Forumindlæg fra Gårdsanger - Kameltærte med Nutella
Gårdsanger(05-09-2019 22:57)

Kameltærte med Nutella

Jeg sider med et lettere påtaget smil og sluger kameler.
Godt nok er kamelerne materialiseret i form af en tærte.

Men sluge kameler er lige, hvad jeg gør!
Jeg akkompagnerer endda med højlydte "uhmmm" og "nøj, hvor er den lækker," tilkendegivelser.

Kamelerne blev allerede undfanget i går aftes, men kom først til verden i morges.

I kender det sikkert. Hele dagen i går lagde jeg i kakkelovnen til noget stort og frækt. Og hun legede med, pustede endda til gløderne med en erotisk blæsebælg. Det hele spillede!
Men når aftenen kom, var hun træt og faldt i søvn.
Kamelerne var undfanget, men der var stadigvæk håb.
Jeg ved af erfaring, at når aftenen ikke bærer frugt, plejer morgenen at være gavmild.

Nat blev til morgen.
Nu kunne jeg, trods min meget synlige lyst og store forventninger mærke, at soveværelset var ved at blive indhyldet i en lidt undvigende stemning - vi burde jo kaste os ud i det, men det var ligesom, at hendes lyst var fløjet sin vej.
Hun forsøgte med alle mulige undvige manøvrer at trække tiden ud. Det var som om soveværelset var forvandlet til et erotisk eskape-room og hun søgte efter hovednøglen. Til sidst forbarmede jeg mig og lod kamelerne komme til verden - gav hende kodeordet: "burde du ikke bage en lækker tærte i dag?"

Nu sidder jeg her. I mit stille sind priser jeg mig lykkelig for, at jeg i det mindste får hjælp til at søde den ellers så bitre kameltærte. Hun gør jo alt for, at dagen kan opleves som en velsignelse, selv om den startede som en forbandelse. Hun umager sig og dækker, hver en bitterhed, med et kærligt lag Nutella - og jeg må bare erkende, at i dette trøstesløse regnvejr, er hun mit livs umbrella:)

Vi ved jo alle, at der i et længerevarende forhold kommer perioder med manglende lyst. Kunsten er at nyde perioden uden bitterhed - ægte lyst kommer lettest i en atmosfære af glæde og påskønnelse. Den er i hvert fald ikke helt ægte, hvis den kommer af pligt eller på kommando.

Smuk og en smule bittersød weekend til jer:)
.


Kommentarer

Gårdsanger(M)(12-09-2019 07:05)

Tak FrkNedergaard:)

Dejligt at høre, at skriveriet vækker genklang:)



FrkNedergaard(k)(10-09-2019 22:41)

Første gang jeg er stødt på dit skriveri Gårdsanger - jeg elsker det! Skønt, at man kan se sådan på tingene :)



Gårdsanger(M)(09-09-2019 22:40)

Jo - det er delvist sandt. Altså det med pillen.
At give sig god tid til at sluge en pille, gør ikke pillen sødere - hellere tværtimod:)

Mænd æbletærte holder - hvergang:)



Doctor(k)(09-09-2019 19:51)

Jeg sad netop og drømte om æbletærte, helst uden nutella, men den er jo heller ikke så bitter som en kamel.
Bitter derimod kan en pille hurtigt blive hvis den skal sluges i en fart.



Gårdsanger(M)(09-09-2019 18:25)

Nu passer vejret, om ikke andet, til en god gang kameltærte:)

Der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke kan bruges til noget!



Tox(m)(07-09-2019 08:53)

Og så er det altid bedst at behandle hinanden ordentligt 🙂



Administrator(M)(07-09-2019 08:43)

Andrea, det her er ikke nationen på Ekstrabladet.
Som Gårdsanger siger, er du velkommen til at kommentere bloggen.



Gårdsanger(M)(07-09-2019 06:42)

Du er da meget velkommen til at kommentere bloggen. Men du er ikke velkommen til at gå efter dem, der drister sig at skrive en kommentar til min blog - længere er den ikke.



Tox(m)(06-09-2019 23:52)

Op med humøret og nyd livet, AndreaPostdoc



Gårdsanger(M)(06-09-2019 22:27)

Hej "Andrea"

Der er okay, at du driller skribenten - mine skuldre bærer det sagtens.
Men vær sød ikke at genere gæsterne - det er en uskik!



Centaurea(k)(06-09-2019 21:11)

Jeg synes det er ærgerligt, når en fin livsklog poetisk blog skal kommenteres med voldsomme udbrud hvor det fine i ordene vendes til noget fordækt.
Og det kan sgu godt være, at jeg bare er en HUSMOR der godt kan lide KORNBLOMSTER.
Men jeg pokkers træt af alt det råberi der er kommet her på bloggen.



SkoStr48(M)(06-09-2019 20:44)

Andrea - Du mener Doctor omtaler sig selv i 3. Pers?



Gårdsanger(M)(06-09-2019 17:46)

Takker for varme ord:)

Dejligt med en forklaring - nu er selv jeg med:)



Administrator(M)(06-09-2019 16:57)

Jeg skal nok fikse det :-)



redaktionen(M)(06-09-2019 16:36)

Jeg må lige forklare kort. Der er nogle engelske ord systemet blokerer for og fjerner. Simpelthen pga af det sikkerhed vi har sat op. Så siden ikke kan hackes igen.
Vi er begyndt at lukke op for enkelte ord. F.eks “pe”
Men sikkerhed frem for alt.
Det var kun svar på de ord systemet ikke godtager.
Resten må Chefen svare på 😊



Doctor(k)(06-09-2019 15:20)

Gårdsanger, din frue er muligvis en af de heldigste i landet. Hvor er det smukt at kunne acceptere at lysten nogen gange ikke gider være med.
Kæmpe kram til dig for at være sådan en dejlig ægtemand.



SkoStr48(M)(06-09-2019 13:09)

Det er så fedt skrevet

Og ja det er sjove ord man ikke kan skrive efter en sikkerhedsopdatering på et tidspunkt har jeg fået at vide.
Indput kan heller ikke staves uden d



Gårdsanger(M)(06-09-2019 09:58)

Jo, nu ville den skrive ordet - men kun, hvis jeg staver det forkert - eskape i stedet for . Mystisk, at der er censur på lige dét ord.



Gårdsanger(M)(06-09-2019 09:46)

Hov - der er simpelthen et ord den ikke vil acceptere - sletter det, hver gang jeg forsøger at skrive det. Meget mystisk!



Gårdsanger(M)(06-09-2019 09:40)

Takker:)

Det er ikke alt man kan vælge i livet. Men man vælger selv sine briller - mørke eller lyse - kortsigtede eller langsigtede:)

Lidt irriterende, at man ikke kan redigere.

Der skulle faktisk stå "erotisk room," og ikke bare erotisk room.

Det burde give mere mening:)

Smuk weekend til alle:)



kreativ53(m)(06-09-2019 08:28)

Du har fuldstændig ret Gårdsanger. Man skal kunne læse signalerne - og smukt skrevet som altid..



Centaurea(k)(06-09-2019 07:45)

Åhh ja, Gårdsanger er tilbage, jeg er vild med din måde at vende og dreje ord og vendinger på. Tak for dejlig blog



Gårdsanger(M)(06-09-2019 07:22)

Og jeg kan se, at jeg har lagt den på mange gange - der er lidt arbejde til Admin fra morgenstunden...



Gårdsanger(M)(06-09-2019 07:19)

Tak, tak - men der mangler faktisk et ord i bloggen. Desværre er det ikke muligt at redigere - det plejer man eller at kunne.



Fantasi2me(M)(06-09-2019 06:20)

Spændende skrevet og bygget op. Nogle ting vil man trods alt hellere have end andre, men man kan nøjes. Eller blive nødt til at nøjes.



Tox(m)(06-09-2019 01:59)

Aldrig har jeg tænkt på, at man kan beskrive kameler med så elegant en pen. Men skulle det være, så er der ingen andre end gårdsanger, der skulle kunne det. Touché, gårdsanger!