Jeg mærkede tydeligt effekten af at være blevet kneppet så vildt i saunaen. Anders’ pik var stor og hård og selvom jeg ikke er lille, kunne det mærkes. Men det værste var ikke det fysiske, det absolut værste var længslen. Den blussede op på alle tider af døgnet. I badet. På job. Sågar når jeg var til yoga og ikke burde tænke på noget. Men længslen var ganske enkelt ved at drive mig til vanvid.
Et par dage efter “saunaeventyret”, spiste jeg middag med familien, da min søn spurgte, om vi mon havde hørt, at der gik rygter om, at nogen havde dyrket sex i saunaen i fitnesscentret? Jeg stivnede og kunne næsten ikke synke maden, mens min mand grinende sagde “det håber jeg da næsten nogen har” mens han blinkede mig. “Groooose” kom det med det samme fra teenageren.
Jeg mindede dem distræt om bordskik, og snakken gik hurtigt videre, nu til noget med formel 1, dækstrategier og 6G i et sving. Jeg zoomed ud, hørte ikke efter, optaget af egne tanker. Var vi blevet set? Havde nogen opdaget os? Efter maden spurgte jeg henkastet min søn, hvad der var for et rygte? Han fortalte, at der var blevet fundet et par Calvin Klein-trusser og en kondomindpakning i saunaen. Et uhørligt suk undslap mig - vi var ikke blevet afsløret. Det var ikke Anders og mig, der blev talt om.
Alligevel voksede uroen de følgende dage. Hvad hvis vi blev opdaget? Min mand ville aldrig tilgive mig. Ville jeg splitte familien for det her? Jeg havde kæmpet hårdt for det. Nej. Det måtte ophøre. Jeg forsøgte flere gange at skrive til Anders. Slettede beskeden. Skrev igen. Slettede. Besluttede mig for at vente. Han var på ferie i Thailand og jeg ville ikke forstyrre… bildte jeg mig ind. Sandheden var, at jeg ikke havde lyst til at afbryde det. Det var mit livs bedste sex.
Hver morgen vågnede jeg med en sitrende lyst, som om min krop var vækket fra dvale. Det var overvældende. Næsten for voldsomt. Jeg forsøgte at tænke på noget andet, prøvede at mønstre al den disciplin jeg havde og fordybe mig i arbejde, men det hjalp ikke.
En dag var jeg så liderlig, at jeg bad jeg min sekretær udskyde et møde. Jeg låste døren til mit kontor og onanerede til et foto af Anders pik. Da jeg senere stod på badeværelset og vaskede hænder, fangede jeg et blik af mig selv i spejlet og kunne knap kende kvinden jeg så. Jeg skammede mig. Det måtte stoppe. Jeg gav mig selv to dage.
Som om Anders fornemmede det, blev hans beskeder mere intense. Mere insisterende. Og jeg trængte om muligt endnu mere til ham. Til at mærke hans hænder. Se de slanke hofter. Mærke hans læber nappe i mine brystvorter. Lade mine lange negle lege med de grå hår på hans bryst. Og .. hans pik.
Vi skrev sammen flere gange om dagen. Mest om sex. Men også om hverdagen og job. Jeg havde et vigtigt stategimøde med den amerikanske ledelse. Normalt kom jeg i et klassisk Hugo Boss jakkesæt med sort nederdel, beige skjorte, lav hæl. Vores amerikanske ejer er næppe mere end 1,65 cm høj, så med mine 1,77 cm kan jeg godt komme til at virke intimiderende.
Men Anders udfordrede mig. Sagde at jeg skulle være mere modig. Mere fransk. Bruge flere farver. Komme i høje hæle. Og vigtigt af alt: Ingen trusser. Om det var den pink, kropsnære silkeskjorte, de matchende stiletter, den hindbærfarvede læbestift - eller følelsen af den nøgne fisse mod nederdelens stramme stof - ved jeg ikke. Men jeg leverede. Fik ros. En forfremmelse blev nævnt. Hjemme åbnede min mand champagne. Vi skålede. Elskede blidt. Og jeg var splittet. Jeg savnede vildskaben. Men jeg elskede jo også min mand. Det her kunne ikke fortsætte …
Næste morgen vågnede jeg alene. På natbordet stod en kop kaffe. Jeg gabte, strakte mig, drak lidt af kaffen, men skar ansigt, den var allerede halvlunken. Jeg satte den fra mig, sukkede og besluttede at tage tyren ved hornene. Fandt mobilen frem og skrev til Anders, at jeg havde fået kolde fødder og at vi ikke skulle ses mere. Han svarede med det samme: “OK”
Bare ok? Sekunder efter sendte han et foto. Af ham smilende på en strand. Solbrun hud. Grå hår på brystet. Linningen på badebukserne trukket akkurat lavt nok ned. Så en ny besked: “så jeg skal altså ikke sende det næste foto jeg tog..” Efterfulgt af en aubergine.
Jeg smilede, mod min vilje. Det var lidt plat. Men sjovt. Fingrene gled under natkjolen. Ind under trusserne. Jeg var allerede våd. Måske kunne jeg bede om ét enkelt foto, og så … Jeg legede med klitoris og var tæt på orgasme. Men som så ofte nåede jeg ikke helt i mål. Jeg bandede lavmælt. Hvorfor fanden var det så svært?
Så ramte mindet fra båden mig pludselig. Hvordan mit hofteben stødte mod rælingen, da han kneppede mig. Det blå mærke, der i ugevis indiskret mindede mig om, hvad jeg havde gjort. Mine fingre fandt igen vej under trusserne. Jeg rørte igen mit hofteben, bildte mig ind, at jeg stadig kunne mærke smerten, selvom jeg godt vidste det var indbildning. Jeg var svimmel af begær, og pludselig krampede min krop. Orgasmen tog vejret fra mig - helt uden varsel.
Jeg lå et øjeblik og sundede mig, varm i kinderne, hjertet hamrede stadig, så tog jeg mobilen frem og tog et foto af mine fingre, der var helt klistrede og et af min glatte, våde fisse. Tastede det nummer jeg kendte så godt og skulle til at trykke “send” men stoppede op. Det var jo slut. Alligevel smilede jeg, da jeg så de små prikker, der indikerede, at han skrev. Jeg havde kun svaret: “nej vi må hellere stoppe” med en engel bagefter. Men så forsvandt prikkerne. Han svarede ikke. Skuffet mindede jeg mig selv om, at det jo var det, jeg ønskede.
De kommende uger havde jeg det elendigt. Vrissede af alle, selv min sekretær fik en spids bemærkning, da han havde glemt at sætte vand ind til et møde. Hjemme kastede jeg mig over et utal af projekter for at glemme affæren, gangen blev malet, jeg rykkede rundt på sofaerne i stuen og gik i gang med at rydde op på loftet. Projekterne affødte et par løftede bryn fra min mand, men jeg forklarede det med “pres på job”. Heldigvis vidste han bedre end at begynde at diskutere det med mig. Og det var en god strategi - uanset hvad, måtte han aldrig, aldrig kende til affæren og derfor heller ikke til den reelle årsag til mit pludselige humørdyk.
Tiden gik, langt om længe syntes det gik bedre. Men så skete der noget, der satte mig helt tilbage.
***
Det var en fredelig søndag morgen, børnene var hos deres bedsteforældre og min mand og jeg sad med hver vores sektion af avisen over morgenkaffen. Af ren nostalgi havde vi holdt fast i den fysiske udgave om søndagen. Mens jeg var ved at læse om en ny teateropsætning, læste min mand erhvervssektionen. Med munden fuld af croissant udbrød han begejstret:
“Det er sgu da Birgittes mand. Hende fra tennis.”
Jeg stivnede, men mumlede et uinteresseret “hm”.
“Du kender ham da, du var jo til frokost på båden - dengang før sommerferien.”
Jeg ville ikke korrigere ham. Men det var ikke frokost. Det var middag. Og med en dessert der var et tag-selv-bord af kropslig og sanselig nydelse. Men jeg sagde ingenting.
“Var det da ikke hyggeligt?” spurgte han og jeg vidste jeg måtte svare .. jeg havde ellers behændigt undgået at fortælle om sejlturen andet end at det havde været “fint”.
Jeg kiggede ud ad vinduet for at købe tid. Så på fuglene, der kæmpede om et stykke æble, bemærkede at stakittet godt kunne trænge til en klat maling.
“Jo… de var søde nok. Han var måske lidt arrogant. Og hun… måske lidt kedelig.”
I samme øjeblik jeg havde sagt det, fortrød jeg. Det var jo ikke sandt - og det lignede mig ikke at tale sådan om folk
Min mand trak bare på skuldrene og sagde
“Det er nok bare, fordi vi ikke kender dem så godt endnu, måske lærer vi dem bedre at kende til Bendt og Sisses sølvbryllup”.
Sølvbrylluppet… Bendt og Sisse var vores naboer. Vi var ikke decideret venner, men de var søde nok, og vi var inviteret til deres fest næste weekend.
“Jeg vidste ikke de kendte dem” fik jeg fremstammet. Det her tegnede ikke godt.
“Jo da, de er jo tennis-makkere” sagde min mand. “Så de kommer nok”.
Pludselig var den fest det sidste jeg havde lyst til. Jeg var i forvejen lidt presset over den, i invitationen stod der, at alle kvinder skulle komme i sølvkjole. Noget, jeg syntes var komplet tåbeligt. Jeg havde en gammel sølvkjole hængende i skabet, ikke den mest klædelige, men jeg havde egentlig besluttet at ta’ den på og så pifte looket op med nogle stiletter. Men nu vidste jeg med sikkerhed, at jeg ikke kunne ta’ den på. Jeg kunne ikke komme i en kedelig kjole. Ikke når Anders også ville være der.
Jeg sad lidt i mine egne tanker, og hørte ikke efter hvad min mand sagde, han smilede overbærende og gentog det.
“Altså Birgitte er jo sød nok. Ikke nogen supermodel at se på. Måske er ham Anders alligevel ikke så dygtig en plastikkirurg som de skriver" sagde han med et grin og nikkede mod artiklen. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet.
"Ne juge pas un livre à sa couverture" sagde jeg.
"Nemlig" sagde min mand. "døm ikke bogen på baggrund af forsiden.. hmmm.. selvom du nok ville være en spændende bog... måske endda en erotisk novelle"
Mens han sagde det, blinkede han frækt til mig. Igen smilte jeg - jeg kunne jo stadig godt li ham.
Jeg rejste mig, tog min kaffekop og gik over til køkkenøen, hvor avisen lå opslået på artiklen med Anders. Journalisten havde valgt en vinkel, hvor han portrætterede Anders som en innovativ forretningsmand med sans for både æstetik og forretning. Han skrev noget om modige valg med nye non-invasive teknologier. Jeg lod som om jeg læste, men sandheden var at jeg blot betragtede billedet. Jeg mærkede til min store frustration, kroppen reagere. For fanden, hvor var han lækker. Var han blevet lidt mere gråhåret? Og var der lidt flere rynker omkring øjnene?
Jeg stod helt i egne tanker og hørte ikke min mand komme. Han stillede sig bag mig, tog fat om mine bryster med et "mmmm.. en dejlig erotisk novelle". Det gav et sæt i mig, jeg skulle til at protestere, men hans hænder var allerede i gang med at udforske resten af min krop. Jeg gispede, han tog det som et tegn på at jeg ville mere og da hans hænder fandt ind under trusserne, udbrød han begejstret "wow, du ER jo en erotisk novelle".
Før jeg vidste af det, trængte han op i mig. Til synes af fotoet af Anders, blev jeg kneppet af den mand, jeg var gift med og som burde være genstand for mine seksuelle fantasier. Det hele var så absurd, og det værste var, at jeg tændte så sindssygt meget på det. Hvor forkert det end var. Men synes af Anders gjorde mig .. liderlig! Ganske enkelt.
Min mand måtte kunne mærke det, for på hans lyde kunne jeg høre, at han var særdeles tændt, og jeg tænkte at jeg i dette øjeblik ikke kunne være mere utro. Jeg tænkte på en anden, mens min mand kneppede mig. Det var utilgiveligt men ikke desto mindre var der sådan, det var. Jeg knep øjnene i og forsøgte bogstaveligt talt at afskære min hjerne for alt, hvad der havde med Anders at gøre, men det havde den helt modsatrettede effekt. Pludselig kunne jeg ikke være i det. En ufrivillig tåre løb ned ad min kind, men heldigvis opdagede min mand det ikke. Panikken vendte tilbage. Af alle de forkerte ting, jeg havde gjort, tog dette førstepladsen. Og så kunne jeg lige så godt tilføje mere til listen. Derfor, midt i køkkenet, fakede jeg er orgasme. Ikke noget der var sket siden jeg var 20 år - dengang troede jeg at alle kvinder hurtigt skulle få orgasme. Af uforklarlige årsager lod min mand ikke til at opdage mit skuespil, og kort tid efter sprøjtede han sin sæd op i den forræderiske våde fisse.
Tilfredsstillet og fløjtende gik han ud på badeværelset, jeg hørte vandet løbe og stroferne af en gammel Beatles sang. Selv stod jeg og så tomt ud af vinduet. Igen fik jeg øje på fuglene, der syntes at betragte mig med et bebrejdende blik. Og hvem kunne fortænke dem i det? Gad vide om solsorte var monogame eller om de - som os andre - kunne blive tiltrukket af fremmede fjer. Jeg åbnede vinduet og kastede en håndfuld brødkrummer ud – som om det kunne købe mig lidt aflad.
Sidst på eftermiddagen kørte min mand ned til sine forældre for at hente børnene. Jeg blev hjemme med den halvhjertede undskyldning, at jeg skulle forberede noget arbejde. Jeg tændte computeren, men stirrede blot træt på tallene i Excel-arket.
Så tog jeg en rask beslutning. På trods af at vejrudsigten havde lovet regn og torden, trak jeg i løbetøjet, satte AirPods i ørerne og begav mig af sted. Vejret holdt sig stadig pænt - lidt skyer, men ingen regn. Jeg lod fødderne bestemme retningen: løb ned mod vandet og videre ind gennem skoven og uden helt at registrere det, endte jeg på den vej, Anders boede på. Jeg overvejede at vende om, men nysgerrigheden trak alligevel. Måske kunne jeg få et glimt af ham?
Da jeg passerede huset, måtte jeg skuffet konstatere, at der ikke var nogen hjemme - huset lå helt mørkt hen. Netop som jeg skulle til at løbe videre, kom Birgitte kørende i en blå, skinnende Mercedes cabriolet. Jeg ved ikke hvorfor jeg blev så overrasket - jeg troede nok bare at hun kørte rundt i en kedelig bil - men den antagelse blev unægtelig gjort til skamme. Usikker på, om hun havde set mig, råbte jeg et friskt “hej” og gjorde mine til at fortsætte. Men Birgitte steg ud, smilede bredt, vinkede mig over og gav mig et spontant kram. Vi talte kort om sølvbrylluppet og om, hvor svært det er at finde den rette sølvkjole.
Birgitte kiggede på mig. "Kom lige med ind, jeg har noget jeg vil vise dig" sagde hun. Jeg skulle til at takke nej, men hun nåede at sige, at hun var alene hjemme - Anders var til konference i Dubai og ville først komme hjem senere.
Nysgerrigheden trak i mig, jeg fik mumlet et “så kun lige fem minutter” og fulgte hende ind. Indenfor slog varmen og duften af brændeovn mig i møde.
“Ai, vil du ikke ha’ et glas vin?”. Uden at vente på svar, hentede hun en flaske hvidvin fra køleskabet og to glas. Jeg nippede til vinen. En australsk Semillon. Selvom jeg primært var til franske vine, måtte jeg erkende, at den smagte rigtig godt.
Jeg kiggede mig diskret omkring. Huset var hyggeligt og overraskende personligt. Jeg havde forestillet mig, at Anders’ hjem ville være mere strømlinet og minimalistisk, men der var små detaljer overalt: billeder fra rejser, farverig kunst i rammer, hundens tøjdyr spredt ud over gulvet og reoler der bugnede af skønlitteratur.
Vi drak lidt vin, snakken flød og jeg mærkede at jeg slappede mere af. Så rejste Birgitte sig og kom kort efter tilbage med en elegant kjole på en bøjle.
“Prøv den. Måske kan den passe dig?”
Jeg tøvede, men tog imod. Kjolen var sort med et utal af vævede sølvtråde, den havde bare skuldre og en dyb udskæring.
"Vi har lige været i Thailand, jeg har købt denne her, men den passer mig slet ikke - prøv om den passer dig".
Jeg kiggede på kjolen, protesterede, forsøgte at sige, at jeg jo ikke kunne prøve den nu, og jeg var jo også i løbetøj. Tanken om at stå afklædt foran den kvinde, hvis mand var genstand for mine fantasier var ikke tillokkende.
Men Birgitte var ligeglad - mindede mig om at hun var læge, at hun hele tiden så folk uden tøj og sagde så med et lille smil, at hun jo allerede havde set mig nøgen. Ved tanken om dengang hun overraskede mig på stranden, blussede mine kinder. Birgitte misforstod det og sagde "du skal ikke være genert - du har en flot figur, du må være sådan en, alle mænd drømmer om".
Vi fik øjenkontakt, jeg forsøgte at afkode, om hun vidste noget, men hendes ansigt var åbent og imødekommende, og hun pegede igen begejstret på kjolen og gentog, at hun troede den ville klæde mig.
Der var ikke andet for end at ta’ tøjet af, jeg smed hurtigt toppen og løbebukserne og krængede kjolen over hovedet. Forsøgte ikke at tænke på de små pink g-strengs trusser jeg altid løb i fordi de var så behagelige. De var - med deres blonder - også sexede. I hvert fald ifølge Anders, der med få bevægelser havde flået dem af mig i saunaen. Men det var det sidste jeg havde lyst til at tænke på lige nu.
Kjolen var flot. Den smøg sig om kroppen og fremhævede mine former. Og hvis det ikke havde været for min sports-bh, havde det været helt perfekt. Birgitte tænkte åbenbart det samme, for med et "du kan jo ikke ha’ den der bh på" gik hun om bag mig, åbnede hægterne på bh’en og trak den af mig.
Nu stod jeg - bogstaveligt talt - næsten nøgen i en kjole, der tilhørte kvinden, hvis mand jeg havde kneppet. Jeg måtte finde en udvej. Jeg prøvede at sige til hende, at kjolen var meget flot, men at det ikke var en kjole man kunne ha’ bh under, og jeg nok lige var lidt for gammel til at gå uden bh.
Birgitte brød ud i en perlende latter og sagde, at det måtte jeg jo tale med Anders om, hvis det var noget, der skulle fixes, men at hun nu ikke kunne se behovet. Utilpas over fokusset på min krop, tænkte jeg at situationen dårlig ikke kunne blive værre. Men jeg tog fejl…
Pludselig stod Anders stod i døråbningen med jakken over armen. Hans blik gled fra hende til mig – og blev dér.
“Hvad skal jeg fixe?” spurgte han med et smil.
Hvor jeg tidligere havde blusset lidt i kinderne, blev jeg nu helt rød i hovedet. Birgittes perlende latter lød endnu engang.
“Guuud, du forskrækkede os, vi talte lige om festen og kjoler. Jeg har givet Catherine den vi købte i Bangkok - synes du ikke den klæder hende?".
Anders så mig i øjnene, jeg sporede et lille fornøjet smil i mundvigen. Han sagde så bekræftende, at det var et meget smukt syn.
Jeg var nærmest grædefærdig. Situationen var ude af kontrol, her stod jeg, næsten nøgen i en kjole der ikke var min, foran min elsker og hans kone ...i deres hjem. Jeg måtte ud herfra.
Jeg samlede mit løbetøj op fra gulvet, bare for at have noget at holde fast i.
For at komme ud af den prekære situation sagde jeg til Birgitte, at det var en meget smuk kjole, at jeg gerne ville købe den af hende og bad hende om sende mig en request på mobilepay, for jeg blev desværre nødt til at gå selvom det var hyggeligt at drikke vin med dem.
Det hele kom ud i én lang sætning, og jeg ventede ikke på svar, gjorde derimod mine til at gå, men Birgitte pegede ud af vinduet. Jeg havde ikke lagt mærke til det, men regnen slog nu mod ruderne, gaden udenfor var blevet blank og mørk på få sekunder.
“Det styrter ned, Anders kører dig hjem. Og jeg skal ikke ha’ noget for kjolen, du kan invitere på vin på havnen en dag” sagde hun.
Jeg stod et øjeblik mellem dem med kjolen stadig om kroppen og regnen som kulisse. Jeg vidste ikke helt, hvornår kontrollen var gledet fra mig, men jeg vidste, at det var en dårlig ide at sætte mig ind i en bil med Anders.
Men Anders havde allerede nøglerne i hånden, og sagde, henvendt til Birgitte:
“Jeg ville alligevel køre forbi klinikken, der har været en postoperativ komplikation. Jeg er nødt til at vurdere komplikationsgrad, kausalitet og muligvis indikation for re-intervention, men jeg tror ikke, det er nødvendigt men det er jo iatrogen ætiologi”
Birgitte sukkede og sagde at der jo altid var risici. Jeg nikkede, men forstod intet af hvad de sagde. Så kom jeg til at tænke på at Anders jo lige så godt kunne ha’ sagt at han havde set et rumskib, så jeg holdt op med at nikke og følte mig lidt dum.
Jeg så afventende på Birgitte, men åbenbart var det ikke så alvorligt, det de havde talt om, for hun gav mig et langt, varmt kram til farvel. Jeg forsøgte at virke upåvirket, men mit sind og krop var i oprør.
Jeg løb den korte vej fra hoveddøren ud til gaden, hvor Anders havde åbnet bildøren, men selvom der kun var få meter, var jeg tæt på gennemblødt da jeg steg ind. Uvejret var over os. Jeg satte mig på passagersædet, men kunne ikke få et ord over mine læber. Det var slet ikke sådan her det skulle være gået.
Anders startede bilen, og vi kørte et minut i tavshed.
"Dejligt - og overraskende - at se dig" sagde han med et varmt smil. Jeg nikkede. Nogle ville nok kunne se det komiske i situationen, men jeg var bestemt ikke en af dem lige nu.
"Den klæder dig.. kjolen.. " sagde han. Jeg kiggede på ham. Skulle til at forklare hvordan jeg var endt - næsten nøgen - i hans stue - men han afbrød mig og sagde, at der ikke var grund til at forklare.
“Min kone kan være ret insisterende" sagde han blot.
Stemningen var bedre nu. Jeg havde overskud til at sige, at insisterende nogle gange kan være godt. Men i det øjeblik jeg havde sagt det, vidste jeg at det åbnede op for noget andet. Han kiggede på mig og sagde
“Bestemt.. det vil jeg også fortælle min krop.. du kan måske gøre det samme? …altså at insisterende er godt...".Han lagde en hånd på mit knæ.
Om jeg så var blevet brændemærket, havde reaktionen ikke været stærkere - i det øjeblik jeg mærkede hans hånd, spredte jeg ufrivilligt benene lidt. Ikke meget, bare lidt. Faktisk så lidt, at jeg fejlagtigt troede han ikke opdagede det.
"Catherine.. du sidder vel ikke og gør dig til" drillede han.
Jeg slog blikket ned og rystede på hovedet.
“… for så måtte jeg jo nok straffe dig".
Roligt navigerede han bilen ind til siden og holdt foran en børnehave, der for længst var lukket. Han tørrede et par regndråber af min kind, men derefter fik hans hænder travlt med at finde vej op under kjolen.
“For satan, hvor har jeg savnet det" hviskede han hæst.
“Du må ikke... " nåede jeg at sige, men så ramte hans fingerspids de glatte skamlæber og jeg stønnede nu højt.
“Jeg kan ikke høre dig" sagde han. Stemmen var drillende, men den var også hæs af begær.
“Please .. “ hviskede jeg.
“Sig til mig, hvad vil du ha’ Catherine!”
Stemmen var pludselig skarp. Jeg svarede ham - i overensstemmelse med sandheden - at jeg ville ha’ ham og lagde min hånd på hans bukser og mærkede pikken. Den reagerede med det samme og næsten vippede mod min hånd.
“Nej" sagde han blot. Ikke et undskyldende nej. Men et nej, som når en tjener spørger, om der skal mælk i kaffen. Jeg trak modvilligt hånden tilbage. Som et irettesat barn.
"Spred" sagde han.
Det var kommandoen, jeg kendte så godt og velvilligt spredte jeg benene, så fissen blev blottet.
Han fingerkneppede mig og jeg stønnede højt, lagde nakken tilbage og tog et fast greb i sædet.
“Du er så våd, så våd" mumlede han. "Min liderlige lille tøs".
Uvejret tog til, det lynene og tordnede nu men det var ikke det... det tordenvejr jeg oplevede, udsprang af hans kyndige hænder.
Trods instrukser om det modsatte, lagde jeg igen en hånd på hans pik og masserede den, han lod mig gøre det og hviskede "kom for mig".
Denne gang behøvede jeg ikke anstrenge mig for at adlyde, for mens himlen blev oplyst af det, der mindede om tusindevis af lyn, skælvede hele min krop, da jeg vred mig i en orgasme så kraftig, at det føltes som om jorden åbnede sig omkring mig.
Anders så fornøjet til, mens jeg hev efter vejret og kom mig. Jeg kiggede på ham og kunne ikke lade være med at grine. Her sad jeg, iført løbesko og hans kones flotte kjole - med fissen drivende våd af mine egne safter.
Det var så usandsynlig en historie at ingen ville tro den.
Han startede bilen og trillede ned på den vej jeg boede på.
"Vi ses på lørdag" sagde han og kyssede mig blidt på kinden.
Jeg så desorienteret på ham.
"Ja til festen. Tjek lige om kjolen har fået pletter før du tager den på” sagde han med et smørret grin.
Idet jeg steg ud sagde han "måske skulle vi lige mødes i løbet af ugen.. hvis nu noget skulle.. øhmm tjae… aftales eller... fixes…”? Jeg lukkede døren uden svar, men fangede hans blik bag ruden. Han smilede. Jeg smilede tilbage. Kunne ikke andet.
Mens jeg gik op af havegangen tænkte jeg, at det med at afslutte affæren måske godt kunne vente et par uger ..
Erotiske noveller skrevet af Justanotherhousewife