Jeg tænder mest på noveller skrevet af kvinder hvor der er flere mænd om henðe

Egne erfaringer er altid rare at høre om, synes jeg og så gør det ikke noget at der kommer en lille historie ud af det samtidig :)

Jeg personligt kan godt lide, at der er noget opbygning i fortællingerne. At man får sat scenen og det erotiske fundament.
Man har jo forskellige tilgange til sin oplevelse ved læsningen. Hvis man tager en krimi, så er den også opbygget for at give spænding. Der går man ikke lige på, her er ofret, nu kommer morderen, som stikker offeret sådan og sådan. Men politiet opklare det fordi morderen laver denne fejl. En krimi kunne for mig på samme måde som en sexnovelle gøres kort og lige på.
Men vi er forskellige og derfor tænker, jeg at man som forfatter ikke skal forfalde til at gøre "vold" på sig selv og skrive anderledes end man selv har lyst til at læse.
Skal jeg råde, så skriv som I selv gerne vil læse eller som I kan skrive. Jeg tror I vil kunne udvikle jeres stil undervejs i forfatterskabet.
Håber mine betragterne er relevante selvom tråden blev startet op for 9 måneder siden :-)

..SYND at reaktionerne på denne fine - og evigt aktuelle - blog døde ud..! :-/

For det er jo pga DEM...novellerne.. at vi alle er her :)
(ok..og så lige dem, der tror det er et dating site)

En god historie har brug for noget bras også. :)
Men er selv til at en historie skal bygges op, og ikke kun tjubank og pik og patter. Men jeg er i lære og førs i min spæde forfatterskab, og håber at der kommer lidt flere konstuktive kommentarer på det jeg laver. Og tak til jer. :D

Spændende spørgsmål og lige så spændende svar. Flere er inde på det allerede, smag er individuelt. Selv skriver jeg med meget lidt dialog og kun få deciderede beskrivelser af personernes udseende, fordi jeg selv godt kan lide at alle passer ind. Min personlige smag er i lav grad bundet op på udseende, så derfor går dem jeg skriver om (sjovt nok) også minimalt op i det.
Det sidste jeg ikke gad læse, var pakket ind i alt for megen dialog, der ikke førte nogen steder hen. Jeg prøver selv at være ultra skeptisk inden jeg lægger nye noveller op, og hele passager er pillet ud - simpelthen fordi de ikke har tjent historien. Kill your darlings, hedder det vist, når en ellers udmærket passage fint kan pilles ud, fordi den i bund og grund er ligegyldig eller irrelevant. For mig er det lige så relevant som henvisningen til Hitchkock.
Jeg nyder et malerisk, flydende sprog og det gælder både for det jeg skriver og læser. God korrektur har aldrig skadet en god historie heller, men det er et helt andet emne.
Spændende debat.

//Sophie

Det er meget lettere at remse turnoffs op end turnons. Men en erotisk novelle uden indtrængning er et no-go... vel at mærke, at læseren kan trænge ind karakterernes hjerner i et eller andet omfang.

Rigtigt Havmand. Vi har vist før henvist til Alfred Hitchkock, der sagde, at de mest uhyggelige billeder i en film ikke blev vist på lærredet. De blev til i tilskuerens hovede, fordi de simple antydninger i filmen satte tankerne igang.
Fri os for begrebet "frække ord". Der er ikke noget, der er frækt. Fortæl i helt naturligt sprog, hvad nogle personer foretager sig på en måde, så at læseren kan danne sig det billede af det, som han/hun helst vil se.
Tænk altid over, om en dialog skal gengives i direkte tale (replikker) eller i inddirekte tale (hun sagde, at....). Hvad kan bedst give læserens fantasi næring?
Giv læseren et grundlag for at forestille sig personernes selvforståelse. Hvad føler og tænker personen egentlig om sin egen rolle som promiskuøs, som forfører, som den forførte, som den lydigt underkastende?
Giv læseren et udgangspunkt for at se sig selv som den medspiller i historien, som læseren helst vil være. Hvis historien giver dig selv som forfatter den samme mulighed, er du på rette spor.
Tænk over fortællersynsvinklen. Det er måske mest oplagt at fortælle en historie ud fra den aktive, udfarende persons synsvinkel. Men hvad nu hvis man vælger at fortælle, hvordan historien bliver oplevet af den, som bliver involveret uventet, overrasket, måske i begyndelsen modvilligt. Så er der grundlag for at gengive mange flere tanker, følelser og sanseindtryk.
Selv har vi engang i en længere føljeton fortalt om den samme hændelse to gange ved at give ordet til to personer på skift.

Og Hov!!
Et RIGTIGT godt spørgsmål I har lagt til grund for denne blog..!! :-)

Hvad Jacob og Camilla (og den Lesbiske Cougar herunder) skriver, er som talt ud af MIN mund..!
(ingen grund til at gentage det her)

Når jeg selv læser en andens novelle, så er det vigtigste for mig at jeg kan skabe BILLEDER ud fra det skrevne.. At det TALER til mig og min lyst..

Der skal være en opbygning til et klimaks.. Og gerne med små overraskelser undervejs..
Der er intet mere kedeligt end at "kende" slutningen allerede 2 sætninger inde i en novelle.

Og Ja! En løs opsætning med punktummmer og linieskift gør historien let læselig og spiselig.
Endelig stavefejl..!!
De er trælse og nemme at undgå.. Ellers få hjælp til det..

GOD skriveLYST, venner!! :-)

Ja. Skriv først og fremmest noget, som du selv kan lide og gerne vil læse.
Skriv gerne om egne erfaringer, og meget gerne inddrage lugte, smag og andre sanser.
Skriv også gerne om følelser: Glæde, smerte, fortvivelse, angst, lykke og ... Altså alt det, som vi mennesker indeholder og oplever.
Og så skal det samtidig være letlæselig. Mange afsnit, linjeskift, ikke for mange stavefejl. Husk så også kommaer og punktummer.
Ikke for lange sætninger.
Og ikke mindst det saftige!
Og det saftige må godt være pakket godt ind i tanker, følelser og anderledes sætninger, så man nærmest kan mærke det selv. “Mit skød brændte, og jeg kunne mærke mine trusser og måske også bukser blev våde. Det var så pinlig! Var der mon nogen som kunne se det?”.
Eller
“Mine underbukser blev pludselig for små. Min pik rejste sig langsomt op, men blev forhindret af underbukserne. Det gjorde skide ondt, og jeg kunne ikke rette på pikken, Hvad skulle jeg gøre?
Kort sagt. Det skal ikke være “Pik og patter” det hele.
Det var min mening

Fornyligt stillede vi spørgsmålet om "Hvilket ord synes I, er det frækkeste?" ud fra tanken om at de fleste af os uden tvivl har bestemte ord (for slet ikke at tale om indre vidoer), der særligt stimulerer og ophidser os sexuelt.

Svarene var vidt forskellige - "trusseløs"- "pikslikkerske" - "glatbarberet" og mange flere. Nogle skrev også, at det kunne være så vidt forskelligt, alt efter, hvordan ordene blev anvendt.

På samme måde er der jo ingen recept hvad noveller angår. I alt fald har jeg da se, hvordan noveller, jeg ikke syntes særligt om, scorede mange stjerne og læsere skrev om, hvor ophidsende disse historier var.

Man må finde sin egen stil - vi har I Kollektivet også moret os med at eksperimentere i forskellige genrer. Man må lære at se bort fra stjerner. Nogle af de historier, som vi selv fandt mest tilfredsstillende, hvor vi fik beskrevet en bestemt følelse, en erindring, en lyst - fik ikke uden videre mange stjerner, men var gode for os selv at skrive.

Som læser kan jeg have det meget forskelligt - nogle gange kan man få en hurtig ophidselse og spiller ud af en kort og hektisk historie, hvor der bare står pik og fisse tilstrækkeligt mange gang efter hinanden.
Vi slukker dog på tekniske beskrivelser af d-skåle, x cm pikke, kvinder, der slikker sig om munden,når de ser en stor pik samt jomfruer, der bare kan og vil alting lige efter at de har haft deres debut.
Men da vi selv begyndte at skrive for nogle år siden, var det egentlig fordi, vi syntes for mange noveller var for kliniske og automatiske. Måske også skrevet af unge mænd? På den måde, at vi mærkede mere liderlighed end erfaring. Nå, men man skal jo begynde et sted, også sexuelt.
Vi selv gik efter at skrive noveller, hvor man kunne mærke menneskene. Der skulle være varme, humor og livsglæde. Der måtte også være strejf af usikkerhed, sårbarhed, forlegenhed, jalousi osv.
Og så skrev vi nogle, der bare var skæg og ballade eller nogen, hvor vi prøvede at forfølge en bestemt situation, især overgangssituationer. Hvordan var første gang, en mand prøvede med en anden mand? Hvad kunne få en almindelig gift kvinde til at gå med til gruppesex?
Der er grænser for, hvor meget man kan variere beskrivelsen af et knald, men for os står det mest interessante i, hvad der foregår i hovedet på de involverede. Hjernen er dog vores største seksuelle organ.
Seksualiteten samler alle vores følelser, både de gode og de hårde - en af de noveller, vi fik mest respons på var, da Anne i julekalenderen lod en hovedperson få præstationsangst og miste lysten, lige da der var lagt op til et vildt gruppeknald. Og de mænd, der stod med dunkende stænger parat til at kneppe hende, slog over i omsorg og hjælpsomhed.
Det var faktisk helt godt at få beskrevet den situation og også godt at mærke den omsorg, andre læsere gav udtryk for overfor vores hovedperson!
Så...der er ingen enkel formel here, andet end at have en eller anden historie, man selv brænder for, og så gør sig umage.

Man skal ikke skrive historier for at imødekomme andres læsebehov. Man skal ud fra sine egne behov for at udtrykke sig. Man skal beskrive situationer, man selv har oplevet eller har lyst til at opleve. Eller man skal beskrive situationer og forhold, man føler trang til at beskrive og få andre til at tænke over.
For læsernes skyld og for selv at få den optimale tilfredsstillelse skal man imidlertid gøre sig umage med, hvordan man komponerer sin historie og strikker sætningerne sammen. Læs historien grundigt igennem, når I har skrevet den. Læg den til side nogle dage. Læs den så igen, som om I var en fremmed læser, og se, om historien giver jer selv den oplevelse, I ønskede, at læserne skulle have.

Som jeg skriver på min profil: "Jeg er åben for det meste, der bygger på respekt, glæde og fornøjelse." Når det er sagt har jeg brug for at mærke personerne, kunne identificere mig med dem eller situationen. Det kræver for det meste at der er noget uden om sex.
Opremsning af størrelser; 30 cm pik eller f-skål, er turn off. Det er for meget mekanik og for lidt af det smukke sex kan være mellem mennesker.

Jeg ved ikke, om jeg/man kan svare entydigt.
Jeg prøver bare efter bedste evne at mane billeder frem gennem beskrivelser, og er absolut tilhænger af, at det skal være en historie eller et forløb, der bygges op.
Smag og behag.