Gårdsanger(01-10-2020 20:25)
Selv om september forlængst har budt på sommerens efternøler, byder det tidlige efterår stadigvæk på lav sol og blændværk i byen, hvor skygger slår zigzag på trapper.
Jeg har siddet lidt for længe og søpet i beværtningens gavmilde glas. Bare siddet og nyt at være tilskuer til byens overflod af smukke kvinder. Jeg er helt bogstaveligt overvældet og måske også en kende beruset - om ikke andet så af livet.
Der er særligt én, der har fanget min opmærksomhed. Hun sidder alene henne ved gærdet, der omkranser fortovscafeen. En gang imellem rejser hun sig og jeg kan nyde hele hendes positur. De mørke, lange ben er stukket ned i et par meget højhælede sko. Kompositionen giver kroppen en skulpturel elegance, der er en statue værdig. Benene føjes til kroppen af en perfekt formet røv, der nødtørftigt er dækket af en stram, kort nederdel.
Ude på landet ser vi aldrig kvinder klæde sig så frit og udfordrende og jeg ved, at jeg er i overhængende fare for at glo. Men hun er bare så fræk og forførende!
Hun minder mig faktisk om Sade: Store, runde og gyldne øreringe lyser under det kulsorte og krusede hår. Bedårende hvide øjne bryder smukt den mørke hud. Skønheden er konstrueret omkring de harmoniske kindben og den snorlige næse. Udtrykket fuldendes af de svimlende smukke, knaldrøde læber.
Det er faktisk en tilfældighed, at jeg rejser mig samtidig med hende. Jeg afregner og forlader caféen. Slentrer stille afsted, som kun den sjældne gæst gør, mens jeg nyder byen, hvor lyset altid lever.
Inden jeg har fundet noget nyt at fæstne øjnene ved og fantasere om, bliver jeg overhalet af klikkende fodtrin. Det er "the Queen of quiet storm," der passerer mig.
Der noget stærkt og powerfuldt over hendes gang. Lemmerne er lange og musklerne er markerede uden at være voldsomme - hun er alle nattes drøm!
Jeg sætter farten lidt op for at nyde det sidste af hendes magi. Følger blindt min lange skygges slingrende gang langs Åboulevardens stringente linier, mens jeg nyder hendes skygge der smækker og lækker vugger på åens blide bølger.
Jeg har en fornemmelse af, at hun ved, at jeg kigger. Det er som om røven svajer et par ekstra grader til hver side, bare for at fastholde min opmærksomhed.
Pludselig stopper hun op, vender sig og kigger på mig. Jeg svarer denne gestus ved at gøre ligeså, servere et åbent smil og signalere oprigtig interesse.
"Let´s have a little fun - shall we?"
Stemmen støder frontalt imod mine forventninger. Den er mandig med stort M!
Badet i ARoS´es regnbuefarver bliver mit farveløse frisind fuldstændig blotlagt - jeg bliver flov og kigger mig spontant over skulderen - bare for at sikre mig at ingen har set mig...
Tankevækkende, at dette var den spontane reaktionen!
Selvfølgelig fangede jeg mig i det, hankede op i mig selv og svarede pænt, men alligevel...
Måske er man bare lidt kulturelt stavnsbundet, når man kommer fra små samfund...måske?
Nå, men erkendelse er altid det første og vigtigste skridt - der er noget at arbejde med kære Sjanger!
🌈