Fordi nogen gange skal man ikke tænke. Men føle . Sanse og lade sig føre blindt af det øjet ser ud på et åbent gav hvor man bare giver sig selv og kroppen lov til og mærke begæret vækkes som blev man vækket af tornerosesøvn...mennesket inde bagved skinner jo hurtigt igennem. Begæret bliver kun mere dyrisk og jeg MÅ have og eje når mennesket også på sjæleplan begæres.

De mænd jeg har kendt ligner hinanden såmeget at man ville tror det var en familiesammenkomst hvis man stillede dem op på række. De har som mennesker også en del lighedstræk. De er tekniske vidundere der alle er eller har været professionelle soldater.
Jeg morer mig indvendigt over at min krop reagerer så konsekvent og smiler over reaktionen mens jeg lader mig føre.

Det er et mærkeligt sted, det her. Nu er vi en del, der har forsøgt at bidrage med et eller flere indlæg i denne debat, og nogle har endda skrevet lidt til hinanden i tråden. Det har været særdeles givende.

Vi kan bare ikke vide, om oplægsgiveren (DJ) overhovedet har fulgt med, siden han skrev sit oplæg. Han har ikke selv leveret en eneste kommentar til noget af det, vi andre har skrevet – heller ikke, når vi har argumenteret imod hans oplæg. Og han har ikke reageret på en høflig invitation om at melde sig på banen. Men han må jo have været inde på Forum, siden han allerede har skrevet et nyt oplæg. Mon han også her bare vil se passivt på, hvad andre skriver?

Kære Davie Jones

Nu er der gået en uge, siden du leverede dit interessante oplæg, som har givet anledning til 23 forskelligartede indlæg. Du har – til vores overraskelse – ikke selv meldt dig på banen igen. Men man da gå ud fra, at du har læst med. Derfor tillader vi os at spørge:

- Hvad mener du selv om de svar, du har fået? I hvilket omfang er du enig eller uenig med os, der har skrevet? Har indlæggene eventuelt påvirket dit eget syn på sagen? Hvad tænker du om de yderligere aspekter om dating og jagten på den rigtige partner, der er bragt frem?

Venlig hilsen
Jacob og Camilla

Hvis et forhold baseres på en selv mands(eller kvindes) selvovervurdering, vil der være en tikkende bombe under forholdet.

Det er imidlertid meget troligt, at der findes lige så mange mænd med lavt selvværd som med for højt. Mænd, som aldrig tør nærme sig en kvinde – ikke så meget som bede om den næste dans – for tænk, hvis hun sagde nej. Så stod man bare dér med endnu lavere selvværd. Og disse mænd har i virkeligheden ikke noget at have deres lave selvværd i andet end nogle ufortjente nederlag.

Deres chancer er få, f.eks. at få en succesoplevelse, at redde et barn fra at drukne, mens deres hemmelige udkårne ser på. Eller at den rette kvinde ser igennem den triste facade og siger: du er bare så sød, vil du ikke nok danse den næste dans med mig. Eller: hvor er det bare dejligt at sidde stille med dig og lytte til god musik (og tag så lige hans hånd).

Altså igen. det er ikke synet der tæller, men hjerne og hjerte.

Letter allergisk over for klicher.
Man kan have fantastisk og eventyrligt ufattelig sex med modeller og jeg har nydt mange samtaler med modeller. Lige fra hånd modeller og supermodeller. Jeg arbejdet med et på et tidspunkt der nød at hækle mens vi satte lys. Det gjorde hende kun mere smuk.

Det er helt naturligt at bruge øjne, og selv om det vi ser på dating profiler ikke nødvendigvis er helt ærligt, så er teksten heller ikke altid ærlig... nogle har sikkert oplevet at selv efter 8 år er ens partner måske ikke helt ærlig.

Så meget som det hjælper at generaliser og så forket det er, så er det lige så generaliserende at sige modeller er dårligt selskab. Lige så mange historier der er om at nogle langsomt lærte at kende hinanden og der med endte med et godt forhold, så er der lige så mange historier om nogle der lige mødes og knalder før de kender hinandens navne og har et fabelagtigt ægteskab.

Det er nærmest som om forskellige ting virker for forskellige personer og måske oven i købet på for den samme person på forskellige tidspunkter.

Men J&C har ret i at det også handler meget om at kende sin egen personlighed og jeg håber ikke klichéen om at man skal kunne lide sig selv først, for andre kan det. For imponerende mange selvglade mænd har nemt ved at finde en partner, hvor jeg med lav selvtillid og taber mentalitet, har det svært.

Det interessante er at øjne er bedrageriske...i hvert fald i mit tilfælde. Det gode sex kom ikke fra "modellerne"...men fra de knapt så modelagtige som hvilede i sig selv og velkendte sig deres krop...og samtidig havde en distance til sig selv i form af selvironi og almindeligt overskud over for andre mennesker. De var ikke blot bedre sex, de var også bedre selskab

@Jacob & Camilla: Jeg syntes jeres punkt 2 skulle være således:

2) Relationer i det virkelige liv der er bygget op omkring sex. Kan være kortvarige eller langvarige. Hvis de er langvarige kan de være ekstremt dybe, åbne, undersøgende og udviklende. To mennesker der tænder på hinanden og som hæmningsløst undersøger hvor sex kan bringe dem hen hvis de tør følge deres drifter. Mere dybe venskaber end kærnefamilie-trang (se punkt 3). Måske det amerikanerne kalder Friends With Benefits.

Er det ikke bare balsalt dyrisk?
Jeg skal parre mig med den stærkeste, smukkeste, klogeste, den med den bedste udstråling.
Jeg anser mig selv for at være et indre stort menneske, og irriteres over at jeg også falder for så ligegyldig en ting som udseende. Det giver mig en måde at acceptere det på.. bare dyrisk.. og det er jo ok med de instinkter..

Kære Helene
Håber nu alligevel, det lykkes for dig. Skal det være online, må du kunne insistere på, at det ikke skal gå hurtigt. Så meget skal man vel ikke gøre sig til slave af teknologien. Vi kender ikke disse moderne dating-apps indefra. Men når er man stødt på en, der måske er noget ved, må man kunne vedtage med ham at skrive sammen i et tempo, hvor man får sjælen med og forbereder det personlige møde tid rette tid og sted. Det kunne man med de gamle dating-sites.

Til Jacob og Camilla

Ser hotel romantik. Og så den svenske version tidligere.

Det er fint og rørende. Og sådan dating burde være.

At falde over en mand, som kunne være min partner resten af livet er dog praktisk talt umuligt. Alt skal gå så stærkt og være online. Man får slet ikke sjælen med.

Ærligt så har jeg opgivet at lede.

Har et skønt liv allerede. En mand ville være det sidste drys guldstøv på toppen af kagen.

Da jeg både er uddannet terapeut og sexolog og har gået i egenterapi ved jeg udmærket hvem jeg er. Og derfor ved jeg også at ‘han’ ikke bliver let at finde. Ham som kan rumme hele mig. Og ham som jeg tør åbne mig for og forkæle med hele mig.

Kære Helene

Vi anbefaler, at du ser "Hotel Romantique" på DR1. Det mest interessante og seriøse datingprogram, der endnu er sendt på dansk TV. Læs også de gode kommentarer, som er kommet i Berlingske. Serien bliver mere og mere interessant for hvert afsnit. Den er en fuckfinger til Tinder, fordi den demonstrerer, at partnersøgning skal baseres på fordybelse, på at se gennem det ydre og få øje for det indre.

At lede efter en partner er også en rejse ind i din egen personlighed, fordi du hele tiden må ransage din egen personlighed, se tilbage på, hvordan du har brugt dit eget liv og spørge, hvad du vil sammen med en partner i den tid, der er tilbage. Det fylder en hel del i serien, at personerne opdager, at de må stille sig selv disse spørgsmål for at kunne træffe det rigtige valg af partner.

Nej, Davie Jones. Mennesker med en passende portion hjerne og hjerte lægger måske i det første splitsekund mærke til fysiske fortrin, men derefter tænder de først og fremmest på, hvad de ser bagved.

Se i øvrigt vores tidligere indlæg i denne debat.

En reflektion efter en hel del år som single (afbrudt af kortere forhold, som jeg stoppede, fordi det ikke var det rette match).

Og dette er ikke et surt opstød, bare et udtryk for det, jeg selv har oplevet.

Jeg er i 50’erne.
Betragter mig selv som velholdt og en attraktiv kvinde.
Jeg er på ingen måde gået i stå - hverken som person eller seksuelt.

Jeg tænder på intelligens, gode manerer, en ligeværdig seksuel relation, hvor begge parter bliver tilfredsstillet. Gode snakke og humor er et must.

Jeg vil rigtig gerne finde en skøn mand at dele hyggelige stunder med.
Men jeg ønsker ikke at bo sammen.
Så han skal ha’ et dejligt liv ved siden af et eventuelt forhold til mig.

Min erfaring er, at de attraktive mænd, som tiltrækker mit blik - uanset om de er 35, 40 eller 50 ret konsekvent kigger efter kvinder som er 5-10-15 år yngre end dem selv.

Så de træffer deres valg udelukkende på udseende og alder.

Jeg får aldrig en reel chance.

Har lige været 2 uger på Tinder for første gang i mit liv.
Rædselsfuldt sted.
Selvom jeg ærligt beskriver hvad, jeg søger, læser ingen min profil. Igen; udelukkende swipes ift udseende og nej tak pga alder.

To bad - de dejlige mænd ved overhovedet ikke hvad, de går glip af.
Jeg indeholder så mange kvaliteter som de aldrig opdager, fordi jeg ikke findes på deres radar.

For mit eget vedkommende har jeg ikke en ‘type’, så længe en mand går op i sit udseende, ikke ryger, er intelligent og en gentleman hvor sexen ikke kun er hans behov, så mødes jeg gerne og går en tur og ser om der er kemi.

Så kære hr Davie Jones, vi er enige i at det er det, som er skjult under overfladen og oppe i min hjerne, som er det vigtigste, men eftersom jeg ikke går rundt med et skilt på ryggen som beskriver alle mine fordele, så bliver jeg overset.

Og derfor forbliver jeg single på 13. år.

Jeg gider ikke bare ONS, jeg vil ha’ mere, for det er jeg værd.

Ifølge sexologer er vi mænd meget mere visuelle end kvinder. Derimod tænder kvinder f.eks. på selvtillid, humor, intelligens og omsorg.

Ved godt det naturligvis ikke gælder alle de skønne kvinder her inde. I er unikke og ville aldrig falde for den slags. Men undersøgelser har vist at andre kvinder, finder en mand der står ved siden af den dyr bil mere sexet end en mand der står ved siden af en Suzuki Ignes, at når de er nær deres cyklus så er mænd med ar mere attraktive, men mest sext af alle er mænd med en stor svulmende bankkonto, ... så nej, det er ikke kun øjnene andre kvinder vælger med. Så nej, ikke alle er så overfladiske at de går efter den smukkeste mand...

Enig i at synssansen er ret vigtig og at vi sikkert er evolutinært programmeret til at anse bestemte træk for attraktive - fx at brysternes størrelse er vigtigt for mænd. Ved ikke rigtig hvad kvinder ønsker, men det er vist ikke det jeg har :-)
Lærte gennem smertelig erfaring i mine unge år ikke at stole på min synssans og det har bragt mig i forbindelse med min partner gennem X år, som alle dage har givet mig et pragtfuldt sex-liv

Når man udtaler sig i denne debat, må man nødvendigvis præcisere, hvad man taler om:

1. De skønhedsnormer, vi godt kan lide at læse som beskrivelser i en god erotisk historie, der ikke behøver at passe ind i det virkelige liv.

2. Sexuelle relationer i det virkelige liv, som ikke skal være varige – en aften, en nat, en uge.

3. Den partner, man gerne vil leve hele livet med.

ad 1) Man bruger forfatterens (forhåbentlig) gode beskrivelse til at danne sine egne drømmebilleder. Når vi skriver om flotte bryster, en god røv, en stor pik osv., er det noget, vi leger. Det er en god og sjov leg, sålænge vi formår at holde den uden for de valg, vi træffer i det virkelige liv.

ad 2) Man bruger alle sanser til at vælge om det korte møde er værd at satse på til en god erotisk oplevelser. Her kan man godt bruge de umiddelbare sanseindtryk, afhængigt hvorlænge man forventer, at relationen skal holde.

ad 3) Man kan, skal og bør for sin egen og parforholdets skyld glemme de kriterier, man brugte til 1) og 2). Man skal vælge hinanden ud fra, om man har de værdier og mål med livet og de fælles interesser, der kan danne basis for et varigt, lykkeligt fællesskab. Kan man finde det hos hinanden hver dag, dyrke, pleje, udfordre og udvikle det, vil man kunne se den dybeste skønhed i hinandens øjne og sjæl uden hensyn til de umiddelbare sanseindtryk.
I et godt og sundt parforhold gælder så tillige enighed om at passe godt på sig selv og hinanden, også i forhold til det kropslige. For hvem kan se noget smukt ved en person, der er et svin med sin egen krop?

Øko-Birgittte - jeg kan sagtes følge dig. Jeg fik et nyt ordsprog, da jeg mødte min nuværende mand:
Jeg elsker dig ikke, fordi du er smuk - Du er smuk fordi jeg elsker dig

På dating sider bruger kvinder 1.4 sekund på at vælge fra eller til. I virkeligheden bruger hun omkring 7 sekunder. Det er muligt at hun ændre mening i virkeligheden, men ikke på dating sider. Hvorfor skulle hun, der er nok at vælge mellem.

Jeg har mødt mange mennesker og ja jeg tager fejl nogle gange... men desvære så er mange fordomme rigtige. Hvornår har i sidst mødt en person som så helt "forkert" ud, ud over jer selv naturligvis. Jeg ligner en grå kedelig midalderende mand og folk ser mig som en grå kedelig midalderende mand, men i virkeligheden er jeg en lysegrå kedelig mand med et strejf af lilla.

I beskrivelser af personer på denne side, så er det meget sjældent at forfatteren kommer ind på om personen er god ved dyr, kan være sjov på kontoret, ikke snyder i skat, gemmer sit skrald i lommen til de kommer til en affalds spand... men mere tit at der skrives om deres store, men ikke for store bryster.

Jeg tror vi er programmerede til at gå efter “gode gener”. Og symmetri (skønhed) bliver sikkert læst af hjernen som gode gener. Samtidig er synssansen den sans der måske bedst virker over lange afstande. Når man en sjælden gang ser dem fra den anden stamme kan man se om der er noget guf.

Skal man gå imod den slags primitive følelser? Jeg syntes normalt at man skal styre sine primitive sider - prøve at være et civiliseret menneske. Bare ikke når det gælder sex. Min oplevelse er at sex er fantastisk når man svælger i sine oprindelige primitive instinkter! Så jeg går ind for: føl det du føler! Vær ved det. Dyrk det. Problemet er så at finde en partner der har de samme instinkter (eller modsatte - på den fede måde). Derfor ender man jo tit med at rette ind i længerevarende parforhold. Derfor vildt dejligt at have relation (evt. ved siden af) der er bygget op omkring god gammel primitiv sex. Men det ved de fleste folk på denne side jo alt om!

Tænk hvis du skulle vælge imellem at blive døv eller blind. Hvilken af disse to sanser ville du helst stå tilbage med, når det gælder om at have kontakt med andre mennesker? Mon ikke de fleste ville vælge hørelsen for at kunne føre en samtale og udveksle følelser og meninger?
Det er rigtigt, at synet er en manipulerbar sans. Og derfor bør man konstant være opmærksom på at undertrykke dens dominans.
"...den [person], hvor det hele tilsyneladende var godt, men det mentale bare var et totalt turnoff..." – Jamen det er da "det mentale", der er "det hele". Det, der kan sanses med øjnene er bare overflade og indpakning. Luk øjnene og ignorer det turnoff, der kan komme af et uheldigt udseende. Lyt til, hvad personen har at sige og give dig menneskeligt.

Det er faktisk ikke rigtigt, at synet rækker længere end lyd. Vi registrerer for eksempel en fare i trafikken med hørelsen, før vi ser køretøjet. Hørelsen er fuldt udviklet, inden vi kommer til verden, så det er en sans, vi bruger og formes af allerede inden fødslen. Det er utroligt vigtigt at bevare en stærk høre-/lyttesans, fordi den er forbundet til det ubevidste og førbevidste hos os.
Når synssansen tager over i de tidlige barneår, bliver verden faktisk fattigere, fordi det, vi tager ind med øjnene ikke har de samme dimensioner som det hørte.
Tænk på, hvor populær en genre hørespil var i gamle dage. Det stimulerede fantasien.

Men ja, en smuk person kan pludselig blive uskøn, når der kommer lyd på. Det kan vi skrive under på.

Synet er vores mest dominerende sans og rækker længere end lyd - hvis man da skal have et indtryk af personen. Nogle stemmer kan man blive helt henført af. Jeg har fundet ud af det er berøringen der er afgørende. Det er måske derfor at dans er så vigtig for os. Ellers kan det være lidt svært uden at det bliver for overskridende. Men en hånd på en skulder går vel? Det kan være helt magisk! Man får simpelthen en højkomprimeret informationssending den vej.

Hvilke sanser og hvilke sider af vores fornuft, følelser og længsler vi lader dominere, kommer an på situationen. Hvis man interesserer sig for pornografiske og erotiske film og billeder, er det øjnene, der spiller den største rolle. De drager os hen mod synsindtryk, som tilfredsstiller vores fantasier.
Når vi læser en historie, må der helst ikke være for detaljerede personbeskrivelser. Vi skal have lov at danne billederne ud fra vores egne præferencer. Og her vil der altid blive givet spillerum for forestillinger om personernes karakter. Vi vil nemlig gerne kunne sætte os i deres sted. Vi undervurderer vores medmennesker, hvis vi tror, at de ret længe lader synsindtrykket dominere indtrykket af dem, de møder. Vi skal ikke have ret mange erfaringer med sociale relationer – lige fra børnehaven over arbejdspladsen til seniorlivet – uden at have erfaret, at karakteregenskaber overtrumfer udseendet, og at den umiddelbare visuelle tiltrækning sædvanligvis skuffer, medmindre man da har vænnet sig til at se efter kropssprog og ansigtsudtryk fremfor kropsbygning.
Tænk tilbage på dine bedste kammerater og veninder fra din barndom eller arbejdsplads. Var det udseendet, der bandt jer sammen?
Dating med henblik på varigt parforhold bør baseres på skrevne tekster, hvor man udtrykker sig ærligt og tydeligt om sine interesser, følelser og værdier. Første møde kan med fordel foregå pr. telefon uden brug af skærm. Hvis tiltrækningen ikke melder sig på det stadie, kan den ikke repareres af det visuelle indtryk, for det er alt det andet, der tæller.
Se "Hotel Romantique" på DRTV. Det er ikke just billedskønne personer i elementær forstand. Men jo længere tid man følger deltagerne, jo mere forelsket bliver man i deres ærlige udlevering af deres følelser og værdier og drømme. De er så smukke – disse rynkede, skaldede, gråhårede herrer og damer. Det udgår fra deres øjne, smil, latter og ord.

Eyecandy, kan være en skøn ting, som giver stof til fantasier, om forskellige ting. Når det kommer til tiltrækning, er øjnene det sidste jeg bruger. Jeg har aldrig valgt en partner, ud fra udseendet. Det der fanger mig, er det mellem ørerne, for udseende er jo bare facaden. Jeg går efter indholdet, det betyder så uendeligt meget mere for mig.

Det er en medfødt menneskelig egenskab, at vore øje søger mod det smukke.
Tænk blot hvor mange solopgange og -nedgange der deles på FB.
Vores øjne fanges af af billedskønne kvinder. Det gør de hele livet.
Men for mig, er det der fanger, en kvindes erotiske udstråling og lyden af et par trusser, der falder til jorden, når hun ser mig.
Et kig i spejlet fortæller, hvorfor det ikke længere sker ret tit.
Det giver helt sikkert god sex, men et samliv kan ikke kun bygge på det, selvom det er en nødvendig ingrediens.
det betyder derfor ikke, at hun er den udvalgte.
For nu bliver det spændende, om hun har empati, rummelighed og føler og tager medansvar for alt andet af det skabte på denne jord.
Vigtigt, er det også, om der er fælles referencerammer i vor opvækst eller fritidsliv, så vi forstår hinanden, når vi fortæller om den den del af livet, hvor vi ikke var hinandens livsvidner.

Åh DJ, jeg gad godt eje bare 10% af det din hjerne kan! :D
Du har så evigt ret - det er virkelig stof til eftertanke for mange tror jeg!
Jeg vil så sige, at efter mange år hvor det netop var mine øjne der havde magten, med rigtig mange forliste forhold i bagagen, ja så var det egentlig et opgør med det her der gjorde, at jeg i dag har fundet mit livs kærlighed i min mand, der ikke umiddelbart var ham jeg ville vende mig om efter på gaden, men for mig nu er den smukkeste mand i verden for mine øjne!

.