Prøv at se dine brudstykker som puslespilsbrikker... måske passer de sammen? Jeg kender virkelig godt det med at tro noget påbegyndt skal være sin egen historie. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Den guddommelig inspiration til fortællinger, kan sagtens komme i glimt og skal måske først samles senere.

Så prøv om du ikke kan samle nogle af dine ufærdige historier, til noget der virkleig kan noget!

Fantastisk tråd. Og mange rigtig lærerige kommentarer.
Så fedt🙏
Måtte bare sige det.

To mulige udgangspunkter:

- En erotisk oplevelse, du gerne vil se finde sted. Hvilken slags personer kunne man sende ud for at få den oplevelse? Hvor skal de komme fra? Hvad skal de få ud af det?

- Nogle personer – måske nogle, der har været brugt i en tidligere historie – hvad kunne der mon ske for dem, hvis de blev sendt i byen, på landevejen eller en rejse?

Da vil man som forfatter ofte sidde som spændt tilskuer og følge, hvad der sker under ens pen. Men så er det, at skrivedisciplinen bliver udfordret. Og her har vi flere gange været inde på at skelne mellem den rene pornografi og de erotiske historier. Vi genkender udfordringen med at skulle beskrive den simple kopulering om og om igen. Men det må og skal altid fremstå som nyt, hvis dit udgangspunkt – som ovenfor beskrevet – er nyt hver gang. For hver ny person har jo nogle nye og anderledes sanser og forudsætninger for at møde en sexpartner. Og der kan være nogle anderledes rammer, der betinget, hvordan erotikken bliver oplevet af personerne. Hvis ikke du kan se de muligheder, har du ikke en historie at skrive.

Når spørgsmålet er, hvor detaljeret man skal skrive, er mottoet – som så ofte sagt – kill your darlings. Vi kender alt for godt de historier, hvor man mærker forfatteren fylde informationer på, mens han/hun kommer i tanke om dem. "Jeg må forresten også lige bemærke..." skriver nogle. Og så får vi lige noget info, som med fordel kunne være lagt ind i en replik på et tidligere eller senere tidspunkt eller være undværet.

Hvad har læseren brug for at vide? Hvad kan læseren med fordel undvære at vide? Og flet så al info ind som fortællemæssige effekter på det rigtige tidspunkt, også hvis du er nødt til skrive dele af det tidligere skrevne om.

Lad din ide og din skriveproces tage al den tid, den fordrer. Du har ikke skrevet kontrakt om at have den færdig til en bestemt dag. Lad den ligge nogle dage. Læs den forfra og forfra og kontrollér at flowet virker.

Jeg skriver på stort set samme måde som katten01…. Det er spot on som jeg oplever det. Når der er en historie skal den ud med det samme :)

Jeg kan konstatere at de fleste af os er meget ens i vores tilgang til skriveriet. Man får en idé, lader den udvikle sig og man begynder at skrive. Nogle gange går det legende let, andre gange stopper man undervejs, lader historien ligge et stykke tid, tager den op igen – man skriver måske en masse om, og til sidst kommer der en historie ud af det, som er værd at sende ind. Jeg har som regel også flere halvfærdige på lager. Nogle bliver helt sikkert aldrig til noget.

Hos mig er det i høj grad indre billeder af selve scenariet jeg stiller op, der udvikler mine historier. Personerne er i de billeder jeg har inde i hovedet kun skygger. De har i begyndelsen ingen personlighed og ingen figur – men får det selvfølgelig, når jeg skriver. Omgivelserne tager også form undervejs. Oftest ud fra noget jeg kender godt.

Mine indledninger er generelt lange, nogle vil endda sige for lange, men det er det, der gør mig parat til at beskrive den sex, der nu engang i sidste ende er formålet med at skrive på SW.

Dialogerne udvikler jeg undervejs. Ikke kun ”knep mig, knep mig” (😉), når jeg når dertil, men i lige så høj grad den dialog, der er undervejs hen mod selve sexakten. I virkeligheden synes jeg nok, at den er vigtigere. Som Anne Louise og andre skriver, så er der dybest set ikke mange måder et samleje kan beskrives på. Det irriterer mig faktisk lidt at skrive gentagelserne, men hvad skal man ellers gøre? Et samleje er nu engang et samleje! Der er selvfølgelig også andet end det traditionelle samleje.

Halvdelen af de kommentarer jeg får på mine noveller er "god men liiiidt lang". Jeg har for længst indset at det bare er sådan jeg gerne vil have det og resultatet er - præcis som du - at nogle ideer bare ikke rigtig holder i længden. Så mit bud er at du skal se det som et kvalitetstegn at du kan lægge historier fra sig som ikke var levedygtige. Måske lever de op igen en dag - men jeg har en hel kirkegård liggende :-)

Det er sjovt at læse indlæggene - jeg fungerer nemlig helt anderledes. At skrive er for mig som en eksplosion, en fantasi, der pludselig er der og vil skrives. Inspirationen tager over. Hvis jeg har tid, skriver jeg novellen i et stykke, tre-fire timer, og novellen er der. Der er ikke noget med planlægning, synopsis eller sådan ting - bare skrive, skrive … Det er som en rus. Personerne udvikler sig selv, har deres eget liv … Det er så spændende at være med i deres liv! Derefter er jeg helt tom. Novellen skal ligge i et par uger, derefter genlæses, korrigeres, og så kan den udgives. Jeg har ikke en eneste, der ikke blev færdig med det samme. Jeg har haft perioder uden inspiration, hvor i flere måneder ingen historie kom - og så kom der tre, fire inden for en uge …
😺

Hvis jeg ser på det der er på lager, er det ikke gået videre for det ind i mellem virker som en gentagelse i slutningen.
De der skriver at selve slutningen, klimaks ofte er ens, helt ret.
Opbygningen og detaljer synes jeg er vigtige. Der her der skabes en sensation. Det her der skabes billeder.
Jeg er selv bedst til at bygge op omkring en rigtig dejlig oplevelse, en virkelighed. + fantasi.

Så ja. Du ikke alene.
Forsøger stadig at lære, og det er jeg langt fra færdig med. Men kæmper..
derfor håber jeg også på kommentarer. Ikke bare fræk historie, men hvad er godt og hvad kan være bedre. Konstruktiv feedback.

Men en ting jeg også ser. Er man gået væk fra en historie, er det svært at få hovedet ind i de samme billeder.
Derfor tror jeg ikke de der er på lager nogensinde kommer ud.

Jeg gar med interesse læst indlæggene herunder. Jeg er kommet frem til at denne side ikke kun er til porno, men også erotik. Hvis folk ikke gider at læse mine historier, så må de læse nogle andre. Jeg gør det ikke for dem, jeg gør det for mig selv. Men hvis jeg kan få det til at ´klø i bukserne´ på nogle læsere, så er et jo ikke noget dårligt udbytte.

Anne Louise har en glimrende pointe: Selve sexakten kan blive kedelig at skrive om, når man omhyggeligt har opbygget indledning, personer og miljø.
Med mindre man skriver på jäkla vis uden en egentlig plan, så er det guld værd at have en synopsis, og det er endnu mere værdifuldt, hvis man skriver en serie.
Der er intet galt i detaljer. Detaljer gør en tekst levende og troværdig, men hvis detaljerne spænder ben for historien, så bliver det et problem.
Krimiforfatteren Sara Blædel begik den fejl med fynd og klem i romanen "Bedemandens datter".

Desværre kender jeg situationen alt for godt.

Jeg har altid gang i utrolig mange forskellige historier. Nogle er lang tid om at finde den rigtige form, mens andre nærmest bare skriver sig selv.

Nogle gange går man bare i stå. Det kan være en udmærket fortælling, som bare ikke vil lade sig fænge ordentlig. Hvad der startede som noget ligetil og nemt, det ender pludselig som noget umuligt, som ikke vil finde den rigtige form.

Detaljerne skal med. Det er noget af det, som gør forskellen og får det til at hænge sammen på en god måde, men det er tidskrævende at få alle hjørnerne med i de rigtige ord.

Når jeg skriver om egne oplevelser, så bliver det nogle gange uvirkeligt og utroligt. Det er typisk, når virkeligheden overgår fantasien og det forventede. Omvendt har jeg også mange dejlige oplevelser i hukommelsen om øjeblikke, der for andre bare må virke kedelige og tæt på ligegyldige.

Jeg kender for øvrigt også alt for godt det Anne Louise skriver om hvor svært det er at skrive nuanceret og varieret om selve samlejet. Hvis det meste af historien handler om mødet og forspillet, så kan det være vanskeligt at holde den høje temperatur i knaldet.

Personligt har jeg det også sådan, at jeg tænder meget på spillet mellem mand og kvinde og ikke mindst bliver jeg opstemt af det lange og varierede forspil. Selvfølgelig skal man ikke undvære penetrering og udløsning, men det kan bare ikke stå alene.

Den gode fortælling kommer sjældent helt af sig selv.

Det korte svar er ja. Jeg har en hel godsbanegård af halvfærdige noveller liggende i skuffen, og det ærger mig. Problemet er min skrivestil, som jeg kalder øer og broer. Der opstår en tanke der er skide fræk og kører rigtig godt sprogligt, sådan en halv sides penge. Nu har jeg en ø. Derefter støder der endnu en ø til. Nu har jeg to øer, der skal forbindes med en bro. Det er der det går galt. Nogen gange lykkeds det alligevel heldigvis da.

Jeg kender det temmelig godt.
I min udgave går det ud på, at jeg får en ide, og så går jeg og hygger mig med at bygge et univers op inde i mit hovede. Befolker det med mennesker og replikker.
Så begynder jeg at beskrive det - gerne med detaljer, så det bliver troværdigt.

Problemet er for mig, at når vi så kommer til det, der skulle være klimakset - nemlig selve knaldet - så synes jeg ofte, at det er langt det mindst interessante!
Også fordi der groft sagt er et begrænset antal måder, man kan beskrive et samleje på og når man nu har beskrevet en del stykker af slagsen tidligere, synes jeg i alt fald selv at det her bare bliver en gentagelse.
Og så bliver det ikke til mere med den novelle og jeg kører fantasien ud på lageret.
Eller fantasi-kirkegården om man vil.
Men jeg har da kunnet hygge mig med tanken, selvfølgelig.

det er vel bare en god måde at skrive en god fræk novelle på, når jeg skriver tager det også 12-15 dage inden jeg er tilfreds

Jeg genkender det fuldstændigt

Altså helt spildt er skrivearbejdet jo ikke, når det nu også giver brændsel den anden vej..