Maeras opspilede øjne stirrede intenst mod de sammensvejsede loftsplader, endskønt de ikke så andet end overstadig, ekstatisk lyksalighed. Hendes krop spændtes, som en bue, og hendes negle borede sig ned i madrassen, da hun stønnede sig gennem sin tredje orgasme. Xalas flittige tunge udførte små mirakler mellem hendes skamlæber. Det var som om den udsendte milliarder af koncentrerede impulser, der konstant reguleredes og optimeredes alt efter Maeras respons og modtagelighed.
Maskinmesterens krop krampede voldsomt, da Xala – med overmenneskelig præcision og kontrol – atter sendte hende ud over kanten. Hendes sjæl forlod kroppen og snurrede i små, våde cirkler omkring det lille, svulmende organ, indtil Xala bragte hende sikkert tilbage igen. Maera gispede efter vejret i lange, hæse træk, der fik hendes svedglinsende bryster til at hæve sig, som bølger på oprørte vande. Det blonde hoved dukkede frem mellem hendes lår. Glædesslaven slikkede sine våde læber med et flirtende smil.
”Vil du have en pause?” spurgte hun i en kærlig, omsorgsfuld tone.
Maera rystede afvisende på hovedet, selvom hendes krop var udmattet og overstimuleret.
”Nej – bliv ved!” bad hun med en gispende røst. ”For kejserens skyld, bliv ved!”
Xala smilede begejstret og forsvandt atter ned mellem de våde inderlår. Med små, strategiske kys sendte hun kåde flammer gennem Maeras krop, før hun endnu en gang lod den laboratoriegroede tunge bringe hende mod vanviddets rand. Maeras hænder greb fat om de blonde lokker, i et ubevidst forsøg på at kontrollere intensiteten en smule – hendes nervesystem var overbelastet men hendes hjerne ville have mere. Hun ville slikkes til universets ende og tilbage igen.
XXX
En pludselig hvæsende, mekanisk lyd fik Maera til at forbande sig selv over, at hun havde glemt at aktivere dørlåsen ind til sine private gemakker. Den grå metaldør gled til side, og Rhen trådte ind med et søvnigt udtryk i ansigtet. Han havde en dampende kop kaffe i hånden og en glødende cigaretstump hængende mellem læberne.
Kaptajnen spærrede øjnene op og krængede et lummert smil på tværs af ansigtet, da han så Xala ligge på alle fire, med sin blottede bagdel i vejret og med hovedet begravet mellem Maeras lår.
”Jeg ser at du endelig har fået bugt med småkageproblemet,” udbrød han i en munter tone. ”Det glæder mig at se, at den unge dame også har andre talenter. Hvornår havde du planer om at informere mig om det?”
”Når jeg er færdig med at prøvekøre hende,” svarede Maera trodsigt. ”Har du ikke rigeligt at se til?”
Xala løftede hovedet og smilede begejstret.
”Vil De ikke være med, kaptajn Morrin?” spurgte hun ivrigt og slikkede sig om munden.
”Kaptajnen har desværre ikke tid,” insisterede Maera. ”Han har nok at gøre med sine små violette slaver.”
”Kaptajnen har al tid i galaksen,” grinede Rhen. ”Omnia pro femina!”
Han smed cigaretstumpen direkte ned i den dampende kaffe og stillede koppen fra sig på gulvet.
”Når nu den unge dame alligevel ligger og stritter med røven, så ville det unægtelig være en skam ikke at gribe muligheden.”
Han trak sin lange frakke af og smed den på en stol, hvorefter han gav sig til at knappe sin skjorte op.
Maera havde en ustyrlig lyst til at bede ham om at skrubbe tilbage til sin guløjede tæve. Og dog måtte hun erkende, at hun – efter Xalas særdeles grundige opvarmning – følte en umådelig trang til at blive fyldt ud og rusket, som kun en mand kan gøre det.
”Hvis du absolut skal stritte med pikken i mine gemakker, så har jeg eneret på den.”
Rhen smilede skævt og nikkede sin accept, idet han knappede sine bukser op.
XXX
Maera bed tænderne sammen da Rhen trængte op i hendes hypersensitive skød. Han sendte hende et veltilfreds blik, og hun kvitterede med en syngende lussing.
Noget i ham tændtes.
Da hun forsøgte at gentage voldshandlingen, greb han begge hendes arme og tvang dem med stor kraft ned mod hovedgærdet. Han lagde sin fulde vægt over hende og tog hende i kraftige stød.
”Jeg hader dig!” gispede hun.
”Det ved jeg,” hviskede han og bed hende forsigtigt i øret.
Xala lå på sengekanten og betragtede scenariet med stor begejstring.
Rhen rejste overkroppen og greb fat om Maeras lår, idet han stødte sig fremefter i vandrette taktfaste bevægelser.
Maera gav efter for en besynderlig fristelse og trak den blonde glædesslave ind til sig. Hun havde ikke haft den slags tilbøjeligheder siden hun var ganske ung, og dog var der noget ved Xala, som var umuligt at stå for. Uden helt at vide hvordan det var gået til, smagte hun pludselig sig selv på den unge piges tunge, imens hendes fingre ivrigt udforskede det stramme skød.
Da hun havde delt sin fjerde orgasme med Rhen, og han var sunket udmattet sammen på den modsatte side, gik det op for hende, at hun lige havde tillagt sig endnu en last.
XXX
Maera havde sat sig op ad sengens hovedgærde, for ikke at ligge i den kolde, våde plamage midt på madrassen. Hun strøg en svovlstik og tændte sig en cigaret, idet hun skulede opgivende ned på Rhen. Kaptajnen lå på maven og stønnede af velbehag. Xala sad overskrævs på hans lænd og masserede hans skuldre og ryg med tydelig effektivitet og omhu. Maera rystede på hovedet og gav et suk fra sig.
”Jeg håber, at det grevelige luksuslegeme er komfortabelt,” sagde hun i en tydelig sarkastisk tone. ”Greven må endelig sige til hvis jeg skal bringe ham en kold fadøl og en skål med nødder.”
”Det kan jeg da gøre,” udbrød Xala begejstret.
Hun sprang let og elegant ud af sengen og fortsatte ud af døren uden at ulejlige sig med at klæde sig på. Rhen grinede så sengen hoppede. Han vendte sig rundt og lagde en pude bagom ryggen.
”Jeg må sige at du har gjort fremskridt med den unge dame,” erkendte han. ”Men det lader til at hendes forståelse for ironi stadig halter en smule.”
Maera tillod sig selv en tiltrængt latter. De vidste begge at det var et godt tegn – det betød at hendes vrede var drevet over.
”Hendes kontrolenhed er temmelig avanceret,” indrømmede hun. ”Havde det ikke været for Yt, så ved jeg ikke om vi nogensinde havde fået hende ud af det småkageloop.”
”Mon ikke du havde fundet en løsning før eller siden,” sagde Rhen med et smil. ”Men du har ret i at vi har meget at takke den lille mand for. Havde det ikke været for hans viden om rumsprækker, så var vi måske aldrig nået så tæt på målet.”
”Jeg er ikke så sikker på at det er nogen god ting,” svarede Maera og rakte ham en cigaret. ”Jeg har det helt fint med at overlade den slags galskab til Imperiet.”
Rhen nikkede forstående.
”Jeg ved godt, at du ikke deler mine ambitioner. Men du må stole på, at jeg ved hvad jeg gør. Skæbnen har givet mig en chance, som formodentlig aldrig kommer igen. Hvis ikke jeg tager den, kommer jeg til at fortryde det resten af livet.”
Om ikke andet, så forstod Maera i hvert fald hvad det ville sige at fortryde de ting man aldrig fik gjort.
”Jeg har altid stolet på dig, Rhen,” begyndte hun med en pludselig alvor i stemmen. ”Ellers ville jeg ikke have fulgt dig i alle de år. Du har ofte bragt os i nogle vanvittige situationer – situationer, som kunne være endt gruelig galt. Men på mystisk vis har du altid præsteret at bringe os ud af dem igen. Hvis nogen kan slippe godt fra noget så tåbeligt, som det her, så er det sikkert dig. Og hvis det ikke kan være anderledes, så kan vi lige så godt se at komme i gang.”
Rhen grinede og så på hende med et ejendommeligt blik – et blik, der nærmest gjorde hende en smule forlegen.
”Betyder det, at du vil hjælpe mig?” spurgte han med åbenlys begejstring i stemmen.
Maera trak på skulderen.
”Nogen skal jo holde os i live,” svarede hun tørt.
Han smilede og lagde armen om hende.
”Det er jeg glad for, Maera.”
Hun lod ham trække sig ind til sig. De reaktive implantater i hendes ryg og skuldre snurrede og værkede da hun lagde sig til rette. Hendes hånd søgte ubevidst mod det udtjente lem, der lå slapt mod det ene inderlår. Hun tøjlede trangen og lod i stedet hånden hvile på hans mave.
”Hvad har du tænkt dig at gøre ved de arme stakler nede i lastrummet?” spurgte hun bekymret.
”Det er vist i sidste ende op til dem selv. Hvis jeg kan høste deres energi ved fælles hjælp, så er det utvivlsomt at foretrække.”
”Du har måske tænkt dig at forføre hele flokken?” spurgte hun i en overlagt sarkastisk tone.
”Selvfølgelig ikke,” grinede han.
På trods af hans afvisende latter, indikerede en pludselig blodtilførsel til hans lem, at tanken næppe var ham helt fremmed. Maera greb om den delvise rejsning med to fingre, hvorefter hun løftede den anklagende mod sin ejermand.
”Ja, ja, fair nok,” begyndte han. ”De er nogle bedårende små skabninger, men jeg forsikrer dig for, at jeg ikke har nogen planer i den retning. Faktisk havde jeg håbet, at du ville hjælpe mig med den side af sagen.”
”Mig?” udbrød Maera og slap det halverigerede organ. ”Du må da være forrykt!”
I det samme kom Xala til syne i døren. Hun havde en bakke i hænderne med to fyldte ølkrus og en skål med blandede nødder.
”Så er der fadøl og snacks,” udbrød hun begejstret.
Rhen grinede og tog imod det ene ølkrus, som han rakte videre til Maera. Han satte det andet mellem sine lår og stillede skålen på natbordet ved siden af et overfyldt askebæger.
”Skal jeg fortsætte Deres massage, kaptajn Morrin?” spurgte Xala. ”Eller vil De hellere have et blowjob?”
Hun stirrede ned på det fyldige organ og slikkede sig om munden.
”Kaptajnen mangler ikke noget!” brummede Maera før Rhen fik en chance for at svare.
Xala nikkede forstående.
”Så har du måske ikke noget imod, at jeg gør mig lidt nyttig her?” spurgte hun og indikerede Maeras gemakker med et par udstrakte hænder.
Maera trak på skulderen og Xala gik med stor iver i gang med at samle krøllet tøj og sengelinned op fra gulvet. Rhen fulgte hende omhyggeligt med øjnene; ikke mindst når hun bukkede sig forover og ugeneret blottede sine glatte intime dele. Xala forsvandt ud af døren med favnen fuld af vasketøj og bagdelen vrikkende efter sig.
”Hende kunne man godt vænne sig til,” sagde Rhen med et smil.
Han tog en slurk af sin fadøl og kastede en håndfuld nødder i svælget.
Maera følte en snært af uværdig jalousi ulme i sit indre, selvom hun måtte erkende, at hun delte hans betragtninger. Hun slugte sine protester med en grådig slurk øl og tørrede det hvide skum af sine læber.
”Hvis du tror, jeg vil være med til at forgribe mig på dine små, spidsørede slaver, så kan du godt tro om igen – det er sygt! Men du kan jo få Xala til det – dén lille luders tunge kan udføre mirakler.”
”Det var ikke det jeg mente,” forsikrede Rhen, selvom det – et kort øjeblik – så ud som om han overvejede hendes forslag. ”Jeg havde tænkt mig, at du skulle hjælpe med at konstruere en maskine, der kan stimulere energien ud af dem.”
”En maskine?” udbrød Maera.
”Netop. Yt har fortalt mig, at Imperiet i sin tid eksperimenterede med en form for anordning, der frembragte meget intense orgasmer ved hjælp af nogle koncentrerede impulser. På den måde kunne de høste velkari-kvindernes energi uden at gøre skade på dem.”
”Hvad ved du om hvad der gør skade på en kvinde, Rhen?” spurgte hun tørt.
”Jeg ved at en orgasme er bedre end alternativet,” svarede han.
”Og nu forventer du altså, at jeg skal bygge din voldtægtsmaskine for dig?”
”Hvem ellers? Du har trods alt en vis erfaring på området.”
”Hvad fanden skal det betyde?” snerrede hun.
Rhen stirrede på hende med et lettere overbærende blik.
”Skal jeg virkelig åbne skuffen i dit natbord og fremvise den plasmadrevne fallos, som du rider i vrede hver gang vi to har haft en uoverensstemmelse?”
Maera skulede på ham.
”Du er et dumt svin, Rhen!”
”Og dog elsker du mig,” svarede han med et skævt smil. ”Derfor vil du selvfølgelig også gerne hjælpe mig. Desuden ved jeg, at du kan konstruere noget, der er langt bedre end hvad end Imperiet har brugt i sin tid.”
”Forsøger du at smigre mig nu?”
”Det er ikke smiger,” forsikrede Rhen. ”Det er bare sandheden. Ikke alene kan du bygge noget der er bedre – du vil også selv kunne afprøve den og sikre dig, at den fungerer optimalt.”
Maera følte en ustyrlig trang til at bede Rhen om at springe i affaldsslusen, og dog måtte hun erkende, at den tekniske udfordring, kombineret med udsigten til den ultimative orgasme, var for tillokkende til at afvise.
Historien fortsætter i den første bog i Resonans-serien - Velkari-kvindernes forbandelse, der kan købes hos diverse boghandlere eller bestilles direkte hos forfatteren.
Erotiske noveller skrevet af Martin SigurdssonHistorien er rettet af Martin_sigurdsson