Kender det fra mig selv. Min kone har mistet lysten efter sygdom. Tog mig lang tid at søge noget. Elsker hende stadig og vil aldrig forlade hende. Men… savner erotikken.. passionen. Fandt det her. I fantasien og drømmenes sted. Det holder mig gående … men kors hvor jeg savner det….

Hvor er det rart at læse at jeg ikke er alene! Min kone mistede lysten for omkring ti år siden. Jeg er vokset op med et afslappet forhold til nøgenhed, sex og porno. Men da min kone opdagede at jeg så porno blev hun forarget og “frøs” mig ud af dobbeltsengen. Så nu sover vi i hvert vores værelse. Som mange af Jer skriver ønsker jeg heller ikke at forlade hende, familien og børnene. Vi har oplevet en masse som jeg ikke vil miste. Jeg tør ikke finde en elskerinde,…så jeg blev bi-nysgerrig. Det er enkelt i forhold til en elskerinde. Når jeg har et frækt møde med en mand ved vi præcist hvad det handler om.

Fra mine chat her på siden, ved jeg, at der er mange mænd, der er utilfredse med livet, fordi de ikke får sex nok.
Der er også mange, der aldrig ville forlade ægtefællen af den grund, fordi det ville give rystelser i familien og omgangskredsen.
Det er al ære værd; men så lev med det, som det er.
Kan man ikke det, må man finde en eller flere søde kvinder, der er med på et længerevarende venskabeligt forhold med sex som frynsegode, også selv om de ved det aldrig bliver andet og mere end venskab.

Det er mange år siden, min kone mistede lysten/evnen til sex, - dels p.gr.a. sygdom og nogle oplevelser.
På et tidspunkt sagde hun: "Jeg skal nok sige til, når jeg får lyst igen," men det er bare aldrig sket.
Jeg har tit overvejet at finde en elskerinde, og har også haft nogle konkrete tilbud/muligheder, men er hver gang ved nøjere overvejelse kommet til det resultat, at jeg jeg har for meget værdifuldt at miste. Min kone er ikke til åbent ægteskab, og jeg ønsker ikke at risikere at sætte vores øvrige fortrolighed og hengivenhed over styr.
Jeg har som alle mænd mine fysiske behov, som jeg jo så må "ordne selv", og jeg har af og til haft en god fræk, ophidsende chat med en kvinde,- det nærmeste, jeg er kommet til (mentalt) utroskab.
Der er ikke en "rigtig" måde at klare et sexløst ægteskab på. Nogle hustruer opfordrer deres mænd til at finde en elskerinde, andre affinder sig med, at deres mand har én, og andre ønsker det ikke.
Og så må vi hver især finde ud af, hvilke hensyn vi ønsker at tage.

Ærgeligt at vi går med dårlig samvittighed og holder det halv skjult.

Vi har ikke lyst til at såre vores partnere og heller ikke opgive en del af os selv

Jeg kender alt for godt problemet. Har oplevet det samme med sygdom og manglende lyst hos min Q.. Det tager osse min lyst herhjemme og har betydet, at jeg har valgt at gå i "byen" for at få dækket behovet for intim kontakt og nydelse. Det er ikke den bedste løsning, for der er jo dårlig samvittighed forbundet med fremmed sex. Min kone ved jeg besøger andre, men har svært ved at leve med det, men accepterer, at jeg osse har behov. Vi har haft mange snakke om emnet og det har taget trykket lidt af den dårlige stemning og jeg har forsikret, at jeg ikke forlader hende og det har betydet mere ro, men ikke fjernet mit behov for sex og erotik. Så indtil videre fortsætter vi og overlever...

Jeg er i nøjagtig samme båd som dig. Jeg har så i skjul genoptaget min bi-side og nøjes med det. Jeg er lidt ældre end dig, og livet har dermed også for mig givet lidt problemer med "standerhejsningen ".