Forumindlæg fra RockhardHomewood - Sagnet om Kong Arthur
RockhardHomewood(13-07-2023 10:45)

Hvad du nu skal læse, er fri fantasi
blottet for enhver form for empiri
Det handler om riddere, kvinder og hor
på og omkring Kong Arthurs bord.

Konnotationer, ja dem er der nok af
Som navnet på hoffet, og hvor det kommer fra
Opkaldt blev det efter kongens meritter
for sådan er de, de skøre britter
Ser du, Kong Arthur, han var en driftig mand
Men navnet blev ændret af tidens tand
Came A Lot blev til Camelot,
Derudover passer det vist meget godt.

Da kongen var knægt, - ja, bare en teen.
Kæmped´ han bravt med et sværd i en sten.
En konnotation? En fin metafor?
For udfordringer forbundet med hor?
Kyskhedens bælte, så galt kan det gå.
Hvis man ikke som konge og mand passer på!

Da knægten blev konge, han søgte en dronning
Og sværmede om kvinder, som bier om honning.
Der boede på Avalon, hvor Exalibur blev smedet
En fe, der vist nok blev reinkarneret
Hun blev til Dronning Guinevere, og nu er det tyd´ligt
Hvad der hærded´ kongens klinge så nyd’ligt.

Snart flokkedes fra nær og fjern, riddere ved hoffet
Om bordet blev med kvinder der, danset, redet og guffet.
Med tiden blev Lancelot Arthurs ridder
Og også Dronning Guineveres, som han dagligt spidder
Man kan sige, hun blev Lanced A Lot, og sådan fik han navnet
Historien er det bare løgn, men lig´så god som sagnet…


Kommentarer

FlotteLotte(K)(14-07-2023 15:17)


“Came a lot” og “Lanced a lot”..

Dine krøllede tanker er geniale 😊



Gårdsanger(M)(14-07-2023 12:41)

Smukt og smækfyldt med humor - tak:)



Erik Shoon(M)(13-07-2023 18:23)

re: Men den skal selvfølgelig ikke SYNGES...! ;-)



Erik Shoon(M)(13-07-2023 15:17)

Hm.. Sjov, men metrikken halter gevaldigt..
Men mange rockhard vorter på versefødderne.. :-D



Carl Wilhelm(m)(13-07-2023 11:41)

Ha - den er rigtigt morsom og fræk, og du er inde i historierne om Kong Arthur.
Jeg kan godt lide den med at Guinevere blev "Lanced a lot" og "ridder", der rimer på "spidder".
Det er sådan lidt småperverst på en skæg måde.



RockhardHomewood(m)(13-07-2023 10:45)

Til de sagninteresserede . . .