Mellem blade og blikke
Introduktion
Der var en tid, hvor jeg listede mig ind i sexbutikker med bankende hjerte og blikket i gulvet. Hvor bøsseblade var min eneste adgang til en verden, jeg længtes efter, men ikke turde træde ind i. Denne fortælling handler om den rejse – fra de første famlende skridt ind i begæret til de første stød, svedige kroppe og blikket fra en mand, der så mig, som jeg aldrig før var blevet set.
Det begyndte med nysgerrighed og endte med overgivelse. Med pik. Med nærhed. Med nye drømme.
Og med mig – som den, der i dag tager imod dem, der nu står, hvor jeg engang stod.
Novellen
Det begyndte i smug. I skyggerne mellem mine egne begær og de plastikindpakkede magasiner på hylden længst nede bag disken. Jeg var stadig ung dengang, ikke dreng længere, men heller ikke rigtig mand. Bare… tændt. Sulten. Og helt alene med en lyst, jeg kun turde leve ud med stjålne øjne og en skjult hånd under dynen.
Bøsseblade var mit første fix. Det var før internettet, før Grindr og algoritmer, før porno var noget, du kunne have i lommen. Jeg husker stadig første gang, jeg gik ind i den butik på Vesterbrogade. Min krop var spændt som en bue, hjertet hamrede så højt, at jeg var sikker på, ekspedienten måtte høre det. Jeg gik ikke engang direkte hen til hylden. Gik først en runde. Kiggede distræt på strømper, lingeri, en væg med hetero-VHS, som om det var dét, jeg var kommet for.
Men mit blik søgte andet. Og til sidst stod jeg der, foran dem. Him… COQ… Torso. Magasiner, der sprængte mit unge hoved i stykker med hud, pik og begær. Jeg valgte det, der så mindst kompromitterende ud — som om det ikke gjorde en forskel, når der lå en lyshåret bodybuilder med hånden om sin stive pik på forsiden.
Jeg købte det med svedige hænder. Ekspedienten kiggede bare neutralt, nærmest venligt. Han sagde ikke noget, men jeg sværger, han blinkede. Bare en anelse. Jeg gik ud med bladet i en sort plastpose og et stivert, der gnavede mod buksernes lynlås hele vejen hjem.
Men det stoppede ikke der.
Første gang jeg købte noget andet — noget man kunne mærke, ikke bare se på — føltes som at gå gennem en mur af skam og kådhed. En lille sort buttplug i silikone. Intet vildt. Men for mig… uhørt. Jeg stod længe og lod fingrene glide over hylderne. Der lugtede af gummi, rengøringsmiddel og et eller andet krydret… måske mandesved.
Og så kom han hen.
“Den der er god til begyndere,” sagde han og pegede på netop den, jeg havde i hånden. Han var måske midt i trediverne. Skægstubbe, mørke øjne, en dyb stemme, der fik det til at sitre i mig.
Jeg smilede genert, men han holdt mit blik.
“Du kan også prøve den her, hvis du tør noget lidt dybere.”
Han lagde den anden i min hånd. Og han holdt den lidt for længe, som om han mærkede efter, om jeg rystede.
Det gjorde jeg.
Og jeg svarede: “Måske… men jeg er ny til det her.”
Hans smil blev bredere. Og han lænede sig ind mod mig.
“Så skal du bare tage det i dit tempo. Eller… måske har du lyst til at få lidt hjælp?”
Jeg hørte, hvad han sagde, men kunne næsten ikke tro det. Min hjerne gik i selvsving: Mente han det virkelig? Var det en joke? Hvad mente han med “hjælp”? Skulle det være her? Nu? Hjemme hos ham? Og hvad skulle jeg så gøre?
Jeg mærkede varmen brede sig i kroppen, den slags varme, der både er blodrød af kådhed og bleg af skræk. Jeg smilede, måske lidt for anstrengt, og sagde ingenting. Bare nikkede. Lidt for hurtigt.
Så gik jeg væk. Lavede som om jeg ville se på noget andet. Gik endnu en runde blandt dildoer, glidecreme, gagballs og håndjern, uden at kunne fokusere på noget som helst. Det hele flød sammen i et skær af latex, kød og nerver.
Men jeg kunne mærke hans blik.
Og min krop rørte sig næsten af sig selv, som styret af den slags mod, man kun får, når man er bange, men liderlig nok til at gøre det alligevel.
Jeg vendte tilbage til disken.
Han stod stadig der. Rolig. Afventende. Som om han vidste, at jeg ville komme tilbage.
Jeg så på ham og forsøgte at få stemmen til at lyde bare nogenlunde fast:
“Øhm… hvad mente du før? Med… hjælp?”
Hans mund gled op i et skævt smil. Ikke overbærende. Ikke flabet. Bare… indforstået.
“Det kommer an på, hvad du har brug for,” sagde han, og lod blikket glide fra mine øjne og ned over min krop. Ikke vulgært. Bare grundigt. Som om han mærkede mig med øjnene.
Jeg kunne ikke svare med det samme. Det snurrede i mit underliv, i mit hoved, i hænderne der stadig holdt fast i den lille pakke med pluggen.
“Jeg ved det ikke helt…” mumlede jeg. “Men… jeg tror jeg har lyst.”
Han nikkede, tog et kort op fra under disken og lagde det foran mig. “Mit navn er Jonas. Jeg bor fem minutter herfra. Hvis du vil lære lidt… mere… så kom forbi. I aften. Eller en anden dag.”
Han så mig lige i øjnene.
“Du bestemmer tempoet. Jeg lover at mærke efter med dig.”
Jeg gik forbi hans dør først. To gange, faktisk. Op ad trappen til tredje sal, forbi døren med det sorte navneskilt: Jonas B. Hansen. Ingen dørmåtte. Ingen potteplante. Bare en dør. Og mit hjerte, der slog så højt, at jeg følte mig som en tegneseriefigur.
Jeg kunne ikke få mig selv til at trykke på klokken.
Gik ned igen. Stille. Satte mig på trinnet halvvejs nede og stirrede tomt ud i opgangen. Hvad havde jeg gang i? Var jeg ved at gå ind i noget, jeg ikke kunne styre? Gør han det her med alle? spurgte jeg mig selv. Ser han unge fyre som mig gå rundt i butikken og kaster snøren ud?
Men hvorfor mig?
Jeg var ikke noget særligt. Ikke den frækkeste, ikke den modigste. Men måske havde han mærket noget i mig. Den dér blanding af sult og frygt. Den dér glød, jeg selv prøvede at skjule. Måske havde han selv været dér engang.
Og jeg kunne ikke gå hjem. Ikke nu.
Min krop var tændt, men mit hoved var mere end det. Jeg ville vide, hvad det her kunne være. Hvad han mente, da han sagde “hjælp”. Og hvad jeg egentlig længtes efter. Jeg havde onaneret til tusind billeder i tusind blade, men ingen af dem havde rørt ved mig. Ingen havde ført mig. Ingen havde mærket mig.
Jeg rejste mig og gik op igen. Langsommere denne gang. Hver trappe føltes som en beslutning. En accept. En overgivelse.
Da jeg stod foran døren igen, tog jeg en dyb indånding og førte hånden frem.
Jeg trykkede på klokken.
Kort pause. En skygge bag matteret glas. Klik fra låsen.
Døren åbnede sig.
Jonas stod der. I en mørk T-shirt og bukser, barfodet, med det samme rolige blik, som i butikken. Som om han havde vidst hele tiden, at jeg ville komme.
“Jeg troede næsten, du var gået hjem,” sagde han stille.
“Det… var jeg også,” sagde jeg. “Men jeg kunne ikke.”
Han smilede.
“Det er ofte sådan, det begynder.”
Så trådte han til side og lod mig komme ind.
Jeg trådte ind.
Lejligheden var dæmpet. Ikke mørk, bare… varm. Et blødt, ravgyldent skær fra en standerlampe i hjørnet kastede skygger på væggene. Der duftede svagt af røgelse og kaffe, og gulvet var dækket af tæpper i dybe farver. Ikke noget pornoagtigt. Ikke noget klinisk. Bare… hjemligt. Og samtidig ladet.
Jonas lukkede døren bag mig. Jeg hørte låsen klikke. Det gav et stik i maven. En blanding af nervøsitet og noget, der mindede om… overgivelse.
“Du må gerne tage skoene af,” sagde han, stille, som om han ikke ville skræmme mig.
Jeg gjorde, som han sagde. Stod nu i strømpefødder på det bløde tæppe, mens han betragtede mig. Han var højere end jeg huskede, tæt på kroppen, men ikke bred. Bare fast. Hans blik var roligt, men med et glimt – som om han allerede havde gennemskuet noget, jeg endnu ikke selv havde forstået.
“Kom,” sagde han, og gik foran mig ind i stuen. Der stod en lav sofa, en lænestol, et sofabord med to glas vand og noget, der lignede olie i en lille brun flaske. Jeg lagde mærke til, at musikken i baggrunden var instrumental, langsom, næsten hypnotisk.
“Du behøver ikke sige noget endnu,” sagde han, da vi satte os. “Bare… vær her lidt.”
Det gjorde jeg. Sad med hænderne i skødet, blikket flakkende, kroppen spændt og våd under huden. Jeg var så tæt på at spørge ham: Hvad skal der ske? Hvad vil du med mig? Hvad skal jeg gøre? Men i stedet mærkede jeg bare… rummet. Os. Mig selv. Og den voksende fornemmelse af, at noget var ved at ske.
Han sad lidt på kanten af lænestolen. Lænede sig så frem og tog fat i flasken.
“Du er velkommen til at sige nej,” sagde han og så mig i øjnene. “Men hvis du vil, kan jeg starte med bare at røre dig. Uden andet. Bare så du mærker forskellen. På berøring med intention.”
Jeg nikkede.
Ikke et stort nik. Bare et lille, dirrende ja. Og så lod jeg hænderne falde ud til siden, lidt væk fra kroppen, som en slags tilladelse.
Han rejste sig, gik stille hen til sofaen, og satte sig ved siden af mig. Så hældte han lidt olie ud i hånden og gned det mellem håndfladerne, mens han så på mig – hele tiden søgende, tålmodig, sikker.
Så lagde han hænderne på mine skuldre.
Varme. Bløde. Men med vægt. Hans tommelfingre begyndte at cirkle hen over musklerne i min nakke, ned langs rygraden. Jeg lukkede øjnene. Min vejrtrækning blev dybere.
Og langsomt – nærmest umærkeligt – begyndte noget i mig at give slip.
Min krop skreg.
Jeg sad der med Jonas’ hænder på mine skuldre, men det var, som om hele mit indre var ved at eksplodere. Mit underliv dunkede. Pik hård som jern, trykket mod linningen, og hvert eneste åndedrag sendte bølger af lyst gennem mig. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv. Kroppen var elektrisk, tændt, desperat.
Jeg åbnede øjnene og så på ham.
Han så det med det samme. Ikke bare pikken, der bulede under bukserne, men alt det andet: sulten, forvirringen, begæret. Mit blik, mit åndedræt, min hud der dirrede.
Hans hænder gled fra mine skuldre ned over brystkassen. Rolige, men målrettede. Han stoppede ikke. Jeg så, hvordan han kiggede på mig – og ventede. Testede. Gav mig muligheden for at sige fra.
Men jeg sagde ikke noget.
Jeg havde ikke ord. Bare den buldrende lyst, der nu var blevet alt for konkret til at ignorere.
“Du er tændt,” sagde han lavt. “Det sitrer i dig. Jeg kan mærke det.”
Jeg nikkede. Rådvild. Klam i håndfladerne. Klar til at sprænges.
“Du behøver ikke dildoer i dag, vel?” fortsatte han, hans stemme nu dybere, tættere. “Du vil ha’ pik.”
Min hals var tør. Jeg sank. Nikkede igen. Mere tydeligt denne gang.
“Vil du mærke min?” spurgte han stille. Ikke kækt. Ikke krævende. Blot som et tilbud.
“Ja…” hviskede jeg. Min stemme knækkede lidt, men der var ingen tøven.
“Så sig det. Sig hvad du vil.”
Det tog mig et øjeblik. Men så kom ordene, lavt, sårbart, hudløst ærligt:
“Jeg vil mærke din pik…”
Et skævt smil gled over hans ansigt, og han rakte ned. Ikke for at hive noget frem i en fart, men for at åbne sin egen længsel, som han havde ventet med. Han trak bukserne ned, langsomt, og ud sprang hans pik – varm, tyk, spændt. Den vuggede let i luften, og mit blik blev fanget som en tråd i en krog.
“Kom her,” sagde han. “Du behøver ikke gøre noget. Bare læg dig ind til mig. Mærk mig. Med huden. Med pikken. Bare… vær i det.”
Jeg flyttede mig nærmere. Lagde mig mod ham. Mærkede hans pik mod min. Den nøgne varme. Den fælles puls. Mine hænder rystede, men jeg lod dem hvile på hans hofter, mens jeg gned mig blidt mod ham. Vores pikke gled mod hinanden. Hud mod hud. Glatte, spændte, glinsende.
Jeg stødte ikke. Jeg maste mig ikke frem.
Jeg mærkede ham. Og for første gang var det ikke bare noget, jeg så i et blad eller forestillede mig med lukkede øjne. Det var virkeligt. Det var nu.
Og jeg ville mere.
“Vil du op i mig først?” spurgte Jonas, hans stemme stadig rolig, men med et mørkere skær. “Bare for at mærke, hvordan det føles?”
Jeg stirrede på ham. Spændt, våd om lænden, pikken stiv og nærmest øm af længsel. Ordene hang i luften, men mit begær var allerede længere fremme. Jeg rystede på hovedet, stakåndet.
“Nej… Jeg vil bare… ha’ pik. Nu.”
Han smilede, langsomt, som om han havde ventet på netop det svar.
“Så er det dét, vi gør,” sagde han. “Ingen omveje. Bare ærligt. Direkte.”
Han rejste sig, stadig rolig, men med en tydelig spænding i kroppen. Tog fat i min hånd og trak mig op fra sofaen. Vores pikke strittede mellem os – mine øjne flakkede ned mod hans, tyk og tung, let fugtig for enden.
“Vi finder ud af hvordan,” sagde han. “Det handler ikke om teknik, men om kontakt.”
Han trak mig med ind i soveværelset – et lyst rum, blød dyne, mørkeblåt sengetæppe, pude med folder, som om nogen havde ligget her for nyligt og ventet. Han slap mig ikke med blikket.
“Vil du ligge ned?” spurgte han.
Jeg tøvede. Så rystede jeg på hovedet.
“Jeg ved ikke… Jeg vil bare mærke dig. Bare… kom ind i mig.”
Han nikkede. Tog føringen, som jeg havde håbet. Hans hænder var faste, og pludselig stod jeg vendt mod sengen. Han tog blidt fat i mine hofter. Ikke hårdt. Men bestemt. Og jeg forstod.
Bagfra.
Et gys gik gennem mig. Jeg støttede hænderne mod sengen. Bukkede mig lidt frem. Benene rystede. Han gled en varm, olieret finger op mellem balderne – blidt, undersøgende. Jeg gispede, men rykkede ikke væk. Jeg ville det. Jeg var åben.
“Træk vejret,” sagde han lavt. “Jeg er lige her.”
Jeg nikkede.
Så mærkede jeg ham.
Pikkens hoved mod mig. Varm, glat, spændt. Han lod det hvile der, cirklede blidt, masserede med tålmodighed. Ikke for at pine mig – men for at gøre det rigtigt. Jeg var våd og klar, krop og sind på samme linje.
Og så skubbede han frem.
Ikke voldsomt. Bare beslutsomt.
Et suk gled ud af mig – en blanding af smerte, forløsning og den vildeste, dybeste nydelse, jeg nogensinde havde mærket.
Jonas holdt fast om mine hofter, mens han gled længere ind. En jævn bevægelse. Fyldte mig. Bandt mig til ham. Pikken var tyk, varm, præcis dér hvor jeg længtes allermest efter at blive ramt.
Da han var helt inde, lænede han sig frem. Hviskede:
“Sådan her… er du smukkest.”
Og så begyndte han at bevæge sig.
Langsomt først. Så dybere. Mere direkte. Mellem mine ben dryppede jeg. Jeg kunne ikke holde igen. Jeg stønnede lavt, kroppen spændt ud mod hans.
Det var alt, hvad jeg havde fantaseret om.
Nej. Det var mere.
Jonas begyndte at bevæge sig dybere. Stødene blev mere faste, rytmiske, som om han læste min krop og mærkede, at jeg var klar til mere. Ikke længere bare en dreng med blikke i blade. Nu en krop, åben, modtagelig, hungrende efter alt, han kunne give.
Lyden af vores kroppe mod hinanden fyldte rummet – våde, tætte, nødvendige stød, hans hofter mod mine balder, hans støn mod mit øre. Jeg støttede mig med hænderne mod sengen, men han greb om mit bryst og trak mig bagud, lod mig hænge ind mod ham, så hans pik ramte mig i en ny vinkel – dybere, mere krævende. Jeg stønnede højt, ufiltreret, og han smilede mod min hals.
“Ja… giv slip,” hviskede han. “Du er lækker, når du overgiver dig.”
Og jeg gjorde. Hele kroppen smeltede i hans hænder. Jeg lod ham tage mig. Lidt hurtigere nu, lidt hårdere. Pikken stødte dybt, præcist, rytmisk. Det dunkede i min pik, jeg kunne mærke, hvordan jeg nærmede mig, uden overhovedet at røre mig selv. Det hele sad dér, i ham, i det han gjorde mod mig.
“Du elsker det, ikke?” stønnede han. “Min pik helt op i dig…”
“Ja,” gispede jeg. “Mere… giv mig alt…”
Og det gjorde han.
Jonas lagde en arm om min brystkasse og begyndte at kneppe mig med al sin lyst. Ikke brutalt – bare ærligt, sultent, vildt. Som om han nu havde fået grønt lys til at tage hele mig, og jeg kunne ikke andet end tage imod. Kroppen var blød, men spændt, våd af sved, mine balder mod hans hofter, hans stød nu hurtige, glidende, stødvise og præcise.
Min pik dryppede ned over gulvet, jeg kunne mærke det løbe, og mit hoved faldt bagover mod hans skulder. Jeg stammede hans navn, bad ham blive ved, bad ham kneppe mig igennem, indtil jeg kom. Og han holdt fast. Bevægede sig med mere styrke, fastere rytme, mere lyd.
Og så ramte det mig.
En orgasme så voldsom, at jeg næsten skreg. Pikken sprøjtede uden berøring, pulserende, som om hele kroppen havde ventet på det her i årevis. Jeg krampede omkring ham, og han stødte dybt én sidste gang og brølede lavt, mens han fyldte mig – varm, stødende, sitrende mod min ryg.
Vi blev stående sådan. Vuggende. Åndende. Hans pik langsomt blødere i mig, men stadig inde. Hans hænder over mit bryst. Hans læber mod min nakke.
Og så sagde han lavt:
“Du var klar til det. Du har ventet alt for længe.”
Jeg nikkede.
Stadig fyldt.
Stadig åben.
Stadig høj af det hele.
Vi lå lidt, uden at sige noget. Hans krop mod min. Svedige, stille. Varmen fra hans sperm lå stadig i mig, mens han holdt om mig bagfra, langsomt faldende til ro. Der var ingen blufærdighed. Bare to kroppe, der havde fundet frem til noget ægte – og sultent – sammen.
“Kom,” sagde han efter et stykke tid, og kyssede mig let på skulderen. “Du skal ikke hjem med pik i dig og sved på kroppen.”
Han trak mig med ud på badeværelset. Et lille rum med fliser i mat grå og en bruseniche, hvor han allerede havde tændt for det varme vand. Vi gik ind under strålerne sammen, og han tog sig tid. Vaskede mig. Ikke som en, der skulle rense noget væk, men som en, der ville mærke videre. Hans hænder gled over min ryg, mine balder, mellem mine ben, over min pik, som nu var slap, men stadig følsom som bare fanden.
Jeg gjorde det samme ved ham. Vi lo lidt. Et sted mellem genert og stolt. Ikke et ord om, hvad der var sket. Vi vidste det. Vi havde mærket det. Det behøvede ingen forklaring.
Da vi havde tørret os, trak han et par bløde bukser frem til mig og sagde:
“Du bliver her til lidt mad, ikke?”
Jeg nikkede. Selvfølgelig.
Vi satte os i køkkenet. Han havde pasta og noget pesto, han selv havde lavet. En skål med tomater og mozzarella. Rødvin.
“Jeg kan godt lide at gøre det lidt rart bagefter,” sagde han med et lille grin. “Det hele behøver ikke være latex og lussinger.”
“Det her…” sagde jeg og kiggede rundt i rummet, “er helt perfekt.”
Vi spiste. Snakkede om småting. Jeg spurgte ikke, om han havde gjort det her med andre. Han spurgte ikke, hvor gammel jeg var. Det lå imellem os, at det her var noget særligt. I hvert fald for mig.
Han fulgte mig ikke til døren, men vi krammede i gangen. Et langt, tæt kram. Da jeg gik ned ad trappen, mærkede jeg stadig, hvordan min krop var varm, åben, fyldt.
?
På vej hjem var alt anderledes.
Lyset i gaderne var det samme som før. Men jeg så det anderledes. Luften virkede mildere. Som om byen havde ventet på mig. Som om jeg havde ændret noget i mig selv.
Mit hoved var fuldt af billeder: Jonas’ blik. Huden mod hud. Pikken, der trængte ind i mig. Måden jeg kom på uden hænder. Det havde været ægte. Ingen fantasi. Ingen billeder i et blad. Det var mig, der havde mærket det.
Og jeg vidste én ting:
Jeg ville tilbage.
Ikke bare til Jonas.
Men til det rum, jeg nu havde åbnet i mig selv.
Begæret.
Modet.
Manden.
Nogle dage senere var jeg tilbage i sexshoppen.
Den velkendte duft af latex, glidemiddel og noget halvgammelt magasinpapir ramte mig i døren, og jeg smilede næsten for mig selv. Min krop huskede alt. Jonas. Varmen. Pik i mig. Sveden. Skriget, da jeg kom. Det hele sad stadig i huden, som en duft, der ikke ville vaskes af.
Og dér stod han.
Jonas. Bag disken. I sort T-shirt og med det samme rolige blik. Men denne gang var der noget andet i mig. Ikke frygt. Ikke famlende lyst. Men en sult, jeg kendte nu. En sult, jeg ejede.
Han stod og snakkede med en ung fyr. Lidt yngre end mig. Lyst hår. Stramme jeans. Nervøst blik. Jeg genkendte det med det samme. Den der uro, der sitrer i hele kroppen, før man krydser grænsen.
Jonas og jeg fik øje på hinanden. Et langt blik. Et lille, skævt smil. Ingen ord.
Og så smilede jeg også til fyren ved disken. Mødte hans blik. Gav ham dét blik. Det, der siger: Jeg har også været dér. Du bliver okay. Og mere end det.
Jeg gik hen til hylden og tog en dildo. Ikke en lille begynder-model, men en mellemstor – glat, buet, og med tyngde. Tog også en ny buttplug. Sort, tung, med en bred base. Jeg kunne mærke, hvordan tanken om den i mig fik det til at sitre igen.
Jeg gik over til disken og lagde varerne foran Jonas.
Han tastede dem ind på kasseapparatet uden at blinke. Men hans fingre strejfede mine, og hans stemme var dyb og lav.
“Du ser… fokuseret ud.”
“Det er jeg også,” sagde jeg, og smilede. “Jeg skal i træningslejr.”
Jonas løftede et øjenbryn.
“Åh?”
“Jeg vil have pik,” sagde jeg. Lavmælt, men tydeligt. “Masser af pik. Men jeg vil også kneppe. De lækre fyre. De kåde. Dem, der kigger og håber, men ikke tør sige det.”
Jonas smilede bredt. Fyren ved disken stod og rodede med noget glidecreme, men jeg kunne mærke, han lyttede.
“Det lyder som en god plan,” sagde Jonas. “Du ved, hvor du kan øve dig.”
“Det ved jeg,” sagde jeg. “Og jeg kommer igen. Men denne gang… med en, jeg tager med.”
Jeg blinkede til ham. Og så gik jeg.
Ud i det virkelige liv. Med dildo, buttplug – og en krop, der nu vidste, hvad den virkelig ønskede. Og hvad den kunne tage.
Jeg var ikke på udkig efter kærlighed.
Jeg var på udkig efter oplevelser.
Efter pik.
Efter magt og overgivelse.
Efter mig selv.
Det er mærkeligt at tænke på, hvor langt jeg er kommet.
Fra første gang jeg sneg mig ind i butikken med hjertet oppe i halsen, til nu – hvor jeg ikke bare kender min krop, men også mine behov. Hvor jeg ikke længere gemmer mig bag blade og lukkede døre, men går frit ind i mørket og lyset med åbne øjne. Hvor jeg tager det, jeg vil ha’. Og giver, når det føles rigtigt.
For nylig var der en ny fyr i butikken. Jeg kunne se det med det samme. Han gik rundt mellem hylderne og prøvede at ligne én, der bare kiggede. Lidt for lang tid ved glidecremen. Blikket flakkede. En vis rødme i kinderne.
Han lignede mig dengang. Rådvild. Liderlig. Og fuld af håb, han ikke selv turde indrømme.
Jeg gik hen til ham. Ikke for at skræmme. Bare for at være dér.
“Første gang?” spurgte jeg med et smil.
Han så på mig med store øjne. Nikkede. Så væk. Så tilbage.
“Det er okay,” sagde jeg. “Man skal starte et sted. Du er landet det rigtige sted.”
Vi faldt i snak. Han hed Emil. Læste på uni. Havde aldrig prøvet noget med en fyr før, men havde tænkt på det i årevis. Jeg kunne mærke det på ham. Hans krop var i beredskab, men han havde ikke nogen idé om, hvordan han skulle tage det første skridt.
Så jeg tilbød ham mit nummer.
“Ikke for at presse dig,” sagde jeg. “Men hvis du en dag får lyst til at snakke – eller mere – med én, der ved, hvordan det er at stå dér, hvor du står nu… så skriv.”
Han skrev samme aften.
Og jeg tog imod ham.
Ikke som Jonas tog imod mig. Ikke med det samme. Det gik langsomt. Vi talte. Vi udforskede. Jeg lod ham bestemme tempoet – og jeg kunne mærke, at han voksede. Ikke bare i lyst, men i sig selv. Den første gang jeg tog ham bagfra, skete det med hans hænder i mine, hans øjne åbne, hans krop dirrende af noget, han endelig turde tage imod.
Og det var smukt.
Nogle gange tænker jeg på Jonas. Jeg har set ham siden. Vi har kneppet igen. Nogle gange kort, råt, svedigt. Andre gange langsomt og intenst. Der er stadig noget mellem os, men vi er ikke blevet vi. Måske skal vi heller ikke være det.
Jeg drømmer stadig.
Drømmer om at tage væk en dag. Måske til Berlin. Eller Barcelona. Leve frit. Elske frit. Have en lejlighed, hvor fyre kan komme forbi og blive set, rørt, kneppet, guidet. Et sted uden skam. Et sted hvor kroppen får plads, og hvor længsler får navn.
Jeg drømmer om kærlighed også. Den stille slags. Hvor man kan være liderlig og blød på samme tid. Hvor man knepper og laver morgenmad i samme rum. Den slags har jeg ikke fundet endnu.
Men jeg ved, at jeg er tættere på nu end nogensinde før.
Fordi jeg tør.
Fordi jeg vil.
Og fordi jeg har set, hvad der sker, når man åbner døren og siger ja – til Jonas. Til Emil. Til sig selv.
Til alt det, der stadig ligger og venter.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980