Forumindlæg fra
Centaurea - Ekshibitionist irl - en ultrakort novelle - en skriveudfordring
Centaurea(08-10-2025 18:08)
Ekshibitionist irl
Hun sparker dynen til side, bevæger armene op over hovedet og strækker kroppen til live. Hun ruller om på siden og videre op at sidde på sengekanten. Hun gaber, er ikke helt vågen endnu.
Hun mærker gulvtæppet under fødderne og soveværelsets kølige luft på den nøgne hud. Hun tørrer sveden væk under de fyldige bryster, sukker og rejser sig.
Går hen til trappen ned til køkkenet, men stiller sig, som hun gør det hver eneste morgen, lige indenfor vinduet i gavlen, kigger ud på verden.
Tænker om naboen betragter hende, hun ønsker det, han må gerne lade sig tænde af hendes krop, og som bonus, kunne det måske gøre hans sure kone glødende jaloux. Det kunne være sjovt.
Det er begyndt at lysne mod øst, vejret ser ud til at blive klart, hun sukker, gaden er helt stille, ikke en eneste bil kører forbi, ikke en bilist som i farten får et glimt af hende. Der er som vanligt ingen mennesker at se. Ikke så meget som en enkelt sølle hundelufter bor her.
Det er fucking sørgeligt at aldrig, ikke én eneste gang i de 15 år hun har boet her, har nogen gået dernede og kigget op og set hendes nøgne krop i vinduet.