Herrens tøs(20-01-2016 07:27)
"Anima Libera - Free spirit"
Oplægget i dag bliver vist en blandet landhandel..
For dem der lige fulgte med i min veninde A’s møde med en Herre, må jeg fortælle det blev en kort affære.
Det gik af personlige årsager ikke, A er ganske afklaret med det, hvilket er det vigtigste. Lettere snerpet som jeg kan være så er jeg til gengæld skuffet, ikke fordi det ikke gik mellem dem, men fordi jeg faktisk troede han kunne være en rigtig god ven, en som forstod mig og som jeg kunne dele mine tanker med omkring det at være tøs, en som kan se det fra den anden side end den jeg er på, men sådan skulle det heller ikke være. Jeg vil gerne ende det kapitel med at ønske ham alt det bedste, det er formentlig det samme A ville hvis hun lige var her i dag. Nogle gange sker der nogle ting i ens liv og så må man bare videre.
Til gengæld kan jeg glædeligt fortælle at A har fundet kærligheden et andet sted. Jeg har endnu ikke mødt ham, men mon ikke det kommer en dag. Glæder mig i hvert fald til at møde ham der får hende til at svæve sådan rundt. Ingen tvivl om A selv tror på det er helt rigtigt. Samtidig lad mig sige hun virkelig fortjener det, jeg ønsker kun det bedste for hende.
Hørte noget så smukt som udtrykket anima libera den anden dag. Det betyder fri sjæl. Det har jeg altid set mig selv som. Og alligevel er jeg jo slet ikke længere så fri en sjæl som ellers. Jeg har mit eget liv, min egen hverdag og min egen stemme og holdning til tingene. Ved ikke helt hvordan jeg forklarer det bedst uden det lyder helt forkert. Men efter jeg har lært ham at kende, har han vendt rundt på almindelige hverdagsting for mig. En simpel lille opgave, kan gøre jeg ser tingene anderledes og i stedet for bare at fortsætte den hverdag jeg har gjort, smiler jeg og sender ham en tanke. Så selvom jeg er fri til at være mig selv og gøre som jeg selv ønsker så er han jo alligevel i mit baghoved og kommer snigende frem på nogle gange de mest underlige tidspunkter. Man bliver småtændt af at hænge vasketøj op, for der var lige noget der med nogle klemmer.. Eller opgaven med nutella han så pænt gav mig på et tidspunkt vil altid få mig til at smile søndag morgen når vi spiser rundstykker. En weekend hos min onkel fik mig til at bryde sammen af grin da der blev snakket om noget der da lige kunne stripses sammen, levende billeder i mit hoved om mit ene bryst stripset forsvinder sgu ikke sådan lige.. Og nej det fortæller man ikke lige over kaffen til hele familien…
Lige i denne tid, bliver det begrænset hvor meget jeg ser min Herre. Da jeg har barn hjemme igen, skal vi nyde ferien sammen inden hverdagen igen melder sig.
Jeg så ham i sidste uge. Erkender ærligt at inden han dukker op føler jeg mig vildt usikker og nervøs, og takket være ham vil jeg formentlig have det sådan altid inden han dukker op, fordi jeg aldrig ved hvad der kommer til at ske, han elsker det, han elsker min usikkerhed, han elsker hvordan min krop reagerer på ham og han elsker at han får mig til at stå på stilke for ham. Nååh ja og han elsker hvordan jeg dirrer i hans arme, lige der hvor min krop fyldes af alt, nervøsitet, spænding, nysgerrighed, liderlighed – ja, det hele..
Burde jeg vælge ikke at informere ham om sådan noget her i min blog? Nej, bestemt ikke. Han ved det jo godt, for han mærker det så snart han træder ind af døren. Han piller det meste af mig rimelig hurtigt. I og med jeg intet valg har når først han er her, end at indordne mig hans ønsker, gør det det hele mere afslappet. Når han først står helt tæt på er der noget i min krop der bare overgiver sig og gør mig modtagelig for alt. Og alligevel er jeg bare ikke særlig modig. Jeg har det her skjold placeret solidt foran mig, ingen bryder igennem det, ingen bortset fra ham, det smuldrer total foran øjnene på mig og han læser mig som en åben bog. Så står jeg der med håndtaget til et skjold jeg overhovedet ikke kan bruge til en skid. Ser bare total tåbelig ud og leder efter en grimasse der lige passer. Skal sgu ikke frivilligt vise ham hvordan jeg egentlig har det, nææ sådan leger vi ikke.. (ser igen skjoldet smuldre og ham stå og grine, mit flakkende blik og det der tøse-fnisen afslører jo slet ikke noget.. - bilder jeg mig selv ind)
Da vi så hinanden efter ferie, følte jeg faktisk det var rigtig svært, og bander den nervøsitet langt væk, jeg kender ham jo, ved jo han passer godt på mig og konstant læser mine signaler, at han så lige presser mig lidt ekstra til tider, er vel bare fordi han kan og fordi jeg giver ham lov. Fik besked på at tage bind for øjnene. Ved sgu ikke hvorfor det gør tingene nemmere for mig, for jeg er total blændet og har kun min tillid til ham at stole på. Mon han var klar over det ville føles en smule nemmere for mig, eller om han bare lige mente han skulle pirre mig lidt, aner jeg slet ikke, men ikke desto mindre, slappede jeg noget mere af.
Kan mærke den usikkerhed rammer mig hårdt til tider, ved ikke helt om jeg skal hidse mig op over det, eller bare erkende det er sådan det er og formentlig ikke ændrer sig så længe han nu en gang gør som han gør. Sådan må det være at få frataget sin kontrol.
Han sagde det torsdag da han var her da vi lå og snakkede. Han holdt mig tæt og smilede hans lille luskede smil og sagde så han var klar over hvor træt jeg var af at have mistet den kontrol jeg ellers har. JA! Sgu! Selvfølgelig. Det er jo mig der til daglig har styr på det hele og skal have styr på det hele. Hans små valg han til tider giver mig, giver mig ingen former for kontrol.
Ville være så fedt bare at give slip på den usikkerhed og lade ham tage over 100%, nok ejer han mig, men derfra og så til at forklare min lille stædige hjerne den bare skal give slip, der er fandme langt…
Så kan man diskutere hvor vidt jeg så føler den frihed ved at være fanget af ham som jeg har nævnt i et tidligere opslag. Men for mig er det et spørgsmål om den følelse jeg opnår. Jeg opnår en følelse af noget helt rigtigt ved det at overgive mig også selvom så mange kræfter i mig bliver brugt på at skulle give mig helt hen.
Han er begyndt at presse mig på mine ord, hvilket jo igen er et spørgsmål om bare at give slip og give mig hen, han presser mig til at bruge dem fordi han ved det er svært for mig og slet ikke føles naturligt. Jeg har ikke noget problem med at snakke om pik og fisse i en almindelig samtale med ham eller venner, men i en situation hvor det lige pludselig er det alt er fokuseret på, så slår kontakten lige fra i hovedet på mig og jeg virker pludselig ikke længere. Total komisk, for så svært er det sgu da heller ikke… Men jeg vil ikke ligefrem påstå ”I love it” (intern joke;-) )