Haru var superglad. Han var blevet udvalgt af et stort it-firma til at teste deres nyeste, mest hemmelige produkt. "Haru" betyder solskin, og netop i dag følte han, at solen skinnede særligt kraftigt på ham. Tre måneder forinden havde han sendt en ansøgning, efter han så et opslag fra firmaet; de søgte en person, der var klar til at lægge sit liv fuldstændig om. Opgaven som tester krævede nemlig, at han stillede sig til rådighed fireogtyve timer i døgnet, alle ugens dage. Haru kendte godt til firmaets store navn, men han havde aldrig set deres fysiske produkter. En af de ting, det japanske tech-gigant arbejdede mest intenst med, var avanceret robotteknologi og kunstig intelligens.
Nu sad Haru klar til det første afgørende møde. En smuk kvinde kom ud i receptionen, smilede professionelt og bad ham følge med. Inde i et topmoderne mødelokale hilste han på chefen for udviklingsafdelingen. De forklarede ham rammerne for eksperimentet: Han skulle flytte ind i en luksuriøs penthouselejlighed på toppen af firmaets hovedbygning. Og vigtigst af alt: Han skulle bo sammen med en androide – en robot – som var programmeret til at behandle ham, som om de var kærester. Én gang om måneden skulle han aflevere en detaljeret rapport om sine oplevelser, som it-firmaet ville bruge til at videreudvikle og forbedre robotten.
Allerede den første dag glemte Haru fuldstændig, at det var en maskine, han delte lejlighed med. Hun var designet til at være utrolig smuk, men det var hendes menneskelige træk og dybe omsorg, der forbløffede ham. Når han så hende i øjnene, mødte han et blik med en dybde og en svag, levende fugtighed, der virkede alt andet end mekanisk. Hendes læber var bløde, og mundens bevægelser, når hun talte, var forvirrende naturtro. Stemmen var blød og bar den helt rette, melodiske klang af en ung, japansk kvinde.
Efter blot et par timer følte Haru, at samtalen flød fuldstændig naturligt, og der opstod hurtigt en intim fortrolighed imellem dem. Robotten fortalte ham med et varmt smil, at han måtte bestemme, hvad hun skulle hedde. Haru valgte navnet "Himari", da det betyder en varm og positiv personlighed.
Da Haru gik i seng den aften, summede hans hoved af indtryk. Det var vildt, hvor hurtigt Himari lærte hans vaner at kende. Hun havde endda udvist humor, og de havde grinet meget sammen i løbet af aftenen. Mens Haru lagde sig til at sove, stod Himari i stuen, forbundet til en trådløs opladerplade på gulvet – det eneste synlige tegn på hendes sande natur.
Næste morgen vågnede Haru ved en svag, næsten usynlig lyd. Himari var lydløst trådt ind på soveværelset og havde forsigtigt trukket dynen af ham. Før han nåede at omstille sig, mærkede han hendes hånd omslutte hans pik.
Hendes hud var en teknologisk genistreg; den var lavet af et syntetisk materiale, der føltes præcis lige så varmt, blødt og smidigt som et rigtigt menneskes, men under overfladen mærkede han den underliggende, faste styrke fra hendes mekaniske fingre. Omslutningen var perfekt, og hans pik blev lynhurtigt stiv af ren nydelse.
"Jeg kan virkelig godt lide at røre ved din dejlige pik, Haru," sagde Himari med den blødeste, mest kælne stemme, mens hun førte hånden rytmisk op og ned.
Haru var i den syvende himmel. Himari så på ham med store, mørke øjne, der syntes at funkle af kunstig – men skræmmende ægte – lyst. "Vil du prøve at få den op i min fisse?" spurgte hun hviskende.
Det var han mere end klar på. Haru lagde sig om på ryggen, og Himari kom behændigt op over ham. Med et lille klik og en blød, hydraulisk lyd delte det syntetiske maveskind sig i skridtet på hende, og et varmt, fugtigt hul åbnede sig. Hun greb om hans stive pik og styrede den præcist mod åbningen.
Da hun sænkede sig ned over ham, mærkede Haru en intens og behagelig modstand. Det føles fuldstændig som at glide ind i en rigtig kvinde, hvilket tændte ham til det yderste. Himari begyndte at køre sine hofter op og ned i et perfekt, synkroniseret tempo. Indvendigt i hendes mekaniske skød strammede materialet sig skiftevis sammen om hans skaft, som om hun bevidst malkede hans pik for hver bevægelse. Himari kastede hovedet tilbage, og de fineste, mest naturtro støn undslap hendes læber.
Da Haru ikke længere kunne holde orgasmen tilbage, ændrede presset sig derinde. Himari skabte et kraftigt, pulserende vakuum, og han kunne mærke bittesmå, bløde silikonelameller, der kærtegnede pikhovedet i en intens rytme. I samme sekund, som han sprøjtede sine varme dråber sæd dybt ind i hende, udstødte robotten et frækt, højt skrig af simuleret nydelse.
"Årh, jeg kommer også!" stønnede hun og rystede svagt over ham, som i en ægte klimaks.
Efter et kort øjebliks stilhed, hvor hendes bryst kørte op og ned for at efterligne en forpustet kvinde, kyssede hun ham blidt på kinden. Hun hoppede adræt af ham og gik ud på badeværelset. Kort efter kunne Haru høre lyden af en indbygget skyllemekanisme, der rensede hendes indre.
Da Himari kom ud igen, mødte hun ham med et tilfreds smil. Haru gik selv ud for at tage et bad. Under det varme vand måtte han ryste på hovedet. Det føltes fuldstændig surrealistisk at have haft så vild og intim sex med en robot – men mest af alt glædede han sig allerede til at finde ud af, hvad Himari ellers var i stand til at udrette.
Erotiske noveller skrevet af KoldinghusKongen