RockhardHomewood(28-04-2023 16:51)
Vi har talt om det længe, nu skal vi til det igen.
Det spændende spil mellem kvinder og mænd.
Personligt er jeg af den gamle skole
Jeg holder døren og komplimenterer din kjole
Hvis jeg er heldig, så smiler du kærligt
Jeg smiler tilbage og livet er herligt.
Du går forbi, og så vandrer blikket
fra kælder til kvist. Det hele bli´r tjekket.
Din kjole, den strammer de helt rigtige steder!
Bare jeg turde spørge dig om, hvad du hedder.
Men jeg følger efter dig og holder distancen
Mens jeg be´r til Fortuna om at give mig chancen.
Vi står myldretidsmast i sardindåse bus
Så tæt mod hinanden, at jeg kan mærke din mås
Mens blodet strømmer, som Gud har bestemt
Spø´r jeg mig selv; "Er det godt eller slemt?"
Jeg mærker, hvordan min forstand bliver sløret.
Hvis mit navn var Frank, fik du en tunge i øret.
Røde fingre på en stopknap,
og et DONG der lyder lynsnapt.
Var jeg for meget, tænker jeg uroligt.
Men så sker der noget fortryllende utroligt.
Du vender dig, smiler og siger:
"I morgen har jeg allerede fri klokken fire"...