Sorgen over tabet af dig.
Du er her ikke mere.
Du er borte.
Du blev revet væk fra mig.
Mine arme kan ikke længere nå dig.
Mine øjne vil aldrig mere se dit glade væsen.
Min krop vil aldrig mere mærke din varme.
Jeg tænker altid på dig og græder ofte ved tanken om,
at aldrig skulle se dig igen.
Disse tanker skærer dybt i mit hjerte og sætter dybe sår,
som aldrig vil heles, noget forfærdentlig skilte os ad,
og satte punktum for dit liv.
Hvem skal nu slikke mine boller og mellem mine baller,
når jeg er ulykkelig som nu.
Hvem skal jeg dele mine sorger og glæder med?
Hvem skal nu give mig den lykke og kærlighed, som du gav mig.
Hvad nytter det, når jeg ved ingen kan erstatte dig.
Sorgen over tabet af dig kommer jeg aldrig over,
aldrig mere vil jeg kunne elske nogen som dig min skat.
Ære være dit minde....Fido.
#Til min afdøde labrador der var så dygtig til apportering#
Tak Peter for et yderst empatisk indlæg.
Jeg lever videre med savnet, men har endelig fået mig en ny tæve, der allerede kan føres i snor. Hun er nem og behager sin Herre på ypperst vis.
Stilstand er tilbagegang, og livet skal leves forlæns.
Det må være læringen i livet.
Håber du ¨får en ny dejlig hund, for intet er som tabet af ens bedste ven når hunden alt for tidligt ikke er her mere.
Så held og lykke med den nye hund, selv om det aldrig bliver som din gamle hund for 2 hunde er aldrig ens.
Mange hilsner fra Peter
Tak for kommentaren Frøken M
Det har været en svær periode på mange plan. Der er blevet fældet mange tårer, og sorg bearbejdningen er langt fra til ende. ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” skrev Søren Kierkegaard engang. Det er ganske rigtigt, og i dette tilfælde savnet, selv om livet går videre.
Hmm.…din kommentar er lidt forvirrende, men jeg tolker, at du ikke fik skrevet færdig. Ellers ville jeg jo få indtrykket af, at du er en kæk tøz. Men det kan der jo gøres noget ved.
https://i.imgur.com/BI7EEZk.gifv
Ha ha