Centaurea(26-04-2023 01:52)
Jeg har haft jubilæum og var slet ikke klar over det
Min seneste blog var min blog nummer 50
Halvtreds gange har jeg haft noget på hjerte som jeg ønskede at dele med jer. Alt fra tanker om parforhold til drømmefantasier. Fra campingliv til boller i karry. Fra korte historier til debatoplæg. Ja de har spændt vidt, mine små skriverier, som jeg faktisk holder meget af.
Ofte har mine blogs været på baggrund af en blogudfordring fra mig selv eller fra min kæreste SW-ven, hvor vi skal bruge et ord eller en sætning i vores blog.
Sådan er det også i dag. Jeg har denne gang hele to vendinger som jeg skal inkludere i teksten. Det ene er nok meget gammeldaws, og starten på en sang (og så har forfatteren jo altid ret til at rette lidt på det, vej eller å, det må komme ud på et)og det andet blev jeg nødt til at ty til Google for at afklare hvad var. (Har ikke selv været ved frisør i over ti år)
Vi må se hvordan det går.
Blog nr 51:
Snart, snart må det gerne blive sommer. Hun er utålmodig. Hun længes efter at komme ud med sin kajak i de fantastiske snoede åløb igen. Ja hun ved godt at nogle ikke vil kalde hendes billige plastik sit on top kajak for en kajak, men hun er voldsomt glad for den. Og hendes nydelse er stor når hun sejler ud på yndlings-åen hvor det ene hårnålesving afløser det andet, og sivene danser sin kåde dans i vandkanten, og hun lydløst padler afsted.
Derude i stilheden hvor hun i glimt ser isfuglen, der som et blåt lyn krydser lavt over vandet, og hvor utallige smukke guldsmede får sig et lift siddende på kølen. Hun elsker solens lys i vandet og aftener siddende ved bålet på rastepladsen.
Hun mærker suget i sin mave, da hun i tankerne genoplever et af sidste års eventyr.
Hist hvor åen slår en bugt
Ligger der en mand så smuk
Hun sejlede på stykket med nogle komplicerede sving, hvor der er masser af strøm og mange tykke grene lige under vandoverfladen, dræbertræer kalder hun dem, grene som kun har til formål at få kanoer og kajakker til at kæntre. Hun padlede koncentreret, og havde netop rundet et sving, da der foran hende pludselig lå en mand i vandet. Hun drejede skarpt og undgik med nød og næppe at ramme ham, men endte selv inde under nogle træer, der hang ud over vandet. Hun husker tydeligt, at hun kiggede sig over skulderen for at se efter ham og at hun som i slowmotion så ham rejse sin gudesmukke solbrune nøgne krop op fra åens lave vand. Han rystede en vilter blondt manke fri for vand. Og trådte gennem strømmen over mod hende. I det samme ramte kajakken en gren og vippede vildt, hun fik overbalance og drattede i det kolde vand. Han tog hendes hånd og “reddede” hende op på benene. Han smilede gennem det utæmmede skæg, undskyldte mange gange og trak kajakken fri og trak den ind på land og tømte vandet af den. Hun stod blot måbende og betragtede hans naturlige skønhed. Der var ingen behov for en perfekt moderne High fade haircut, vokset brystkasse og trimmede kønshår. Her var bare en fuldkommen mand med hår på brystet og muskler der sad hvor de skulle. Hvilende så meget i sin egen nøgenhed, at hun spekulerede på om han overhovedet tænkte over at han ingen tøj havde på. Han holdt kort efter kajakken, mens hun igen satte sig i og gav hende et skub videre og råbte “God tur”.
Hun smiler for sig selv over tankerne om denne urmand hun havde mødt og som hun har drømt om mange gange siden.
Hun tænker; mon han tit bader lige netop der?