Den sidste færge...
Jeg havde egentlig ikke regnet med, at der skulle ske noget den aften. Jeg var taget til Ærø for at hjælpe min søster med at tømme det sommerhus, hun havde lejet gennem sommeren, og efter en hel dag med flyttekasser, gamle køkkenstole og en trailer, der nægtede at samarbejde, havde jeg mest af alt lyst til mad, en øl og en seng.
Min søster tog tilbage til Odense med sin kæreste sidst på eftermiddagen, mens jeg valgte at blive natten over. Jeg havde fri dagen efter, og der stod stadig en seng i gæsteværelset. Hen mod ni gik jeg derfor ned mod havnen for at finde noget at spise.
Restauranten var næsten fuld, men jeg fik et lille bord udenfor med udsigt over færgelejet. Luften var stadig lun, selv om solen var på vej ned, og jeg sad med en øl og så færgen lægge til, mens passagererne langsomt fordelte sig ud over havnen.
Det var dér, jeg lagde mærke til hende.
Hun stod lidt væk fra de andre med en brun taske over skulderen og telefonen i hånden. Mørkt hår, samlet løst i nakken, grøn kjole og sandaler, der så pænere ud end praktiske. Hun kiggede på sin telefon, derefter rundt på havnen og så tilbage på skærmen igen.
Et par minutter senere stod hun ved mit bord og spurgte, om jeg vidste, hvor man kunne få fat i en taxa.
Jeg måtte fortælle hende, at det sandsynligvis var lettere sagt end gjort på det tidspunkt.
Hun hed Eva, var 38 og boede i København. Hun skulle besøge en veninde i et sommerhus nogle kilometer uden for byen, men veninden havde drukket vin til middagen og var kommet frem til, at hun ikke længere burde køre.
Eva tog det med et skævt smil og satte sig ved mit bord, mens hun forsøgte at finde en anden løsning. Hun bestilte et glas hvidvin, og uden at jeg helt kunne sige hvorfor, blev hun siddende.
Samtalen blev hurtigt nem.
Hun arbejdede med grafisk design, var født i Holland og havde boet i Danmark i over ti år. Hun fortalte om en periode i Tokyo, om sin uforståelige frygt for heste og om, hvor mærkeligt hun stadig syntes, det var, at danskere brugte ordet hyggeligt om alt fra middage til begravelser.
Jeg fortalte om mit arbejde, min søster og mit forholdsvis begivenhedsløse liv i Odense. Jeg var 34 og havde været single i et par år efter et langt forhold. Ikke noget dramatisk. Vi var bare langsomt blevet mere som bofæller end kærester.
Eva kendte følelsen. Hun havde selv været gift i ni år.
Efter det ændrede samtalen sig en smule.
Ikke på en måde, man kunne pege på, men nok til, at jeg begyndte at mærke hende anderledes. Hendes blik blev hængende lidt længere, når jeg talte. Hun smilede mere med øjnene end med munden, og et par gange opdagede jeg mig selv i at se på hendes læber, når hun drak af sit glas.
Hun opdagede det også.
Det kunne jeg se.
Da restauranten begyndte at lukke ned, tilbød jeg at køre hende ud til sommerhuset. Jeg havde bilen stående ved min søsters hus og havde kun drukket én øl tidligere på aftenen.
På vej tilbage gennem byen tog hun sine sandaler af og bar dem i hånden. Gaderne var næsten tomme, og der var kun enkelte lyde fra åbne vinduer og mennesker længere nede mod havnen.
Da vi nåede huset, stoppede hun ved lågen.
Hun kiggede på huset, så på mig og spurgte, om jeg havde kaffe.
Jeg havde kaffe.
Dårlig kaffe.
Hun smilede og sagde, at det kunne hun leve med.
Begge vidste godt, at kaffen ikke var årsagen til, at hun gik med ind.
I køkkenet fandt jeg en halv flaske whisky i et skab, og vi endte med at tage hvert sit glas med ud på terrassen. Natten var blevet mørk, men luften var stadig varm, og et sted bag husene kunne man høre havet.
Vi talte videre, denne gang mere åbent. Om hendes skilsmisse, om mit tidligere forhold og om den mærkelige følelse af pludselig at være alene igen efter mange år med et andet menneske.
Måske var det netop, fordi vi var fremmede, at det var så let.
Der var ingen fælles venner, ingen historie og ingen morgendag, vi behøvede at tage hensyn til.
På et tidspunkt holdt vi op med at tale.
Eva sad med benene trukket op under sig og glasset mellem hænderne. Hun så på mig, og denne gang kiggede ingen af os væk.
Jeg kunne mærke spændingen i kroppen, før der overhovedet var sket noget.
Hun havde været attraktiv hele aftenen, men nu føltes det anderledes. Det var ikke længere bare noget, jeg registrerede. Der var noget konkret i hendes blik. En rolig udfordring.
Jeg lænede mig lidt frem.
Hun gjorde det samme.
Det første kys var kort og forsigtigt. Næsten som et spørgsmål.
Hun trak sig kun få centimeter tilbage og så på mig.
Så kyssede hun mig igen.
Denne gang længere.
Hendes hånd gled op bag min nakke, og hun trak mig tættere på. Jeg mærkede hendes krop mod min og duften af hendes hår, blandet med vin og den varme sommerluft. Da min hånd fandt hendes talje, blev hun siddende helt tæt på mig og lod fingrene glide langsomt gennem mit hår.
Der havde været flirt mellem os hele aftenen, men nu var der ikke længere noget at skjule.
Jeg kyssede hende langs halsen, og hun lod hovedet falde en smule tilbage. Hendes vejrtrækning ændrede sig, og hun greb let fat i min skjorte, som om hun ville sikre sig, at jeg ikke trak mig væk.
Det gjorde jeg ikke.
Tværtimod.
Da vi rejste os, stod vi et øjeblik helt tæt. Hun lagde begge hænder mod mit bryst og så på mig med det skæve smil, jeg allerede var begyndt at kende.
Det var hende, der trak mig med indenfor.
Vi nåede knap ind i gangen, før hun kyssede mig igen.
I mørket stødte vi ind i en flyttekasse, og Eva begyndte at grine. Jeg hviskede en undskyldning, men hun svarede ved at lægge armene omkring mig og trække mig tilbage mod sig.
Det var ikke elegant.
Det var heller ikke langsomt længere.
Mine hænder gled hen over hendes ryg og fandt lynlåsen i kjolen. Jeg standsede et øjeblik og så på hende.
Hun nikkede.
Den lille bevægelse gjorde noget ved mig.
Ikke bare tilladelsen, men måden hun så på mig, mens hun gav den.
Jeg trak langsomt lynlåsen ned.
Kjolens stof blev løsere omkring hendes skuldre, og hun lod den glide ned, mens hun stadig stod tæt foran mig. Hun virkede ikke genert, men der var alligevel en kort sårbarhed i hendes blik, lige da hun stod foran mig med mindre mellem os end før.
Jeg lagde hånden mod hendes kind og kyssede hende igen.
Denne gang langsomt.
Hun knappede min skjorte op én knap ad gangen, mens hun kyssede mig. Det føltes næsten mere intenst end hastværket før. Fingrene mod huden. Hendes blik, der fulgte bevægelsen. Den måde hun med mellemrum trak mig helt ind til sig.
Da skjorten var åben, lod hun hænderne glide over mit bryst og op mod mine skuldre. Jeg kunne mærke, hvordan jeg spændte under hendes berøring, og hun smilede, da hun opdagede det.
Hun kunne lide at se min reaktion.
Det gjorde det hele værre.
Eller bedre.
Hun trak skjorten af mig og lod hænderne blive på min hud, mens vi kyssede os gennem gangen og ind mod gæsteværelset.
På værelset var der kun lys fra vinduet.
Vi stod et øjeblik foran hinanden uden at sige noget.
Det var en anderledes stilhed end tidligere på terrassen.
Nu var der begær i den.
Jeg lod hænderne glide langs hendes sider, langsomt nok til at mærke hver lille bevægelse i hendes krop. Hun trak vejret dybt og lukkede øjnene et øjeblik, da jeg kyssede hendes hals igen.
Hun pressede sig ind mod mig.
Jeg mærkede hendes varme gennem det sidste tøj mellem os, og den nærhed alene var nok til at få pulsen til at stige.
Hun kyssede mig hårdere.
Der var en utålmodighed i det nu.
Vi fik resten af tøjet af hinanden uden særlig meget elegance. En skjorte endte på gulvet. Hendes kjole lå halvvejs under en stol. På et tidspunkt stod jeg med min fod fanget i et bukseben, og hun måtte bide sig i læben for ikke at begynde at grine.
Det gjorde bare situationen mere virkelig.
Da vi endelig lå på sengen, blev tempoet langsommere igen.
Hun lå tæt ind mod mig, og jeg lod hånden glide over hendes ryg, hofte og lår. Ikke hastigt. Bare for at mærke hende. Hendes hud var varm, og hun reagerede på selv små bevægelser ved at rykke tættere på.
Jeg kyssede hendes skulder, hendes hals og området lige under øret. Hun lagde hånden i nakken på mig og holdt mig der et øjeblik, mens hendes vejrtrækning blev dybere.
Der var en mærkelig blanding af ømhed og sult i det.
Vi kendte næsten ikke hinanden, men vores kroppe havde allerede fundet deres egen måde at tale på.
Hun vendte sig mod mig og kyssede mig, mens hendes hånd gled langs min side. Jeg kunne mærke hendes lyst i måden, hun rørte ved mig på, og i den måde hendes krop søgte min.
Jeg stoppede et øjeblik.
Spurgte, om hun stadig var sikker.
Hun så på mig og nikkede.
Derefter trak hun mig tilbage mod sig.
Det øjeblik står næsten tydeligere for mig end resten.
Ikke fordi det var dramatisk, men fordi alt var så enkelt.
Hun ville mig.
Jeg ville hende.
Og begge vidste det.
Da vi havde sex, var der ikke længere meget tilbage af den høflige distance fra restauranten. Hun holdt mig tæt ind til sig, kyssede mig, hviskede mit navn og greb fat i mine skuldre, når intensiteten steg.
Jeg husker især hendes blik.
Måden hun så på mig, som om hun ikke havde tænkt sig at gemme noget.
Indimellem bremsede vi ned og kyssede igen. Andre gange forsvandt al tålmodighed, og vi lod begæret tage over.
Sengen knirkede.
Lagenet gled af i den ene side.
Et par gange begyndte vi begge at grine, fordi hele situationen var så langt fra elegant og planlagt.
Men hver gang latteren forsvandt, kom lysten tilbage næsten med det samme.
Det gjorde den faktisk endnu stærkere.
Senere lå vi tæt ved siden af hinanden.
Hun havde hovedet mod mit bryst, og jeg kunne stadig mærke hendes åndedræt mod huden. Vinduet stod åbent, og den kølige natteluft var en mærkelig kontrast til varmen i værelset.
Hun tegnede langsomme mønstre med en finger på mit bryst.
Vi talte lidt.
Ikke om noget vigtigt.
Så kyssede hun mig igen.
Denne gang langsomt.
Det begyndte næsten uskyldigt, men udviklede sig hurtigt. Hendes hånd gled over min krop, min fandt hendes hofte, og den ro, der lige havde lagt sig over os, forsvandt.
Hun smilede mod mine læber.
Jeg kunne mærke, at hun havde fået lyst igen.
Det havde jeg også.
Anden gang var anderledes.
Mindre nervøs.
Mere sikker.
Vi kendte allerede hinandens rytme en smule, vidste hvilke kys der fik den anden til at reagere, og hvilke berøringer der fik kroppen til at spænde.
Hun var mere drilsk nu.
Trak sig lige langt nok væk til, at jeg måtte følge efter hende. Lod fingerspidserne glide langsomt over huden og smilede, når jeg reagerede.
Jeg fandt ud af, at hun kunne lide, når jeg kyssede hende langs halsen og ned over skulderen. Hun fandt ud af, at hun kunne få mig til at miste koncentrationen bare ved at lade hånden bevæge sig langsomt over min mave.
Denne gang varede det længere.
Der var ikke samme følelse af, at noget skulle ske hurtigt.
Vi havde hele natten.
Efterfølgende lå hun på ryggen med håret spredt over puden og et tilfreds, næsten dovent smil.
Hun sagde, at det ikke havde været planen.
Jeg svarede, at jeg håbede, hun normalt havde bedre planer.
Hun slog mig let på brystet og begyndte at grine.
Lidt senere faldt hun i søvn med ryggen mod mig.
Jeg tror, jeg lå vågen i næsten en halv time bagefter.
Ikke med store tanker.
Jeg nød bare varmen fra hendes krop mod min og den mærkelige følelse af, at en person, jeg ikke havde kendt seks timer tidligere, nu lå nøgen ved siden af mig og sov.
Næste morgen vågnede jeg ved lyden af kaffemaskinen.
Jeg trak bukserne på og gik ud i køkkenet.
Eva stod med ryggen til mig iført min blå skjorte. Den var kun knappet halvt, og hendes bare ben gjorde det svært ikke at tænke tilbage på natten.
Hun vendte sig, da hun hørte mig.
Hendes hår sad rodet omkring ansigtet, og hun holdt en kop kaffe i hånden.
Hun tog en slurk.
Så lavede hun en grimasse.
Jeg havde advaret hende.
Hun satte koppen fra sig og kom hen til mig.
Der var noget anderledes ved at kysse hende om morgenen.
Mindre hektisk, men mere intimt.
Hun lagde hånden mod min nakke og blev stående tæt ind til mig bagefter.
Jeg lod hænderne glide omkring hendes talje under skjorten, og hun smilede.
I nogle sekunder var det tydeligt, at ingen af os havde glemt natten.
Hun kyssede mig igen.
Længere denne gang.
Og hvis hendes telefon ikke var begyndt at ringe på køkkenbordet, er jeg ikke sikker på, at vi var kommet ud af huset den formiddag.
Det var veninden.
Hun var vågen nu.
Og temmelig flov.
En halv time senere kørte jeg Eva ud til sommerhuset.
Hendes veninde stod allerede på trappen i morgenkåbe og solbriller og havde det ansigtsudtryk, der lovede en grundig afhøring, så snart bilen var væk.
Inden Eva steg ud, tog hun min telefon og fandt sig selv på Instagram.
Hun gav telefonen tilbage, kyssede mig og steg ud.
Jeg så hende gå op mod huset.
Så kørte jeg.
Telefonen vibrerede, inden jeg var nået en kilometer væk.
Det var en besked fra hende.
Hun skrev, at min kaffe stadig var elendig.
Jeg smilede.
Et øjeblik senere kom endnu en besked.
Hun ville alligevel gerne vågne til den igen.
Erotiske noveller skrevet af TheRedDevil