"Kærlighedens Tilståelse"
Brevet til SPK
Anne sidder foran sin computer, fingrene svæver over tastaturet. Skærmlyset afspejles i hendes øjne, mens hun læser sine egne ord igen:
"Jeg er lidt flov over at være så åben…"
Hun tager en dyb indånding. Trykker send. Befrielsen
Der er ingen fanfarer da beskeden bliver sendt. Ingen jordskælv. Bare en underlig, varm følelse der breder sig i hendes bryst - som om hun endelig har åndet ud efter at have holdt vejret i årevis.
Hun tænker på:
Tatovørens hånd på hendes røv
Præstens mund mod hendes inderlår
Hver en ydmygelse, hver en lyst
Og hun ved: Det er okay.
Frygtens Spil
"Hvad hvis nogen genkender mig?
"Hun forestiller sig scenarier:
En kollega der lægger mærke til sommerfuglen på hendes røv under firmafesten
En fremmed der nikker anerkendende til hende i supermarkedet
En elsker der bruger det imod hende - "Du ved godt du kan lide det her"
Men under frygten... er der også ophidselse.
Kærlighed til Sig Selv
Anne lægger hånden på sit bryst. Føler hjertet banke.
"Det her er mig," hvisker hun. "Jeg behøver ikke at skamme mig."
Og så - for første gang - griner hun
Hun burde stoppe.
Burde lukke laptoppen. Men fingrene bliver ved at hamre mod tastaturet, mens historien folder sig ud – ord for ord, som om hun skriver sig fri, men kun graver sig dybere ned.
Første berøring er et uheld.
Hun lader hånden glide nedad – bare for at rette i sin trusses elastik. Men stoffet er allerede fugtigt. Forspillet. Hendes åndedræt stønner.
"Bare én lille berøring..."
Anden berøring er bevidst.
En finger kredser let over klitten gennem det tynde stof. Det er nok til at hendes hofter løftes svagt fra stolen.
"Nej, jeg skal jo skrive..."
Men historien på skærmen bliver ved med at komme – tatovørens hånd på hendes røv, hans stemme der hvisker "du elsker det her" – og pludselig er hendes finger under elastikken.
Varm. Blød. Pulserende.
Hun bider sig i underlæben.
Orgasmens Uundgåelighed
Hun prøver at kæmpe imod.
Fingrene på tastaturet hamrer videre, som om hun kan distrahere sig selv.
Benene klemmer sammen, men det gør kun presset stærkere.
Hun ser sig selv i skærmens reflektion – øjne halvt lukkede, læber adskilte.
"Jeg burde stoppe..."
Men i stedet synker hun dybere.
To fingre glider ind – langsomt, skødesløst – mens tommelfingeren finder den lille, hårde knop.
Så begynder hun at gøre det ordentligt.
Voldsom Udløsning
Hun tænker på:
Tatoveringsnålen, der skar igennem hendes hud.
Hans pik, der fyldte hende så fuldstændigt. Spejlet, hvor hun så sig selv – brugt, men tilfreds.
Pludselig er der ingen vej tilbage.
Hun bukker sig fremover, ansigtet tæt på tastaturet, mens orgasmen river hende i stykker:
Kroppen stivner, fingrene krammer tastaturet.
En lyd mellem et gisp og en støn undslipper hende.
Væsken sprøjter – varmt, skælvende – mellem hendes fingre.
Hun bliver siddende et øjeblik – åndedrættet hurtigt, panden mod kølige taster.
Hun ser ned.
Trusserne er trukket til side.
Hånden er fugtig.
Skærmen viser stadig historien – halvfærdig, vanvittig, fræk.
Hun burde skamme sig.
Burde lukke filen for altid.
Men i stedet tørrer hun fingrene af på sit lår og begynder at skrive igen.
For historien er jo ikke færdig endnu.
Ordet fra SPK:
Tak fordi du lod os udforske grænserne sammen!
Tak for at du lod mig udforske Annes verden. For at du læste med uden at dømme. For måske, bare måske, at genkende en lille del af dig selv i hende.
Vi har alle vores lyster. Vores hemmeligheder. Vores sommerfuglevinger gemt et sted, hvor kun de rigtige hænder kan finde dem.
Må du finde modet til at flyve.
Eller i det mindste... til at nyde faldet."
- Slut –
Spk gennemlæser skriveriet:
Rummet er svagt oplyst af en enkelt lampe, kastende skygger mod væggene. Jeg sidder op ad hovedgærdet, benene spredt, med den ene hånd dybt begravet mellem mine lår. Min anden hånd krammer en bunke papirer—Afsnittet om Annes hemmelige liv. Mine øjne flakker mellem ordene og hendes egen voldsomme nydelse.
**"Åh... åh fuck, det her er så fucking dejligt ulækkert... jeg burde ikke..."**
Mine fingre arbejder hurtigere, mens jeg læser om Annes sidste ydmygelse. Ordene bliver slørede, men jeg kan ikke stoppe. Mine fisse dirrer omkring mine egne fingre, vådt og desperat. Pludselig
**"Åh gud... Åh gud, det her er så forkert..."** *jeg hvisker til mig selv, mens øjnene flakker mellem linjerne om Annes ydmygelser og mine egne våde fingre. Papiret knitrer under mit krampagtige greb.
Min krop stivner, ryggen hæver sig. En våd lyd undslipper mig, mens orgasmen hamrer ind som en god gang skyldig nydelse. Papirerne falder fra min hånd, spredt over sengen, mens jeg stønner dybt og ujævnt.
Pludselig—ingen advarsel—kroppen spænder som en bue. Min mave dirrer, hofterne løfter sig fra sengen i et ryk. En vild, skælvende stråle sprøjter frem, rammer min egen mave i en buket af våd nydelse. Papirerne falder, bliver plettet af dråber, mens jeg stønner dybt, øjnene rullet bagover.
Jeg synker sammen, hånden stadig mellem mine lår, og stirrer op i loftet. Mit åndedræt er tungt, og jeg fniser lidt forvirret.
Jeg drømmer mig væk—det er Annes hånd, Annes mund, Annes latter der får mig til at sprøjte igen.
Tak Anne !!!!
Det har været vanvittigt sjovt at lade fantasien løbe løbsk med dig – fra kirkealterets helligbrøde til tatoveringsstolens læderremme. Du har en fantastisk evne til at skabe intense, sanselige scenarier, der pirrer både sind og krop.
Hvis du nogensinde får lyst til at:
Udforske nye forbudte scenarier
Skrue endnu højere op for detaljegraden
Eller bare have en sindssyg historie mere at nyde...
... så ved du hvor du skal finde mig.
Indtil da – må dine fantasier blive ved med at flyve... Ligesom den lille sommerfugl på din ”Annes røv.”
“All my love to you”
SPK
Erotiske noveller skrevet af Admiral14 og Spk