Tandlægens søde cupcake
Jeg var til frisør i dag. "Hos Linnea," hedder salonen. Samme frisure og samme frisør de sidste tyve år. Det er dog ikke Linnea, der klipper mig, men hendes søde hjælper, Annemette. Forventede og fik samme samme behandling som jeg plejer: Jeg sætter mig og hun slynger slaget omkring mig. Stikker mig det nyeste eksemplarer af "Bilmagasinet," og skænker mig en kop rygende, varm kaffe.
Jeg gør mig klar til at nyde hendes kyndige kundepleje - når hun strejfer min albue, med sit bløde liv eller stryger min kind, når hun klipper mit sparsomme hår.
Men i dag skete der noget nyt. Nej, nyt kan man nok ikke kalde det - det var bare anderledes.
En kvinde kommer ind og sætter sig i stolen ved siden af min. Hendes frisør er ejeren af salonen og hedder selvfølgelig Linnea. Man kan se, at de to øjensynligt kender hinanden ret godt. Kunden forklarer, hvordan hun vil klippes. Det er drastiske ændringer hun ønsker. "Jeg er træt af at være pæn...jeg vil klippes lidt mere råt...eller vildt." Hun virker beslutsom og selvsikker. Hun er pæn. Meget pæn - lyst, fyldigt og skulderlangt hår. Noget de fleste kvinder vil misunde.
Nu viser hun med hænderne, hvordan hun vil klippes. Det skal være kort - meget kort og så skal det farves kulsort. Hun nævner et navn og jeg får billedet på nethinden med det samme - Sinéad O'Connor! Frisøren bakker, nærmest forskrækket, og lægger armene over kors. "Astrid - jeg gør det altså ikke! Hvis du spørger mig, kommer det ikke til at fungere!" Hun ser bekymret på kvinden i spejlet "Ved Peter noget om det her?"
Astrid, som kvinden åbenbart hedder virker ikke så stålsat mere. Der er kommet tvivl i hendes store smukke øjne og nederlaget er ved at lægge sig over de markante læber.
Frisøren har også bemærket usikkerheden. Hun træder, med hjælpsomme hænder, frem mod spejlet. Nu er det hende, der tager kommandoen. "Vi kunne også klippe det sådan her." Linnea flytter på Astrids hår og blotlægger hendes smukke øre. " Vi kunne lade noget komme frem her." Hun flytter en lok hår frem mod hendes høje kindben, der har et blidt, maskulint snit.
Jeg kan følge manipulationen og magtkampen i spejlet. Se mimikken og øjnene krydse klinger.
"Så er du så god som ny." Det er Annemette, der afbryder spændingen. Hun holder et spejl i hænderne og spørger om jeg er tilfreds med nakken. For første gang i mit frisør-liv, har jeg lyst til at sige nej. Bare for at få lov til at følge dramaet til ende. Men jeg rejser mig pligtskyldigt, betaler og går min vej.
Ude i bilen kan jeg ikke finde ro. Jeg bliver nødt til at se, hvordan dramaet ender. Jeg går på Facebook og finder Linneas profil. Jeg søger under familie og kan se, at hun er søster til en Peter. Jeg følger Peter og bingo - han er gift med Astrid!
Peter ser mindst ti år ældre ud end Astrid. Meget selvoptaget. Altid afbildet med dyre biler i baggrunden eller luksuriøse steder til vigtige konferencer. Han er tandlæge og elsker titler.
Man kan læse alt om hans karriere på Facebook, men så godt som intet om familien. Jeg finder Astrids frofil. Den er lige modsat.
Hmmm...jeg begynder at forstå hende bedre og bedre. Lukker øjnene og forestiller mig, at hun vinder slaget. Hun er smuk og sofistikeret fræk med det korte, kulsorte hår. Jeg farver hendes øjenbryn mørke, lange sorte vipper og røde læber. Hun er en Femme fatale!
Nu må hun snart være færdig. Jeg finder Sinéad O'Connor på Spotify og gør klar til at lade hende fylde kabinen.
Jeg kan se at døren åbner. Ud kommer Astrid. Tandlægen vandt! Følelsen af dekoreret cupcake med fondant, rammer mig som en kagerulle - nydeligt håndværk, sødt, men alt andet end det, hun ønskede!
Jeg mærker skuffelsen, men tænker, at hun lige skal have en opmuntring at gå hjem på - det har hun om nogen fortjent. I dét hun nærmer sig bilen, ruller jeg vinduet ned og skruer højt op for anlægget. Den smukke, melankolske stemme ruller en rød løber ud på hendes vej, med nummeret "Nothing Compares 2 U"
En ener er her ikke mere.
Rip
RIP - NOTHING COMPARES 2U
Ja, sådanne magtmenneske giver ikke ret meget plads til andre - desværre:(
Giver mig helt lyst til at “Tage en for holdet”
Godt skrevet og observeret. Fornemmer tydeligt skuffelsen over at tandlægen endnu engang løb med sejren. Nu hvor hun endelig havde modet..
Var hos frisøren i går og kom til at tænke på denne blog.
Undskyld, havde ikke set din kommentar - så derfor dette sene, men oprigtige taaak:)
Du skriver godt:)
Smiler:)
Det var så ikke Gårdsanger, men gårdsanger. der skrev der:)
Første gang jeg skulle mødes med en fremmed mand i skoven blev jeg bange for hans pik og turde ikke det var ikke godt
Hey dejlige Tre:)
Du har ret - ét navn var rigtigt:)
Vi mænd hører og ser alt - kaldes ikke "det opmærksomme køn" for ingenting:)
Ikke Sinéads navn, det passer perfekt!
Tak for en god historie. Den minder mig om da min kæreste ikke ville gå videre i SuperBrugsen; Han var ved at overhøre en historie om en kvinde, der var på vej til tandlægen for at få ryddet munden for at få lavet et gebis.
Uden sammenligning i øvrigt...
Glemte at skrive, at alle navne er opdigtede - men det giver vel sig selv:)
Ja, det handler om en lille ting, men drejer sig noget meget større.