Glenuig kloster, November 24 - 1902
Kære dagbog.
Jeg har ingen ide om hvordan jeg skal sætte ord på de ting jeg har været igennem og de følelser, jeg mærker i min krop, men jeg vil forsøge at forklare hvad der er sket.
Morgen efter at jeg var blevet opdaget med Edward, fik jeg morgenmad i mit kammer af Sarah som var bitter og sur. “Du kommer til at betale for din løsagtighed". “Priorinden er på vej.”
Jeg græd først over den skæbne, der havde tilfaldet mig, men satte mig så til at læse i biblen for at finde trøst. Det var sent eftermiddag. Fra mit vindue kunne jeg se Edward blive kørt ud på sin tur af Kate. Han så trist ud. Han havde slet ikke det liv i ansigtet, som når vi gik vores ture.
Jeg husker ikke tiden, men pludselig gik døren op og 3 nonner stod udenfor. “Du skal med os. Pak nogle bøger og kom herover din billige tøs.”
Jeg lagde min dagbog og biblen ned i en taske og så gik jeg over til dem. Den første som var priorinden vendte mig om så hun stod bag mig. De to andre kom med en slags skjorte, som blev knappet bagpå bortset fra at der blev brugt spænder i stedet for knapper. De to kvinder trak ærmerne ind over mine arme. De var godt nok alt for lange. Så lukkede Priorinden skjorten bagpå med spænderne og de to andre rakte hende enderne af ærmerne som havde en læderrem for enden istedet for en åbning til mine hænder. Pludselig mærkede jeg, hvordan mine arme blev presset ind på kryds mod min krop. “Av.” sagde jeg.
“Ti stille” svarede Priorinden. Hun spændte remmene sammen på ryggen og en rem blev ført ud over mine arme på maven. Så rakte de to remme ind mellem mine ben og spændte dem fast på ryggen, så jeg ikke kunne trække skjorten over hovedet. En læderrem ved halsen blev spændt så stramt at jeg hostede og jeg et kort øjeblik ikke troede at jeg kunne trække vejret. Til sidst kom en af nonnerne med nogle farligt udseende læder. Jeg fik den ned over hovedet og mærkede at det var et panel, så jeg ikke kunne tale. På det sad en kugle af læder, som de pressede ind i min mund. Jeg kunne ikke lukke munden, da kuglen kom ind og savl begyndte at løbe ud af mundvigen. En rem blev strammet i nakken og panelet, som lå ud over kuglen, blev presset ind mod mine kinder. “Afff” sagde jeg.
“Spændetrøjen sidder godt.” “Lad os gå.” sagde Priorinden.
Nonnerne svarede ikke. De to nonner tog mig under armene og førte mig ud af mit kammer. Priorinden tog min taske og fulgte bagefter. Da vi kom ud af huset så jeg en lukket hestevogn med tremmer for vinduerne. Vi gik alle ind i den og snart så jeg huset forsvinde i det fjerne.
Vi kørte turen i tavshed. Jeg mærkede, hvordan nogle tårer løb ned over mine kinder. En af nonnerne smilte over min triste tilstand.
Hvor længe vi kørte ved jeg ikke, men vi kom til et stort hus som lå ved siden af en kirke. Flere nonner og nogle unge piger i gråt tøj gik rundt. Pigerne så triste ud. Jeg blev ført ind i en stor bygning. En skarp duft af klor mødte mig. Piger som havde masker af tørklæder samt svære forklæder vaskede sengelinned i store bassiner med varmt vand. Mange af dem var blevet klippet skaldet og andre havde misfarvet hår af at gå rundt i dampene hele dagen. Var det min fremtid? Havde jeg forspildt alle muligheder i livet for at skulle ende mine dage som vaskekone?
Jeg blev ført ind i en anden afdeling. Der sad flere kvinder som mig i spændetrøje og med maske for munden. Langt om længe kom vi til et kammer. Her blev jeg ført ind og placeret på en seng. Nonnerne gik igen uden at fjerne hverken læder-panel og spændetrøjen.
Nogle timer gik. Så kom en af de unge kvinder ind. Hun fjernede læder-panelet og bolden i min mund kom ud. Jeg var helt øm i kæberne. “Shh.” “Spis noget mad.” “Jeg fodrer dig.” “Du har brug for det.”
Hun øsede op af suppen, hun var kommet med og jeg spiste langsomt. “Hvad hedder du?” spurgte jeg.
“21” svarede hun. “Men tal ikke." “Spis"
Det var mærkeligt sådan at deres navne var erstattet med numre. Var det herfra at Bridget og Kate var kommet i tjeneste hos herskabet?
Efter at jeg havde spist suppen, gik 21 uden at sige mere. Jeg fik heldigvis ikke bolden i munden igen.
Det var blevet sent, da de to nonner kom tilbage igen. De bad mig rejse mig op og så tog de spændetrøjen af. Mine arme var ømme og sov. Det stak i huden. De tog alt tøjet af mig - også korsettet.
Helt nøgen stod jeg til sidst foran dem. De bad mig følge med. Uden tøj på havde jeg intet valg. Der var helt tomt i gangene. Vi gik ned ad nogle trapper og var til sidst i en dyb kælder, hvor vi gik ind af en dør.
Indenfor ventede Priorinden og 2 unge kvinder. De var nøgne og kun iført korset. Deres hænder var bundet på ryggen.
“Sæt dig på stolen: Anne!” kommanderede Priorinden skarpt.
Jeg satte mig ned. Den første nonne kom over med en saks. Snart løb tårerne fra mine øjne, da jeg så den ene hårlok efter den anden falde ned på gulvet. Da hun var færdig med saksen, kom den anden nonne over med en barberkniv og sæbe. Efter et stykke tid var der ikke mere hår på mit hoved.
“Anne.” “Rejs dig op og kom med.” Vi gik over til en bænk, hvor der var sat stigbøjler på. Mine ben blev anbragt i stigbøjlerne og spændt fast til dem med læderremme. Mine arme fik manchetter på og ført over hovedet, hvor de blev gjort fast til noget. Et bredt læderbælte blev ført over min mave, så jeg blev presset ned mod bordet.
Den første nonne gav sig til at sæbe mine armhuler ind, hvorefter hun skrabede de få hår af. Jeg lå helt stille, da jeg ikke ville skæres af den skarpe barberkniv. Priorinden overvågede arbejdet og kommenterede, hvis de overså nogle hår. Nonnen fandt nogle få hår mellem mine bryster, som også blev skrabet væk.
En af nonnerne klippede først de spæde hår ved min revne og så blev der smurt noget varmt på. Det varme voks, som de kaldte det, skabte en behagelig følelse i området. Nu skulle det tørre, hvilket de skulle vente på. Ventetiden brugte nonnen på at begynde at slikke mig dernede. Jeg fik et chok da jeg mærkede hendes tunge, men lod mig forføre af de dejlige følelser hendes tunge medførte hos mig. Den anden pige som havde holdt sig i baggrunden blev ført hen til bænken hvor hun med priorinden hjælp blev hjulpet op på bænken på knæ så hendes revne var lige udenfor min mund.
“Slik hende!” kommanderede Priorinden
Jeg nægtede. “Vil du smage pisken?” truede hun. Jeg begyndte at slikke hende. Hun førte sin revne helt tæt til min mund. En af nonnerne begyndte at drille mine brystvorter, mens den anden fortsatte med at smøre den varme voks på lidt efter lidt afbrudt med lidt arbejde sin tunge.
Jeg stønnede periodisk, mens min tunges arbejde fik den unge pige til at sukke. “Ja.” “Hun er en billig tøs, der vil sprede ben for hvem som helst", kommenterede Priorinden.
"Nu!" sagde hun pludselig, og en smerte uden lige kom fra forneden på mig. Nonnen flåede den varme størkne voks af med resterne af mine hår forneden. Jeg skreg af en blanding af smerte og vellyst.
Pigen, som jeg havde slikket, kom med et lille hvin. Priorinden nikkede. Jeg var billig i hendes øjne forfalden til kødets lyster og jeg kunne kun give hende ret. Jeg forstod ikke, hvorfor min krop på den måde forrådte mig.
“Gad vide hvor mange som har taget dig?” “Kan du selv huske dem alle?” spurgte hun.
“Jeg er jomfru.” “Jeg har aldrig hengivet mig til nogen” sagde jeg.
“Når ikke.” Hun bankede på døren og en gammel mand kom ind. Pigen, som havde fået min tunge at mærke, blev hjulpet ned igen. “Doctor Smith.” "Undersøg den billige tøs!” Den gamle mand gik hen til mig og kiggede ind i mit hellige sted.
“Hun er jomfru." "Skal jeg ordne det?” spurgte han med et muntert blik i øjet.
"Nej." "Det er herskabets opgave.” svarede Priorinden.
“Hvordan bliver jeg så betalt?” spurgte lægen.
Priorinden gav tegn, og en af pigerne gik hen til ham og blev hjulpet på knæ, mens han tog sin pik ud. Hun tog den i munden og begyndte at tilfredsstille ham. Der gik ikke lang tid før han gav et grynt fra sig, og pigen hostende tog hans safter ind. Så takkede han priorinden og gik ud, mens han knappede sine bukser.
“Ok.” “Du er jomfru, men du er stadig forfalden til kødets lyster, sådan som du misbrugte unge Edward.” “Den slags koster.” sagde Priorinden henvendt til mig. Hun tog en 9-halet pisk ned fra væggen og rakte den til en af de unge nonner.
Nonnen begyndte at piske mig forneden. Ikke hårdt, men heller ikke smertefrit. Jeg blev rød dernede og begyndte at klage mig. Hun lagde lidt mere kraft i, og jeg skreg af smerte. En mærkelig varme bredte sig op gennem min krop som følge af de mange slag. Pludselig stod en isnende følelse op gennem min krop, som spændte op. Mine muskler stivnede og en strøm af skønne følelser rasede op gennem min rygrad. Jeg skreg af vellyst. Nonnens slag blev voldsomme alt imens at jeg nærmest følte det som om at jeg forlod min krop. Hele rummet genlød af skrig - ikke skrig af smerte - men skrig om flere slag. Til sidst kunne jeg ikke klare det mere. Det sortnede for mig og med et mistede jeg bevidstheden..
Jeg vågnede til den skarpe lugt af lugtesalt. Nonnerne befriede mig fra bænken. Jeg var svækket og svimmel, da jeg stod på gulvet. Jeg troede at jeg nu skulle have det tarvelige tøj på som pigerne bar, men i stedet fik jeg en hætte over hovedet, som blev snøret tæt, ligesom den som nonnerne bar. Så fik jeg en kjortel udover og et slag ud over hovedet. Skulle jeg være nonne?
Jeg blev ført ned på mit kammer og sidder nu og skriver i dig min kære dagbog. Jeg forstår kun lidt af det som skete og især det som skete med min krop. Nu vil jeg lægge mig til at sove i håbet om at dagen i morgen bliver bedre end i dag.
-
Glenuig kloster, November 25 - 1902
Kære dagbog. Dagen i dag har været en prøvelse.
Om morgenen blev jeg vækket og en nonne førte mig til et stort rum hvor alle de andre nonner sad. Vi bedte en bordbøn og fik så serveret morgenmad, som vi spiste i stilhed. Da vi havde spist bad Priorinden mig om at følge med.
Vi gik ind i kirkerummet. Her blev jeg beordret til at ligge mig på maven på det kolde kirkegulv og så bede om forladelse hos Herren, indtil jeg blev hentet.
Der gik lang tid, rigtig lang tid.
Så kom Priorinden efter mig. “Følg Fader Fridorf.” “Han vil høre din syndsforladelse.”
Jeg fulgte efter præsten. Priorinden gik bagved. Vi gik ind på hans kontor og Priorinden hjalp mig ned på knæ, mens Fader Fridorf satte sig i en stol. Priorinden fikserede mine hænder på ryggen med manchetter mens jeg fortalte om mit liv, rejsen, hvad der var sket i stalden og hvad jeg havde lavet med Edward. Jeg sagde ingenting om hvad jeg havde set i kælderen da det var nogle andres synd og ikke min.
“Åh mit uskyldige barn". “Jeg tror, at Gud tilgiver dig, men du må yde for at få hans syndsforladelse.” Han rejste sig og knappede bukserne op. Hans pik tog han ud og jeg åbnede munden og tog den ind. “Lad os alle bede” Han foldede sine hænder. Priorinden gjorde det ligeså. Jeg suttede på hans pik. Den blev hurtig stiv og ikke så lang tid efter sprøjtede hans væsker ind i min mund. “Gud er almægtig." "Han tilgiver dig for dine synder, hvis du viser ydmyghed og tager en beskeden straf som bod.” stønnede han.
Priorinden tog mig under armen og jeg blev ført tilbage til mit kammer, hvor jeg blev bedt om at læse biblen.
Om aftenen blev jeg ført ind i det store rum af to nonner. Derinde tog de mit tøj af bortset fra den hvide hætte vi alle bar, og derefter fik jeg læder-panelet sat for munden igen. Manchetter blev sat på mine hænder og fødder. Inden jeg fik set mig om, hang jeg spændt ud oppe i luften. Nogle nonner kom hen med 9-halede piske og begyndte at piske mig forneden og på mine bryster. Jeg skreg af en blanding af smerte og forskrækkelse når de ramte mig, men det meste af lyden forsvandt på grund af panelet.
Efterhånden var det dog tydeligt at de gik efter at ramme mig forneden og snart mærkede jeg hvordan smerten blev forvandlet til nydelse. Slag efter slag fulgte. Jeg kunne mærke at det dryppede ud af mig. Nonnerne havde også set det, og de intensiverede deres behandling af min alt for ømme mis. Så mærkede jeg, hvordan den isnende følelse i kroppen igen bredte sig, og jeg skreg af vellyst imens det væske løb ud af mig.
Nonnerne stoppede. Priorinden fortalte, hvordan jeg var en billig tøs, som havde udnyttet en syg dreng. Nonnerne gav korsets tegn foran sig og betragtede mig med foragtelige blikke. De gav sig til at bede for min fredselse. Jeg hang i armene, mens de fortsatte ceremonien. De smertede og gjorde så forfærdelig ondt, at jeg troede at mine arme ville knække og falde af.
Ceremonien sluttede og jeg blev hejst ned på gulvet igen. Jeg kunne dårligt stå og det gjorde ondt i mine arme.
Kære dagbog. Dagen har været en prøvelse. Jeg forstår ikke min egen krop. Jeg vil ligge mig til at sove i håbet om at jeg finder svar i bibelens ord.
-
Glenuig kloster, December 5 - 1902
Kære dagbog.
Priorinden vil redde min sjæl, det sagde hun, men jeg er ved at give fortabt. Vil min skæbne blive uendelig lidelse i helvede, efter at dødens favntag har taget mig? Jeg ved ikke om jeg i længden har kræfterne til at modtage frelsen.
Efter at have fået morgenmad og havde tilbragt formiddag på liggende på det kolde gulv i kirken hvor jeg bad om tilgivelse, så blev jeg bragt til det store rum hvor jeg stumt på grund af læder-panelet som dækker mit halve ansigt skulle lære at bære syndens byrde. Igen fik jeg lædermanchetter på arme og fødder. Igen blev jeg hejst op, så jeg smertefuldt hang i mine arme.
Men i stedet for pisk kom nonnerne med nogle lodder af bly. På dem var der skrevet utroskab, horen, synd og fortabelse.
De to første lodder blev med klemmer sat på mine bryster. Jeg skreg af smerte da de blev sat på, men det var intet at sammenligne med da de satte de to sidste klemmer på mine skamlæber. Aldrig har jeg oplevet en så intens smerte. Derefter gik de, mens jeg græd og stum prøvede at fange opmærksomheden fra de nonner som gik forbi.
På et tidspunkt gik døren op og en række piger blev marcheret ind. Priorinden stillede sig op foran dem og fortalte, hvordan jeg havde forrådt den tillid min arbejdsgiver havde givet mig og hvorfor de skulle undgå at gentage mine fejltagelser. Jeg så frygten i deres øjne.
“Nu skal I se hvor billig hun er” sagde Priorinden og slog til en af lodderne som hang i mine skamlæber. Smerten var forfærdelig og jeg skreg. En nonne kom hen med en slags moderne piskeris, men i stedet for et piskeris var der en gummi-dims for enden. Hun satte den mod min revne og drejede på håndsvinget. Spidsen vibrerede. Hun kørte den op og ned langs min revne og ramte også min klitoris. Det fik lodderne der var sat på mine skamlæber til at ryste , og jeg klagede mig af smerte. Men snart slog smerten om i nydelse. Jeg kunne ikke holde mig tilbage. Jeg begyndte at stønne mens pigerne fniste. Priorinden tyssede på dem og fortalte, at kødets lyster er farlige og de vil blive evig fordømt, når de ved livets endeligt mødte deres skaber.
Jeg hørte ikke halvdelen af hvad hun sagde, for jeg var i en anden verden. En verden hvor min krop havde forrådt mig og en syndig nydelse havde besat min krop. Jeg skreg af vellyst mens gulvet igen blev præget af safterne som løb ud af mig.
Pigerne blev gennet ud, mens jeg mærkede bølge efter bølge af vellyst løbe gennem min krop. “Den pige er forfærdelig." “Hendes orgasme er voldsommere end jeg har set den hos andre.” bemærkede nonnen som drejede på apparatet til en nonne der var kommet hen til hende.
"Ja." “Hun er uforbederlig". "Priorinden har bedt mig om, at hun får pisk og samtale med Fader Fridorf, inden hun sendes til sit kammer.” "Der er også gået besked til Godset.” "De sender hende nok hjem til hendes hjemland.”
De stoppede med at bruge apparatet på mig og lod mig hænge. Mine arme smertede, og nu hvor de ikke længere brugte apparatet på mig, var der heller ingen nydelse.
Længe efter kom Priorinden tilbage. Hun tog lodderne af. Smerten da blodet kom tilbage var voldsomt og intens. Hun havde en besked til mig. “Imorgen skal du tilbage til godset, hvor din skæbne vil blive bestemt.”
Erotiske noveller skrevet af Lester Crest