Forumindlæg fra Hans Og Grete - Hvordan og hvornår giver i point?
Hans Og Grete(15-07-2021 14:30)

Vi/jeg giver oftest point ved læsning, fordi det “bør man”.
Vi kender ikke hinanden her, men vi gør os vel altid omhu, når vi skriver en historie.
Vi vil gerne have point, for at se om folk kan lide vores historier.
Vi spurgte en gang en fyr ad, hvorfor han gav 4 og ikke 5 (som alle de foregående havde gjort).
“Fordi jeg ikke fik lyst til at onanere.” Ja, der er jo også en begrundelse.
Vi kan godt lide lange historier
- historier med dybde, så man kommer til at kende personerne
- velskrevne (ikke for mange stavefejl), gode afstande mellem afsnit (letlæselige), kommaer og punktummer (der passer)
- psykologiske finurligheder ved karaktererne
- OG som I måske har lagt mærker til ved vores: Aldersforskel og oplæring

Det giver så sig selv, hvad vi ikke er vilde med. Og hvad vi ikke giver så høje point ved.

Vi giver for det meste point, når vi har læst en historie helt igennem.

Hvad med jer? Hvad giver I point efter?
Hvad er jeres topscorere og bundskrabere.


Kommentarer

amapose(m)(28-07-2021 23:56)

Jeg gver karakter efter den samlede oplevelse, som jeg har haft. Jeg anskuer på ingen måde forfatterne som en slags elever, jeg skal agere sprognævn, lærer eller censor for. Den slags kan man få en dansklærer til, men her skal der flyves lidt højere end det. Jeg har alt for travlt med at indleve mig til, at jeg vil slå min oplevelse til pindebrænde ved at lege kommapoliti. Jeg er bare en læser, som har fået lov at læse. Ingen har tvunget mig til det, og så kvitterer jeg med at give mellem 1-5 alt efter, hvad god oplevelsen var for mig.

Jeg kan sagtens pasere et manglende bogstav eller et sin, hvor der burde stå hendes, uden, at den slags kan fælde min pik, når resten har rejst den op, og jeg vil hellere opfordre og tilskynde forfatteren til flere gode forsøg, end jeg vil tackle deres skrivelyst med grammatik.
Derfor giver jeg en samlet og umiddelbar karakter alene ud fra min oplevelse alt i alt, og ofte er det 4 eller 5. De andre er jeg ikke egnet til at bedømme, for jeg læser dem ikke helt igennem, når min oplevelse er til mindre end det. Jeg får jo ikke løn for at læse, og stopper gerne før tid, hvis ord, tone og indhold ikke kan mere end for mig end til maksimalt et 3.

Nyder jeg en historie, men som ville vinde ved at få lidt rette-øjne på, så skriver en offentlig kommentar med en karakter, og skriver derefter til forfatteren personligt og gør opmærksom på, hvordan man kan få lidt hjælp af andre herinde, som villigt stiller sig til rådighed.

Sådan et sted som her vokser ikke ved, at en forfatterspire holder sig tilbage af frygt for en omgang grammatisk knippelsuppe. Det vokser ved, at vi kæler lidt for hinanden, og giver gode råd og en hjælpende hånd, hvis der er lidt, som trænger til det. Gør vi stedet til folkeskolenprøvens forlængede arm, så bliver der langt mellem dem, som får lyst til frivilligt at lege med.

Det er mit take på, hvordan jeg leverer et tal, når der bliver spurgt. Mit indlæg må gerne rettes, hvis nogen synes, at det er det mest interessante, man kan stille op med det.






Erik Shoon(M)(27-07-2021 19:26)

Undskyld lige her.. Q Mis 86

Altså.. jeg synes ikke, at jeg som læser bliver behandlet "på en anstændig måde", når jeg ved læsningen af en novelle skal kæmpe med at forfatteren ikke kender forskel på "sin og hendes, ligge og lægge samt og og at" - for ikke at tale om umulige stavefejl.

Jeg anerkender, at nogle har et problem med ordblindhed.. men så må de søge hjælp..!
Vi er masser her på sitet, som gerne hjælper med grammatik og opsætning - og nogle få tager imod det ved udgivelse.
I nogle tilfælde er der en tenderende udvikling i retning af "Det må I da selv om. Jeg skriver som jeg gør!" En noget arrogant holdning i mine øjne.. Meget lidt brugervenlig, må jeg sige..

I ekstreme tilfælde må redaktøren simpelthen afvise manuskripter som ulæselige, fordi han simpelthen hverken har tid eller ressourcer til at sidde og rette til, hvilket jeg udmærket forstår.

Hvor er stoltheden henne ift at levere et læseværdigt produkt??
- Måske lige et "sideemne" til bloggen her - men hvad..? :-)



Kokkedal2980(M)(27-07-2021 15:56)

Jeg giver point, fordi det er en måde at anerkende forfatteren for det stykke arbejde, som vi alle kan nyde godt af. Og når forfatteren rammer mit “ømme punkt” så giver jeg de bedste point og meget ofte en kommentar.

Som forfatter motiveres jeg af at høre andre begejstring, og bliver også lidt ked af det, hvis nogen er for negative. Ikke fordi man skal give høje karakterer eller flotte kommentarer, men en dårlig karakter fordi man ikke er til det ene eller andet - det er lidt unfair.

Jo bedre vi er til at motivere forfatterne, desto bedre historier får vi. Tak til alle dem der skriver - og til dem der læser og kommenterer.



Hans Og Grete(p)(27-07-2021 13:37)

Hej Erik Shoon
Du er godt nok en hård arbejdsgiver. :-)
I nutidens 12’er karakter system, så starter man med 12 og arbejder sig nedad.
Vi vil næsten helst være fri for, at du læser vores historier, og så giver dem karakterer. :-)



Erik Shoon(M)(23-07-2021 00:51)

For mig...
som hovedregel giver jeg point efter hvor meget, jeg bliver fanget eller rørt af plot mm

Så jeg havner næsten altid på 3 eller fire..
Hvis de står til mindre end det, så er jeg nok gået i stå undervejs

Hvis jeg bliver irriteret af stavefejl eller dårlig opsætning, når jeg måske til enden og giver så een eller to

I de fleste tilfælde skriver jeg en kommentar - og prøver at holde den konstruktiv..
Som jeg SELV foretrækker at andre gør det...dvs..
HVAD var godt?? - HVAD var dårligt??



jyka(m)(18-07-2021 13:33)

5 stjerner til det perfekte.

Men hvad er perfekt?

Det må være det ortodokse problem skolelærere og censorer slås med hver gang en præstation skal bedømmes.

Hvad er perfekt, og kan det selv dette ikke gøres bedre?

Jeg læser mange noveller her inde, og hver gang jeg er færdig med én har jeg problemet hvordan skal jeg belønde forfatteren?

Hvis det er en fantastisk novelle som er i flere afsnit /kapitler giver jeg gerne 4 stjerner. Der kommer måske ét afsnit der er bedre som derfor får 5⭐. Men typisk får de enkelte afsnit 4 for så at give hele samlingen 5✨..

Det er min måde at belønde forfatterne på.

Mlh Jyka
Ps. Mlh står for "med liderlig hilsen"



Q1952(k)(17-07-2021 11:59)

Jeg har sat filter på, i forhold til historier jeg ikke er interesseret i at læse.
De historier jeg læser og synes er gode giver jeg point og også ofte en kommentar, men jeg har ikke behov for at disse nogen i det her forum. Der er mange historier jeg kun læser få linjer af, og dem giver jeg hverken strafpoint eller kommentar.
Siden er for alle; det synes jeg er vigtigt.



Jacob og Camilla(p)(17-07-2021 00:19)

Lave points til historier, hvor forfatteren tydeligt ikke har gjort sig umage med at gennemføre sin historier, har skrevet løs uden at se sig tilbage, ikke læst sin tekst igennem for at rette fejl og stramme teksten op for at få det rette flow.
Høje points når det modsatte er tilfældet. Høje points når man bliver revet med, bliver grebet af den gode fortælleteknik, sprogets skønhed, personkarakteristik og personernes logiske udvikling og samspil.
Mellempoints når man kan mærke, at forfatteren har arbejdet med sin idé, men godt kunne have givet den en tand til.



olfert57(m)(16-07-2021 10:26)

DirtyMind rammer nok meget godt, selvom jeg nok ikke går så meget op i stavefejl - måske fordi jeg ikke selv er den bedste på det område.

Når en historie har fænget mig eller har rørt mig og ikke kun gjort mig erotisk opstemt giver jeg point og normalt også et par ord med.

Det er der heldigvis mange der gør og jeg synes at forfatteren fortjener at jeg giver udtryk for at jeg sætter pris på deres arbejde.

Jeg giver for det meste topkarakter, for har jeg ikke lyst til det, kan det være at jeg ikke er målgruppen, og det skal ikke gå ud over forfatteren. Så der er mange der ikke får noget igen fra mig. Det kan dog være at jeg uddyber i en besked.

Jeg nyder også selv feedback, og synes ofte det er kedeligt at der ikke er flere der skriver en kommentar.

Men klø på med at lade fantasien blomstre point eller ej.



DirtyMind(m)(16-07-2021 09:19)

Emnet skal tænde mig, og hvis det ikke gør, så giver jeg ikke karakter. Det vil være urimeligt. Som at lade en rockfan anmelde og give karakter til en klassisk opera. Jeg forstår f.eks. ikke folk som anmelder og kommenterer på incest hvis de ikke tænder på det.

Hvis historiens emner tænder mig, så kigger jeg på

1) Velskrevet uden stavefejl
2) At historien har nogle skæve vinkler
3) At der er en baggrundshistorie
4) At den enten fanger mig fordi den er spændende/interessant og/eller gør mig liderlig og giver mig lyst til at onanere. Jeg er nok på hold med ham du skrev med :-).

Som Storebjørn, så dropper jeg hurtigt en historie som jeg ikke synes er god, og derfor får den ofte slet ikke en karakter.

Jeg har et par gange opdaget nogen som f.eks. skriver

"Uha uha kom bare med mere!", og så har givet historien 4, hvilket trækker en historie med et gns på 4,7 ned. Det er jo lidt mystisk, og jeg har derfor for nyligt skrevet til en for at høre hvad der skulle til hos ham for at få 5, når han nu havde rost historien. Svaret var "Tjaaa", og så er det jo lidt op af bakke - LOL.





lo(p)(15-07-2021 20:04)

hvis man blive tændt
stave fejl lige meget
så altså indhold



lo(p)(15-07-2021 20:04)

hvis man blive tændt
stave fejl lige meget
så altså indhold



STOREBJØRN28(M)(15-07-2021 19:32)

Personligt synes jeg ikke det system er ret meget værd. Det giver selvfølgelig en rettesnor, men det er vel nærmest kun en ud af 50 der bedømmer og jeg gider ikke selv læse de historier der ikke fanger mig færdigt. Nogle historier zapper jeg væk fra simpelthen fordi jeg ikke bryder mig om sproget/stilen. Set i det lys er 4 vel en ok karakter at få.
Det betyder at jeg gad læse historien.