Kollektivet(28-09-2020 15:11)

Kære kvinder - jeres numser er fascinerende.
Jeg kan ikke holde øjnene fra dem. Så er det sagt!
Undskyld, hvis nogen bliver fornærmede, men det er kærligt ment.
Jeg er i min opførsel altid meget respektfuld overfor andre, kvinder og mænd- men jeg vil bare gerne også være ærlig omkring min umiddelbare glæde ved kvindekroppen.
Og altså jeres numser!

Det var til pigernes gymnastikopvisning i 8. klasse, at jeg først registrerede, at der var noget fascinerende ved pigebagdele.
Før havde jeg ikke tænkt over den del af jer.
Numser var noget mindreværdigt.
Man sked med dem, sad på dem og faldt på dem og brugte ordet ”røv” i nedsættende eller latterliggørende sammenhænge.
Og I piger var iøvrigt heller ikke på den måde interessante.
I kunne være gode klassekammerater, men det var så også det.

Men da jeg den aften så gymnastikopvisningen, registrerede jeg, da I på et bestemt tidspunkt vendte bagsiden mod publikum, at der var sket noget med jer eller med mig.
Alle klassens teenagetøser hoppede rundt i stramme gymnastikdragter, der fremhævede formerne på de vrikkende numser. Det vakte manden i mig ved denne fascinerende præsentation af ungpigeformer. Store og kødfulde, små og spidse, struttende og vrikkende præsenterede de sig for mine øjne.
Hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til dem før?

Siden den dag begyndte jeg at holde øje med kvinder bagfra, registrere former, fyldighed.
Studerede stramme jeans og kjoler for at se, hvad der bevægede sig indenunder.
(Senere lærte jeg, at en fræk kvinderøv i et par stramme cowboybukser ud fra en synsmæssig betragtning kan være mere sexet, når den er pakket ind end når den er pakket ud – men det er en anden sag)

Altså, når vi mødes, starter jeg selvfølgelig med kvindens ansigt, øjne og hår og smil, med humor og menneskelige egenskaber.
Mere krybdyrhjerne er jeg heller ikke.

Men jeg tilstår: jeres numser gør altså noget ved mine mest primitive instinkter..og det er blevet værre med alderen.
Når jeg passerer en lækker kvindenumse, skal jeg undertrykke mit instinkt for ikke at give numsens bærer et anerkendende klask og skråle: ”Go’ røv!”
Lægge hånden på og mærke godt og længe efter, checke fyldighed og fasthed, først med bløde kærtegn, så mere håndfast.

Misforstå mig ikke.
Jeg nøjes med fantasien og kunne ALDRIG drømme (eller i alt fald kun drømme!) om at gøre sådan noget uden der var lagt tydeligt op til det (...hvilket desværre er alt for længe siden.)

Jeg er civiliseret og det sidder dybt i mig, at man skal respektere andres integritet.

Men i fantasien…åh, I kvinder skulle bare vide!

Da jeg blev gammel nok til at danse tæt, tændte jeg på, hvis jeg varsomt kunne lægge hænderne på pigens baller.
Selvfølgelig checkede jeg, om pigens krop stivnede eller om den fandt det i orden, måske ligefrem fik hende til at lægge sig tættere på mig. I det første tilfælde slap jeg igen og flyttede mine hænder længere op på ryggen igen, men i det andet tilfælde var det altid en udsøgt nydelse at få en sjæler, blidt vuggende med fingrene med et solidt tag i de søde pigeballer.

Åh, Karin, Helle, Bente, Birgit og alle I andre, det var en sødmefuld fornemmelse uden lige i min unge mandekrop, når I gav mig lov til at lade mine hænder hvile på jeres skønne, bløde pigebagdele.

Jeg undrer mig over, hvorfor vi mænd har den dybe fascination af jeres numser?
Er det noget med at vi skal checke, om fedtdepoterne sidder godt, om I er sunde og i god stand inden vi parrer os med jer og I skal føde vores børn? (I teorien i alt fald)
Måske er det forklaringen, men den er godt nok langt væk, når jeg fristes af en sød og smukt formet kvindebag.

Akja. Hvor jeg engang var en frisk ung mand, hvis lyster var en naturlig del af ungdommen, er jeg nu uhjælpeligt en gammel gris, hvis jeg lufter mine frække tanker offentligt.
Skønt det er de samme lyster, som da jeg var tyve, er det nu no-go at sige, hvad man tænker. Og det er måske også meget godt.
Så det gør jeg ikke.

Men jeg skal altid stadig beherske mig, når jeg cykler forbi en kvindemås og tage mig i at give efter for min umiddelbare trang til at give den fristende damenumse et anerkendende dask.

Heldigvis har jeg hidtil nu behersket mine primitive drifter og ikke lavet skandale, selv om jeg er bange for, det kan gå galt en dag, når jeg er blevet så gammel, at mit filter for passende opførsel er smuldret væk.

Det sidste her lyder dumt, men:
Kære kvinder, tak fordi I har jeres numser.
De har beriget mit mandeliv usigeligt meget og gør det stadig.

Kærlig hilsen Carl Wilhelm