“Mørk Session – Gæsterne”
Fortsættelse
Michael hang stadig i lænkerne. Hans bryst brændte under de spændte klemmer, huden på ryggen sitrede efter slagene, og hans hul værkede dybt efter hendes sidste brutale brug. Hans læber var stadig fugtige efter den anden slaves udløsning. Han var ikke længere menneske, ikke mand – kun funktion, kun redskab.
Han hørte hende gå. Høje hæle mod klinkerne. Et klik fra en flaske. Glasset, der blev fyldt. Han gispede svagt og forsøgte at finde vej tilbage til sin krop, men hver fiber sitrede. Han hørte hendes stemme – dæmpet, men rolig – tale i telefonen.
"...ja, han er stadig fastspændt... Mmm... en drøm at arbejde med. Helt lydig... Hvad sagde du? Et kvarter? Perfekt. Jeg gør ham klar."
Michael stivnede indvendigt. Skulle hun køre? Efterlade ham? Eller… nej, fik de gæster?
Hun kom tilbage efter nogle minutter, med en vandflaske og en lille skål med æblestykker. Hun satte glasset fra sig, tørrede hans svedige pande med en kølig klud og hældte lidt vand i hans mund. Ikke for meget. Bare nok til at holde ham bevidst.
"Spis."
Hun løftede et stykke æble til hans læber. Han åbnede munden og lod det glide ind. Saften ramte hans tunge som en eksplosion efter den ekstreme udmattelse.
"Og et til."
Endnu et. Og et mere. Hun tvang ham ikke, men han turde ikke andet end at adlyde.
"Du er en god dreng, Michael," sagde hun blødt. "Du bliver, hvor du er."
Han nikkede svagt, uden at sige noget. Han måtte ikke spørge. Kun tage imod.
Så ringede det på døren.
Michael lyttede skarpt, men hørte intet. Intet, da hun gik ud. Intet, da døren lukkede. Kun tavshed. Hjertebanken. Frygt. Og håb.
Hun kom tilbage alene… troede han.
Hun smilede. I hånden havde hun et par kraftige høretelefoner. Hun satte dem på hans hoved, og musikken begyndte straks – tung bas, rytmisk, dækkende alt andet. Han var nu døv. Blind. Bundet. Kun kroppen åben.
Han hørte ikke, da døren gik op igen. Hørte ikke sko mod gulv, ikke snak, ikke grin. Men han mærkede det – hænder, tunge hænder, fremmede. En, to, måske flere.
Pludselig blev hans hoved drejet, og noget hårdt og varmt gled mod hans mund. Han var allerede åben. Instinktet overtog. En pik, stor og tyk, gled ind over hans tunge.
Bag ham mærkede han et par hænder gribe hans hofter. Så den velkendte, brændende følelse af at blive trængt op. Den her var endnu større end dominaens dildo – massiv, krævende.
De brugte ham, skiftede plads. Den ene kneppede hans mund, langsomt, med vægt bag stødende. Den anden bankede ind i hans røv med tunge, krævende bevægelser, så hans fikserede krop blev rykket frem og tilbage som en dukke.
Hans vejrtrækning blev ukontrolleret. Hans brystvorter verede stadig under klemmerne, og med hvert stød skælvede smerten gennem hele kroppen.
Så blev der skiftet. Den, der havde været i hans mund, trådte bag ham. Et øjebliks pause – så endnu en pik pressede sig ind. Tykkere, dybere. Han stønnede højt mod intet, og selv om han ikke kunne høre sig selv, mærkede han kroppen give efter.
Hænder holdt hans kæber åbne igen. Han var ikke længere et individ. Bare hul. Bare redskab.
Domina stod i hjørnet, med vinglasset i hånden og et næsten meditativt udtryk i ansigtet. Hendes ejendom blev delt – uden nåde, uden forklaring. Hun nød synet.
Michael var væk i sig selv. Kun stødet af fremmede mænd. Kun trykket mod svælget. Kun den uundgåelige, underkastede, uforståelige ekstase, da hans krop eksploderede igen.
En tredje udløsning – uden at han selv havde rørt sig.
En af gæsterne kom i hans mund. En anden skød dybt i ham bagfra.
De trak sig langsomt ud. En slap pik gled ud af hans svælg, en anden gled ud af hans røv. Han hang, gennemblødt, rystende.
Domina satte sit glas ned, gik over til ham, og tog høretelefonerne af.
"Michael…"
Han løftede hovedet svagt.
"Du klarede dig smukt. Men natten er ikke ovre endnu."
Erotiske noveller skrevet af IceLady