, næsten dovent, som om han bare strøg hende beroligende gennem kussehårene; fingerspidsen fulgte ikke længere faste cirkler, men en langsom, tilsyneladende tilfældig bane langs hele længden af hendes varme skamlæber mellem benene. Først fulgte han kanten af den ene ydre læbe, hvor huden var en smule grovere, og de fugtige hår strøg ru mod hans hud, mens en kompakt varme pressede op nedefra; derefter gled han mere målrettet ind mellem dem, ind til de glattere indre folder, hvor huden var blød som våd silke, og hvor varmen samlede sig tungt omkring hans finger. Hun vendte hovedet væk, som om hun ville skjule både ansigt og lyd; stemmen kom ud i korte, hakkede pust, dæmpet af stoffet. “Du… ingen har, Michael,” hviskede hun.
Han lod sin hånd hvile på hendes venusbjerg, hvor den bløde, midaldrende hud gav en anelse efter under hans faste greb, og hvor en tæt, mørkere trekant af kort, let kruset hår gned mod hans håndflade som en lille ru pude over forhøjningen. De yderste hår strøg tørt mod huden, mens de hår, der lå tættere på kussen, føltes mere glatte og en smule fugtige, enkelte lysere og grå hår blandede sig mellem de mørkere og dannede et ujævnt mønster under hans fingre. Fingrene begyndte at tegne langsomme cirkler, og hver runde fulgte buen af hendes hofter, som om han målte formen på den modne kvindekrop centimeter for centimeter og lod sin glatte, stramme hud glide hen over hendes varme, mere eftergivende overflade, mens kønshårene bøjede sig og rejste sig igen for hvert langsomt strøg. Han hviskede roligt: “Hvis ingen har det, mor, så er det en stor fejl…,”. Trykket blev fastere, og den fugtindsmurte fingerspids tegnede små, langtrukne cirkler hen over hele hendes klitorisområde, fra den bløde hætte ned langs den lille fure lige under den, hvor nervetrådene samlede sig, og tilbage op over, hver bevægelse så langsom, at han mærkede hudens mikroskopiske rystelser mod sin finger. Imens lod han en anden finger søge diskret ned til åbningen, pressede den tæt mod sprækken og lod den langsomt glide ind, så hun fik hele fornemmelsen af at blive fyldt, millimeter for millimeter; skedevæggen lagde sig stramt og vådt om ham, en varm, klemmende ring der fulgte hele fingerens længde.
Fugten lå nu som en glat, tyk kappe rundt om hans hud; hver gang han lod fingeren glide ud og ind i små, forsigtige bevægelser, kom der en fugtig, klæbende lyd, der lød alt for høj i det stille værelse. Hver gang han ramte det samme ru punkt inde på forvæggen, trak hendes skede sig sammen i et hårdt, næsten krampagtigt klem om fingeren, så det brændte hele vejen op gennem hans hånd, og hun vred sig en anelse, som om hun både ville væk fra fornemmelsen og helt ind i den. “Det er forkert, Michael,” hvæsede hun mod madrassen, stemmen brød midt i ordet, “jeg… det føles som om noget er ved at...” Han sænkede ansigtet, lod et varmt åndedrag glide ned mod hendes øre, så hans ord blandede sig med hendes hurtige, flade vejrtrækning. “Det er dig,” hviskede han næsten uhørligt, “det er din krop der råber på det her… den har brug for mig.” Fingeren gled helt ud, spidsen hvilede et øjeblik ved åbningen, hvor den glatte fugt samlede sig i en ring omkring huden, og han mærkede, hvordan hendes kusse trak små, sultne kramper omkring ingenting. “Og inden jeg er færdig med dig…,” mumlede han tæt ved hendes øre, mens han igen lod fingeren smutte ind, dybt og opad. Håndroden arbejdede i små, brutalt præcise cirkler hen over klitoris gennem huden, mens fingeren inde i hende igen fandt den ru zone og trykkede rytmisk mod den; hendes lår strammede sig som en skruestik om hans hånd, og hendes fingre borede sig gennem stoffet på hans lår, så det gjorde ondt, som om hun fysisk holdt fast i ham for ikke at sprænge. “Åh… det river i mig… jeg kan slet… slet ikke holde til det,” gispede hun i en hakkende, hæs hvisken, hvor hvert ord lød som noget, hun rev løs fra et sted dybt inde.
Hendes krop føltes hårdt spændt under hans hånd; huden langs rygraden var fugtig og varm, og små ryk løb gennem musklerne, hver gang hun trak vejret. Kindbenet stod skarpt under lampelyset, panden havde en dyb fold mellem brynene, men læberne stod en anelse åbne, som om hun ikke kunne få luften. Øjnene gled kort mod siden, fandt et tomt punkt på væggen og blev hængende dér, mens pulsen slog synligt ved halsen, lige over kravebenet. Fingrene på hånden, der holdt fast i bordkanten, var strakt så hårdt, at huden over knoerne var næsten hvid. Yderst rystede de en smule, som om grebet alligevel var ved at slippe. Michael lod sin våde hånd blive på hendes hofte et øjeblik og mærkede knoglen under den bløde hud; tommelfingeren tegnede små, rolige buer hen over kanten af hoftebenet, og hendes vejrtrækning kom i dybe, tunge bølger mod bordpladen. I det svage lys så han, hvordan saften fra hendes kusse havde samlet sig i en blank stribe ned ad hendes inderlår, og hvordan den klare væske lå som en tynd glans på huden helt ned mod knæet. Mellem balderne stod de indre læber en anelse åbne, mørkere og glinsende i skyggen, som om hele hendes køn stod og ventede lige dér, hvor hans blik var.
Han lænede sig ind, så hans mund kom helt hen til hendes øre, og lod ordene glide ud så lavt, at de føltes som varm luft mod hendes hud. “mor,” hviskede han, “gør hvad jeg siger.” Hånden på hans lår strammede, fingrene klemte sig kort ind i hans hud, men blev liggende; grebet holdt ham tæt og lod ham blive, og huden på hendes hånd var fugtig og varm. “Løft din hofte ,” fortsatte han; stemmen var blød og rolig. “Skub knæene en smule længere fra hinanden… bare lidt.” Hun lå stille et par sekunder, som om hun lyttede efter noget uden for rummet; så gled hendes knæ langsomt fra hinanden på bordpladen, huden på inderlårene strakte sig og åbnede en bredere, bleg flade under hans blik. Bækkenet hævede sig en anelse, så maven svævede lidt fri af bordet, og numsen løftede sig højere op; den lille, mørkere åbning bagtil tegnede sig tydeligere mellem de spændte balder. “Sådan,” mumlede han tæt ved hendes øre, en lav, tilfreds hvisken; “lige dér… hold den.” Han lod den frie hånd glide ned mellem hendes lår igen, lod den brede flade af fingrene samle den varme, tykke fugt op og stryge den langsomt op gennem kløften mellem hendes skamlæber, så hendes egen saft fordelte sig som en glat, våd film fra åbningen og helt op mod venusbjerget. Hun bed sig hårdt i underlæben, et ryk løb gennem ryggen, og hofterne løftede sig en millimeter mere. En lille, justering, som om hendes kusse selv fandt den vinkel, hvor den bedst kunne tage imod hans hånd.
Michael lod hånden glide ned til sit skridt og greb om pikken; huden var spændt og varm, og da han trak forhuden tilbage, glinsede pikhovedet fugtigt af præ sæd. Han styrede sig frem mellem hendes lår, lod skaftet lægge sig hen over den bløde bue af venusbjerget, så undersiden af pikken lå direkte mod den fugtige stribe midt i hendes kusse. De store, frodige læber gav sig under presser, bredte sig ud til siderne, mens glansen gled nedad i en langsom, glat bevægelse, til spidsen ramte kanten af åbningen. Musklerne i hendes underliv strammede sig med det samme; en hård ring lige ved indgangen lukkede sig omkring ingenting, som en mund der kniber læberne sammen, klar til at spærre for alt. Hofterne ville noget andet; bækkenet gav et lille, ufrivilligt ryk bagud mod ham, så pikhovedet blev presset lidt hårdere ind mellem læberne, kilede sig fast lige dér, hvor varmen var mest koncentreret. Han holdt sig i ro et sekund, lod skaftet hvile tungt mod hendes kusse, mærkede den dunkende spænding dernede svare ham i små stød langs oversiden.
Han trak langsomt hofterne tilbage, så glansen gled op gennem den drivvåde sprække og samlede tråde af hendes saft og fine kussehår med sig hele vejen op over venusbjerget. Hver gang pikhovedet gled ned igen, samlede hendes safter sig omkring den glatte kant og lagde en tyk, blank ring, der trak med, når han kørte den opad, til hele skaftet stod dækket af et glinsende lag af hende, som begyndte at løbe i tynde striber ned mod hans nosser og ind i hans egne kønshår. “Jeg tror din kusse har ventet på det her hele tiden,” mumlede han, mens han lod pikhovedet finde ned til åbningen igen og hvile dér uden at presse igennem; stemmen var dyb og ru, lige ved hendes øre, og duften fra hendes skød stod op til ham som en tung, salt og lidt syrlig sky der blandede sig med varmen fra hendes armhuler og den let fugtige hud ved siden af brystet. “Så varm… så blød… jeg vil have dig til sluge mig helt, mor.” Musklerne ved indgangen strammede sig hårdt igen og spændte, som om de prøvede at holde ham ude, samtidig roterede hendes hofter i små, cirklende bevægelser mod hans underliv, så pikhovedet blev masseret rundt langs kanten af åbningen og trak små, våde smask med sig hver gang. Hver gang han lod spidsen dykke en millimeter ind, klemte ringen til i et kort, næsten arrigt kram, men det dybere væv trak efter pikhovedet, som om skeden selv forsøgte at få mere end hun lod sig selv sige højt.
“Du må…” stemmen brast midt i ordet, “du må ikke sige sådan om din mor,” klynkede hun med hoved lånet mod væggen. “Det er forkert… jeg kan ikke holde til det.” Lårene spændte sig omkring hans hofter, hårde og urolige, men hver gang han lod pikken glide langsomt op og ned ad hendes kusse, fulgte bækkenet rytmen og skubbede sig en anelse imod ham, som om kroppen ledte efter et sted, hvor han ville give efter og lade sig glide ind. Pikhovedet lå nu tungt og glat mod åbningen, gled i små, langsomme cirkler rundt i den fugtige kant, uden at bryde igennem; hver gang han rundede den øverste del, pressede han uvilkårligt en smule mere, og ringen af muskler svarede med et skarpt klem, der sendte en dyb, stikkende fornemmelse gennem hende. “Jeg kan ikke,” gispede hun, stemmen tynd og hæs; “som om noget er på vej til at sprænge.” Alligevel gled hendes hofter endnu en gang tilbage mod hans underliv i et lille, desperat stød, der pressede kusseåbningen helt ind mod glansen og næsten bad om den pik, hendes sind prøvede at holde ude.
Hendes krop rystede ukontrolleret omkring ham; pikken lå i en dyb, langsom rytme langs hendes kusse, mens pikhovedet gled op og ned i den våde sprække lige ved åbningen. Hver gang han ramte det samme punkt, krampede musklerne i hendes underliv så hårdt, at det føltes som en hård knude dybt inde, en brændende streng, der ikke gav efter men bare strammede mere til. Ringmusklen ved indgangen trak sig sammen, som om den ville holde ham helt ude, og samtidig lå der et sejt sug længere inde, som trak i ham, som om dybden ville have ham med ind, selv om han stadig holdt sig udenfor. Hans egen mave trak sig sammen ved den dobbelthed; sveden sprang i små, salte prikker langs hans ryg, mens han forsøgte at blive i den samme bane. En pludselig strøm af varm væske pressede sig ud omkring glansen og løb ned mellem skamlæberne, så hele området føltes glat og svuppende vådt, men under det lå den hårde spænding stadig og gnavede.
Han drejede hofterne en anelse, lod skaftet tage en rundere bane, så pikhovedet hver gang strøg hen over den mere ru flade lige bag åbningen uden at trænge rigtig ind, til de våde, smaskende lyde fra hendes skød blev tydeligere og mere fedtede. Han tænkte, han gjorde det rigtige nu, holdt sig dér, hvor han vidste, mange elskede berøringen, og hånden om hans egen pik arbejdede mere fysisk, trak ham ned og op langs hendes kusse med et fastere greb, så håndroden pressede sig hårdere mod det bløde område lige under klitoris. Hendes bækken skubbede sig tilbage mod ham, men det var i små, hakkende stød, som om kroppen forsøgte at møde slagene halvvejs og samtidig holde igen; hver gang hun ramte hans håndrod, gav hun et lille ryk, der føltes mere som en flugt end som en overgivelse.
En ny bølge af saft gled om skaftet, tyk og varm, og enkelte dråber løb helt ned til nosserne, hvor de samlede sig som en klæbrig ring i huden. Lyden fra hendes gennemvædede skamlæber blev mere fedtet og smaskende for hans ører, nærmest vulgær, og for at overdøve den begyndte han at tale igen, lavt og vedholdende; han lod sin stemme lægge sig oven på de våde lyde, fortalte hende at hun var lækker, bad hende trække vejret dybt, slap af, mens han satte tempoet en brøk op og lod pikhovedet støde en anelse fastere langs den følsomme flade. Hvert stød endte nu mere direkte mod selve åbningen; han lod spidsen køre små, korte slag lige hen over mundingen, pressede millimeter for millimeter, som om han kunne lirke sig ind, hvis han bare holdt trykket. Hendes kusseåbning holdt sig stramt lukket for ham, en hård, lille ring, der gav med i kanten, men hele tiden skubbede ham væk igen; han kunne mærke det som en tør, brændende kant midt i al fugten. “Jeg vil op i dig, mor… jeg vil ind,” stønnede han, mere råt end han mente, mens hofterne arbejdede tungere frem, pikhovedet søgte samme punkt igen og igen. Hendes lår strammede hårdt om hans hofter, som en skruestik, men nu med små, nervøse ryk, og hver gang han ramte åbningen for direkte, gled hendes bækken en millimeter væk fra ham, et ubevidst forsøg på at undslippe spidsens insisterende pres. Et svagt, hæst “ah… nej…” slap ud mellem tænderne, næsten druknet i den våde lyd fra hendes skød, og han kunne mærke, at hver bevægelse ikke kun gjorde knuden i hende mere kompakt, men også lagde et lag af hård, næsten panisk spænding udenpå, som om friktionen skruede alting længere op uden at give hende et sted at slippe det.
Rystelserne løb op gennem hendes ryg og helt ind i hans bryst, som små, uregelmæssige slag der fik hans eget åndedræt til at hakke i samme tempo. mor pressede begge hænder hårdt mod munden, men de kvalte lyde fandt alligevel vej ud mellem fingrene, korte, hårde stød af luft der lød som små skrig, hun bed over, mere som smerte end som ren nydelse. “Ah… ah… nej…” slap ud mellem tænderne, hakket og ru, før hun tvang kæben sammen igen, så musklen under hans hånd stod hårdt frem. Han holdt rytmen fast, mere bastant nu, rædsel og begær blandede sig i ham, mens han lod hende hænge i det smalle felt mellem det, der gjorde ondt, og det, hendes krop krævede; hun skød hofterne imod ham i små, kontrollerede stød, som om hun prøvede at ramme et punkt dybt inde, hun aldrig før havde turdet lade nogen røre, og som hun alligevel jagtede som en, der var ved at gå fra forstanden. Spændingen byggede sig op i hende som en lang, metallisk streng, der blev strammet til det yderste; han mærkede den i hvert lille ryk i hendes muskler og i de lange, kvalte gisp ned i håndfladerne, der var blevet våde af spyt og sved. Da bølgen endelig ramte, kom den ikke som en blød rulning, men som en række korte, brutale kramper, der slog gennem bækkenet og maven på hende, så hendes ryg buede og maven trak sig ind under hans hånd; hendes kusse klemte om ham i hårde, ujævne greb, som en knytnæve der lukkede sig igen og igen, til det næsten gjorde ondt på ham at være inde i den stramme ring. Hun klamrede sig til ham, knoerne var helt hvide, benene rystede under hende, og det sidste hæse stød af lyd blev kvalt halvt i hans skulder, halvt i hendes egen hals, som om hun forsøgte at drukne sit eget klimaks; lyden lød som et opgivet gisp fra en, der gav slip på noget, der havde siddet fast i årevis, lige så meget smerte som nydelse.
Han frøs i bevægelsen, og netop dér, i det akavede, halvfærdige øjeblik, samlede hun al den resterende styrke i kroppen. Hun vred hofterne fri af hans greb, plantede fødderne hårdt i gulvet og rettede ryggen, så de stod helt tæt front mod front i køkkenets hvide lys. Et øjeblik så han kun øjnene, blanke og mørke, med en glans der svingede mellem ophidselse og raseri; så fløj hendes hånd op. Fingerspidserne var spændt, håndfladen flad, og slaget ramte ham skråt over kindbenet med et tørt smæk, der gav genlyd i fliserne. Hovedet blev kastet en anelse til siden, huden brændte under hendes fingres spor, og lyden hang et sekund i rummet, mens han stod med hoften stadig presset ind mod hendes og pikken hård mellem dem. Hun stod foran ham med hånden halvt løftet endnu, brystkassen gik hurtigt op og ned under natkjolen, og hun stirrede på ham med et blik der trak vejret hårdt gennem næsen. Hun virkede selv lige så chokeret over kraften i lussingen, som han var over at have fået den.
Erotiske noveller skrevet af MrJayHistorien er rettet af MrJay