Forumindlæg fra Centaurea - Campingliv 2
Centaurea(29-07-2019 20:15)

Campingliv 2

Under Thujaens skygge sidder jeg helt stille i en campingstol.
Sveden driver ud af hudens porer. Temperaturen er ulidelig i teltet. Eller rettere ulidelig overalt, termometret har passeret de 30 grader, og hedebølgen trykker med de sidste krampetrækninger, før det forventede vejrskifte i morgen.

Jeg venter med længsel på at klokken passerer 16 for der rammer Thujaens skygge teltet, og temperaturen vil måske være til at holde ud, når man sent i aften maser sig ind i kabinen med rødbrændt hud.

Ikke at temperaturen dermed er faldet i én selv. For nu suser lysten hastigt og varmt afsted i min krop, man ligger helt tæt på sin mand. Han nusser en på maven, kysser et bryst, rører måske forsigtigt mit skød, jeg har lyst til at stønne højt, at fortælle ham med liderlige gloser, hvordan han bare skal tage mig vildt og voldsomt. Hvordan han skal kaste sig over mig, vende mig rundt og give min røv et klask, der kan mærkes.

Men det er kun hede tanker, for lige ved siden af, igennem det tynde stof, kan jeg se lyset fra teenagerens telefon, der af og til bevæger sig, samtidigt med at jeg kan høre lyden af soveposen der flyttes mod underlaget. Jeg trækker vejret lydløst og giver et stille godnatkys.

Åhh, hvor jeg trænger til at komme hjem til hverdagen.


Kommentarer

Gårdsanger(M)(31-07-2019 22:57)

Snart kommer de kølige nætter - dem, der fantasien mætter
og gang i fyldepennen sætter:)



Centaurea(k)(31-07-2019 21:53)

Uha da, Den globale opvarmning er ikke sådan og spøge med, men at den også kan give skriveblokering, det var da en yderst trist bivirkning.



Tox(m)(31-07-2019 12:37)

Gårdsanger dog! Drik vand, så du ikke får uorden i den der væskebalance :)



Gårdsanger(M)(31-07-2019 12:31)

Sådan er familielivet - fantastisk og møg besværligt på én og samme tid:)
Du skriver så skønt og levende, at jeg har en smule svært ved, sådan for alvor, at have medlidenhed med dig - tænker snarere "det overlever hun sagtens.´
Hos mig er der noget, der ligner skriveblokering for tiden - idé-forladt og uinspireret - måske skyldes det den globale opvarmning - hvem ved:)



Jydemanden(m)(30-07-2019 12:18)

Camping hvor



kreativ53(m)(29-07-2019 23:57)

Væk fra campingsengen - NED til vandet - af med alt tøjet - ud i det lune vand - smid alle hæmninger..... livet skal leves.. mens man har det - teenagere er ikke porcelænsfigurer



Tox(m)(29-07-2019 22:25)

Det lydløse knald er bare ikke rigtig opfundet. Tak for en sjov blog ;)