Karl og Cille havde altid været tætte som søskende. Selvom de var en sammenbragt familie – Cille var deres mors datter fra et tidligere forhold, Karl deres fars søn – havde de fra barnsben følt sig som rigtige søskende. De var vokset op i et stort, gammelt hus i udkanten af en lille by, omgivet af en privat skov, der strakte sig ned til en lille, krystalklar sø. Som børn havde de tilbragt utallige timer med at løbe rundt i skoven, deres bare fødder mod mos og blade, deres latter ekkoende mellem træerne. Når solen bagte, kastede de tøjet og sprang i søen, sprøjtende og legende, uden en bekymring i verden. Selv som teenagere havde de holdt fast i traditionen med at bade nøgne i søen, afslappede og trygge i hinandens selskab, selvom de stoppede med at rende nøgne rundt i skoven, da puberteten satte ind. Disse minder havde formet dem, gjort deres bånd unikt – en blanding af søskendekærlighed og en næsten grænseløs fortrolighed.
Huset var deres legeplads, deres fristed. Det var fyldt med minder om fælles yoga-sessioner i stuen, hvor solens stråler ramte trægulvet, og klatreture i weekenderne, hvor de udfordrede hinanden på klippevæggene. Familien var sporty, men ikke på en opskruet måde – det handlede om balance, om at føle sig godt til pas i krop og sind. De spiste vegetarisk, ikke af pligt, men fordi det føltes rigtigt. Karl og Cille delte alt, fra hemmelige drømme til teenageårens pinlige øjeblikke, og selvom de kunne skændes over småting som en stjålen yoghurtsmoothie, var de altid der for hinanden.
Denne juli var noget særligt. Deres forældre var taget på en fjorten dages tur til Frankrig, en såkaldt "forældretur", som Karl og Cille begge vidste var kode for vin, romantik og ting, man som børn helst ikke ville tænke for meget over. Det passede dem fint. Sommeren var varm, med 25 grader og en skyfri himmel, og de havde hele huset for sig selv. Det var perfekt til at slappe af, holde små fester og nyde friheden i sommerferien.
En af de første aftener havde Cille og Karl haft venner over. Musikken dunkede, og stuen summede af grin og samtaler. Senere besluttede Cille og et par venner at tage ind til byen for at fortsætte festen. Karl blev hjemme, slappede af med en bog og et glas vin. Han hørte Cille komme hjem sent, ledsaget af en fyrs stemme, og tænkte ikke videre over det. Begge havde haft deres andel af flygtige romancer, og det var ikke usædvanligt, at en af dem tog en date med hjem.
Men omkring klokken to om natten blev Karl vækket af et råb. Cilles stemme skar gennem stilheden, fulgt af en dør, der blev smækket, og så – hjerteskærende gråd. Han sprang ud af sengen, trak et par boksershorts på og løb ned til stuen. Der stod Cille, nøgen, med mascara smurt ned ad kinderne, hendes lyse hår klæbende til ansigtet. Hendes krop rystede, og der var tydelige tegn på, hvad der var sket – rester af sæd glimtede på hendes lår og ned ad hendes røv, og hendes hud var rød og svedig. Hun så lille, sårbar, som om verden havde knust hende. Karl mærkede en knude i maven, en blanding af chok og raseri. "Cille, hvad er der sket?" spurgte han, hans stemme lav, men fyldt med bekymring.
Cille forsøgte at tale, men hendes stemme knækkede over, og tårerne væltede frem. Hun sank ned på gulvet, trak knæene op mod brystet og gemte ansigtet. Karl satte sig forsigtigt ved siden af hende, lagde en hånd på hendes skulder og ventede. Efter flere minutter, hvor hendes gråd stilnede lidt, begyndte hun at fortælle, hendes stemme rystende og flov. Fyren, hun havde taget med hjem, havde været grov – alt for grov. Det startede okay, sagde hun, men så skiftede hans attitude. Han havde presset hende ned, ignoreret hendes protester og tvunget sig op i hende analt. "Analt kan være okay," hviskede hun, hendes stemme knækket af skam, "men ikke på den måde." Da han havde tømt sig oppe i hende, trak han sig ud, tvang sin penis ind i hendes mund, mens han holdt hende for næsen og lo, da hun kæmpede for at trække vejret. Hun havde kæmpet, men han var stærkere, og til sidst blev alt sort for hende. Da hun kom til sig selv, havde han grinet, kaldt hende svag og smækket med døren, da han gik.
Cille så ned, skamfuld, som om hun på en eller anden måde bar skylden. Karl mærkede vreden brænde i sig, en lyst til at løbe efter fyren og slå ham til jorden, men han vidste, at det ikke ville hjælpe Cille nu. Hun havde brug for ham, ikke hans raseri. Han trak hende forsigtigt op og ledte hende ind i badeværelset. "Kom," mumlede han, hans stemme blød. Han tændte for bruseren, justerede vandet til en varm, beroligende temperatur, og hjalp hende ind. Karl stod ved siden af, stadig iført sine boksershorts, som nu var gennemblødt af vandstænk. Cille stod stille under bruseren, hendes øjne tomme, mens hun selv tog svampen og begyndte at skrubbe sin krop grundigt, næsten desperat, som om hun ville slette enhver rest af fyren fra sin hud. Karl vaskede forsigtigt hendes ryg og hår, undgik de mest intime steder og lod hende tage kontrol over sin egen renselse. Da hun var færdig, følte hun sig lidt renere, både fysisk og mentalt, men stadig skrøbelig. De steg ud af bruseren, og Karl kastede sine våde boksershorts til side, tørrede sig og hende med et blødt håndklæde, før han hentede en flaske vin fra køkkenet.
"Du skal fortælle mig alt, når du er klar," sagde han, da de satte sig op på hans værelse. "Vi sætter os, slapper af, ser en film eller hvad du har brug for." De lagde sig i hans seng, begge nøgne, som de havde gjort så mange gange før. Det var ikke mærkeligt for dem – de havde altid været afslappede omkring deres kroppe, sovet tæt som børn, når en af dem havde haft brug for trøst. Cille krøb tæt ind til ham, hendes hoved mod hans skulder, og han lagde en arm om hende. Hun begyndte at fortælle, først stykvist, så mere flydende, om hvordan hun havde følt sig magtesløs, bange, ydmyget. Karl lyttede, hans hjerte knugede, mens han forsøgte at holde sine egne følelser i skak. Han tænkte på, hvor mange gange de havde ligget sådan her, talt om alt og intet, but never something as serious as this.
De drak vin, så en let komedie på hans laptop, og efterhånden blev deres øjne tunge. Cille faldt i søvn først, hendes åndedræt roligt mod hans bryst. Karl lå vågen lidt længere, hans tanker fyldt med hende – hendes sårbarhed, hendes styrke, og hvordan han ville gøre alt for at beskytte hende. Til sidst faldt også han i søvn, deres kroppe tæt sammen, som de altid havde været.
Næste morgen vågnede Karl med en varm fornemmelse mod sin krop. Han lå i ske med Cille, hans arm over hendes talje. I søvnen havde han fået en erektion – ikke voldsom, bare tung og varm. Den havde, uden hensigt, fundet hvile i den bløde kurve mellem hendes baller. En naturlig tilpasning af deres kroppe i søvnen førte til, at spidsen af ham lå presset mod hendes køn, lige dér hvor hendes ydre læber mødtes. Cille mærkede det svagt – ikke som noget påtrængende, men som en rolig, varm puls mod sit mest følsomme sted. Det var ikke bevægelse, bare nærhed.
Han forsøgte at trække sig væk, men Cille rørte på sig, hendes hånd fandt hans og holdt den fast. "Bliv," mumlede hun søvnigt, uden at åbne øjnene. Karl mærkede varmen stige i kinderne, men han blev, hans hjerte bankede. Han nød nærheden, den trygge følelse af hendes krop mod hans, men han kunne også mærke, at hans erektion blev kraftigere, en varm puls, der gjorde ham akut bevidst om deres intimitet. Cille trak sig ikke væk; i stedet pressede hun sig tættere mod ham, hendes hofter mod hans, som om hun søgte endnu mere nærhed. Hendes hånd førte forsigtigt hans arm op omkring hendes bryster, og han lod sin hånd hvile der, hans fingre lukkede blødt om det ene bryst, følelsen af hendes varme hud mod hans håndflade både fremmed og velkendt.
Der var noget nyt, noget uventet, der voksede mellem dem. Cille begyndte at bevæge sine hofter i langsomme, næsten umærkelige cirkler, hendes røv gled mod ham, blødt og rytmisk. Karl mærkede en bølge af varme skylle gennem sig, hans åndedrag blev tungere. Han vidste, han burde stoppe, trække sig væk, men følelsen af hendes krop, hendes tillid, holdt ham fast. Hans penis gled forsigtigt op i hende, kun lidt i starten, en naturlig forlængelse af deres nærhed. Cille gav et lille gisp, men det var ikke af ubehag – det var som om hun bød det velkommen, hendes bevægelser blev en anelse dybere, mere bevidste. Karl mærkede hendes varme omslutte ham, og hans tanker var et kaos af ømhed, begær og en dyb følelse af, at dette var anderledes – ikke som noget, han nogensinde havde oplevet før. Han tænkte på deres barndom, deres bad i søen, deres latter, og nu dette – en grænse, de krydsede sammen, bygget på årevis af tillid.
Cille mærkede ham inde i sig, og for første gang siden natten før følte hun sig hel. Der var ingen vold, ingen frygt – kun Karls varme, hans nærvær, hans kærlighed. Hun bevægede sig langsommere nu, men med en stigende intensitet, hendes hofter fandt en rytme, der matchede hans åndedræt. Hun tænkte på, hvordan han altid havde været der, hendes klippe, og hvordan dette øjeblik føltes som en forlængelse af deres bånd, ikke en afbrydelse af det. Hun følte sig tryg, ønsket, ikke som et objekt, men som Cille – hans Cille.
Deres bevægelser blev gradvist til fuldbyrdet samleje, langsomt og nænsomt, hver bevægelse fyldt med en blanding af forsigtighed og lidenskab. Karl holdt hende tæt, hans hånd stadig på hendes bryst, hans anden arm omkring hendes talje, som om han ville beskytte hende mod verden. Hans tanker kredsede om hende – hendes styrke, hendes sårbarhed, og hvordan han aldrig ville lade nogen gøre hende ondt igen. Cille mærkede hans varme, hans omsorg, og for første gang i lang tid følte hun sig fri, som om hun genvandt kontrollen over sin krop, sin lyst.
Da han nåede klimaks, kom han op i hende, en varm bølge, der fik hende til at trække vejret dybt. De blev liggende, stille, deres kroppe stadig tæt sammen, hans arme omkring hende, hendes ryg mod hans bryst. Cille følte en ro, hun ikke havde kendt siden natten før, en følelse af at være hel igen. Hun vendte sig langsomt om, hendes øjne mødte hans, dybe og fyldt med en blanding af taknemmelighed og noget nyt, noget dybere. "Det er sådan, det skal føles," hviskede hun, hendes stemme blød, men sikker. Hun lænede sig frem, og deres læber mødtes i et kys, langsomt og ømt, fyldt med årtiers tillid og en ny, skrøbelig kærlighed. De holdt om hinanden, deres pander mod hinanden, og i stilheden var der ingen tvivl – de var Karl og Cille, og i deres verden var dette rigtigt.
De blev liggende sådan, tæt sammen, deres kroppe flettet sammen i en stilhed, der sagde mere end ord. De vidste, at verden udenfor måske ikke ville forstå, men i deres hus, i deres skov, ved deres sø, var de bare Karl og Cille – og i det øjeblik var det nok.
Erotiske noveller skrevet af _anonymous_