Birgit kom hen til mig under en oprydning på loftet. Vi ledte efter mere materiale om de oplevelser, min onkel Viggo havde været ude for. Jeg kiggede på bogen. Den var gammel og den var ikke skrevet af Onkel Viggo. Jeg tog den dog ned fra loftet, og først nogle måneder efter fandt jeg ud af hvad det var. Det var min farmors søster, Annes dagbog. Hun rejste til Skotland i en ung alder og mange år senere sendte en af hendes venner dagbøgerne tilbage til min familie, da hun faldt bort. Jeg har læst dem og har renskrevet dem til denne beretning:
-
Moidart House, August 2 - 1902
Kære dagbog
Jeg er træt. Da jeg fyldte 15 var det meningen at jeg skulle ud og tjene. Vi gik til præsten og han havde et lidt specielt arbejde fordi jeg har været så dygtig i skolen og også har taget timer i udenlandsk sprog, hvilket ikke er noget som mange vil. En kollega i Skotland havde skrevet til ham, og jeg fik min tur herover betalt af min nye arbejdsgiver, som vil have en pige udefra til at passe hendes barnebarn. Hvorfor vidste jeg ikke. Turen over Nordsøen var slem. Jeg var meget søsyg. Jeg ankom til Edinburgh, hvor Albert ventede på mig. Albert var butleren på godset. Han havde tjent i hæren før han tog tjeneste som butler.
Jeg husker da han så mig første gang. “Hvordan er det du ser ud?" “Det vil husets frue aldrig tillade". “Følg med mig!”
Min kuffert som rummede alle mine ejendele i denne verden blev læsset på en hestevogn og så sad jeg på ladet indtil vi kom til den kro i Edinburgh hvor vi skulle overnatte. Her fik jeg mit eget kammer, men jeg havde dårligt pakket ud, før kroens kvindelige bestyrer bad mig om at følge med. Jeg blev fulgt ind i et rum hvor jeg fik et varmt bad. Det var dejligt, da vi på skibet ikke havde haft de store muligheder for at gøre os i stand.
Istedet for mit eget tøj skulle jeg få tilpasset det tøj som jeg skulle bære under min tjeneste. I et tilstødende værelse ventede en kvinde. Hun præsenterede sig som Frøken Baskins. Jeg fik udleveret en tynd natkjole. Hun var fra en skrædder butik som familien altid brugte. I midten af rummet hang der en lang træstok ned fra en ring i loftet med to lædermanchetter i hver sin ende. Dem fik jeg bundet om hænderne med streng besked om at holde fat i træstokken. På gulvet var der også to ringe med læder-manchetter og jeg disse manchetter om benene. Så hev damerne i nogle reb og jeg blev strukket helt ud hængende oppe i luften.
"Av!" "Det gør ondt i mine arme”, klagede jeg.
Damen fra kroen beordrede mig til at tie stille. Jeg skulle se ordentlig ud, når jeg var i tjeneste. Den anden dame kom med et stift stykke stof som hun førte om livet på mig. Et korset kaldte hun det. Jeg havde godt hørt om det i skolen, men aldrig set et i vores jævne almindelige familie. Damerne begyndte at trække i nogle snore til korsettet og jeg kom med et gisp som om at jeg var blevet slået i maven. Jeg klagede og bad dem om at stoppe, men de fortsatte. Albert kiggede ind. Jeg blev flov, da natkjolen kun lige akkurat dækkede mine baller. Damerne kaldte ham ind for at være med til at få korsettet strammet ind. Med hiv efter hiv og med Alberts fod placeret på min ryg flåede de i snorene, mens jeg bad for mit liv. Jeg blev svimmel. Jeg havde dårlig stemme til at klage, men kom bare med et støn hver gang at de rykkede i snorene.
"Sådan." "Nu ser det godt ud” sagde den ene dame. Albert gik ud igen og jeg blev sænket ned på jorden.
Så fik jeg to sæt tøj. Først en slags sygeplejerske uniform med forklæde og et 15 centimeter bredt læderbælte. En stuepige uniform som var lige kort efter min smag og så en kappe, som dækkede hele min krop. Strømper fik jeg. De var lange og gik mig til halvt oppe på låret. Stropper fra korsettet blev forbundet med strømperne. Så fik jeg nogle sko. Når jeg gik rundt i stuepige uniformen, kunne man se stropperne, og når jeg skulle enten stort eller småt, så skulle de af. Mange af pigerne på godset gad derfor ikke trusse, sagde damerne. Det vænner man sig til.
Dagen efter gik turen mod godset. Jeg var iført min sygeplejerske uniform under kappen, da den anden uniform var for kold.
Efter mange dagsrejser kom vi til godset ved floden Moidart. Da der ikke var veje til området, sejlede vi til den nærmeste landsby Glenuig i lille båd, og her var jeg igen søsyg. Men vi så havnen ved byen som kun bestod af nogle få huse og så en katolsk skole for præster samt en længde som blev beboet af nonner som havde til opgave at opdrage nogle piger som var faldet i utugt. Vi var knapt ankommet, før at vi blev hjulpet til en hestevogn som ville tage os det sidste stykke til godset.
Da vi kørte forbi nogle træer, sagde Albert. “Se det er de 7 mænd fra Moidart.” “De fulgte Charles Edward Stuart i hans forsøg på at vælte kronen, og for de fleste af disse vedkommende blev det forbundet med en svær straf.” “Men nu huskes de for evigt.” “Det er derfor, at trofasthed mod sin arbejdsgiver er en vigtig ting.”
Vi kom til godset. Det var et dystert sted. Den høje mørke bygning stak ud i dalen, som havde floden i sin midte og bakkerne, som var skovklædt.
Vel fremme blev jeg ført ind i godset og op til Countess Elizabeth som styrede godset. Hun var en høj flot dame. Omkring 60 år gammel. Slank, meget slank. Jeg tænkte, om hun bar et korset. Hun var så flot, at jeg ikke nogensinde havde set en dame af hendes kaliber før. Hendes tilstedeværelse i rummet osede af autoritet. Hendes hår var stramt bundet op.
“Velkommen Anne.” "Du ser lidt ussel ud, men vi skal nok gøre en god arbejdskraft ud af dig.”. Hun vendte sig mod butleren. “Albert!” “Før hende til hendes kammer.”
Kort tid efter sad jeg i mit kammer. En seng og et skab. Min kuffert over i hjørnet. Jeg græd en smule af hjemve.
Senere blev jeg kaldt ned i køkkenet. Jeg sad i min sygeplejerske uniform med kokkepigen Sarah da Albert kom ind og præsenterede mig for de to tjenestepiger Bridget og Kate. Jeg var noget overrasket over at de var skaldet. Da Albert var gået og vi begyndte at spise, spurgte jeg om der var en grund til det.
Pigerne forklarede, at de kom fra Irland, hvor Albert havde gjort tjeneste. Af forskellige grunde var de blevet anbragt på et Magdalene asyl - et slags hjem for unge kvinder som blev anset for at være utugtige. Efter lang tid hvor de vaskede tøj var de havnet her foranlediget af priorinden på et lokalt kloster. En dreng på omkring 16 år kom ind. Det var stalddrengen i hans næsten altid beskidte tøj.
“Hej. Mit navn er Finn. Er det dig som skal passe unge Hr. Edward?” spurgte han.
Jeg nikkede. Vi talte ikke mere sammen, da Sarah gjorde tegn til at vi skulle blive færdig med at spise hurtigt, da resten af dagens opgaver ventede.
Sarah havde været oppe hos Edward og da hun kom ned efter at han havde spist, tog hun mig med op til hans værelse.
På værelset sad Edward i en stol. Han havde angiveligt lidt af børnelammelse nogle år før. Han kom sjældent ud og det var min opgave at sørge for at køre ham rundt i hans kørestol så han med tiden kunne blive stærkere. Han var en køn ung dreng på 15 år. Hans overkrop var indkapslet et korset af massivt læder med brede remme over skulderen og ellers havde han kun underbukser på.
“Anne!” “Sæt bakken med te på bordet og sørg for Edward.” “Jeg kommer tilbage.”
Jeg serverede te for Edward og sænkede en kop til mig selv. Vi talte sammen. Han var den yngre bror af to sønner. Forældrene var døde da han var lille og så var han selv blevet syg. Han husker ikke hvornår, men han havde fået korsettet på for at undgå at hans krop faldt sammen. Hans ældre bror var i London fordi indehaveren af titlen havde plads i Overhuset.
Vi havde drukket te et stykke tid, da Sarah kom tilbage. “Sir Edward." “Det er tid til at gå i seng.” “Det er din farmors ordre.”
Vi fik Edward op på benene og fulgte ham over til sengen. Her blev jeg forbavset, idet der på midten af sengen var et bredt læderbælte, som var forbundet til en læderrem fastgjort til sengerammen.
Sarah besvarede det spørgsmål, som jeg ikke havde nået at stille. “Unge Hr. Edward går i søvne.” “Hans farmor vil ikke have, at han kommer til skade.” “Hans muskler er stadig svage efter sygdommen.”
Edward blev lagt ned i sengen. Så spændte Sarah bæltet. Jeg kunne se at hun holdt øje med Edwards vejrtrækning og spandt bæltet hårdt, da han åndede ud. Edward kom med et host. Dynen blev lagt over ham. “Han skal også have disse på.” Sarah viste mig nogle vanter af læder med en spænde omkring håndleddet. Edward rødmede. Sarah forklarede. “Hans farmor vil ikke have, at han misbruger sig selv i hans svækkede tilstand, hvilket mange unge drenge gør.” “Det er usundt og i hans tilstand vil det blive slemt.”
Jeg fik besked på at tage en bog og begynde at læse højt for Edward indtil han sov. Der gik lang tid og han stønnede med besvær, når han kom til at dreje sig i sengen. Bæltet levnede ham ikke meget plads at bevæge sig på, men han faldt i søvn til sidst. Jeg forlod stille værelset.
Jeg gik stille ned af trappen, da jeg hørte underlige lyde fra køkkenet. Lydene kom ude fra stalden. Jeg sneg mig udenfor. Det var mørkt og jeg havde ikke lys med, da jeg ikke ville opdages. Der var lys i stalden. Da jeg kiggede ind gennem et knasthul kunne jeg se stalddrengen Finn og Kate. Min aftensmad var ved at komme op igen, da jeg så Kate sutte på Finns pik. Finn stønnede af vellyst mens Kates mund havde taget hans pik så langt ind i munden, at hendes næse ramte hans kugler. Finn stønnede igen og jeg kunne se noget væske komme ud af mundvigen på Kate. Jeg skulle til at liste mig væk igen, da nogle arme tog fat i min ene arm og førte den om bag ryggen.
"Av!" sagde jeg. Det var Bridget.
“Nå.” “Så man lurer!” sagde hun
“Det var ikke med vilje.” stammede jeg
Hun hørte ikke på mig og tvang mig til at gå omkring stalden og ind i den, hvor Finn netop var ved at knappe sine bukser op.
“Se hvem jeg fandt lurende på jer.” sagde Bridget.
“En lurer.” “Var det sjovt det du så, eller vil du selv prøve?” sagde Finn. Han havde et mærkeligt blik i øjnene.
"Nej." “Det var en fejl.” “Jeg hørte nogle lyde og ….”, prøvede jeg at forklare.
“Hun er nok jomfru og lidt for nysgerrig," sagde Kate. Jeg rødmede.
“Ja, hun er.” Bridget vred armen mere om, så jeg sagde “Av.”
“Så må vi vise hende nogle ting.” Finn kom hen til mig sammen med Kate. De tog sygeplejerskeuniformen af, så jeg stod foran dem kun iført korsettet, trusser og sko. Kate løftede op i natkjolen, som hang ud under korsettet. “Hun har jo bukser på.” “Det bruger vi ikke her” sagde hun og løftede op i sin kjole og viste at hun var bar forneden. Hun havde endda ingen hår. Havde de også fjernet dem?
“Lad mig hjælpe dig” Kate løsnede stropperne fra korsettet, som holdt strømperne oppe. Derefter flåede hun mine trusser af, og jeg blev mere rød end et jordbær i hovedet. Finn overtog Kates plads og fastholdt min arm i den smertefulde stilling, mens strømpeholderne blev gjort fast igen.
“Hun skal over til mit kammer” sagde Finn.
Vi gik alle over til hans kammer, som var i den fjerneste ende af stalden. Jeg blev jeg presset ned på ryggen i en seng. Finn holdt min overkrop nede mens de to piger tog sig af mine ben. Pludselig mærkede jeg en tunge i forneden. “Nej!” “Stop!” råbte jeg.
“Når Albert bruger birkegrenene på os, så får vi et bidsel i munden”, sagde Finn og tog det frem “Det skal nok også stoppe dig". Jeg fik presset læderet ind i min mund. Små remme holdt det fast.
“Finn!” “Din seng duer ikke.” “Vi kan bruge Edwards gamle seng, den som står nede i depotet.” sagde Kate. De hjalp mig op, men Finn tvang min arm om på ryggen, hvor det gjorde ondt, så jeg havde intet andet valg end at følge med dem.
Vi gik ned af en trappe og i et rum stod en slidt seng mage til den Edward sov i, men hvor der i hans seng kun var læderremme som blev bundet omkring maven, så var der også remme til arme og ben.
“Ja.” “Den gamle seng var fra før hans bedstemor knækkede ham," sagde Finn. “Nu lystrer han og det vil du også lære” Jeg blev lagt ned i sengen. Læderremme blev spændt om mine arme og ben. Til sidst blev en læderrem bundet omkring min mave. Jeg kunne ikke flytte mig og lå strakt ud med spredte ben. Jeg lod mig falde tilbage i sengen i håbet om at de ikke ville mishandle mig.
Et gys gik gennem min krop da jeg mærkede Kates tunge ramme min revne. Jeg frøs i kroppen og blev helt stiv. Hun brugte sin tunge godt. De to andre satte sig på hver side af sengen og lod deres hænder glide hen over mine bryster.
Jeg prøvede at vride min krop for at komme væk fra den uvante situation, men det var umuligt. Det var vildt mærkeligt at mærke tungen ramme dele af min krop jeg dårlig nok selv havde rørt. Deres varme hænder gjorde noget mærkeligt ved mine brystvorter. De blev stive. Jeg følte mig våd forneden. Jeg blev så flov, men det var så mærkeligt.
Det var Kate som brugte sin tunge og hun fandt steder på mig, som gav følelser jeg aldrig før havde haft i min krop. Det føltes pludselig så dejligt. Jeg svedte og begyndte at stønne. Finn og Bridget nikkede til hinanden. De klemte mine brystvorter. Det gjorde ondt og jeg udstødte et skrig, som dog ikke lød af meget på grund af bidslet. Smerten, forskrækkelsen og skammen afløst nogle følelser, jeg ikke havde haft før. Dejlige følelser! De dejlige følelser blev stærkere og stærkere og pludselig mærkede jeg, hvordan de nærmest rislede ned af min ryg. Jeg glemte alt om mine omgivelser og stønnede højt, mens min krop blev stiv som en flitsbue og sitrede af de skønneste følelser. “Åhhhhhhh.” kom det fra mig.
Så blev jeg slap og Kate stoppede.
“Du er en lille frækkert - ved du det?” “Når du har brug for mere, så ved du hvor vi er sent aften.” De løsnede mig fra sengen og jeg fik bidslet ud.. Jeg var meget flov. Jeg forstod ikke rigtigt hvad som var sket og skyndte mig at få tøj på igen. Trusserne stoppede jeg i min lomme. Jeg løb ud af stalden og op mod huset, mens jeg hørte hvor de to piger og Finn lo højlydt over fra stalden. Det var heldigvis mørkt i huset da jeg kom tilbage.
Så nu sidder jeg her i sengen med mange mærkelige tanker i hovedet og har derfor skrevet her i dagbogen, hvorefter jeg forhåbentlig kan falde i søvn.
Erotiske noveller skrevet af Lester Crest