Forumindlæg fra RockhardHomewood - En tur på stangen
RockhardHomewood(15-08-2021 13:08)

Da jeg var en stor knægt, havde jeg et gedigent crush på landbetjentens datter.
Det var lidt kompliceret, - ikke fordi jeg var kriminel eller en bølle, men fordi landbetjenten var en kæmpestor, brysk type, der var kendt for bl.a. at stoppe unge knægte uden lys på cyklen med et: “Skal vi ordne det her, eller have fat i dine forældre?”
De fleste valgte at modtage en syngende kindhest fra hans stegepande af en hånd, hvorefter man kunne trække hjem med susen for ørerne og såret stolthed.
Men som bierne, der trodser alskens torne og besværligheder for at komme til blomsternes nektar, var der også noget ved landbetjentens datter, der trak mere end frygten/respekten for faderen, og da jeg jævnligt så hende i skolen og ungdomsklubben, kurtiserede jeg hende, det bedste jeg havde lært.
Hun virkede heldigvis ikke helt uinteresseret, og det blev til et par stjålne møder med hede kys og to par nysgerrige hænder, der lovede mere, når tiden var rigtig.
En aften i klubben tog jeg mod til mig og spurgte hende, om hun kunne tænke sig en tur på stangen.
Hun sendte mig et meget sigende blik, tog min hånd og vi fortrak diskret fra stedet.
Det var en for årstiden mild aften med den smukkeste stjernehimmel, kan jeg huske.
Et forløb, der startede med modvind og op ad bakke, men nu kunne jeg mærke varmen fra hendes krop mod min brystkasse, mens duften af hendes hår kildrede mig i næsen.
Det var lidt besværligt, men snart fandt jeg en passende rytme.
Pulsen steg langsomt, og jeg mærkede en lille svedperle løbe ned af min ryg.
Jeg kunne fornemme, at mit åndedræt blev tungt og mere stødvist.
Berusende lykkelig var jeg, indtil en dyb velkendt stemme pludselig gjaldede gennem mørket.
“Stop! Det er landbetjent Pedersen! Kan I så se at komme af den cykel”…


Kommentarer

RockhardHomewood(m)(17-08-2021 15:51)

@Morsingbo Ingen bøde, ingen lussing men en ganske anspændt stemning ved de første mange besøg i hjemmet.
En dag følger historien om familiens “lydfølsomme” labrador, der ansporet af lydene fra de natlige eskapader i ungpigeværelset, gav koncert til Landbetjentens store irritation…



Morsingboen(k)(17-08-2021 15:33)

Det er jo næsten dømt til at gå galt😉. Jeg håber virkelig at det lykkedes på et tidspunkt.



RockhardHomewood(m)(16-08-2021 19:20)

Nej, øst for bæltet … OG syd for 🤓



Gentle-hands(M)(16-08-2021 19:16)

Dejligt skriv, en lun humor som jeg selv prøver at fange i det jeg skriver.
Var det i Herning?, det virker meget bekendt med den landbetjent!😉😬



RockhardHomewood(m)(15-08-2021 20:26)

https://youtu.be/r-ElSL-CmW0



mariaO(K)(15-08-2021 19:56)

Men hun tog din hånd, blodet brusede og tanken om, hvad nu hvis han ikke var kommet vil altid være en dejlig tanke...:)



Gårdsanger(M)(15-08-2021 15:53)

I den alder kan lovens magt aldrig hamle op med et par bryster, der vugger i takt:)



Anne Louise(k)(15-08-2021 15:20)

Så fik du vel en bøde for at køre uden nefalygte og for at være to på cyklen?