Det er mandag morgen. Langt væk hører jeg Eric Claptons "Tears in Heaven". Åbner mine øjne. Instinktivt vender jeg mig om og min arm søger dig på den anden side af sengen.
Finder dig ikke, du er der ikke. Vågner helt, og tager mig selv i min vane hver morgen at holde om dig og kysse dig godmorgen.
Tårer presser sig frem, erkender at sådan er det ikke mere. Ikke siden du blev revet væk fra mig for over et år siden. En situation, jeg stadig ikke har vænnet mig til. Savnet skyller igennem mig og husker også smerten under den sidste tid, hvor det blev klart, at vores liv sammen ville få en ende.
Din sygdom kunne ikke helbredes.
Husker de sidste uger. Sad ved din side hver eneste dag. Holdt dig i hånden. Gav dig mad og drikke, for det kunne du ikke selv klare mere. Fik lov, at ligge ved din side i hospitalssengen. Det gav dig en tryghed, selvom du nok ikke var så bevidst om det.
At vågne til en ny dag med Eric Clapton´s smukke sang minder mig så meget om dig. Giver mig den styrke jeg skaklarna finde hver eneste morgen, for at komme i gang med dagen. Det er meget svært, stadig.
Uanset det over et år, så fylder du så meget i mig. Husker den inderlige kærlighed, vores perfekte liv sammen. Op og ned ture som alle, men vi har altid kunne håndtere det positivt og med ligeværdighed. Også vores intime samliv var fyldt af forskellighed, begær og inderlighed til hinanden.
Ser igen på klokken, der gået en halv time og må op.
Ugens hverdag må i gang. Står op, sætter dagens første kop kaffe til livs ved bordet i køkkenet.
Mit hoved er ved at finde den rigtige rytme igen, afklaret og bliver klar. Et bad. På med jakkesættet, den normale lyseblå skjorte med de tynder striber. Det er en varm dag, så slipset får lov til at blive hjemme i dag.
Inden jeg går ud til bilen for at køre ind mod centrum i København, ser jeg mig i spejlet.
"For f.... Du må se at spise lidt mere. Du er ved at blive for tynd" tænker jeg. "Nå, det en anden dag"
Låser døren til huset i Hellerup, og kører ind mod centrum i den forholdsvis nye Audi A6.
Parkerer bilen i kælderen under banken i båsen med Chris Nielsen, Personalechef.
Ja, jeg er i en alder af 45 personalechef i banken med ansvar for personlig og faglig udvikling af ledere og medarbejdere. Et arbejde jeg virkelig nyder. Men det været svært efter Mille gik bort. Samle positive kræfter, at inspirere ledere og medarbejdere om personlig og faglig udvikling, især når jeg ikke helt har styr på mig selv. Måske jeg selv skal igennem et udviklingsforløb.
Med alle mine tanker trykker jeg på knappen med pilen op ved elevatoren. Trykker på 7 etage, og først da døren åbner sig, er jeg igen nærværende og parat.
"Godmorgen Lise" siger jeg til min sekretær da jeg passerer hende. "Er der noget der haster lige nu" spørger jeg. Den daglig rutine er i gang.
"Godmorgen Chris. Nej ikke lige nu" svarer Lise. "Men du er ønsket at deltage i et lederseminar for Corporate Sales teamet fra kl. 1" fortsætter hun.
"Fint, det ser jeg på med det samme og kommer tilbage til dig" svarer jeg Lise og går ind på mit kontor. Hænger jakken på stumtjeneren og sætter mig bag skrivebordet.
Dagligdagen tager over og aktiviteten med arbejdet tager endelig mine tanker væk fra Mille. Hun træder i baggrunden, men ikke glemt.
"Her er din kaffe" siger Lise da hun kommer ind på kontoret. "Den er lavet på dine specialbønner, som jeg ved du kan lide" fortsætter hun, og smiler til mig.
"Tak. Du så opmærksom" svarer jeg, og smiler tilbage til hende.
"Skal vi lige gå gennem ugen, og se om der noget vi skal have sat gang i"
Lise sætter sig i stolen overfor mig, og vi går igennem ugen, specielt lederseminaret om eftermiddagen.
Det skønt at have Lise som sekretær. En meget imødekommende og en sød kvinde. Og hun så bevidst om min sidste tid efter Milles død og er meget opmærksom på hvordan jeg har det. Vores dialog er så åben og ærlig. Det hjælper mig meget for at komme godt igennem arbejdsdagene. Tror ikke jeg kan holde fast i mit job, hvis jeg ikke har hende.
Vi er færdige efter ca en halv time, og Lise har en del arbejdsopgaver med sig, når hun forlader mit kontor. Læner mig tilbage for at få styr på mit indlæg til eftermiddagen og samle min energi. Den energi jeg er så kendt for i banken, og som så mange værdsætter. Lige fra ledergruppen til de enkelte medarbejdere.
"Jeg går ud til frokost" siger jeg til Lise da jeg går forbi hende. "Tilbage om 45 minutter, og går direkte til seminaret"
"Alt ok. Velbekomme" svarer Lise, med den altid smilende stemme.
Frokosten spiser jeg sammen med nogle af mine medarbejdere i HR afdelingen.
Føler ikke rigtig for at sætte mig ned alene, for ved der kommer forstyrrende tanker ind i mit hoved, og det må ikke ske. Må være klar i hovedet.
"Velbekomme" siger jeg og rejser mig.
Det brugte bestik og tallerkner sætter jeg på pladsen for opvasken, og går direkte hen mod aulaen hvor lederseminaret skal holdes. Vil være der i godt tid, og gerne inden alt for mange deltagere dukker op. Og det lykkes.
Jeg stiller mig ved døren ind til den store aula. Et smukt udsmykket lokale, dejlig dæmpede pastelfarver. Har altid synes den aula var et rum, der giver en passende afslappethed, både for facilitatorerne og for deltagerne. Mange dejlige diskussioner er gennemført her og hårde beslutninger med direktionen.
Hver deltager kommer forbi. Jeg hilser på hver og en. Mange af dem kender jeg, og har måske endda været med til at ansætte dem tilbage i tiden. Nyder, at der stadig er så mange i deres stillinger eller er forfremmet til nye. Skaber en stabilitet i banken, og den fremdrift som vi har været igennem de seneste år.
Mens jeg står der, hilser og veksler et par ord med de fleste, fornemmer jeg en distraktion. En helt vidunderlig duft af Geranium sniger sig omring mig og rammer mine næsebor. Den skønne duft sniger sig op og tænder en nysgerrighed i min hjerne. Tabte lidt fatningen når jeg hilser på den næste deltager.
Vender mig om, mit blik søger rundt. Min næse forsøger at finde frem til den duft, der med et gjorde jeg tabte fatningen. Men, ser ingen. Trækker vejret dybt ind gennem næsen. Fornemmer stadig lidt af den skønne duft af Geranium, men den er svag.
Jeg ryster lidt på hovedet og tænker "er det indbildning, eller er det ægte" forvirret vender jeg mig om igen, og fokuserer på at hilse deltagerne velkommen.
Det begynder at tynde ud i nye deltagere, og er ved at vende mig om, for at gå ind i aulaen, hvor jeg skal på podiet lige efter den indledende introduktion.
Får vendt ryggen til og på vej ind. Så er den der igen. Duften af Geranium. Den sniger sig op over min skulder, ind i min næse. Jo, det var den samme duft. Den gør mig svag i knæende. Den gør mig sårbar. En følelse jeg ikke har haft lige siden Milles død. Mine tanker svirrer rund i hovedet, men min nysgerrighed kan ikke stoppes.
Vender mig om, og der møder mine øjne to mørke brune øjne. Ser dybt ind i dem, og fornemmer en varme jeg ikke følt i så lang tid.
"Hej. Du må være Chris, personalchefen i banken" kommer det fra et meget attraktivt og markeret ansigt.
"Ja hmm, JA, det er mig" svarer jeg lidt stammende. og tænker, hvad sker der lige her. Hvor er den normale selvtillid og urokkelige holdning.
"Ja, undskyld, men jeg er Charlotte og kommer fra Finanstidende. Jeg er journalist" præsenterer hun sig. "Jeg har fået lov til at være en flue på væggen under det her seminar" fortsætter hun.
"Okay, jamen du er velkommen" svarer jeg, mens jeg undrer mig. Hvorfor fanden og hvem har tilladt en journalist komme ind til et internt ledelsesseminar.
"Tak" svarer Charlotte. "Ja undskyld, men jeg kommer her ikke for at skrive noget i avisen. Jeg kommer for at lytte på dig, og hvordan du inspirerer dine ledere. Din CEO har givet mig lov."
Jeg trak vejret dybt. Mine næsebor fyldes igen af hendes skønne duft. Og først nu ser jeg kvinden. En høj kvinde, dog ikke så høj som jeg selv. Klassisk klædt med en mørk blå nederdel der går lige til knæerne. En tynd hvid silkeskjorte knappet lidt op og viser en dejlig kavalergang.
For første gang i snart 2 år, giver jeg en kvinde elevator blikket fra ansigt til fødder. Mit blik stopper omkring hendes fødder. De er pakket ind i nogle klassiske 10 cm høje åbne sandaler hvor de røde negle på hendes tæer dominerer.
Jeg er rystet. Der sker noget inde i mig, noget jeg ikke kan holde tilbage. Det flyver rundt i mig, og mit hoved er forvirret.
Charlotte ser på mig. Med et stort smil rækker hun mig hånden som jeg tager tavs imod. Mærker et fast håndtryk. En kvinde der ved hvad hun vil og selvsikker tænker jeg. Giver et fast håndtryk tilbage.
"Lad os snakke sammen igen efter seminaret" siger Charlotte. Det er ikke en invitation, det er en forventning. Hun går op til den reserverede plads på første række.
Står tilbage. Forvirret over mig selv og stadig med duften af en stærk kvinde med en helt fantastisk udstråling og personlighed. Føler mig tiltrukket, draget mod hende. Og alligevel betænkelig.
"Det kan du ikke gøre mod Mille" tænker jeg.. Føler en skam inde i mig selv, en kamp for at slippe. Mille er jo ikke mere, men hun er alligevel så meget i mig. Der gået 1 ½ år...
"Chris, du skal på om 5 minutter" kommer det fra Jens. Jens står for hele seminaret og faciliterer det.
Han river mig ud af min tankestrøm og jeg er tilbage i virkeligheden.
"Ja. Kommer nu" lyder det spagt fra mig. Vender mig om, og går op igennem stolerækken mod scenen. Jeg går forbi første række, mit blik falder helt automatisk imod Charlotte. Der sidder hun rank og flot. De 2 herrer der sidder ved siden af hende er allerede i fuld gang med at charme sig ind på hende. Mærker et lille stik i mellemgulvet. Jalousi, nej det kan ikke passe. Slår det væk, og går op på scenen.
Temaet på seminaret er personprofiler. Hvordan man bedst sammensætter performance teams på det grundlag, og udvikler individet til fordel for den enkelte og teamet. Og klart, for banken.
Mit indlæg planlagt til 45 minuter plus tid til spørgsmål. Derefter skal der arbejdes i grupper om at lave strategi- og udviklingsplaner. Min opgave er bare at lytte, at sparre. Bevæger mig rundt mellem de forskellige grupper, og ser at de arbejder meget koncentreret og fokuseret.
Det giver mig lidt tid og forlader aulaen, og går mod kaffebordet. Og ærligt, trænger til en cigaret. En vane jeg desværre har genstartet efter Mille gik bort.
Først en kop kaffe, og så udenfor. Få cigaretten.
Nåede lige at tænde den. Så var den der igen. Duften. Den kommer snigende bagfra og rammer mine næsebor. Trænger ind og går direkte i hjernen. Skaber billeder og skaber igen det som jeg ikke har følt i så lang tid.
"Hej Chris" kom det. "Hvilket et fantastisk inspirerende og spændende indlæg"
Vender mig rundt og ja. Charlotte. Der står hun. Tager mig selv i at smile stort og bredt. Ikke bare med munden, men også mine øjne. Der er et nyt liv i dem.
"Charlotte.. Stort tak. Glad for du synes om det" siger jeg, og tager et skridt frem imod hende.
"Det gør jeg, virkelig" svarer hun tilbage mens hun også tænder en cigaret.
"Chris, har du nogen aftaler i aften? Tænker vi kan ta en middag sammen. Vil rigtig gerne snakke mere med dig"
Efter en lille pause "Ja, om det du fremlagde i dag. Synes du har en rigtig dejlig og lidt utraditionel måde at gribe det an på. Det vil jeg godt snakke mere om, for vil prøve noget lignende på avisen" slutter Charlotte.
"Jamen, jeg ingen planer. Hvad med Ristorante Italiano i Indre By?" spørger jeg.
Lige da jeg har sagt det fortryder jeg. Det jo Milles og min favorit.
"Lyder dejlig" siger Charlotte. "Den er en af mine største favoritter. Kan jeg køre med dig derind når vi er færdige her?"
"Ja, selvfølgelig. Min bil er parkeret her i parkeringskælderen, så det går fint" svarer jeg.
Ryger færdig, og vender os om, og går ind igen. Vores hænder støder sammen, fingre fletter sig lidt sammen. Mærker en elektricitet løber igennem min arm og trækker min hånd tilbage.
"Undskyld" lyder det fra mig. Charlotte smiler og er tavs.
Nu efter aftalen om en middag i Indre By går tiden meget langsom for mig. Går hvileløs rundt til de forskellige grupper. Sparrer med dem i deres arbejde, men er ikke helt der. Mine tanker hvirvler rundt mellem Mille og Charlotte.
"Hold nu. Det jo bare en middagsaftale. Det er jo ikke andet end noget der kunne ske mens Mille var i live" tænker jeg. Men nej det er det ikke. Jeg har sommerfugle i maven, og dårlig samvittighed mod Mille. Charlotte rører noget i mig, som ikke har været i live i meget lagt tid.
Fanger mig selv i at jeg går rund med et smil...
"Hvad sker der lige nu" siger jeg til mig selv.
Eftermiddagen går. Grupperne fremlægger deres løsninger for salen. Fantastisk arbejde de har lavet.
Det er sidst på eftermiddagen, og det er tid at slutte seminaret.
Charlotte og jeg mødes udenfor. Samtalen går bevidst udenom farlige emner, men der er lidt nervøsitet hos os begge. Eller er det forlegenhed. Elektriciteten da vores hænder mødtes, føles stadig.
"Kom lad os gå ned til bilen og køre ind mod Indre By" siger jeg til Charlotte.
Charlotte står lidt tøvende.
"Tror du ikke det er bedre vi tager en taxa?" kommer det så. "Hvis nu det bliver lidt for hyggeligt og lidt mere end 2 glas vin"
"Måske du har ret" siger jeg. Tager min mobil op og bestiller en taxa.
Vi står sammen og venter. Vi tavse, og da taxaen kommer føles det som en lettelse.
"Håber vi kan få et bord derinde" siger Charlotte.
"Skal du ikke tænke på, det får vi" svarer jeg
Åbner galant døren til taxaen for Charlotte, og går om på den anden side, og sætter mig ind ved siden af hende.
Det en kort tur, men på vej derind mærker jeg Charlottes hånd lede efter min, og hun tager mig i hånden. Ser på mig, og smiler.
Der bliver ikke sagt mange ord under turen, og jeg stiger ud af taxaen når vi kommer til restauranten, rækker hende min hånd for at støtte og hjælpe hende ud.
"Pas på, der er brosten her" kom det fra mig.
Charlotte smilede. Jo han er opmærksom. Han har set mine høje hæle. Det kan let gå galt på det underlag.
Charlotte tager hendes arm ind under min, og sammen går vi op ad trappen og ind i restauranten.
Der er så hyggeligt. Med vinranker i loftet. Smukke dekorationer på væggene. Jo der er virkelig et dejligt sted, og så Italiensk, hvilket jeg elsker så meget.
"Godaften Hr. Nielsen" kommer det fra tjeneren der møder os. "Det er godt nok lang tid siden vi har haft fornøjelsen af deres besøg".
"Ja ved det, men...." svarede jeg "Har du et roligt og lidt afskærmet bord til os to" spurgte jeg.
Tjeneren så på Charlotte. Der går et lys op for ham, og han forstår. Nikker let.
"Ja, har et. Denne vej Hr Nielsen"
Vi følger efter ham, og helt rigtig. Han læser rigtig. Vi får et bord ved vinduet ud mod pladsen. Perfekt til os.
Mens vi sætter os ned, får vi bestilt et køligt glas Cava til os, som vi kan hygge lidt med inden maden.
"Jeg forstår du er stamgæst her" smiler Charlotte. "Du kender overtjeneren og han dig"
"Ja, har været her rigtig meget, også brugt stedet til forretningsmiddage" kryber jeg elegant udenom samtidig med, at Mille igen fylder i mit hoved. Jeg. bliver lidt fraværende og mærker det presser i mine øjne. Bliver lidt trist og nervøs pludselig.
"Skål, Charlotte" siger jeg, og forsøger at få Mille lidt på afstand.
Charlotte løfter sit glas, smiler til mig, og klinker glasset.
"Chris" kommer det. "Jeg er nødt til at sige til dig, at jeg ikke er her for at vi skal snakke om arbejde. Jeg vil rigtig gerne lære dig at kende"
"Hmm" lyder det stille fra mig.
"Ja, nødt til at være ærlig overfor dig. Har fulgt dig i et par år. Det du gjort for banken og den udvikling du skabt. Fremdrift med mennesker i centrum" fortsætter Charlotte.
"For mig siger det meget om et menneske, og du er spændende" fortsætter hun "Det er den reelle grund til jeg vil med i dag, og jeg kender jo din CEO"
Der lidt stilhed. Jeg rømmer mig lidt. Tager en tår af den kølige Cava. Leder efter ord.
"Jeg ved hvad der er sket for dig" fortsætter Charlotte "Jeg ved at du mistet din kone for 1½ år siden på grund af kræft. Nok noget af det værste der kan ske for et menneske, at miste den man elsker over alt på jorden"
Charlotte tager elefanten i rummet. Igen bevis for den stærke kvinde hun er. Og det skal ikke overraske mig, at hun ved alt om den her restaurant og at det er Milles og mit stamsted.
Jeg ser ned i bordet men løfter hovedet. Ser Charlotte direkte ind i hendes brune øjne. Mine er fyldt med vand. Tårer der løber ned over mine kinder. Tager servietten, tørrer min øjne og rømmer mig.
"Charlotte. Det er rigtig. Jeg mistede min kone Mille til kræften for 1½ år siden" begynder jeg.
"Jeg har i alt den tid været trist, ked af det. Ja druknet mig i arbejde for at flygte fra sorgen. Og er endda begyndt at ryge efter hendes død”
Tager en slurk Cava. Dels for at væde munden, men også at trække tiden. Tænker mig om.
"For første gang siden Mille´s død, sker der noget i mig i dag. Du gik bagom mig inden seminaret. Din duft fangede mig, og det rørte noget i mig jeg ikke følt siden" åbnede jeg
"For første gang, ser jeg en kvinde som en kvinde. For første gang bliver Mille skubbet bagved, for første gang åbner der sig noget i min krop jeg ikke følt så længe" fortsatte jeg.
"Men uanset hvordan jeg er udadtil, så er jeg skrøbelig" slutter jeg og tager igen en tår Cava.
Charlotte ser på mig med et medfølende blik.
"Ved det Chris. Fulgt dig på afstand. Men især det sidste halve år tæt. Har villet træffe dig, lære dig at kende. Men har holdt mig på afstand. Indtil nu. Har et brændende ønske at træffe dig, tale med dig, og fik jeg en anledning i dag. Som journalist finder jeg et påskud. Og den tager jeg så i dag" kom det stille fra hende.
"Vil også fortælle dig. Jeg er single, blev skilt for et år siden. En let skilsmisse uden nogle problemer. Har en datter, der i dag er teenager med alt hvad et indebærer"
"Charlotte. Jeg er lidt forvirret i mit hoved, men. Møder dig i dag. Du har åbnet en dør for mig. En dør der har været lukket alt for længe. Vil rigtig gerne lære dig at kende også. Man kan du klare at jeg er sårbar?"
"Chris. For den rigtige mand, har jeg alt den tid og tålmodighed der behøves" kom det hurtigt og fast fra Charlotte.
Det er som elefanten i rummet er forsvundet. Det der hæmmer samtalen er sagt og åbnet for.
Der er en stor gensidig interesse og nysgerrighed mellem os.
Jeg rejser mig op. Går over til Charlotte, tager hende i hånden og løfter hende op at stå. Slår mine arme omkring hende. Holder hende tæt ind til mig og kysser hende blidt. Charlotte svarer igen, og siger efterfølgende
"Nu er jeg ved at være sulten" og hun griner stort.
Falder ind i stemningen, og jeg kalder på tjeneren.
Fra den lidt nervøse og tilbageholdte stemning, går vores middag helt forrygende.
Taler om os selv. Livet vi har haft og som vi har lige nu. Både det svære og det mere opløftende.
Jeg fortæller om Mille, vores liv sammen. At vi aldrig har fået børn selvom det har været et stort ønske for os. Det er bare ikke lykkes for os.
I dag når Mille ikke er mere, føler jeg det som en lettelse.
“Men et barn kunne have været med til at gøre det lettere for dig” siger Charlotte.
“Måske har du ret, men at et barn skal miste sin mor i så tidlig en alder” svarer jeg og lader ordene stå i luften. Mærker igen Mille inde i mig, men på en anden måde. Det som den tanke giver mig ro i stedet for tristhed.
Det flyder bare og vi glemmer alt om tid og sted.
Tjeneren kommer ned til os. står lidt afventende indtil han fanger mit blik. Smiler til os begge, og siger..
"Desværre Hr Nielsen. Vi er ved at lukke. Ser at i har det rigtig hyggeligt, men vi må desværre"
"Undskyld" siger jeg "Vi har helt glemt tid og sted. Kan du komme med regningen, så får jeg den ordnet og i kan lukke for i aften. Det er som altid vidunderlige at komme her"
Hånd i hånd går vi ud af restauranten, stadig snakkende og i et dejligt humør.
"Det næsten for tidligt at slutte den her dejlige aften" siger Charlotte.
"Jeg bor på Christianshavn, kunne du tænke dig at komme med hjem. Så er du fri for at tage til Hellerup".
"Ja rigtig gerne. Jeg ikke lyst til at tage fra dig lige nu. Vil nyde så meget af dig som muligt" svarer jeg. Og Mille. Hun er et dejligt minde lige nu. Det som hun har givet sin velsignelse til, at jeg må gå med Charlotte hjem. En helt ny og anderledes følelse. Og den gør mig glad.
Charlotte bestiller en taxa, og vi kører til Havnegade på Christianshavn. Lige ud mod kanalen.
Hun åbner døren til opgangen og vi tager trappen op til øverste etage.
Charlotte åbner døren til en moderne lys lejlighed med skråvægge. En lejlighed præget af en kvindelig hånd, der skaber hygge og ro.
"Kom indenfor Chris" siger hun "Det er så her jeg bor. Købte den efter min skilsmisse. Ville så gerne ind mod byen i stedet for Hillerød, hvor jeg boede før"
"WOW" sagde jeg. "Her føler man sig hjemme lige så snart man kommer indenfor"
"Jamen, dejligt. Føl dig som hjemme" svarer Charlotte. Hun går over mod mig næsten inden døren er lukket og låst. Slår sine arme omkring min hals, vrikker de høje åbne sandaler af hendes fødder. Kommer op på tæerne og finder min mund med hendes.
Åbner sin mund, og hendes tunge finder vej ind i min. Et langt inderligt kys, som gør os begge så bevidste om at nu er vi alene. Nu er vi bare os.
"Jeg finder lige en dejlig rødvin vi kan nyde sammen" siger hun, og går ud i køkkenet. Skramler lidt rundt mens jeg smider jakken og mine sko.
Da Charlotte kommer ind gennem døren til stuen ser jeg hvor smuk en kvinde Charlotte er. Flot på alle måder. Men mest af alt, hendes udstråling, hendes brune varme øjne. Mærker en varme inden i mig selv. Mærker en lyst til at være tæt på hende.
Hun kommer over i sofaen. Sætter sig tæt op af mig og trækker hendes ben op i sofaen. Skænker vin i de 2 glas på bordet.
"Skål, og velkommen i mit hjem"
Vi nyder lidt af vinen. Der bliver ikke sagt så meget, men selvom der er tavshed, er det slet ikke pinligt. Det som vi begge nyder at være sammen, nyder den aften det har været.
"Kom Chris. Tror vi begge vil noget andet end sidde her med et glas rødvin" siger Charlotte.
Hun tager mig i hånden, og fører mig ind i soveværelset.
Inde i soveværelset tager vi igen om hinanden, Kysser dybt og længselsfuldt. Roligt knapper Charlotte min skjorte op og mit bare lidt behårede bryst kommer frem. Charlotte tager sin flade hånd, og lader den føle hele vejen op igennem mit behårede bryst, op mod min hals.
"Elsker et rigtigt mandebryst" kommer det stille fra hende.
Selv løsner jeg hendes tynde silkeskjorte fra nederdelen. Lader min hånd komme indenfor og med lette fingre føler jeg op langs ryggen. Skubber hende lidt væk foran mig. Knapper silkeskjorten op knap for knap. Ned over skuldrene og den lette skjorte falder ned på gulvet.
"Så smuk du er" hvisker jeg til hende.
Med hænderne på hendes ryg løsner jeg BH´en, der også falder ned på gulvet.
Bøjer mig ned, og tager hendes bryst ind i min mund mens min tunge leger med brystvorten der er blevet stiv og hård.
Der kommer et lille suk fra Charlotte, og hun læner hovedet tilbage.
Det andet bryst skal ikke snydes, så tager også det i munden. På samme måde leger jeg med den brystvorte. Også den er hård og strittende.
Charlottes hænder stryger på min ryg, de glider nedad. Finder linningen på mine bukser. Finder spændet i mit bælte, løsner det.
Knapper op og lyner ned. Trækker ned i mine bukser, og de havner om mine ankler.
Min begejstring kan slet ikke skjules. Mine bløde silke boxershorts er helt udspilet, og teltet er rejst.
"Uha da. Den trænger da vist til at komme ud" siger Charlotte med et stort grin. Trækker dem af mig, og der står min pik ret frem. Den føles så hård at det næsten gør ondt i den.
På spidsen pibler der små dråber sperm ud. Min glans er helt mørk af alt det blod der samler sig i hovedet.
Charlotte lyner hurtigt sin nederdel op, og den falder ned på gulvet. Der står hun nu. Helt nøgen. Et skød med et perfekt trimmet venusbjerg. Nogle skamlæber helt glatte, og skinnende. Inden tvivl, hun er meget våd.
Jeg så lidt overrasket ud.
"Jeg tog mine trusser af under middagen. De var så våde" smilede hun til mig. Hun har gættet mit spørgsmål.
Vi holder hinanden tæt. Hendes dejlige faste bryster mod min overkrop.
Min stive pik mod hendes mave.
Kysset blev mere og mere begærligt og vi bevæger os stille mod dobbeltsengen bag os.
Charlotte skubber mig så jeg falder ned i sengen. Ligger på ryggen mens mine ben stadig når gulvet.
Hun tager mine knæ, skiller mine ben ad, og sætter sig på knæ mellem dem.
Hun finder mine øjne smiler til mig. Sænker sit hoved ned mod min pik. En tunge der leger med spidsen. Kør rundt om glansen og spiller på strengen bag på pikhovedet.
Jeg gisper. Det føltes som første gang nogen tager min pik i munden. Det er det ikke, men jo, 2 år siden.
Min vejrtrækning bliver heftig. Kan mærke at jeg nok ikke holder ret længe.
Fra at lege med tungen, åbner Charlotte sin mund. Hendes læber strammer omkring pikhovedet. Kommer længere ind i munden. Læberne strammer om skaftet. Nøj hvor er det dejligt.
"Pas på. Jeg kommer snart" får jeg stammet. "Det så lang tid siden"
Charlotte fortsætter sin leg med min pik i munden. Ser mig i øjnene med et smilende blik. Kan ikke sige noget, hendes mund fyldt op af min tykke pik.
Hendes ene hånd finder vej til mine baller. Hendes langemand finder vej mellem ballerne, og hun trykker nu let på min indgang til anus uden at komme indenfor.
Det var lige det der sætter prikken over i´et, hovedet på sømmet.
Jeg eksploder i en mega orgasme, og får en udløsning med lang tids opsparet sperm.
Fylder Charlottes mund helt op, og selvom hun febrilsk forsøger at sluge det hele, er det ikke muligt for hende.
Min sperm løber ned af hendes hage, ned over halsen på hende.
Stille lader hun min pik komme ud af sin mund. Og hun smiler til mig.
"Nu holder du længere næste omgang" sagde hun grinende.
Jeg rejser mig op i siddende. Tager om hendes ansigt. Begynder at kysse hende liderligt. Slikker hendes hage og hals ren for min sperm. Smager lidt salt men ikke slemt. Det er første gang jeg nogensinde gør det. Men vil ikke tillade hende at gå efter et håndklæde, hun må ikke gå.
Jeg griber om hendes hofter og løfter hende op i sengen ved siden af mig.
Holder hendes arme op over hovedet, og begynder at kysse og slikke hende fra panden til hendes tæer.
På vej op lader jeg min tunge spille på hendes inderlår, lige op til hendes åbning. Giver det andet inderlår sammen behandling. Stadig har Charlotte hendes arme over hovedet, og hendes krop så åben for mig.
Åbner min mund på vid gab. Dækker over hele hendes skønne skød. Suger til, og mærker hendes safter løbe ind i min mund. Stadig med min mund over hendes skød, lader jeg min tunge lave cirkler rundt om hendes stive og udstående klitoris. Rører lige netop ikke toppen.
Hører hvordan hendes vejrtrækning ændres vitalt. Den bliver stønnende og højlydt. Hendes hofter roterer så meget. Suger mig endnu mere fast, men nu lader jeg min tunge lege med både de ydre og de indre skamlæber.
Charlotte gisper vildt nu. "Mere, mere. Jeg vil ha den orgasme" skriger hun.
Må virkelig holde hendes hofter og underliv fast. Så i ca et minut var min tunge ikke aktiv.
Charlotte virkede desperat. "Kom nu, Jeg VIL"
Får mig suget fast igen, og nu direkte på toppen, på spidsen af klitoris. Lader tungen spille og spille. Lader den cirkle rundt, over toppen og rundt.
Charlotte skriger nu helt vildt. Hendes underliv ryster og roterer, for pludselig at være helt stille. Hørte hun trækker vejret så dybt ind. Som om hun samler sammen til noget.
Charlotte kommer med et højt kvindeskrig, og hendes underliv giver efter.
Med rystende lår, rystende ben sprøjter hun hendes orgasme ind i min mund, og ud over mig.
Hendes ryg som i en flitsbue og rystende.
Holder bare om hende til hun kommer lidt mere til sig selv. Vi falder tilbage i sengen, og ligger tæt op af hinanden. Holder om hinanden. Kommer mere til os selv igen.
Kan ikke holde mine hænder for mig selv. Kæler for hendes bryster, tager hendes ene bryst ind i min mund. Lader mine læber knibe lidt i vorten.
"Nej, det kan du ikke være bekendt. Jeg kan ikke holde, jeg kommer igen"
Og en mindre orgasme ruller igennem hende.
Begge ligger vi på ryggen. kommer til os selv, og får en normal vejrtrækning.
Efter lidt tid, rejser Charlotte sig. Tager min hånd og vi går ind i stuen. Hun skænker lidt af den dejlige rødvin i glassene, tager dem i hånden.
"Åben døren ud til altanen" siger hun.
Sammen sidder vi ude på altanen. Det mørkt, men byens lys oplyser himlen. Os, vi sidder der nøgne og nyder et glas rødvin efter første akt af vores nyfundne elskov. Et nyfundet liv.
Ser på hinanden. Der så mange følelser, der så meget forventning og ønske til fremtiden.
Læner mig ind mod dig, hvisker
"Du gør mig til et helt menneske, en hel mand igen" og kysser hende. Ordene "og jeg elsker dig" var lige ved at komme også, men det er alt for tidligt. Bare at vi her elsket på første dag, er grænseoverskridende. Med samtidig, lod bare det ske.
"Tak Chris. Du har gjort mig til en så lykkelig kvinde" svarer Charlotte. "Behøver du tage hjem i nat?" spørger Charlotte i forlængelse.
"Nej" svarer jeg "Vil rigtig gerne blive her og sove over. Kan rydde min kalender i morgen, så vi kan have hele dagen sammen hvis det er muligt for dig"
Charlotte lyser op, det som hendes glød oplyser himlen endnu mere. Og hun svarer "Skønt, det vil jeg rigtig gerne. Der så meget vi skal til at udforske. Så meget vi skal til at lære om hinanden"
Glassene er tomme, og Charlotte siger.
"Lad os gå ind igen. Det begynder blive lidt køligt"
Hun tager min hånd, trækker mig ind i stuen, og vi går ind i soveværelset. Smider dynerne ned på gulvet, og lægger os ned, helt sammensmeltet. Helt tæt mens vores hænder går på opdagelse på hinandens kroppe.
Dybt inde i mig selv mærker jeg anerkendelsen. Mærker det som det er Mille fra et andet univers, der har ført Charlotte og jeg sammen. Jeg mærker en ro dybt inde i mig jeg ikke følt i så lang tid.
Ser så meget frem til i morgen, lige nu kan jeg ikke tænke længere end det.
Men tænker. Må hellere ændre min alarm på min mobil til Eric Claptons "You look beautiful tonight.
Fortsættes
Erotiske noveller skrevet af StockholmHistorien er rettet af Stockholm