To for samme pris som én..
- Der sidder to damer på dit kontor, sagde Eline, instituttets sekretær. Hun smilte underfundigt.
– Hmmm… hvem er det? spurgte jeg.
– Et par mødre til et par af dine kvindelige studerende, sagde hun med en tilfreds mine. – Nogle dyre damer, ser det ud til!
Eline er absolut ikke tilfreds med mit forhold til de kvindelige studerende. Hun er dog hverken den, der sladrer eller klager til andre, dels bakker vi altid hinanden op, når det gælder, dels holdt hun op med at moralisere, efter at hun lod mig tage hende hårdt bagfra op mod et skrivebord ved en julefest for to år siden, mens hun var iført et sexet nissepigekostume med korte skørter og netstrømper.
Det er jo ikke ualmindeligt, at jeg hjælper unge kvindelige studerende, der gerne ville have hjælp til specialeskrivning og højere karakterer med udvidet rådgivning. Men noget for noget, og jeg modtager min betaling i form af ”naturalier” og gør mit bedste til, at det ikke bare er til de unge kvinders faglige tilfredshed, men også deres underlivs tilfredsstillelse, så begge parter kommer derfra med en god oplevelse.
Med to mødre i farvandet var jeg forberedt på et større møgfald, da jeg gik ind på kontoret, hvor der sad to nydelige damer midt i fyrrerne i sofaen. Jeg genkendte straks den ene, den platinblonde Helene von Bieritz, som jeg havde givet en solid røvfuld og efterfølgende gennempuling på et isbjørneskind på sofabordet i en fin stue i en Strandvejsvilla for en måneds tid siden.
Jeg hilste høfligt og sagde tak for sidst, det havde været rigtigt hyggeligt, tilføjede jeg, dog uden at komme ind på, hvad det hyggelige havde bestået i. Fru von Bieritz lod også emnet ligge, men præsenterede den anden frue: - Det er min veninde, Cornelia van Hauen.
Familien van Hauen var ikke ukendt i min sømandsfamilie. Hovedaktionærer i et af de større rederier. Måsen fuld af penge og status.
Fru van Hauen var da også en køn og velholdt lille overklassedame, lidt kølig og arrogant ligesom Helene von Bieritz, mørkhåret, knap så høj og en smule erotisk buttet med et ansigt, der kunne være sødt, hvis hun ikke havde gået med det samme overlegne ansigtsudtryk som veninden. Til fru van Hauen’ fordel skal siges, at hun bar en stram bluse, der fremhævede et par flotte bryster og en nederdel, der gav udsigt til et par velformede, solbrune lår. Mit blik vandrede opad fra det runde knæ til det punkt, hvor det ikke kunne se mere. Her tog fantasien over med lumre tanker om, hvad der mon kunne være af herligheder oppe for enden af de pæne damelår.
- Hvad kan jeg gøre for Dem, spurgte jeg imødekommende, mens jeg prøvede at skrue ned for tankerne om, hvad jeg kunne tænke mig at gøre VED de to damer.
- For et stykke tid siden var De så venlig at hjælpe min datter Mille med hendes speciale, og nu spørger min veninde her, om De vil gøre det samme for hendes datter Susse.
Jeg tænkte mig om. Jeg kunne svagt huske Susse, der havde fulgt et af mine hold. Køn, men ualmindeligt dum og selvoptaget. At skulle hjælpe hende til en god karakter ville kræve en del fodarbejde fra min side.
Det ville også kræve, at jeg fik noget til gengæld, men jeg var ikke det mindste interesseret i den lille Susse – selv om jeg har en bred smag (det gir en god dag, som man siger) skal der dog være et minimum af tiltrækning for at jeg finder byttehandelen interessant. Og det er højst usædvanligt at forhandlingen skulle gå gennem moderen. Tværtimod gør jeg ting med de unge kvinder, som de nok ikke ønsker sig, at deres mor skal høre om. Helene von Bieritz var en undtagelse, da hun havde ordnet betalingen for sin datter i sit hjem for en måneds tid siden. (Se: Jomfruen).
Besværligt, sagde min hjerne. Jamen, se dog de bryster og de lår, sagde min pik, det var da nok værd at gå efter.
- Måske. Jeg skal overveje det, men er Deres veninde indforstået med afregningen?
Jeg kiggede på Cornelia van Hauen. Det er sgu en akavet situation, at helikoptermødre er begyndt at sælge sig selv for at hjælpe døtrene frem i verden, men Cornelia van der Plas var åbenbart lige så kold i røven og forretningsmæssig som fru von Bieritz. Mon hun ville byde på lige så vildt og perverst et knald bag den kølige facaden som veninden?
Damen smilede forretningsmæssigt: – Helene har orienteret mig i alle detaljer.
Alle detaljer, tænkte jeg. Også det med at jeg havde fået fru von Bieritz til at strippe og givet hende en endefuld, inden jeg tvang hende til at sutte pik på mig og kneppede hende på sofabordet? Det var pokkers til venindesnak, de to holdt sig.
– Jeg er overbevist om, at vi kan komme til en forståelse, fortsatte hun i samme tonefald som om det drejede sig om salg af en brugt bil.
Mit blik vandrede frem og tilbage mellem de to. Der var et eller andet på færde. Hvorfor havde Helene von Bieritz ikke bare havde sendt veninden alene, men var mødt op personligt? Jeg skævede til hende og fornemmede en svag stakåndethed, en tunge, der slikkede sig om de fyldige røde læber og et sky sideblik til mig. Et ønske, en uudtalt bøn?
Et øjeblik, så fattede jeg hvad fru von Bieritz ville og en vild tanke greb mig; – Ja, men prisen er gået op, sagde jeg bestemt.
- Gået op? sagde Cornelia van Hauen forbløffet. Hvad mener De? Vil De have penge oveni?
- Nej, sagde jeg, jeg tager ikke mod penge. Det er mod mine principper. Men jeg vil have begge de to damer!
- Hvad mener De? sagde fru van Hauen. De har jo allerede… jeg mener… Helene fortalte…
- Ja, men jeg vil forlyste mig med begge de to damer. Og ikke noget med månedlige afdrag. Det skal være Dem begge to på én gang!
- Næh hør nu, sagde de to overklassemokker forarget. Har man hørt magen? Sådan et svin... mænd, altså…
Men jeg blev ved mit og lagde armene i lås, mens de to blondiner indbyrdes forhandlede om Susses fremtid og om man virkelig kunne det her? Fru van Hauen var rystet, nok generede det hende ikke at skulle sælge sig selv, men som en del af en pakkeaftale sammen med veninden?
Derimod var det tydeligt, at Helene von Bieritz bag en snerpet og forarget facade var lun på ideen. Hun havde afsløret sig for en måned siden. Bag den glatte overklassefacade boede en liderlig tæve, der længtes efter noget vildt. En hulemand, der ville gokke hende i nødden og slæbe hende ind i hulen, en mand, som ville tvinge hende til grænseoverskridende og nydelsesfulde yderligheder, en vild hingst til at bedække en lysten hoppe i brunst. Det var indlysende.
Men var Cornelia van Hauen samme type?
Mens kvinderne forhandlede, sad jeg og fantaserede om de to fruer i et dyrt soveværelse, veninderne liggende i en stor dobbeltseng ved siden af hinanden med deres to søde nøgne damenumser og overklassefisser pegende indbydende i mod mig, utålmodigt ventende på, at jeg skulle bestige dem og ordne dem en efter en.
To forsømte og pikhungrende rigmandskoner, der skulle sutte og slikke mit store, stive lem efter tur. Jeg skulle få dem til at skrige af fryd og tigge om mere, hårdere og hurtigere pik.
Jeg var i mine tanker nået til en overvejelse om, hvem jeg skulle trænge ind i først, da Cornelia van Hauen afbrød mine fantasier med et: - Godt, så er det en aftale. Vil onsdag aften passe Dem?
-Til tjeneste. Jeg skal gøre mit bedste for at damerne får en uforglemmelig oplevelse.
De to mokker sejlede forarget ud af kontoret, mens jeg griflede i kalenderen: Onsdag d. 14: Ordne to overklasseduller!
Et øjeblik overvejede jeg, om jeg nu også var mand for at klare to kvinder på en gang.
Med Helene von Bieritz havde jeg jo konstateret, at der boede en seksuel vulkan inde bag den kontrollerede isdronning facade. Kunne jeg håndtere to, hvis de for alvor slap deres urkvinder og umættelige appetit på mænd løs?
Fortsættes i "Fiskene 2 - "I kanen med to overklassemokker"
Erotiske noveller skrevet af Carl Wilhelm