CuriousCurious(27-10-2025 14:16)

Udsigten var sløret, af de mange grå nuancer, hvor inspiration og passion, for længst var forsvundet. Ingen bemærkede det.

Billetten var reserveret og hoben havde vundet.

Kun den udtværede blæk var tilbage og afstand og grænser hæmmede enhver fremtid, ethvert håb.

Bogstaverne kom skrigende ud, som gale, de skreg, åh ja! Et tordenskrald, et lyn faldt på jorden.

En sveden ravn stod blandt bogstaverne, malet med det fineste blæk. Så smuk, men helt uden energi, for tiden til vingesus eksisterede ikke længere.

Blækket var tørret ind. Hvilken ironi! Ordene var ikke engang stærke nok til at flyve!

Vredt jagtede de grå nuancer ravnen og nægtede at lytte til dommen, der ikke længere havde kraft og farver.

Forblændede af en egoistisk jalousi, angreb de aggressivt, ytrede krav og krævede højlydt deres ret.

De skreg og pustede sig op, men de fik den ikke.
Den giver ikke op, ikke endnu.

Ordet er frit, så længe hver fugl synger med eget næb og tager de hug det giver, at synge mod det grå pløre, der hersker mellem stjerner og rønnebær.

For dig, for mig, for pokker.