Jeg var på vej mod Jylland i midten af december, hvor kulden bed i kinderne, og mørket sænkede sig allerede midt på eftermiddagen. Kalenderen var tæt pakket med kundemøder, og jeg havde planlagt at tage et par overnatninger på et lille hotel i en mindre by tæt på Aalborg. Det var ikke et hotel, jeg havde besøgt før, men det lå strategisk godt placeret i forhold til mine møder.
Mit job som sælger bragte mig ofte til hoteller, og jeg havde efterhånden opbygget en vis rutine i at få tiden til at gå. Om aftenen kunne der sommetider opstå hyggeligt selskab, men lige så ofte sad jeg alene og kiggede ud på den ensomme nat. Men denne december skulle vise sig anderledes.
Da jeg trådte ind i receptionen, blev jeg mødt af en varm og duftende atmosfære. Et stort juletræ stod pyntet med røde kugler og lys, og en diskret julemelodi spillede i baggrunden. Receptionisten, en smilende ung mand med nissehue ved navn Mads, tog imod mig. Hans blik dvælede måske lige et øjeblik længere end nødvendigt, da han tjekkede mig ind. Jeg fik værelse 12, oplyste han, med en lille bemærkning om, at det var hotellets hyggeligste nisseværelse.
Værelset lå øverst oppe i en lidt skæv fløj af det gamle bindingsværkshotel. Da jeg trådte ind, blev jeg overrasket over, hvor hjemligt det føltes. En lille pejs knitrede i hjørnet, og på sengen lå et tæppe med røde og hvide nissestreger. På bordet stod en lille kurv med julegodter og en håndskrevet hilsen:
“Velkommen til en magisk juletid! Må dit ophold blive fuld af glæde og overraskelser.”
Jeg smilede. Der var noget særligt ved stedet, som om det ville mig noget mere, end jeg var vant til.
Senere på aftenen, efter en god middag i hotellets restaurant, gik jeg en tur i området. Sneen knirkede under støvlerne, og jeg mærkede den kolde luft mod ansigtet. Da jeg vendte tilbage, opdagede jeg, at der var placeret en lille gave foran min dør – en rød sok fyldt med små pebernødder og en seddel, hvorpå der stod:
“Nissen ser alt – og hjælper til, når det gælder.”
Jeg lo og tog sokken med ind på værelset. Men i stedet for at gå i seng mig med det samme, gik jeg ned i hotellets lounge for en drink. Til min overraskelse var der næsten tomt, bortset fra én anden gæst. Det var Mads, receptionisten, der nu sad afslappet i et hjørne med en kop gløgg og en bog.
Mads var ung og charmerende med et drilsk glimt i øjet, der gjorde det svært at modstå hans smil. Han havde kort, mørkebrunt hår, en veltrimmet skægstub, og en markeret kæbelinje. Hans øjne var dybe og varme, med en næsten gylden nuance, der fangede lyset som glødende rav. Hans krop var slank, men veltrænet, med en naturlig lethed over sig, som om han altid var i bevægelse – klar til næste dril eller overraskelse. Nissehuen, som sad skævt på hovedet, gav ham et legesygt og næsten magisk udtryk, der passede perfekt til hans mystiske væsen.
Vores blikke mødtes, og han vinkede mig hen til sig. Snart sad vi sammen og talte om alt fra julens traditioner til hans studie i Aalborg og mit arbejde som sælger. Der var en varme og lethed i vores samtale, og jeg lagde mærke til, at hans blik ofte dvælede ved mig.
Som klokken nærmede sig midnat, spurgte han pludselig:
“Vil du se noget særligt? Noget, man kun oplever her i december?”
Jeg nikkede nysgerrigt, og han førte mig gennem hotellets bagudgang og ud i haven, hvor sneen glimtede under stjernerne. Vi gik over imod en lille hytte, og da han åbnede døren, afslørede han en skjult sauna, der lå gemt mellem træerne.
“Den er til hotellets gæster, men der er sjældent nogen, der bruger den. Den er bedst om aftenen,” sagde han med et smil.
Han tilbød at tænde saunaen for mig, men jeg spurgte, om han ikke ville blive og dele oplevelsen med mig. Til min glæde sagde han ja.
Snart sad vi i saunaens varme, mens sneen dalede ned udenfor. Samtalen blev mere personlig, og jeg mærkede en intens forbindelse mellem os. Der var noget ved Mads – hans varme, hans smil – der gjorde, at jeg følte mig tryg og set.
Vi nød hinandens selskab. Han havde en flot adræt og attraktiv krop, som jeg var lidt misundelig på. Han var en del yngre end mig selv, men han var meget nem at omgås. Og så var han meget serviceorienteret. Han sad stille overfor mig i saunaen, og inden jeg så mig om, så sad vi begge med hver sin stive pik. Vi grinede lidt af situationen, men der gik ikke lang tid før han tilbød mig et blowjob. Da jeg var hjemmefra og måske også savnede lidt selskab, så var det et fristende tilbud, som jeg hurtigt accepterede.
Han var jo dejlig, og hans evner til at sutte min pik var helt i top. Jeg elskede hans ivrige tunge, og hans hænder der roligt men målbevidst klemte om min hårde og liderlige pik. Jeg pressede hans hoved ned over den, og mærkede hvordan han let tog imod og samtidig kælede for mine nosser. Og ja, helt ned til mit snart åbne hul. Han vidste præcis hvordan man servicerede kunderne.
Jeg kom ret hurtigt, men det var dejligt og jeg mærkede hvordan han slikkede mig ren igen. Han forventede ikke noget til gengæld, selvom jeg faktisk havde stor lyst til ham. Så da vi gik tilbage til hotellets hovedbygning, spurgte jeg ham diskret, om han ville med op. Og da vi trådte ind på mit værelse, vidste jeg, at denne december aften ville blive en, jeg aldrig glemmer.
Mads var hurtigt ude af tøjet, ligesom i saunaen, og lå nu ovenpå sengetæppet og gjorde sig til. Han kælede for sin flotte stadig meget stive pik, og et par nosser der helt sikkert indeholdt de lækreste dråber af skal vi kalde det nissesperm – hvem ved. Mads lokkede ivrigt og jeg var nem at lokke. Han ville gerne kneppe mig, og da jeg selv lige var kommet, så var det nærliggende at jeg servicerede ham. Han varmede mig op og var meget nænsom i hans måde at slikke mig bagi.
Hans tunge arbejdede grundigt og hans fingre gled hurtigt ind og ud af mit liderlige og pik-trængende hul. Igen suttede han lidt på min pik, og legede atter med mine nosser, men det var tydeligt at han sigtede efter hullet. Han vidste hvad han kunne lide, men gad vide om han også vidste at det netop var det jeg rigtig godt kunne lide.
Jeg skulle have pik, og jeg glædede mig usigeligt meget. Det var længe siden jeg havde fået det tilbud fra sådan en flot fyr, og endda en fyr der selv var meget energisk og ivrig. Vi kyssede og kælede, og nød hinandens kroppe fuldt ud.
Da han endelig trængte op i mig var jeg meget overrasket over, at det gik så nemt. Det hele var super lækkert og jeg mærkede hurtigt, at han kneppede vidunderligt – dybt og i lange hårde og alligevel bløde stød. Han nød når han trak sig helt ud, kiggede ned på hullet og sendte pikken i bund igen. Og jeg nød det mindst ligeså meget.
Resten af natten blev fyldt med nærvær, latter og en varme, der overgik pejsens knitrende ild. Og da morgenen brød, og lyset faldt ind i det lille værelse, lå der en ny besked på natbordet:
“Nissen ser alt – og glædes, når julehjerter finder sammen.”
Jeg smilede, for det føltes, som om hotellet og dets nisse havde skænket mig en særlig gave denne december.
Dagen efter vågnede jeg tidligt, fyldt med energi fra natten før. Der var noget ved den her tur til Jylland, der føltes anderledes. Som om der var et lille stykke magi, der svævede over det hele. Jeg tjekkede ud, takkede Mads for en dejlig aften, og kørte til mit første kundemøde.
Det var en lille virksomhed, en maskinfabrik, som jeg havde forsøgt at lande en aftale med i flere måneder. Deres direktør, Jens, var en af de lidt gammeldags typer – skeptisk, forhandlingsvant og ikke just nem at imponere. Det var mit mål at overbevise ham i dag, selvom jeg vidste, det ville kræve lidt af en indsats.
Da jeg trådte ind i mødelokalet, følte jeg straks, at noget var anderledes. Jens så på mig med et blik, der var en blanding af nysgerrighed og forvirring. “Det er mærkeligt,” sagde han, “men jeg føler, jeg har set dig før.”
Jeg smilede høfligt og sagde, at det nok var tilfældigt. Men inden jeg nåede at sige mere, blev jeg distraheret af et svagt fnis. Ikke fra Jens, men fra et hjørne af rummet. Der var ikke nogen derovre, men lyden var tydelig nok.
Jeg slog det hen og begyndte min præsentation. Men hver gang jeg prøvede at holde fokus, skete der noget mærkeligt: kuglepenne trillede ned fra bordet, papirer faldt ned, og projektoren gik pludselig i sort midt i en vigtig pointe. Jens begyndte at smile, som om han morede sig over min frustration.
“Har du taget en nisse med?” spurgte han pludselig med et glimt i øjet.
Jeg lo, mest for at dække over min egen forvirring. “Måske. Det er jo december.”
Jeg tog en kort pause og hældte en kop kaffe op. Nu sad Jens afslappet med et underfundigt smil.
“Ved du hvad,” sagde han, “jeg har tænkt lidt. Du virker som en mand, der kan finde løsninger, selv når tingene ikke går som planlagt. Jeg kan godt lide den slags.”
Jeg åbnede munden for at svare, men før jeg nåede noget, gled hans hånd kortvarigt hen over min. Det var så hurtigt, at det kunne være en tilfældighed, men hans blik sagde noget andet.
“Men,” fortsatte han, “jeg tror, vi skal finde ud af, om du virkelig er så kreativ, som du giver dig ud for.”
Jeg vidste ikke, om jeg skulle tolke det som en professionel udfordring – eller noget helt andet.
Kort efter blev det hele endnu mere mærkeligt. Jens insisterede på at vise mig fabrikken og tog mig med ned i deres lagerområde. Da vi gik forbi de mange reoler, stoppede han pludselig op og vendte sig mod mig.
“Du er en spændende mand,” sagde han lavmælt.
Jeg nåede knap nok at reagere, før lyden af en skramlende papkasse lød bag os. Da jeg vendte mig, var der intet at se – kun en mærkelig følelse af, at vi ikke var alene. Jens grinede lavt.
“Du ved, det er lidt ligesom dengang, man troede på nisser. Tænk, hvis de stadig findes. De kunne sikkert finde på at lege lidt med os nu.”
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hotellets beskeder og fnisene fra tidligere. Jeg vidste, det var fjollet, men tanken om, at nissen måske faktisk havde fulgt med, var ikke til at ignorere.
Jens lænede sig lidt tættere på mig, og det blev klart, at han havde noget andet end forretning i tankerne. Jeg var vant til at afkode disse signaler – blikket, tonen i stemmen.
“Jeg kunne godt tænke mig at lave en aftale med dig,” sagde han. “Men måske skal vi lige tage et øjeblik for os selv først.”
Jeg vidste, at dette var en situation, hvor jeg måtte træde varsomt. Men før jeg nåede at tage stilling, mærkede jeg en varme brede sig gennem rummet, som om der var en usynlig hånd, der puffede mig frem.
“Okay,” sagde jeg til sidst med et skævt smil. “Lad os se, hvad du har i tankerne.”
Det, der fulgte, var en diskret, men intens stund, der føltes som en leg, en dans – som om nissen selv orkestrerede det hele. Da vi var færdige, så Jens på mig med et nyt glimt i øjet.
“Du har overbevist mig,” sagde han. “Vi laver aftalen. Og hvis du er i nærheden en anden gang, må du endelig sige til.”
Da jeg senere satte mig ind i bilen med kontrakten i tasken, fandt jeg endnu en lille overraskelse. På instrumentbrættet lå en lille nissehue, som jeg aldrig havde set før.
En sidste hilsen fra min usynlige rejseledsager.
Jeg smilede for mig selv og kørte mod min næste destination, med en følelse af, at denne december ville fortsætte med at bringe sine egne små mirakler.
Da jeg kom tilbage til hotellet den aften, var jeg spændt på at se Mads igen. Han havde gjort noget ved mig aftenen før, noget der stadig sitrede i mig. Men da jeg trådte ind i receptionen, var han der ikke. En ældre dame stod bag skranken og smilede venligt, da jeg spurgte efter ham.
“Mads? Han skulle vist have fri i dag,” sagde hun.
Jeg nikkede og gik op til mit værelse, lidt skuffet, men også træt efter dagens begivenheder. Da jeg låste døren op, mærkede jeg straks varmen fra pejsen og den hyggelige atmosfære, der havde budt mig velkommen aftenen før. Jeg hængte min jakke på knagen og gik ind i badeværelset for at tage et hurtigt brusebad.
Men da jeg åbnede døren, stoppede jeg op.
Der lå han – Mads – i mit badekar, nøgen bortset fra en nissehue, som sad skævt på hans hoved. To glas dampende gløgg stod på kanten, og hans smil lyste hele rummet op.
“Hvad så?” sagde han med en drilsk tone. “Skal vi fejre noget eller hvad?”
Jeg lo og rystede på hovedet. “Hvordan kom du herind?”
“En god nisse afslører aldrig sine tricks,” svarede han og blinkede til mig.
Jeg kunne ikke lade være med at grine. Det her var som taget ud af en julefortælling, og jeg vidste, at jeg ikke ville kunne modstå ham. Jeg smed tøjet og hoppede op i badekarret, hvor vandet var dejlig varmt og hans arme endnu varmere.
Vi sad længe og snakkede, drak gløgg og lod varmen fra badet fylde os. Han fortalte lidt om sig selv – om hvordan han var flyttet til byen for at studere, men havde taget jobbet på hotellet for at tjene lidt ekstra. Han fortalte også, at han altid havde elsket julen, og at han havde en svaghed for at skabe magiske øjeblikke for andre.
“Som i aften?” spurgte jeg og lagde en hånd på hans.
“Som i aften,” svarede han med et smil, der fik mit hjerte til at smelte.
Da vandet begyndte at blive koldt, gik vi op af badet og tørrede os, men vi var langt fra færdige med hinanden.
Da vi atter kom ind i sengen, så kunne vi ikke holde hænderne fra hinanden. Mads var bare så sød, og han var kærlig på sin helt egen magiske måde.
Vi elskede og han var fantastisk i sengen, og jeg husker stadig hvordan vi opnåede de lækreste orgasmer, og efterfølgende faldt vi sammen i armene på hinanden.
Hele aftenen – og flere gange i løbet af natten – delte vi øjeblikke af intens nærhed og kærlighed. Han var ikke bare sød, men også utrolig kærlig og opmærksom, og jeg følte mig som den heldigste mand i verden.
Da jeg vågnede næste morgen, stod solen allerede lavt og kastede gyldne stråler ind gennem vinduet til mit hyggelige værelse. Jeg rakte ud efter Mads, men sengen ved siden af mig var tom. Hans tøj, hans nissehue, alt var væk.
Jeg satte mig op og kiggede rundt i værelset. På bordet stod en lille kurv med julegodter – de samme som jeg havde fået ved min ankomst – men nu var der også en seddel:
“Tak for en magisk aften. Nissen måtte videre, men han glemmer dig ikke.”
Jeg sad længe med sedlen i hånden og lod ordene synke ind. Var det bare en afsked? En del af en leg? Eller måske noget mere? Mine tårer løb ned af min kind.
Da jeg endelig gik ned i receptionen, var det den ældre dame igen, der tog imod. Jeg spurgte forsigtigt efter Mads, men hun rystede på hovedet.
“Der er ingen ansatte her, der hedder Mads,” sagde hun. “Måske forveksler du ham med en gæst?”
Jeg stod målløs et øjeblik, men nikkede så. Måske havde han blot leget en sidste nissestreng med mig.
Da jeg satte mig i bilen for at køre videre, mærkede jeg stadig varmen fra aftenen før. Mads – eller nissen – havde efterladt mig med en følelse af noget særligt. En aften, der aldrig ville blive glemt. Og da jeg tændte bilen, gled en lille nissehue ned fra bakspejlet og landede på mit skød. Jeg lo lavt. Selvfølgelig.
Det var trods alt december, og nisser har altid deres egne planer. Men mine oplevelser i Jylland havde gjort noget ved mig. Der var en varme, en lethed i mit sind, som jeg ikke kunne forklare. Tankerne om Mads, hans smil, hans blik – og den magiske stemning, han havde skabt – fulgte mig hele vejen hjem. Da jeg pakkede min kuffert ud, fandt jeg en lille seddel, der var sirligt foldet mellem mit tøj.
“Julen er ønskernes tid, så hvad du ønsker, skal du få.”
Jeg læste den flere gange og mærkede, hvordan mit hjerte slog hurtigere. Der var kun én tanke, der fyldte mit hoved: Mads. Han havde været på spil igen.
Da jeg endelig kom i seng den aften, følte jeg mig rastløs. Dynen var tung og varm over mig, men mine tanker var på vandring. Billeder af Mads, hans legende smil og den måde, han havde kigget på mig, dukkede op igen og igen. Jeg trak vejret dybt og prøvede at falde til ro, men følelsen af ensomhed og længsel skyllede ind over mig. Og så skete det.
Pludselig mærkede jeg noget bevæge sig i den anden side af sengen. Først troede jeg, det var min fantasi, men da jeg kiggede op, kunne jeg tydeligt se, hvordan dynen løftede sig, som om nogen gled ind under den.
Mit hjerte bankede hårdt. Jeg var lige ved at tænde lyset, men en genkendelig duft stoppede mig – en blanding af gløgg og gran, den samme duft, jeg havde bemærket på hotellet.
“Er du vågen?” lød en blid stemme, der fik min vejrtrækning til at stå stille.
Jeg vendte mig langsomt og kunne knap tro mine egne øjne. Der lå han – Mads – med det samme drilagtige smil og den lille nissehue skævt på hovedet.
“Jeg sagde jo, at julen er ønskernes tid,” sagde han lavmælt og rykkede tættere på mig. “Og jeg havde på fornemmelsen, at du ønskede sådan en som mig.”
Jeg kunne ikke få et ord frem, men mit smil sagde det hele. Mads lagde en hånd mod min kind, og i det øjeblik forsvandt al tvivl. Han var virkelig her, og alt, hvad der var sket, føltes som en del af noget større – noget magisk.
Jeg fik hele pakken fra min egen dejlige Nisse-Mads. Han vidste hvad jeg kunne lide, og han lod mig mærke ham, som jeg havde ønsket fra jeg så ham første gang. Jeg kunne ikke sove, men lå og kiggede på ham i lang tid, men på et eller andet tidspunkt må jeg være faldet i søvn, mens han l¨i mine arme.
Vi lå tæt sammen resten af natten. Hans varme krop mod min, den måde han rørte ved mig på, og hans hviskende stemme, der fortalte små historier og hemmeligheder, gjorde det til en aften, jeg aldrig ville glemme.
Da morgenen kom, var jeg stadig i en tåge af lykke. Mads lå stadig ved min side, og jeg kunne ikke lade være med at undre mig over, om det hele blot var en drøm.
“Jeg bliver ikke for evigt,” sagde han, som om han læste mine tanker. “Men nogle gange kan selv en nisse have brug for at blive lidt længere.”
Jeg lo og trak ham tættere ind til mig. “Du må blive lige så længe, du vil.” Julen er virkelig ønskernes tid, tænkte jeg, mens jeg lagde armene om ham og lod mig opsluge af øjeblikket.
Det, jeg ikke vidste, var, at Nisse-Mads havde helt andre planer end blot en enkelt magisk nat. Han flyttede ubemærket ind hos mig, ikke som en almindelig roommate, men som min helt egen private husnisse.
Han var der hele året – i det skjulte. Jeg kunne mærke hans tilstedeværelse på de mest uventede tidspunkter: en svag duft af gran og kanel i stuen midt om sommeren, en pludselig opdagelse af en perfekt ryddet skuffe, eller en lille pakke smørrebrød, som lå klar i køleskabet, når jeg var allermest travl. Men selvom jeg kunne ane hans håndværk, viste han sig kun i december, hvor jeg havde glæde af ham.
Da december kom, blev det tydeligt, at han tog sit job som nisse alvorligt. Min lejlighed blev forvandlet til et juleparadis. Små julelys blinkede magisk i hjørner, hvor jeg ikke engang havde sat dem op. Pebernødder og æbleskiver dukkede op som tryllekunst, og der var altid gløgg klar til at varme mig, uanset hvornår jeg kom hjem.
Men det bedste af det hele var, når han endelig viste sig.
Den første december morgen vågnede jeg ved lyden af et dæmpet grin. Jeg slog dynen til side og kiggede op. Der sad han i vindueskarmen, iført sin velkendte røde nissehue og et par stribede sokker, mens han kiggede ud på sneen.
“Godmorgen,” sagde han, uden at vende sig. “Er du klar til at komme i julestemning?”
Jeg kunne ikke lade være med at grine. “Tror du virkelig, jeg kan undgå det, når du er her?”
Han hoppede ned fra vinduet og landede blødt foran mig. “Præcis,” sagde han med et glimt i øjet.
Men at have en nisse boende hele året havde også sine udfordringer. Der var tidspunkter, hvor jeg glemte, at han var der – kun for at blive mindet om det på de mest uventede måder.
Som den dag i juli, hvor jeg åbnede skabet og fandt et bjerg af julepynt, der væltede ud. Eller den aften i september, hvor jeg kom hjem til lyden af ham nynne “Nu er det jul igen” fra et sted under gulvet.
“Du gør det virkelig svært at holde julen på ét tidspunkt,” sagde jeg en dag.
Han trak på skuldrene. “Julen handler ikke kun om december. Den handler om at bringe glæde og overraskelser hele året.”
Det var umuligt ikke at komme i julestemning, når han var der. Hans nærvær mindede mig om, at magien og glæden i julen ikke kun handler om lys og pynt, men om de små øjeblikke af overraskelse og varme, som kan dukke op når som helst.
Så når december kom, var jeg ikke bare klar – jeg var fuldstændig opslugt. Og hver gang Mads trak mig ind til sig med sit drilagtige smil og spurgte, om jeg ville bage småkager eller danse rundt om juletræet med ham, kunne jeg ikke lade være med at tænke, hvor heldig jeg var.
At have sin egen husnisse er måske ikke let – men det er uden tvivl magisk.
Erotiske noveller skrevet af Kokkedal2980