KoldKylling(09-06-2020 18:46)

Slagene falder,
som bølgen mod skibets side.
Hun klynker,
som mastens kirken ved god vind.
1,2,3 slagene falder,
som N,S,Ø,V på kompasset.
Hun beder ham stoppe, men der er lang vej endnu til hendes straf er udstået.
Han nyder den røde farve hendes baller får,
næsten som en smuk solnedgang i horisonten.
Hun skulle blot have gjort som han bad hende om, han hader at vente,
kun på skibet er han tålmodig.
Enden af straffen nærmer sig, han betragter hendes krop.
Ansigtet er gemt bag det vilde hår,
vilde havfrue krøller.
Hendes tårer triller, som regndråber på dækket og han kigger ind i hende.
Bare rolig, vi er først lige begyndt....