Hvordan skulle Allan vide, at det var strengt forbudt at onanere i Oman? Han var trods alt på sit eget hotelværelse, og en smule privatliv havde man vel lov til at have. Men nej.
Allan var i landet for at underskrive nogle vigtige kontrakter vedrørende et nyt vandsystem. Vand er det mest kostbare i Oman – på niveau med guld og diamanter. Det var Allans første store forretningsrejse, og at den skulle ende som et mareridt, havde han absolut ikke forudset.
Det gik galt en eftermiddag, hvor en tjener kom ind på hotelværelset, fordi Allan ikke havde svaret, da der blev banket på. Allan sad i sofaen, fuldstændig opslugt af porno på sin computer, intet anende om, at både porno og onani er ulovligt i landet. Da han opdagede tjeneren, var det for sent. Pigen tabte hvad hun havde i hænderne og løb rædselsslagen ud af værelset.
Få minutter efter stod hoteldirektøren og en bister sikkerhedsvagt i rummet og råbte af ham. Hoteldirektøren forklarede i et hidsigt toneleje, at hvis det havde været en almindelig tjener, kunne de måske have tysset episoden ned. Men fordi pigen var en ung kvinde fra en af Omans rigeste og mest indflydelsesrige familier, var det umuligt.
Allan var i dybt chok, da det hemmelige politi koldt og kynisk hentede ham tidligt næste morgen. Han blev smidt i et fængsel, som var alt andet end behageligt. Alt var beskidt og uhumsk, og de stuede alt for mange fanger sammen i de små celler. Allan kunne ikke engang kommunikere med de andre, da de ikke delte et fælles sprog. Frygten og ensomheden var lammende.
Efter en uge i dette helvede fik han endelig besøg af en dansk advokat, som var blevet sendt af ambassaden. Til Allans enorme lettelse havde advokaten gode nyheder midt i elendigheden. "Du har fået ændret din straf," forklarede advokaten. "Prinsen af Oman har indgået en særskilt aftale med det firma, du arbejder for. Du slipper for det rigtige fængsel, men du skal afsone ti års husarrest."
Allan brød grædende sammen ved tanken om de ti år, men advokaten trøstede ham og forklarede betingelserne: Han skulle bo i en mindre by på et hotel, der udelukkende blev benyttet til internationale fanger.
Da Allan ankom til sit nye hjem for de næste ti år, var han trods alt lettet. Stedet var rent, og der var ingen overfyldte celler. Faktisk var de kun fire fanger i alt på hele hotellet. Reglerne var dog strenge: Han må ikke kommunikere med de andre fanger.
De første par år sneg sig langsomt afsted. Allan fik tiden til at gå og blev efterhånden gode venner med flere af fangevogterne – især Muhammed. Når Muhammed havde sine 24-timers vagter, spillede de ofte backgammon i timevis. Maden var egentlig udemærket, og udsigten bestod af den uendelige, bagende ørken og nogle få huse fra den lokale landsby. Det var altid ulideligt varmt, men han fik rigeligt med vand. Allan savnede desperat en kold øl, men han turde ikke risikere noget ved at spørge.
Allan boede dør om dør med en kvinde, som han af og til fangede et glimt af, når hun fik lov til at gå ud på badeværelset. Fangerne havde ret til et bad to gange om ugen.
En dag nævnte Muhammed i al fortrolighed, at kvinden havde spurgt ind til, hvem Allan var. Muhammed havde med et blink i øjet fortalt hende, at Allan var en høj, smuk dansker. Allan havde hidtil ikke turdet spørge ind til de andre fanger, men nu vågnede hans nysgerrighed for alvor. Der skete intet i den monotone husarrest, og tanken om kvinden ved siden af begyndte at fylde alt.
Muhammed afslørede, at hun var fra Australien og havde overtrådt landets strenge moralprægede love. Hendes forbrydelse? Hun havde lagt billeder på Instagram, hvor hun viste bare ben og en dyb kavalergang. Allan rystede på hovedet for sig selv; dette land var bange for alt, hvad der var smukt og naturligt.
De næste dage var Allans begær ustyrligt. Han låste sig ud på badeværelset og onanerede i smug, mens han febrilsk undertrykte sine lyde, så vagterne intet hørte. Fantasierne om den australske kvinde voksede sig større og vildere for hver dag. Han forestillede sig hendes krop, deres hænder mod hinanden, sex på badeværelset, vild sex i en jeep, og intens elskov midt i den brændende ørkensand. Han var blevet håbløst forelsket i en kvinde, han aldrig havde talt med. Desperationen efter at røre hende var altoverskyggende.
Allan tryglede Muhammed om at lade dem mødes. Først var Muhammed fuldstændig afvisende, men efter en måned med intens plagen, gav han efter. "På lørdag," hviskede Muhammed. "Jeg er den eneste på vagt. Du får tre timer."
Da lørdagen kom, låste Muhammed lydløst døren op til kvindens værelse og lukkede Allan ind. Kvinden spærrede øjnene op og ansigtet flækkede i et enormt, lettet smil. "Jeg har siddet her i næsten syv år," hviskede hun med dirrende stemme. "Jeg har tænkt på dig hver evig eneste dag, siden Muhammed fortalte mig om dig."
Hendes navn var Janice. Muhammed nikkede alvorligt til dem, låste døren udefra og lovede at vende tilbage om nøjagtig tre timer.
Sekunderne efter, at døren klikkede i, var ladet med en elektrisk, næsten smertelig spænding. De startede med at tale febrilsk, en hviskende strøm af ord om deres isolation, deres savn, og hvor absurde deres fængslinger var. Men ret hurtigt skiftede samtalens karakter. Stemmerne blev dybere, blikkene mere intense. De indrømmede begge, hvor vanvittigt meget de savnede berøring, sex og intimitet.
Allan tog det første skridt. Han rakte hånden ud og rørte ved hendes kind. Janice lukkede øjnene og sukkede dybt ved berøringen af menneskelig hud efter så mange år. Da deres læber endelig mødtes, var det som en eksplosion. Kysset var ikke blidt; det var præget af års opsparet sult, vildt og grådigt. Deres tunger mødtes i en desperat dans, mens deres hænder flåede tøjet af hinanden.
Inden for få minutter stod de fuldstændig nøgne i det varme rum. Janice var en lille, men utroligt smuk blondine med små, faste og utroligt frække bryster, hvis brystvorter toppede hårdt mod Allans bryst. Syv år i isolation betød, at ingen af dem havde haft adgang til barbergrejer. Både hendes armhuler og hendes skød var dækket af en lys naturlig urskov, ligesom Allans eget hår var vokset vildt. Men denne rå, uciviliserede detalje gjorde kun situationen endnu mere dyrisk og ophidsende.
Under Janices vilde hår gemte der sig en fisse, som allerede var drivvåd af opsparet liderlighed. Allan kunne ikke holde sig tilbage. Der var ikke tid til et langt, sofistikeret forspil; deres kroppe skreg efter forløsning.
Allan greb hende om de faste hofter, løftede hende halvt op mod væggen og stødte sin fuldstændig stive pik direkte og hårdt op i hende. Janice udstødte et hæst, tæt-på-hysterisk gisp, da han fyldte hende ud. Hun slyngede sine ben om hans liv og klamrede sig til hans skuldre, mens Allan kørte ind og ud af hende med tunge, saftige stød.
Janice var som besat. Hendes fisse var utroligt stram og varm, og hun sugede sig fast om ham, hver gang han stødte i bund. Det tog ikke mange minutter, før de tætte, rå stød sendte Janice ud over kanten. Hun rystede over hele kroppen, mens hendes muskler krampede sammen om hans pik i en intens, våd orgasme. Hendes saft drev ned ad Allans lår.
Uden at tabe tempoet lagde han hende ned på sengen. De afprøvede enhver tænkelig stilling i et hæsblæsende tempo, som om de forsøgte at indhente syv års tabt intimitet på én eftermiddag. Allan tog hende bagfra, hvor han kunne se hendes smukke ryg og hendes numse bølge for hvert stød, mens han med fingrene legede med hendes hårde brystvorter. Janice tiggede og bad om mere, hårdere og dybere. Hun fik den ene orgasme efter den anden, og Allan måtte kæmpe med alt, hvad han havde i sig, for at holde trit med hendes umættelige tempo.
Da de ikke havde nogen kondomer, var der ingen barrierer. Allan trak sig ud i sidste sekund af et voldsomt stød, vendte hende om og lod sin pik glide ind mellem hendes læber. Han kom med et dybt brag af en orgasme direkte i hendes mund, og Janice slugte begærligt hver en dråbe af hans varme sæd, mens hun kiggede ham direkte i øjnene.
Men de var ikke færdige. Efter en kort pause, hvor de lå omslyngede og gispede efter vejret i den kvælende varme, rejste Allans pik sig igen, drevet af den surrealistiske situation. Denne gang lagde han hende på ryggen og stødte langsomt og dybt, til de begge tabte kontrollen. Allan fuldførte denne gang dybt inde i hende og sprøjtede sine varme stråler direkte op mod hendes livmoder, mens hun skreg sit begær ud mod hans hals.
Da de to en halv time var gået, lå de fuldstændig udmattede, sveddryppende og tømte tilbage på sengen. Deres hjerter bankede i samme vilde rytme, og de var genfødte af lykke.
Janice lå med hovedet på Allans bryst og fortalte med dæmpet stemme, at hendes tid i husarrest snart var forbi, og at hun ville blive løsladt inden for kort tid. Allan kyssede hendes pande og sukkede tungt; han vidste, han havde mange år tilbage endnu. Men i det mindste havde de hinanden nu – om ikke andet så i tankerne. De aftalte med det samme, at de skulle findes, ligegyldigt hvad, når Allan også blev en fri mand.
De resterende år blev lange og utroligt hårde for Allan. Men tanken om Janice og mindet om de tre intense timer i hendes seng holdt ham i live.
Da alle ti år endelig var gået, oprandt dagen. Allan var en fri mand. Han blev eskorteret direkte til lufthavnen og udvist af landet. Han tøvede ikke et sekund; han købte en flybillet direkte til Australien.
Da han endelig stod foran Janices dør og hun åbnede, brød de begge ud i tårer. Genforeningen var overvældende. Janice indrømmede hurtigt, at de mange år i isolation havde ændret hende dybt. Hun var blevet angst for store forsamlinger og var reelt blevet lidt af en eneboer, der sjældent forlod sit hus. Men det var Allan fast besluttet på at hjælpe hende igennem.
De fandt hurtigt en fælles medicin mod fortidens traumer: hinanden. De dyrkede sex flere gange om dagen. Det var, som om de konstant var bange for pludselig at blive revet fra hinanden.
Resten af livet blev deres vilde, kompromisløse sexliv deres helt særlige sprog – og deres smukkeste måde at vise deres dybe, uovervindelige kærlighed på.
Erotiske noveller skrevet af KoldinghusKongen