Lena får solen ind skråt bagfra. Alligevel beholder hun solbrillerne på. Der skal jo ikke ske noget. Hun skal jo bare mødes med ham og drikke et enkelt glas vin. Det er nok bedst sådan. Han er jo kun 27 og hun er altså 44, selvom hun siger at hun kun er 39. Hun minder sig selvom at de ikke skal hjem sammen!
Han hedder Thor, men for hende, vil han altid være Othello. Han er mørk. Som hvis en del af hans gener stammer fra Afrika. Han er pæn, nej, han er smuk. Han er ved at fortælle hende om hans job. Hun lytter ikke rigtigt efter. Hun ved at han har den største pik, hun har oplevet.
De mødtes nogle uger tidligere, under de mest bizarre omstændigheder. Egentligt havde hun en endnu yngre og meget, meget dominerende ven. Som så arrangerede en trekant, mens hun var halvfuld og skæv. Så lånte hendes første ven hende ud til Othello/Thor. Det skulle egentligt ”bare” være i 12 timer, men Lena benyttede sig af sit safeword. Via SMS.
Det er grænseoverskridende at sidde her, midt på Nørrebro, på en cafe med udeservering. Det er alt for tæt på hospitalet. Halvdelen af de unge sygeplejersker bor sikkert herinde. Hun holder hans hånd under det lille runde bord. Hun bør tage kontakt til sin portør-flirt, i stedet for at fjolle rundt med en på hans alder!
”Ej!”
”Hvad søde?” siger han og ser bekymret ud.
”Der...er lige kommet en...fra mit arbejde…”
”Ok…”
Han smiler. Fatter ingenting. Han har jo nok aldrig arbejdet på en stor arbejdsplads. Ved ikke hvor hurtigt rygter løber og vokser. Det er især sygeplejerskerne!
Lena skynder sig at drikke. Er det Janne eller Anne hun hedder?
Hun er vist på naboafdelingen. De har ikke rigtigt noget med hinanden at gøre. Kun nok til at sætte rygterne i gang. Lena ser sig over skulderen. Sygeplejersken har ikke opdaget hende endnu. Hun er i selskab med en ung mand. Sikkert hendes søn. I hvert fald den alder.
”Så…” siger Thor og læner sig frem mod hende,” kan vi ikke gå?”
”Jo!”
”Der er kommet en jeg ikke orker at snakke med…”
”Jo…”
Først da de er kommet 100 meter væk fra cafeen, holder de i hånd.
”Så...bor du så her i nærheden?” spørger hun. Ser op på ham, efter hun har skubbet solbrillerne op i panden.
”Ja...derhenne på hjørnet…”
”Alene?”
”Ja...Men jeg kunne da godt bruge en lejer...Fire værelser er lidt i overkanten…”
Hun kender ikke meget til priserne på Nørrebro. Men fire værelser med udsigt til kirkegården må ikke være billigt.
”Jeg fik et par flasker vin af en klient...De ligger på køl…”
”Det er altså først fredag i morgen…”
Men hun giver hans hånd et lille klem.
Opgangen er elegant. Marmor på gulvet. Det er der ikke der hvor hun bor. Deres første kys, rigtige kys i næsten fire uger. For Lena vil ikke virke desperat.
Hun går forrest op ad trapperne. Hans mørke hænder på hendes brede hofter. Hun har tabt sig siden de var sammen. Næsten tre kilo. Hun har trænet hver anden dag. Hun må godt tabe to mere.
Han lægger en hånd på hendes ryg. Trækker hendes kjoles lynlås lidt ned, mens han fumler med nøglerne. Hun fniser.
”Så!...lad mig…”
”Det er den grønne…”
”Mh…”
”Vi skal altså osse have noget at spise…”
”Ja…”
Døren klikker i bag dem. Entreen er dunkel. Hun sætter taske og jakke på gulvet. Rækker hænderne i vejret.
”Ej...er jeg for...direkte?”
”Næh…”
De kysser, mens han løfter op i hendes kjole.
Lena lægger sig på ryggen i hans seng. Hun har sit hvide corsage på. Hun har taget sine trusser af. Hun holder hænderne i skulderhøjde. Ser på, mens han klæder sig af. Hun smiler stille. Hendes Othello er verdens smukkeste mand. Persiennerne rasler i sommerbrisen.
”AH…”
Hun klemmer sine lår sammen omkring ham. Holder på ham. Hans pik trænger langsomt op i hende. De kysser.
”Har savnet dig…”
”Ah…”
Hun kysser hans tinding. Hun er ikke klar til at fortælle ham, hvor tit hun har tænkt på ham. Mange gange hver dag. Selv når der har været travlt på hospitalet.
”Elskede…”
”Ah…”
”Elsker d…”
Nej!
Han skal ikke sige sådan noget. Slet ikke nu. Hun lukker hans mund med sin mund. De skal bare nyde øjeblikket. Nyde hinanden. Hun kommer nemt.
Nej!
Der skulle jo ikke ske noget!
De skulle jo bare drikke et glas vin. Se hinanden an. Fordi de jo mødtes på den helt vildt absurde måde.
”Elsker…”
”Knep mig!” afbryder hun. Han gisper. Han er skabt til noget bedre. Han burde kneppe perfekte 20-årige piger, ikke lidt trætte, frustrerede kvinder på 44. Kvinder, der ikke behøver at skjule halvdelen af kroppen i corsager.
”Hårdt..”
”Ja…”
Sengen knager. Hun lægger sine hænder op over hovedet. Han fatter straks hvad hun vil.
”Yes…”
Han holder om hendes håndled. Tager hende hårdt og hurtigt. De skal ikke elske. Han falder sikkert snart for en anden alligevel.
”Elsker dig…”
”Ej…”
”Elsker dine små...rynker…”
”Ej…”
Hun kaster hovedet fra side til side.
”Elsker…”
”Ah…”
”Dine former…”
”AH…”
Han holder hende perfekt. Så hun føler at hun ikke kan komme fri.
”Elsker dig…”
”AH…”
”Elsker dig, Lena…”
”Jeg…”
”AH!”
Sytten års aldersforskel!
Det er altså lidt for meget!
”AH!”
Men…
Hun ved, at hun elsker ham.
”AHHH!”
Han kommer. Hendes Othello.
Erotiske noveller skrevet af ortsal