Eftersom kjolen langtfra er tør endnu, da hun igen har været i bad, låner hun en gammel, hvid skjorte, der naturligvis er flere numre for stor.
Det pirrer ham, at han ved, at Rose er nøgen indenunder.
Nu sidder de i køkkenet og spiser kombineret morgenmad og frokost.
Hun er i strålende humør og munden står stort set ikke stille. Det er åbenbart meget vigtigt for hende at fortælle ham, at hun gerne vil være veterinærsygeplejerske, hvis hun ikke kan komme ind på dyrlægestudiet.
Poul lytter kun med et halvt øre. Til gengæld kigger han på uret hvert andet øjeblik. Han er ikke vant til, at lægesamtaler nu foregår via telefonen.
Eneste fordel er, at han ikke er nødt til at køre 40 kilometer hver vej og derfor kan afstive sig selv lidt med en øl.
”Må jeg godt tage en smøg?” ”Ja ja…”
Han er allerede fraværende. Der er 25 minutter til mødet og i morgen bliver han nødt til at køre ned og besøge hende.
”Jeg...har en lægesamtale om lidt…”
”Ja. Det sagde du….”
Hun rejser sig og begynder at rydde op, mens han ser tomt ud i luften. Dog lægger han automatisk mærke til hendes faste, muskuløse lår, da hun vimser forbi.
”Du bliver nok nødt til at binde mig imens… for jeg har nemlig langt fra fået nok…”
”Altså...det er noget rod, det her…!”
”Pjat...Du ved jo godt, at du har lyst!”
Hun kysser ham på panden. Så tørrer hun hurtigt bordet af, mens det ser ud som om, hun koncentrerer sig for ikke at komme til at smile. Poul sukker.
Han ved, at det her er så forkert, men selvfølgeligt har han da lyst.
Rose åbner et par køkkenskuffer, inden hun finder saksen. Så klipper hun det allerede ødelagte viskestykke i flere strimler. Han sukker. Der er cirka 15 minutter, til han vil blive ringet op.
”Så kom…” siger han opgivende. Hun fniser henrykt og følger efter ham ind i stuen. Så smider hun sig i sofaen og stikker benene frem mod ham. Han sukker og binder hendes ankler sammen.
”Det må godt være strammere…”
”Men det bliver det ikke lige nu...kom med hænderne…”
Hun fniser og rækker hænderne frem. Han binder dem til anklerne og løfter hende længere op i sofaen så hun ikke falder ud.
”Hvor længe tager det?”
”Det aner jeg virkeligt ikke…”
Han skynder sig ovenpå. Det viser sig at tage cirka 10 minutter.
Den kvindelige psykiater fortæller, at Birgitte nu får noget andet medicin, der ser ud til at virke bedre, men at den også gør hende noget konfus ind i mellem. Der er desværre ingen sandsynlighed for at hun kommer hjem før engang i næste uge, tidligst.
Der røg den mulighed for at slippe af med Rose i en fart!
Han lover at besøge Birgitte dagen efter, men ikke før efter klokken femten, fordi hun har noget terapi.
Da samtalen er forbi, sidder han et par minutter og stirrer ud i luften. Så tager han den næstsidste lyseblå pille og skyller den ned med lidt lunken øl. Han bliver nødt til at cykle ind til byen senere. Der er næsten tyve minutter hver vej.
Med mindre, naturligvis, at pigebarnet har ombestemt sig….
Rose ligger på siden i sofaen. De sammenbundne ankler og hænder hviler på sofabordet og hun sender ham et strålende smil.
”Kommer hun så hjem?” Spørger hun med et uskyldigt lille smil.
”Ja, men nok tidligst fredag” lyver han.
Han har kunne fornemme på psykiateren, at det godt kunne tage flere uger endnu.
”Så har vi masser af tid…” Kvidrer hun.
Poul sukker tungt.
Det ER noget frygteligt rod, det hele. En mand med mere viljestyrke ville ikke have taget mere Viagra!
”Jeg trænger altså osse til en dygtig lærer,” siger hun, nu pludseligt med påtaget lillepige-stemme,” sød, men osse streng nogle gange…”
Han tager fat om hendes ankler, vender hende, så hun kommer til at ligge på ryggen, med benene og armene i vejret.
”Du skal lære at binde bedre knuder...Jeg tror godt at jeg kan komme fri, by the way” fortsætter hun med almindelig stemme. Han improviserer:
”Det er en del af øvelsen….Vi starter forsigtigt, så arbejder vi os fremad... finder ud af hvad du kan lide og hvad du ikke kan lide….”
Det får hende til at gispe højt, mens hun forsøger at lade være med at smile. Det var åbenbart ikke det rigtige at sige, hvis han gerne ville slippe af med hende igen.
”Vil du gerne sættes fri, Rose?”
”Øh, nej!” Han sukker let.
Hun burde ligge på en strand, iført en minimal bikini og flirte til højre og venstre, ikke ligge halvnøgen og svinebundet. Hun ser frygteligt ung og uskyldig ud. Hendes brystvorter er hårde og strutter gennem skjorten.
”Du har jo slet ikke været...Well, dominerende og krævende endnu… I hvert fald….ikke sådan rigtigt….”
Han presser hendes ben op mod hendes hoved. Det er lige før hendes fødder kan nå hendes pande. Hun smiler uskyldigt. Holder om sine ankler.
”Er jeg en cheap slut?”
”Øhh….” er alt han kan sige.
”Jeg kan godt være en cheap slut, hvis det er det, du vil have, hr. Lærer…”
Han lægger sin frie hånd på hendes lår. De er unge, faste, muskuløse. Hun må træne. Da han var på hendes alder, var det de færreste, der trænede, med mindre de virkeligt gik op i en eller anden sportsgren. Hans fingre kærtegner blidt hendes skamlæber.
”Du bliver altså den første mand, der får lov til at bolle…. min numse” siger Rose og rynker på næsen. Det ser absolut bedårende ud.
”Aha,” tvinger han sig selv til at sige med rolig stemme, ”jeg havde nu tænkt mig noget ganske andet…
Idet han siger det, bander han indvendigt, for han har naturligvis intet, der bare minder om en plan.
Hun fniser. Det giver ham er stik af dårlig samvittighed. Han klapper hende halvhårdt bagi med flad hånd. Det giver en overraskende høj lyd og Rose gisper højt og overrasket.
Men så sender hun ham sit allermest strålende smil.
”Igen…” siger hun, da han tøver. Han ved godt hvad der ved at ske; selvom hun er nøgen og bundet, er hun stille og roligt ved at overtage kontrollen.
Igen, selvom det altså ikke var meningen.
”Det...bestemmer du sådan set ikke, vel…” Hun gisper.
Poul har taget cowboybukser på. Han har ikke kunne få sig selv til at tale i telefon med psykiateren iført boxershorts. Bæltet er åbnet. Han ser på hende mens han langsomt trækker det fri.
Han kan se, at hun prøver at lade være med at smile.
”Gør det ikke ondt?”
”Hvor pokker skulle jeg vide det fra?...Det går jeg ud fra… Det er vel meningen…” Rose fniser.
”Men...Har jeg allerede fortjent...spanking?” spørger hun. Smilet har ikke forladt hendes øjne.
”Det er jo noget, som jeg suverænt bestemmer….”
Hendes mund tegner et stort, rundt ”O”. Han tror straks, at han allerede er gået for langt, for hurtigt og at hun nu ville sige, at hun har fået nok. Det er nok også bedst sådan.
”Jeg vil godt prøve...bare et slag…”
”Sådan virker det jo ikke, unge ven” siger han,” Enten har du fået nok og så bliver du straks sat fri igen….”
Han får på en eller anden måde viklet bæltet omkring den ene hånd uden at give slip på hendes. Uden at bryde øjenkontakten.
”Du er streng….”
”Vi ved jo begge to, at du foretrækker det sådan...lige nu.”
Så svinger han hånden, lader enden af bæltet møde hendes faste bagdel. Det er først og fremmest en markering. Hun ser op på ham og nikker let. Så slår han igen, stadigvæk ikke hårdt, men dog nok til at det giver en lyd.
”Igen, hr. Lærer…”
Tredje gang er hårdere, lyden højere og hun rynker panden.
Dog ikke så hårdt, at hun ser bort.
”Au!” Hun ser tilfreds ud efter det fjerde slag.
Han bliver opmærksom på, at bæltet efterlader tydelige røde mærker på hendes bagdel. Det går op for ham at han er vred, at han lader sine frustrationer gå ud over den stakkels unge kvinde. Han slipper bæltet, der falder til gulvet. Så kysser han forsigtigt hendes hæl. Det er den del af hende, der er tættest på.
”Var det...det?” spørger hun og ser op på ham.
”Vi...begynder...langsomt…”
”Jeg vil godt ha´lidt mere...men kun lidt…”
Poul samler bæltet op igen. Hun er bundet og hjælpeløs og alligevel formår hun at styre det hele, endnu en gang.
”Godt...hvor mange, Rose?”
Han vikler bæltet om sin knytnæve igen.
”To!”
Hun holder to strakte fingre frem mod ham og smiler. Poul prøver at tage sigte uden at se væk, han vil se hendes øjne, se at det er ok.
”Aauuu…”
Han bukker sig ned og kysser hendes pande. Han kan se, at hun forsøger at lade være med at smile. Det går ikke helt godt.
”Du er streng….”
”Det er det du vil ha´, er det ikke?”
”Jo, men…Aauuu
Han beholder bæltet i hånden. Ja, tanken har da strejfet ham; hvis han nu bare fortsætter vil hun måske sige at nu har hun fået nok. Men så vil hun uden tvivl blive rasende og såret og det vil gøre tingene endnu mere komplicerede end de er allerede er.
Han kysser hendes ene fodsål hvilket får hende til at hvine højt og overrasket.
”Lidt mere…”
”Det er sådan set ikke noget du bestemmer…”
I stedet presser han hendes ben op mod hendes hoved. Hendes ene ankel hviler mod hendes pande. Han sukker dæmpet og kysser sig vej ned ad bagsiderne af hendes unge, muskuløse lår. Hun er lækker, men han er lidt træt af at hun, selv når hun er bundet, formår at få ham til at gøre præcist som hun ønsker. Han dumper ned på knæ og drejer hende lidt. Hendes mås peger mod hans ansigt.
”Jeg ejer dig nu...jeg kan gøre lige hvad jeg vil..”
Hun fniser.
Poul har kun set det på film.
”NEJ!” hviner hun da han giver et lille slik omkring hendes røvhul.
”Det er jo ikke noget du bestemmer, tøs…”
Og alene for at vise at han bestemmer, slikker han igen. Det er ikke noget hun er vild med, kan han mærke. Men netop derfor gør han det.
”Der var jo ingen, der lovede at dette ville blive en nem tur…” siger han overraskende roligt.
Hun grynter. Det lyder lidt tilfreds. Han prøver at lade være med at tænke på Birgitte, der sikkert render rundt i joggingtøj med de tunge bryster i fri dressur under rosa bomuld.
”Uhhh….” gisper Rose. Han presser forsigtigt en fingerspids op i hendes røv. Ser på hendes ansigt. Hendes øjne er lukkede. Birgitte skal virkeligt være i det rette humør for at kunne lide det. Det ved han udmærket.
”Du...streng…”
”Når opgaven kræver det, ja…”
”Så….Du kan jo godt….”
Prøver hun mon at provokere ham?
Hendes øjne er lukkede og desuden vender hun ansigtet væk. Ikke ind mod sofaryggen. Han sætter sig bag hende. Finder sin telefon.
”Hey…”
Han ignorerer hende. Han fisker sin telefon op af lommen. Åbner twitter, andre steder sker der jo ikke noget alligevel.
”Hey...Jeg er altså lige her, Poul….”
Der sker ikke meget på twitter. Jo, en masse DJØF-typer er allerede oppe at køre over folkemødet, selvom der er flere uger til det.
”Eller….Herre….” Hun skifter til den irriterende lillepige-stemme.
Selvom hun ved, at han ikke bryder sig om den. Han sukker. Lægger en hånd mellem hendes lår. Det giver et lille spjæt i hende. Hendes hud er blød og varm.
”Du burde ligge derhjemme og pleje dine tømmermænd” siger han og føler sig langt ældre end han er.
”Altså, jeg er sådan set 6-7 shots fra at skulle på egentlig afvænning” siger hun og griner. Hans fingre leger dovent med hendes skamlæber.
”Vi...ved begge to godt, at jeg kan få dig til at komme...ikke?”
”Ahhh” gisper hun og nikker.
Han lader en fingerspids glide indenfor. Hun er meget, meget våd. Hun skyder ryg og stønner højt.
”Men...har du virkeligt fortjent det?”
Hun fniser og stønner på samme tid. Poul læner sig frem. Lægger telefonen fra sig på sofabordet.
”Altså, det kan sgu da godt blive svært at undgå, ikke?” siger hun og lyder lidt forpustet.
”Så...hun truer med at være...ulydig?”
Hun ler. Det virker afvæbnende. Det hele er stadigvæk en leg. Han sukker.
Presser langsomt to fingre fra den anden hånd op i hendes mås. Hun stønner men siger ikke noget til det. Måske regner hun ligefrem med, at det er nu det sker.
”Er det rart…”
”Yes!” siger hun hurtigt.
”At vide at jeg...råder over dig….kan gøre hvad jeg vil…”
”Ahhh!”
Hun skyder ryg. Derfor lader han fingeren glide ud af hendes fisse. Han vender sig mod hende, kommer op på knæ. Han har rejsning. Der er bebrejdelse i hendes blik. Hun var vist lige ved at komme. Han får trukket sine bukser ned.
”Knep mig…”
”Det ville være den nemme løsning…”
”Min ejer skal kneppe mig….”
Hendes blik er fast og roligt, mens hun siger det. Sådan talte pigerne altså, ikke da han var på hendes alder. I hvert fald ikke dem han kendte.
”Yes….herre…”
Hun lukker først øjnene, da hans pik glider op i hendes fisse. Han grynter. Holder om hende, så godt det er muligt. Hvilket ikke er ret meget; hendes ben er jo imellem deres kroppe.
”Er jeg herrens tøs?”
Han nikker. Tusinde tanker farer gennem hans hoved. En gang kan forsvares, men nu er han jo nærmest serie-sidespringer.
”Sig det!”
”Du er herrens tøs,,” siger han artigt,” Min...uartige lærling…”
”Du...er streng…”
”Altså, det…”
”Ja, for ellers er det ikke rigtigt….”
Hun lukker øjnene. Stønner. Ligger passivt. Lader ham kneppe hende.
Hvilket han gør. Fordi han er svag og et slet, slet menneske.
Han får et mindre chok da Rose begynder at klynke højt. Måske ligger hun virkeligt ubekvemt, med anklerne næsten mod panden.
”Tal!” klynker hun.
”Øh….frække...tøs…”
Poul er vant til et nattemørkt soveværelse. Selvom det hørte til sjældenhederne inden Birgitte begyndte at blive syg.
”Herrens….legetøj…#
”Yes!”
”Skal rigtigt læres op…”
”Mhhh…”
Der er dybe rynker på hendes pande og et lille smil lurer omkring hendes læber. Hun skyder ryg.
Hvis det var en film, burde hun være i Hollywood!
”Kom du?”
”Mhhh” nikker hun.
”Har du fået lov til det?”
Han prøver virkeligt at gøre sig umage for at lyde som en bad-boy. Men det lykkes sikkert ikke særligt godt. Han er midaldrende og det mest ulovlige han har begået, er nok nogle lidt tvivlsomme fradrag.
,
”Det...kan godt...være svært at...undgå…”
”Lille dumme tøs…”.
Han tager hende langsomt.
”Må jeg så godt komme fri nu?”
”Det er vist ikke det rigtige ordvalg..” siger han og er straks på vagt. Klar til at stoppe, klar til at sætte hende fri. Hvis hun vælger at bede om det, på den aftalte måde.
”Du er...pissestreng….”
”Du ville jo blive skuffet, hvis jeg ikke var det…”
Han kan se, at hun bider sig let i underlæben for ikke at komme til at smile. Det er stadigvæk en leg. I hvert fald for hende.
”Så,” begynder hun og ligner een, der skal til at fortælle en virkeligt uartig vittighed,” Skal du så ikke spare lidt på krudtet?”
”Den slags bestemmer tøsen slet ikke…”
Men han ved godt, at hun jo nok har ret. Han sætter farten yderligere ned. Står næsten stille, men ikke helt.
”Hvis du ikke får nok, må jeg jo bare ringe efter vennerne….”
”Ahhh!”
Han kan se, at den ide kan hun godt lide. Selv har han allerede fortrudt det. Så mange nære venner har han heller ikke, og de er alle sammen på hans alder. Satte, trætte.
”Først en pik i din mund…”
”AHHH!”
”Så du ikke kan sige fra…..”
Hendes mund er åben. Han kan se hendes tungespids fugte de fyldige læber. Hendes øjne er to smalle sprækker, men han bilder sig ind, at han kan se ilden bag dem.
”Måske får du bind for øjnene først….”
”AHHH….”
”Så du ikke kan se, hvem du sutter...eller se hvem der knepper dig….”
Inderst inde ved han godt, at han er ude på et skråplan nu.
Han ville aldrig invitere sine venner forbi til at hjælpe med at give hans unge elskerinde noget pik. Men han kan se og mærke, at hun godt kan lide den ide.
”Og...du er helt sikkert bundet...hjælpeløs…” Han sætter farten lidt op igen.
Imens han ikke kan lade være på at tænke, hvor man mon kan støve en lille håndfuld halvgamle liderbasser op henne.
”Husk...Du må ikke komme igen….”
”AHHH….”
”Du bliver straffet….”
Han tager hende hurtigt nu. Sofaen knager. Rose giver slip. Stønner højt. Det er lige akkurat muligt at naboerne kan høre hende. Vinduet står jo åbent.
”Tøs…”
Han prøver at snerre. Prøver at leve op til hendes forventninger, selv lige inden han kommer.
Det er længe siden sex med Birgitte har føltes så godt. Han synker sammen.
”Jeg var SÅ tæt på….” siger hun og lyder vred.
Måske er det udvejen. Måske mister hun lysten til denne leg, hvis han fortsætter med at være, som han nu engang er.
En lidt egoistisk midaldrende mand, der en ret gennemsnitlig i sengen. Eller på sofaen. Eller..
Erotiske noveller skrevet af ortsalHistorien er rettet af Erik Shoon