Jeg ved der skal to til tango. Og jeg forsøgte faktisk i lang tid at tage initiativ på bloggen.
Ang,. Beskeder: Og man skal ikke tro på alt hvad man hører. Eller enten er jeg en dygtig svømmer, som nemt holder mig oven vande, men det siges også at nogen kan drukne i selv den mindste vandpyt. Eller også er jeg usandsynlig kedelig og utiltrækkende. Nå men jeg har nogle gange tænkt at
“Sandheder” bliver brygget på samme historie som historien om en fjer der bliver til fem høns. Eller nu må jeg nok på forhånd undskylde, jeg ved ikke hvor mange beskeder andre kvinder får. Men for mig har det aldrig flydt mere end at det måske har føltes som let irriterende våde tæer.
Centaurea, du har ret i det du skriver, om der er langt mellem de flirtende samtaler, anerkendelser og drøftelser herinde. Jeg savner det meget, men desværre kan man jo ikke selv starte noget sådant op, der skal minimum to til at danse tango, som man jo udtrykker det.
Jeg har ikke selv oplevet ret mange private beskeder, det kan måske have noget at gøre med, det er kvinder, der interesserer mig, og i drukner i private beskeder, så vidt jeg kan læse.
Chatten er mere eller mindre død, eller i hvert fald når jeg er der, og det er en skam synes jeg.
Vi er åbenbart blevet vant til afstandtagen i det daglige liv, og det er på en eller anden måde blevet overflyttet hertil.
det er synd, for netop her, er der et frirum og plads til meningsudvesklinger, som måske ikke dyrkes andre steder.
Centaurea - den tyngende ballast er og har været forsmåede mænd med alt for mange profiler.
Erik, nu var det jo scorpius der først skrev ordet mager om bloggen. Og jeg fandt en genklang i det ord. Da jeg synes at der på bloggen er blevet rigtigt langt mellem perlerne. De korte fortællinger med erotiske undertoner, hvor der i kommentarsporet blev anerkendt, drøftet, flirtet og der var en gruppe personer man bare klingede med.
Men måske er det blot fordi jeg ikke længere kan se det, og fordi jeg har fået det ud af SW og bloggen som jeg havde brug for i den periode af mit liv.
Jeg har primært brugt SW som platform for at få mine noveller ud, men har nydt bloggen. Og så der de enkelte mennesker som har nået mig gennem private beskeder, hvor man har kunnet drøfte ting som måske er svære at drøfte ude i virkeligheden.
Ja, det var som svæve sammen i en varmluftsballon. Holdt oppe af sværmeriske længsler, svævende fantasier og smittende smil - udsprunget af varme hjerter.
Hvorfor ballonen tabte højde er svært at sige, men ballasten fik den i hvert fald ikke til at stige.
Uanset alt - så var udsynet smukt:)
Centaurea.. Kunne du være lidt mere konkret omkring det "magre" her på siden..??
Så kunne måske selv JEG forstå noget mere.. :-)
Centaurea, jeg tror ikke din eventyrlyst er faldet, blot er den måske blevet ændret. Som tiden går, ændrer vi os jo. Måske er den ændret til noget andet og mere, måske er den søgen eller higen efter eventyr blevet til en lyst til noget mere....
Noget med hold i, noget som er håndgribeligt, noget som giver mening.
Med hensyn til om du har ændret dig, uden at være blevet mere mager ;-) , skal jeg være usagt, men hvis du hviler i dig selv, og dit liv, kan du jo starte med det og gå videre derfra.
Nogle rejser starter med et lille skridt. Det er blot modet til det lille skridt, der tit fejler os.
I har så mænd begge ret.
Jeg oplever som du scorpius en ændring af siden, ja mager er et godt ord.
Jeg bliver bare i tvivl om det er fordi jeg har ændret mig. Ikke at jeg er blevet mager, men min eventyrlyst er dalet.
"NO offence!" :-)
"Hvad hjertet er fuldt af..osv"
ES :-D
Shoon, tja måske du har ret. Jeg overfortolkede det måske lidt eller meget....
Sådan er det når tiden er for lang. Beklager.
JEG tror faktisk, at hun mere snakker om sig selv og hendes verden, du.. :-)
Ingen "anklager" i dét der..
Så godt beskrevet. Jeg synes også, det mangler herinde. Har alle de dejlige mennesker, som har og er herinde ikke overskuddet mere, eller er det fordi, de har fået det ud af siden, de tror, de kan!
Bloggen er mere mager end jeg husker den, chatten er mindre befolket, og det er som om, det afstandtagen ude i det virkelige liv, er flyttet herind også.
Det er synd, for her kan man mødes uden afstand, eller med den afstand man ønsker, uden nogen risiko.
Man kan være sig selv, og tro på noget mere.
For mig selv, håber jeg stadig og drømmer om den svundne tid, håber den kommer igen.
Du beskriver det blot meget mere poetisk end jeg nogensinde bliver i stand til.
Godt skrevet!