Hun står stadig i entreen, når du fanger hende bagfra. Hendes første reaktion er at ville grine, men dit faste greb og den lave, krævende tone i din stemme fjerner straks hendes hverdagslige energi og tvinger hende over i noget andet. Noget mørkere. Noget, hun både frygter og længes efter.
Bindet glider over hendes øjne, og hun bliver stille. Du hører hendes vejrtrækning ændre sig, en anelse hurtigere, en lille rysten i kroppen. Hun ved, at når du tager synet fra hende, forsvinder alt andet end det, hun kan føle.
Først er det bare dine hænder. Du åbner hendes skjorte, trækker stoffet væk fra hendes skuldre, kærtegner hende med flade håndflader, så hun mærker både varmen og styrken i dit greb. Du skubber hende et par skridt, fører hende, næsten bærer hende ind i stuen, hvor gyngen allerede venter. Da læderstropperne lukker om hendes lår og håndled, kaster hun hovedet tilbage og stønner lavt – en blanding af nervøsitet og begær.
Så kommer de andre. Hun hører først fodtrin, et åndedrag tættere på, og så fingerspidser mod hendes nakke. En hånd, der løfter hendes hage. Læber mod hendes hals. Hun spænder, vil sige noget, men det drukner i et kys, dybt og tungt, fra en fremmed mund. Samtidig åbner en anden hånd hendes skjorte helt, blottet hud mod luften.
Snart er hun omgivet. Hænder overalt. Én stryger hende over låret, én griber fat i hendes hofte, en tredje kærtegner hendes bryst, lader tommelfingeren kredse om hendes stive brystvorte. Hun stønner, kroppen forsøger at vride sig, men gyngen holder hende åben, tilgængelig.
Hun hører dig. Din stemme tæt ved hendes øre: “Du skal tage imod alt, der kommer. Forstået?” Hun nikker, næsten desperat, fordi hun allerede er viklet ind i for mange berøringer til at modsætte sig.
En kvindestemme fniser tæt på, mens læber lukker sig om hendes anden brystvorte. En tunge, våd og insisterende, leger med hende, mens hænder holder hendes hofter fast. Hun hiver efter vejret, halvt jamrende, halvt nydende, mens hun mærker, hvordan hendes krop langsomt giver helt efter.
Hun bliver kysset igen, denne gang hårdere, næsten krævende. En hånd tager fat i hendes hår og holder hendes hoved stille, mens en tung, fremmed tunge udforsker hendes mund. Hun forsøger at følge med, men hun drukner i intensiteten, i alle de hænder, der stryger, klemmer, driller, og i følelsen af at være fuldstændig prisgivet.
Hun kan høre flere åndedrag omkring sig nu. Lyden af kroppe, af tøj, der bevæger sig. En hånd presser hendes lår længere fra hinanden i gyngen. En anden tegner linjer hen over hendes mave, nedad, tættere og tættere på. Hun gisper, vrider sig, men alt hvad hun kan gøre, er at hænge der, bundet og åben, mens hendes krop reagerer med stigende intensitet.
Du står foran hende, holder hendes ansigt mellem dine hænder. Du kysser hende, kontrolleret, dybt, før du trækker dig tilbage og lader de andre tage over igen. Hun ved, du er der. Hun ved, at du styrer det hele. Og det gør, at hun tør give slip.
Hendes vejrtrækning er nu hurtig, uregelmæssig. Hun klynker, stønner, jamrer, mens berøringerne bliver mere målrettede, mere krævende. Hun mærker tunger, læber, hænder, der skiftevis kærtegner og holder hende fast. Og hun mærker, hvordan varmen vokser i hende, hvordan hun presses til grænsen af, hvad hun kan rumme.
Hun mister enhver fornemmelse af tid. Hun ved ikke længere, hvem der kysser hende, hvem der slikker hendes hud, hvem der griber fat i hendes hofter eller holder hendes lår adskilt. Hun er væk i mørket, opslugt af hænder, varme og lyst.
Og hele tiden dig – din stemme, din tilstedeværelse, dit faste greb, der minder hende om, at alt sker, fordi du vil det.
Hun mærker det første øjeblik, som om hele hendes krop fryser i forventning. Noget massivt, varmt, ubønhørligt, der trænger ind i hende og gør hende komplet åben. Hendes klynk er halvt protest, halvt overgivelse, men straks efter bøjer hun ryggen og tager imod, fordi hun ikke har noget valg. Gyngen holder hende fast, og hænder styrer hendes hofter, så hun ikke kan slippe væk.
Presset er voldsomt, men det tænder hende endnu mere. Hun mærker, hvordan hendes indre bliver fyldt ud, helt ud til grænsen, og hvordan rytmen bliver hårdere, fastere. Hvert stød sender bølger gennem hende, hendes bryst vugger i luften, hendes arme ryster i stropperne. Hun er fanget, men hun er også midtpunktet – alle kræfter er rettet mod at bruge hende, indtil hun ikke kan mere.
Hun hører åndedræt tæt ved sit øre, mærker sved dryppe ned på hendes hud, lyden af stød, der møder kød. Og da han slipper, da han ryster over hende, mærker hun en varme sprede sig dybt inde i sig, en ubønhørlig fylde, der får hende til at gispe højt. Hun er ikke engang færdig med at forstå følelsen, før kroppen trækkes væk, og en ny kraft presser sig ind i hende.
Det er ubarmhjerteligt. Hun får ingen pause. Hver ny krop fylder hende igen, finder hende allerede åben, våd, overvældet, og alligevel presses hun endnu længere ud. Hun mister fornemmelsen af tid, mister evnen til at tælle, hvem og hvor mange. Hver gang hun tror, hun er ved at nå sit bristepunkt, kommer en ny, tager over, bruger hende, tvinger hendes krop til at tage imod mere.
Hun skriger, stønner, jamrer – men der er ingen vej ud. Hun er bundet, hængt op, og hendes eneste mulighed er at lade dem fylde hende. Varme efter varme, som om hendes krop bliver gjort til et kar, der kun eksisterer for at modtage.
Til sidst er hun ikke andet end nerveender, blusende hud, en krop der bæres af rytmer, stønnende munde og hænder, der holder hende fast. Hver udmattende udløsning i hende føles som endnu en bølge, der skyller over hende, indtil hun hænger tilbage i gyngen, gennemvædet, overvældet og fuldstændig tømt for kræfter – men samtidig fyldt til bristepunktet.
Først nu kan hun mærke noget hun kan genkende. Den måde du holder hende når du tager hende hårdt og hensynsløs. Lyden af din nydelse når du uden problemer glider i bund.
Hun bryder til sidst sammen i et langt, hæst skrig, kroppen spændt, ryggen løftet fra gyngen, mens hun eksploderer i overgivelse. Hun ryster, sveder, hendes muskler sitrer, men hænderne omkring hende slipper hende ikke. De kærtegner hende videre, holder hende fanget i det, udmatter hende, fylder hende med mere, end hun troede, hun kunne tage.
Da hun til sidst hænger tilbage i gyngen, næsten bevidstløs af lyst og udmattelse, trækker du bindet af hende. Hendes øjne blinker mod lyset, og hun ser ansigter, smil, kroppe omkring sig – nogle mænd, nogle kvinder – og dig, stående tæt på, med det blik, hun kender så godt. Det, der fortæller hende, at hun stadig er din, uanset hvor mange hænder der har rørt hende.
Hun smiler svagt, forpustet, svedig og lykkelig, mens hun hænger der, fuldstændig tømt og fyldt på samme tid.
Erotiske noveller skrevet af Legosine