Jeg vågner langsomt, men mørket er der, før mine øjne når at åbne sig. Stoffet trækkes hårdt over mit ansigt, bindet bindes stramt bag mit hoved, og det eneste jeg ser, er sort. Jeg vil sige noget, men en hånd lukker sig brutalt over min mund, dæmper lyden, og en stemme ånder tæt ved mit øre: “Shhh… du er ikke her for at tale. Du er her kun til os.”
Mit hjerte hamrer, men jeg nikker svagt under hånden. Fingrene slipper, og i det øjeblik mærker jeg dem – hænderne, mange af dem – som undersøger mig, glider over min hud, klemmer om mine lår, stryger over min mave. Jeg er nøgen, fuldstændig blottet, fanget i mørket og deres greb. Lydene omkring mig fortæller, at vi er flere: trin, åndedræt, dæmpet latter. Jeg er centrum, men ikke andet end et objekt, et redskab for dem.
En hånd klemmer hårdt om mit bryst, en anden tvinger mine ben længere fra hinanden. Jeg snapper efter vejret, men et fast greb i mit kæbeparti styrer mit hoved. Noget fugtigt og hårdt presser mod mine læber. Jeg spænder ubevidst, men en stemme befaler: “Åbn.” Og jeg adlyder.
Den glider ind, tung, fylder hele min mund. Rytmen er straks hård, ingen opbygning, bare brutale stød, der får mine øjne til at løbe i vand bag blindfoldet. Hænder holder mit hoved fast, tvinger mig til at tage imod det hele, til jeg næsten mister pusten. Over mig stønner stemmen, rå og krævende: “Ja… sådan… hun er kun til at blive brugt.”
Jeg hører en kvinde le ved mit øre. Hendes fingre kører beslutsomt mellem mine lår, finder vej ind i mig, dybt, uden tøven. “Hun er allerede våd,” siger hun højt, som til de andre. “Hun strammer om mig, som om hun tigger om mere.” Jeg vil protestere, men min mund er fyldt, og lydene der slipper ud, er kun kvælte støn.
Jeg er fanget mellem dem – fyldt i begge ender, ingen mulighed for at trække vejret ordentligt, men min krop reagerer, forråder mig. Jeg vrider mig, ikke for at slippe, men fordi det føles for intenst, for meget, for godt.
Den første trækker sig endelig ud af min mund, efterlader mig savlende og sulten efter luft. Men jeg får ikke fred. Jeg bliver vendt om, presset ned i madrassen, og en ny krop placerer sig bag mig. Jeg får kun et sekunds stilhed, før han glider ind – hårdt, brutalt, fylder mig helt ud. Jeg skriger dæmpet ned i puden, men nogen griner bag mig. “Hør hende… hun elsker det. Hun kan ikke skjule det.”
Stødene er voldsomme, som om han vil knuse mig under sig. Mine arme er låst, mine ben tvunget fra hinanden. Jeg er kun en krop, en åbning, et sted for ham at tømme sin lyst. Foran mig sætter kvinden sig over mit ansigt. Hun styrer mig med begge hænder, gnider sig hårdt mod min mund, min næse, min tunge. Hendes varme fylder mig, hendes skrig bliver højere, til hun ryster over mig og sprøjter sin orgasme ud over mit ansigt, min mund, mine kinder. Jeg drukner i hende, mens jeg selv bliver taget bagfra uden nåde.
Jeg kan ikke holde det tilbage. Min egen krop sprænger, orgasmen river mig med, som en bølge jeg ikke kan styre. Jeg ryster, skriger dæmpet, væsner af lyst, mens jeg fyldes helt op.
Han bag mig stønner lavt, dybere og dybere, til han endelig slipper alt ind i mig. Jeg mærker varmen pumpe, sprøjte, fylde mig helt ud, og det løber straks ned mellem mine lår. Men før jeg kan sunde mig, trækkes han ud, og en ny er klar.
Jeg mister fornemmelsen af tid. De skifter mellem hinanden, mænd og kvinder, hænder og kroppe. Hver gang jeg tror, at jeg får et øjebliks pause, er der en ny, der presser sig ind i mig, eller ned over min mund, eller bruger mig med fingre og tunge. Stemmerne blander sig, nogle rå, andre drillende, alle med samme budskab: Jeg er intet andet end deres legetøj.
Og jeg tror på det, fordi min krop ikke lyver. Jeg stønner hver gang. Jeg kommer igen og igen, selv når jeg prøver at holde det tilbage. Jeg bliver fyldt overalt – i munden, i mig, ud over min hud. Væsker blander sig, drypper, klistrer. Jeg er gennemblødt, mit hår klistret, min hud glinsende.
De griner, roser hinanden, mens de bruger mig. “Se hvor meget hun tager.” “Hun åbner sig for os, hun vil det.” “Hun er så beskidt, hun elsker det.” Og jeg kan ikke benægte det, for orgasmerne river mig i stykker, bygger sig op i bølger, vælter igennem mig igen og igen.
En kvinde sætter sig over mig, gned sin krop mod min, hendes bryst mod mit ansigt, hendes hånd dybt inde i mig. Hun hvisker: “Du er min nu… min lille legeting.” Jeg sprænger under hende, ryster ukontrolleret, mens en mand bag mig fylder mig endnu en gang, stødende så hårdt, at jeg mister stemmen i et skrig.
Jeg mærker deres varme sprøjte på min mave, mit bryst, mit ansigt. Flere gange, fra flere retninger. De markerer mig, dækker mig, ejer mig. Hver udløsning føles som en ny underskrift på, at jeg er intet andet end deres. Og jeg vil have mere.
Jeg ligger til sidst blind, svedig, gennemblødt, musklerne i kramper, men de er ikke færdige. Fingre tvinger mig åben igen. En ny krop presser sig ned over mig. Stemmen i mit øre er lav, mørk: “Du troede, du var færdig? Nej… du er først lige begyndt.”
De vender mig om på ryggen, spreder mine ben så hårdt, at mine hofter næsten løfter sig fra madrassen. To hænder holder mig nede, mens en tredje styrer sig ind i mig med en brutal selvsikkerhed, som om jeg er blevet reduceret til et hul, han ejer. Jeg gisper, men luften bliver hurtigt taget fra mig, da en anden placerer sig ved mit hoved og presser sig ind i min mund. Jeg er fyldt i begge ender igen, men denne gang koordinerer de sig, stødene kommer i takt, og min krop bliver fanget mellem to rytmer, to kræfter, der river mig fra hinanden.
Jeg føler mig sprængfyldt, musklerne i min hals og mine lår spænder, mens lyden af deres støn og deres tunge åndedrag fylder rummet. Jeg mærker en hånd på mit bryst, en grov klemmen, som om jeg skal mindes om, at jeg kun er deres ejendom. Jeg vil skrige, men min mund er blokeret, og i stedet bliver det til en kvælende lyd, som kun får manden ovenpå mig til at stønne hårdere. “Hun kæmper, men hun elsker det. Hør hende… hun kan ikke få nok.”
En kvinde sætter sig på min mave, læner sig ned til mit øre og hvisker: “Du er smuk, når du bliver brugt. Hele din krop skriger på mere, og du kan ikke skjule det.” Hendes fingre finder min klit, gnider hårdt, hurtigt, uden nåde, som om hun vil tvinge mig endnu længere ud.
Jeg kan ikke modstå det. Bølgen kommer, og den river alt med sig. Min krop eksploderer i kramper, mine hofter ryster ukontrolleret, mens jeg bliver gennemboret forfra og bagfra. Orgasmen river et skrig ud af mig, et der bliver kvalt af den hårde rytme i min hals. Min krop rykker, men de holder mig nede, lader mig ikke flygte fra intensiteten.
De fylder mig næsten samtidig. Varmen brænder dybt inde i mig, mens jeg mærker det løbe ud af min mund, ned ad min hage. Jeg bliver fyldt dobbelt, oversvømmet, og alligevel holder de mig åben, indtil jeg ikke længere kan mærke forskel på hvem der er hvor.
Da de trækker sig ud, efterlader de mig dryppende, savlende, svedig, men en anden tager deres plads. Jeg har ingen pauser, intet tidspunkt at trække vejret på. Jeg bliver brugt igen og igen, som en maskine, der aldrig får lov at slukke.
En af kvinderne tager over. Hun sætter sig over mit ansigt igen, men denne gang langsommere, mere kontrolleret. Hun vil have mig til at arbejde for det, vil have mig til at kæmpe for hver dråbe af hende. Hun trækker min tunge helt ud, gnider sig frem og tilbage, til jeg er dækket af hende, til hun stønner med en blanding af kontrol og desperation. “Bliv der… du stopper ikke, før jeg siger det,” hvisker hun.
Samtidig mærker jeg noget andet – en hånd, en tunge, der leger med mig nedenfra. Jeg ved ikke hvem, jeg kan ikke se, men jeg mærker, hvordan jeg bliver spundet rundt i deres hænder, som en dukke, der kun er til for deres fornøjelse. Hver nerve i min krop bliver overtaget, hver bevægelse styret. Jeg er intet andet end et redskab.
Da hun til sidst kommer over mit ansigt, oversvømmer hun mig. Jeg gisper, drukner næsten, men bliver holdt fast, tvunget til at tage imod det hele. Hun skriger sit klimaks ud, hendes negle river over min hud, og jeg mærker endnu engang min egen krop eksplodere, uden at jeg kan kontrollere det.
Jeg er allerede øm, mine ben ryster, men endnu en mand tager mig. Denne gang står han op, trækker mig til kanten af sengen, løfter mine ben op over sine skuldre og presser sig dybt ind. Min ryg buer, jeg råber, men det bliver hurtigt kvalt af de andre hænder, der holder mig nede. Stødene er brutale, som om han vil mærke bunden af mig hver eneste gang, og jeg kan ikke gøre andet end at tage imod.
Han bruger mig, til han selv sprøjter hårdt ind i mig, så dybt at jeg mærker varmen brede sig ud i hele underlivet. Da han slipper, flyder det straks ud, løber ned ad mine lår og drypper på gulvet. Jeg er gennemblødt, men de ser kun på mig som noget, der kan bruges igen og igen.
Og jeg vil have mere. Jeg kan ikke stoppe det. Min krop er fanget i en spiral af lyst, orgasmerne kommer for tæt, for hurtigt, som om de ikke længere kan skilles ad. Hver gang de rører mig, er det som en gnist, der antænder alt på ny. Jeg er reduceret til ren lyst, ren funktion.
Stemmerne omkring mig bliver mere rå. “Hun er vores.” “Se hvordan hun åbner sig.” “Hun ville aldrig stoppe, selv hvis hun kunne.” Og jeg ved, de har ret.
De løfter mig væk fra sengen, kaster mig ned på knæ midt på gulvet. Bindet sidder stadig stramt, mørket gør alt mere intenst, men jeg kan mærke dem tæt omkring mig. Flere kroppe, flere hænder. En hånd i mit hår, en anden der tvinger min hage op. Noget tungt og fugtigt presser mod mine læber, og jeg får kun et øjebliks tøven, før det glider ind.
Jeg har knap nok taget den ene, før en anden presser sig mod min kind, glider langs min mund, tvinger den til at åbne endnu mere. Jeg er fanget, min mund bliver gjort til en legeplads, en brønd af begær, og de bruger mig som om jeg er lavet til intet andet. Jeg gisper, savler, men hænderne holder mig fast, styrer mit hoved frem og tilbage i en rytme, jeg ikke selv har kontrol over.
Stemmerne bliver grovere nu. “Se hende… hun kan tage to på én gang, hun er bare vores hul.” En anden ler: “Hun elsker at blive kvalt i det. Hør hendes små gisp.” Jeg kan ikke svare, jeg kan kun adlyde, sluge, kæmpe efter luft mellem stødende bevægelser.
Mens jeg bliver brugt i munden, mærker jeg fingre glide bagud, sprede mig brutalt, åbne mig uden tøven. De leger, de tester, som om de vil se, hvor meget jeg kan tage. En finger bliver til to, til tre, og jeg hører min egen stemme bryde ud i en blanding af støn og protest, men ingen reagerer. De ved, at jeg ikke stopper dem.
Så mærker jeg en ny varme bag mig. Han presser sig ind, langsomt, men ubarmhjertigt, fylder mig helt til kanten, til jeg ryster ukontrolleret. Jeg er fanget, dobbelt fyldt, min krop spændt til bristepunktet. Jeg tror ikke, jeg kan klare det, men rytmen begynder, og jeg bliver snart drevet fremad i bølger af rå lyst, jeg ikke kan stoppe.
Jeg kommer, selvom jeg ikke vil, hårdt, voldsomt, hele kroppen i kramper, mens de griner og roser hinanden. “Hun kan ikke holde det tilbage.” “Hun er så beskidt, hun sprøjter bare for os.” Jeg er blind, men jeg føler deres øjne brænde på mig, ser mig kun som deres legetøj, deres lille dukke til at fylde.
De fylder mig også. Jeg smager dem, føler dem sprøjte ned i min hals, mens en anden brænder dybt indeni mig. Jeg bliver oversvømmet, fyldt i begge ender, så meget at det løber ud af mig, drypper ned på gulvet under mig. Jeg er klistret, våd, og alligevel holder de mig åben, parat til den næste.
En kvinde tager over, hendes hånd i mit hår, hendes krop presset mod min mund. Hun styrer mig brutalt, gnider sig mod mine læber, min næse, til hun ryster og skriger sit klimaks ud. Jeg drukner i hende, får hendes væde over hele mit ansigt, og hun gnider hårdt, til jeg næsten mister pusten.
Jeg bliver væltet om på ryggen igen, spredt, holdt fast. De tager mig ovenfra, bagfra, på skift. Jeg er en maskine, en brønd af begær, der aldrig tømmes. Hver gang jeg tror, at jeg er færdig, bygger de mig op igen. Mine orgasmer flyder sammen, bliver til en endeløs strøm, en krampe i min krop, der aldrig slipper.
Jeg mister tal på, hvor mange gange jeg kommer. Ti? Tredive? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, at jeg ikke længere er mig selv. Jeg er deres. Et hul, en krop, et legetøj, der kun eksisterer for at blive fyldt, tømt, brugt. Og jo mere de tager, jo mere giver jeg.
Stemmerne bliver mørkere, hårdere, mere rå. “Hun er færdig.” “Nej, hun er aldrig færdig. Hun er bygget til det her.” “Hun er vores, så længe vi vil have hende.” Og jeg mærker sandheden i det, når min krop igen spænder, eksploderer, overgiver sig fuldstændig, mens endnu en bølge af varme fylder mig.
Erotiske noveller skrevet af Legosine